Dream
Explore
Discover

You will be more disappointed by the things you didn’t do than by the ones you did. So throw off the bowlines. Sail away from the safe harbor. Catch the trade winds in your sails.

Arkiv for ‘Mad’ Kategori

2. juli 2014
One scone, please

Da jeg for nylig var så heldig at finde det fineste lille næsten-ægte britiske tea room, var jeg ikke et sekund i tvivl om, hvad jeg skulle bestille: One scone, please!

Siden jeg første gang boede i det britiske, har jeg elsket den fine engelske crumblende bolle – allerhelst med et lag af syltetøj og clotted/whipped cream/flødeskum.
Jeg husker tydeligt da jeg på universitetets cafe i Skotland blev præsenteret for hvad jeg troede var en tebolle – og så mente de, at jeg skulle putte flødeskum på en bolle?! Det var dog det særeste. Heldigvis havde jeg en indfødt med mig, som garanterede mig, at det var en ren himmerigsmundfuld. Og jeg konverterede efter allerførste bid 🙂

Tea and scones

Jeg har siden da opsøgt scones hvor end jeg kunne komme til det, og en tur til det britiske er ikke helt rigtig, hvis man ikke får scones mindst en gang. Jeg har desuden et par gange forsøgt mig med selv at bage de skønne boller, men uden meget held – de bliver altid for hårde, for flade eller bare lidt skæve teboller. Og eftersom de Barceloneanske supermarkeder alligevel ikke kunne diske op med frisk fløde, og jeg arbejdede med “stor flamme, større flamme”-gasovnen, var vores 5 år i det catalanske ikke særligt fordrende for videre forsøg.

Men så så jeg den anden dag, at det lokale supermarked her i Bruxelles har frisk fløde! Og det tog ca. 5 sekunder før der lå en flaske i min kurv, og ca. 5 sekunder mere inden jeg vidste præcis hvad jeg skulle bruge den til.

Så nu har jeg eksperimenteret med lidt forskellige opskrifter på en hjemmebagt scone, og her er resultatet:
Freshbaked SconesHvis nu I også har lyst til at lege engelsk tea room derhjemme, så kommer opskriften her:

Ingredienser:
350 g hvedemel
½ tsk salt
2 tsk bagepulver
85 g blødt smør
2 tsk vaniliesukker
2 spsk sukker
175 ml kærnemælk (stuetemperatur)
1 æg (til pensling)

Fremgangsmåde:
Forvarm ovnen på 225.
Bland mel, vanilie, salt, bagepulver. Tilsæt smørret og smuldr det med melblandingen mellem fingrene indtil det ligner brødkrummer. Tilsæt sukker.

Lav en fordybning i melet, og hæld kærnemælken deri. Brug en smørkniv, og bland det hele ved ligesom at “skære” i dejen – det må gerne være ret vådt.
Fordel lidt mel på bordet, og hæld dejen ud. Fold dejen indtil den er mere sammenhængende. Det er ret vigtigt, at man ikke ælter for meget, så dejen bliver for kompakt.

Flad dejen ud til ca. 4 cm højde (det er ret højt, så brug bare med hænderne, ikke en kagerulle). Brug et glas eller en udskærer i ca. 4-5 cm diameter, og “dyb” den i mel, og udskær scones. Når du ikke kan udskære flere, så saml dejen hurtigt og lav flere – saml det sidste dej forsigtig til en ekstra scone.

Placer scones på en bageplade, pensl dem med lidt pisket æg, og sæt dem midt i ovnen. De skal have ca. 6-10 minutter, men hold øje med dem, da ovne er meget forskellige, og det kan pludseligt gå meget stærkt ved den høje varme.

De er færdige når man tapper på dem med en finger, og de lyder hule. Placér dem på en bagerist til afkøling – hvis du vil have en sprød skorpe skal de bare stå, men hvis du vil have dem mere bløde (det foretrækker jeg), så pak dem ind i et rent viskestykke med det samme.

Scone with creamServér med nypisket flødeskum og syltetøj. Alternativt er det også rigtigt lækker med lemon curd – Piskeriset har en meget nem og superlækker opskrift.

Opskriften er tilpasset lidt, men kommer originalt fra Nigella Lawson.

13. marts 2014
Limón, citron, lemon…

Et af mine allerførste indlæg på bloggen handlede om, at jeg havde været så heldig at få en masse friskplukkede citroner fra min veninde, der har et kæmpe træ på sin terrasse.
Nu har jeg igen været så heldig at få en kæmpe kurv med hjem fyldt med de lækreste friske citroner som “betaling” for et par timers babysitning.

Et helt indlæg om citroner? Virkelig, Camilla? Det er jo ikke engang specielt relevant, da det nok er de færreste i Danmark, der har mulighed for at plukke friske citroner. Men det er netop pointen!

Hver eneste gang jeg ser et citrontræ eller appelsintræ hernede, så bliver jeg lige glad og næsten overrasket. Det er for mig om noget et symbol på, at der hvor jeg bor nu er meget anderledes, end der hvor jeg kommer fra. At det kan lade sig gøre at få flere kilo citroner med hjem, som jeg selv har plukket, det fylder mig med en helt irrationel glæde!

Lemontreenew

Sidste gang jeg havde citroner med hjem, lavede jeg en stor omgang lemonade, som jeg synes er noget af det dejligste og mest friske man kan drikke, specielt når det bliver rigtigt varmt. Men når man står med ca. 10 kg citroner, så skal der bare laves meget lemonade, når der går ca. 1-1½ citron pr. liter!

Derfor besluttede jeg mig for at prøve noget nyt, noget jeg elsker SÅ meget, og spiste i alt for store mængder dengang jeg boede i Skotland, nemlig lemon curd. Til dem som ikke kender lemon curd, så er det en slags citronsmørepålæg lavet på citroner, sukker og smør. Jeg var så heldig at finde en nem og rigtig god opskrift ovre hos den søde Piskeriset.Lemon2newDet er superlækkert, og noget helt unikt, og jeg kunne snildt spise et helt glas på en eftermiddag, men når man arbejder med citroner, så kommer der helt naturligt ret meget sukker indover også, så jeg prøver at begrænse mit indtag 🙂

Udover lemon curd har jeg nu fryseren fyldt med masser og masser af citronsaft-isterninger, der sammen med et skvat sirup og en masse vand hurtigt bliver til helt frisklavet lemonade, når man lige har lyst! At mine isterningeposer så er hjerteformede, det gør det bare endnu mere hyggeligt og fint!Lemon1new

Og hvad vil jeg så sige med alt det citronævl? 2 ting:

1. Hvis du nu pludselig fik mulighed for at få fingre i en større mængde citroner, så kan man lave de lækreste ting!
2. Og… hvis man kommer til Barcelona i de varme sommermåneder, og tænkte, at jeg tidligere har lovet at give en kop kaffe, så kan man nu også få dejlig kold lemonade i stedet! 🙂

 

 

 

13. februar 2014
Calçotada!

Fra januar til slutningen af marts er det tid til calçotada for catalanerne!
Den normale søndagsfamiliefrokost bliver ofte udskiftet med en tur til et af de mange steder udenfor byen, som serverer den traditionelle spise – og for nylig var jeg så heldig at blive inviteret med til en fødselsdags-calçotada!

Jamen, hvad er så calçotada? Det er ganske enkelt spisningen af calçots.

CalcotsBlandingen af de varme løg og den søde dressing er helt perfekt!

Forestil dig forvoksede forårsløg, som bliver smidt på en grill, indtil de yderste lag er helt sorte. Så bliver de på store fade bragt til bordet, hvor gæsterne sidder klar udstyret med plastikhandsker, vådservietter og hagesmæk! Man holder calçot’en op ved den grønne ende, trækker de yderste brændte lag af, dypper enden i en skøn romesco-sauce lavet på grillede peberfrugter, lægger nakken tilbage og sænker den lune calçot lige ned i munden!
Gentag indtil du ikke kan mere 🙂

Eating1Eating2

Udover selve calçots’ene får man tit grillet lam og pølser efterfølgende med aïoli (fransk hvidløgsmayonnaise), og en crema catalana til dessert (som en creme brulée med krydderier).
Desuden bliver bordet løbende fyldt med de såkaldte porrons fyldt med både hvidvin og senere sød moscatel – det er en udfordring at drikke godt og flot fra sådan en flaske, men det er altid sjovt, omend ikke kønt, at forsøge sig!

PorronJa, kønt er det ikke! Men jeg vandt i hvem der kunne få porron’en længst ud!

Der er noget helt specielt over at sidde sammen med en masse andre voksne mennesker, der alle er iklædt hagesmæk, og spilde og grise og grine og bare hygge i øjeblikket. Der var flere af de andre gæster til fødselsdagen, som jeg aldrig havde mødt før, men jeg skal love for man hurtigt lærer hinanden at kende, når man sidder med rød sovs ned af hagen og vildt snaskede fingre!

TrainVi tog toget ud til den fine station – Les Planes

Hvert år arrangerer de forskellige barrios (nabolag) i Barcelona store calçotadas midt på gaden i kvarteret, og naboer og tilkommere sidder side om side ved kæmpe langborde fyldt med calçots, romesco-sauce og porrons.
Det siger det hele, at man simpelthen har et ord, der udelukkende betyder den hygge og oplevelse, der er ved at spise de lækre calçots – og personligt glæder jeg mig allerede til min næste calçotada!

20. januar 2014
Lidt at varme sig på…

Vejret er igen slået om, så selvom vi nyder et par timers sol om eftermiddagen, så er vinteren i sandhed kommet til Barcelona – og vi gør alt hvad vi kan for at holde varmen i de uisolerede spanske bygninger.

For mig er noget af det bedste vintermad en lækker suppe – gerne med et lille “spark”, som får kroppen til at føle sig varm uden at brænde tungen.

Derfor vil jeg dele en af mine absolut yndlingssupper med jer – den er baseret på 2 af de mest populære og tilgængelige ingredienser her i Spanien, passer perfekt til en kold vinteraften, og indeholder lidt mere substans, så man ikke bliver sulten igen med det samme:
Peberfrugtsuppe med stærk chorizo.

Suppe1

Ingredienser:
600 g peberfrugter
1 løg
8 dl bouillon (jeg bruger 1 terning kyllingebouillon og 1 terning grøntsagsbouillon til 8 dl kogende vand)
125 g flødeost (man kan sagtens bruge en light-version, hvis man vil reducere fedtindholdet lidt)
1 fed hvidløg
1 stærk chorizopølse (hvis man ikke er til særlig stærk mad, kan man nøjes med en almindelig)
timain
salt og peber
paprika (gerne røget, men man kan sagtens bruge almindeligt)

1. Skær peberfrugter og løg i mindre stykker, og svits dem et par minutter i olivenolie i en gryde (hvis man kan lide det stærkt og har noget chiliolie er det perfekt til denne ret)
2. Hæld bouillonen over grøntsagerne, og lad det simre i 10-15 min.
3. Skær imens chorizoen i halve skiver og steg dem ved høj varme i et par minutter (der kommer gerne en del røg i køkkenet, men det er almindeligt – pølserne skal næsten brankeres for at blive godt sprøde!)
4. Hæld gerne det overskydende olie fra chorizoen i suppen – der er rigtigt meget smag i!
5. Blend suppen med en stavblender og tilføj flødeosten (man kan også bruge en almindelig blender, og bare hælde tilbage i gryden)
6. Smag til med godt med paprika, timian, salt og peber.
7. Server suppen med chorizostykkerne drysset over, lidt frisk timian eller basilikum (hvis du har det, det er ikke et krav), og noget lækkert brød til
Jeg lynsteger gerne nogle restgrøntsager (som champignon eller squash eller hvad du nu har) med salt og peber, og serverer til på et stykke ristet groft toastbrød.

Suppe

Suppen er utrolig simpel at lave og med ret få ingredienser, men smager af en masse og varmer! Og så er den stærk på paprika, og ikke chili, hvilket gør en kæmpe forskel, hvis man normalt ikke kan lide stærk mad, fordi man “svider” tungen.

Buen Provecho! Velbekomme!

11. januar 2014
Vinterlækkerier

Nu bliver det jo heldigvis ikke rigtig vinter i Barcelona på samme måde som i Danmark. Det kan sagtens blive ret koldt både ude og inde, – vi har sågar oplevet sne hernede – men den største forskel er lyset.
Selv på årets korteste dag bliver solen på himlen i næsten 10 timer, og på langt de fleste dage skinner solen og giver varme og lys i sindet – og det er for mig en af de bedste ting ved at bo så langt sydpå. Jeg er ikke til høje varmegrader og solbadning, men mere sol og dagslys om vinteren gør for mig en kæmpe forskel!

Vallcarca sunVores kvarter taget fra metrostationen i går eftermiddags – vi bor i bygningerne oppe til højre på bjerget.

Men i dag minder mig om en rigtig dansk efterårsdag: helt overskyet og gråt, så det bedste man kan forestille sig at lave, er at krybe sammen under et tæppe med en varm kop te og en god bog. Og hvis der så også er lidt lækkert bliver det helt perfekt.

De sidste par jul har jeg lavet hjemmelavede karameller med min kusine – jeg elsker karameller, og i år prøvede vi os frem til nogle med lakridspulver, som efter min egen ydmyge mening var ret lækre.
Jeg har desværre ikke kunnet finde noget, der bare minder om sirup i Barcelona, så da jeg nu havde parallelimporteret lakridspulver med fra Danmark, blev jeg jo nødt til at finde en anden måde at lave karameller på, ik? 🙂

Så jeg fandt min gamle “Børnenes Koge- og Bagebog” frem, og minsandten om ikke der var en opskrift på flødekarameller med sukker? Det var om muligt endnu lettere end de opskrifter jeg kender fra Danmark med sirup, og de færdige karameller er efter min mening lige som de skal være: med masser af smag og en god fasthed uden at være hårde.

Så jeg tænkte, at I ikke skulle snydes for også at kunne lave fine vinterlækkerier!

Opskrift på flødekarameller med lakridsdrys
250 g sukker
(rørsukker giver en ekstra god “mørk” smag og farve, men man kan sagtens bruge alm. sukker)
2 1/2 dl fløde (jeg brugte ved en fejl alm. madfløde 18%, selvom opskriften sagde piskefløde, og det fungerede perfekt, så man kan jo ligeså godt spare lidt på fedtet)
25 gram smør
1 knsp salt (jeg puttede en strøgen tsk i, men jeg kan også godt lide det ret salt)
2-3 spsk rålakridspulver

Karamel

– Smelt sukkeret i en gryde sammen med smøret. Når det er smeltet helt, så hæld langsomt fløden i mens du rører, så sukkeret ikke størkner.
– Tilsæt salt og eventuelle smagsstoffer (eks. vanilie/lakrids)
– Lad massen koge på lavt blus indtil boblerne begynder at hænge sammen, og massen bliver tydeligt grødet i konsistensen. Hvis du har et sukker/stegetermometer, er det rigtigt fint at bruge – massen skal helst være mellem 125 og 130 grader.
– Hvis du ikke har et termometer (som mig), så lav “karamelprøven” ind imellem: dryp et par mindre klumper af karamellen i et glas koldt vand, og rul det mellem fingrene. Når det kan blive til en sammenhængende klump med den konsistens du vil have, er karamellen klar.
– Regn med, at det varer mindst en halv time før massen er klar.
– Hæld massen ud i et fad/form dækket med bagepapir (jeg brugte et lasagnefad, der måler ca. 18×27 cm).
– Drys et fint lag lakridspulver over hele massen.
– Stil fadet/formen koldt i mindst et par timer til den er helt stivnet.

Herefter kan du skære karamellerne ud i firkanter. Hvis de er for hårde (så de splitter), så lad massen stå ved stuetemperatur i et kvarters tid og prøv igen. Pak til sidst karamellerne ind i små stykker bagepapir eller cellofan.

Og nyd! 🙂

LakridsJeg synes lakridspulveret giver en fantastisk kontrast til den meget søde karamel, men man kan sagtens lave dem uden – eller måske med et drys saltflager?

 

4. december 2013
Pakkepost

Der er blevet pyntet op til jul herhjemme: den hjemmelavede (på den kiksede måde!) adventskrans, multi-farvede juletræslys rundt om vinduet og det fine kalenderlys (købt i Tiger!) er alle kommet frem.

Men den helt rigtige julestemning kom lige for lidt siden, da det ringede på døren. Hvem ringer på så sent på en helt almindelig onsdag aften? Pakkepost! Dog ikke en nisse, men derimod en rar mand ved navn Juan kom med alt dette:

Julegave Julegave1

En gave (min første i år) fra arbejdet fyldt med vin, gin, whisky, småkager, chokolade, spanske pølser, nødder, turron og mange andre lækre sager! Lige hvad der skulle til sådan en kold december aften 🙂

Camilla
6 kommentarer | Skriv kommentar
Kategorier: Mad Tags: , ,
28. november 2013
Happy Thanksgiving!

Snoopy

I dag bliver der fejret Thanksgiving i USA. En dag, der for amerikanerne er næsten lige så traditionsfyldt og vigtig som julen. Centrum for dagen er jo den store kalkunmiddag med “all the trimmings” – et væld af lækkert tilbehør, der er lige så varierende som en familie.

Som tidligere fortalt fejrer vi Thanksgiving i stor stil herhjemme. Uden nogen anden “undskyldning” end, at vi kan kombinere to af de ting vi holder allermest af: NFL (amerikansk football) og god mad! 🙂
Derfor står hele dagen i dag på storstilet madlavning, der gerne skal kulminere i en masse lækker mad indtaget mens vi ser football i aften. Vi har besøg fra Danmark, så godt selskab bliver føjet til listen over hvorfor denne dag er så skøn og efterhånden er blevet en af mine yndlings-“helligdage” her i huset.

Da det stadig er ret usædvanligt med Thanksgiving i Danmark tænkte jeg, at jeg ville lave et løbende indlæg om hvordan sådan en dag forløber herhjemme.

Min Thanksgiving-middag består af en blanding af traditioner jeg har lånt fra amerikanske venner, og opskrifter jeg selv har læst mig til. I løbet af årene har jeg eksperimenteret med forskellige varianter og tilbehør – nogle er blevet klassikere, andre er røget ud efter et enkelt forsøg og andre ændrer sig lidt år efter år. I år er det 6. gang vi har lavet all-out stor middag med hel kalkun og all the trimmings!

Ingredienser

14.00: I køkkenet ligger de fleste ingredienser klar, men lige nu vil jeg smutte ind til det store madmarked  La Boqueria, hvor jeg har bestilt en helt frisk 13-punds kalkun. Vi ses senere!

16.00: Så er kalkunen kommet i ovnen – den kan liiige knap være der! Spanske ovne er ikke kendt for deres rummelighed.
Traditionelt set skal sådan en kalkun jo have stuffing (altså fyld) i sig, men jeg bryder mig ikke om brød-baseret stuffing inde i selve kalkunen, så fylder den i stedet med en masse selleri, frisk rosmarin og løg. Så laver jeg i stedet stuffingen ved siden af 🙂 Imens står cranberry-saucen og hygger sig.
Jeg skal i øvrigt hilse og sige, at man får en del blikke, når man tager metroen med en taske, hvorfra der stikker et par kalkunben ud! 🙂
doble

17.15: Der er begyndt at sprede sig en skøn duft af kalkun i huset. Sweet potatoes er klar, så jeg har sendt J ned at købe det sidste: marshmellows, der skal smeltes ovenpå – det er en af de mest traditionelle tilbehør herhjemme, som jeg lærte af en amerikansk veninde fra gymnasiet.
Så skal der ellers skrælles, hakkes og snittes grøntsager til den store guldmedalje, så jeg synes jeg har fortjent dagens første specialindkøbte Dr. Pepper – mere amerikansk bliver det ikke! Til dem, der ikke kender den: tænk cola med marcipansmag – det er overraskende godt! 😀
Sweetpotatoes

18.30: Kalkunen hygger sig fortsat i ovnen, alt tilbehøret er klar til at komme ind,
når den er færdig, og drengene har sat pre-game showet på inde i stuen.
Football er for mange en meget stor del af Thanksgiving – i USA kommer det jo om dagen, så helt klassisk ser mændene football mens kvinderne laver mad i køkkenet. I Europa starter den første kamp kl. 19, så for os passer det perfekt med, at vi kan spise under den første kamp. Som altid spilles på Detroit Lions’ hjemmebane – Lions er et af de hold, som jeg er ganske glad for, og jeg holder som regel med dem, medmindre de spiller mod et af yndlingsholdene – hvilket de så gør i dag! Faktisk spiller de mod Green Bey Packers, som er “mit” hold, så det skal nok blive en god kamp 😀
Desuden er der altid ekstra sjove specialreklamer (som altså ofte er ret underholdende) og ekstra stort anlagt half-time show – i år er det Selena Gomez, der skal levere underholdningen.

Football

20.15: SÅ spiser vi! 🙂
Det passer lige med 2. halvleg
DinnerDinner2

21.25: Vi er propmætte, men kan heldigvis bare blive siddende og hygge videre med mere football. I køkkenet venter desserten på, at der igen bliver plads i maverne (der går nok noget tid!).

Måltidet bestod af:
En hel 12-punds kalkun – i ovnen i ca. 4 timer
Mashed potatoes – helt enkel kartoffelmos med masser af muskatnød
Kold cranberry sauce –  lavet på friske tranebær, sukker og vand
Stuffing – med brød, champignoner, selleri, løg, gulerødder og valnødder
Sweet potatoes – bagt med hvidløg og rosmarin og ristet marshmellow-topping

23.59: Så er tiden inde til dessert: Banana Cream Pie! Der er heldigvis lige plads til et stykke her i halvlegen af aftenens anden kamp Oakland Raiders mod Dallas Cowboys

Banana

02.05: Aftenens anden kamp er slut, og vi er mætte, glade og søvnige. Heldigvis er der masser af al den gode mad til overs, så i morgen kommer sikkert til endnu en gang at blive brugt på god mad, NFL og hygge 🙂

1. november 2013
El día de Todos los Santos

I dag er det Allehelgensdag her i Spanien, og det betyder først og fremmest fridag!

Efter et skønt besøg fra bedsteveninden, og efterfølgende vildt travle dage på arbejdet, har jeg nu fundet lidt tid til at pleje bloggen – og ikke mindst rode lidt med et nyt projekt, som jeg forhåbentlig snart kan løfte sløret for.

Hvad har jeg så lavet? Jamen, jeg har:

  • Været tilbage på den nye yndlingsrestaurant Bambarol, som levede fuldt op til sit ry
  • Spillet Settlers med bedsteveninden og blind tredjemakker, der hed Johnny (og tabt til Johnny, men det fortæller vi ikke til nogen, vel?)
  • Været på amerikansk diner, og få en fantastisk burger og vaniliemilkshake!
  • Købt fin ny vinterfrakke, som jeg allerede glæder mig til at tage på (ved godt jeg ikke må brokke mig over, at det endnu er for varmt…)
  • Været på kursus om forandringsmanagement og stressmanagement, som begge var ganske interessante og givende, omend ikke ligefrem revolutionerende
  • Fundet en ny yndlingscafé, der laver lækre sandwiches, smækre kager og en skøn chai frappé! Mums!
  • Haft min anden “intercambio” med min nye spanske veninde (hvor vi taler om alt mellem himmel og jord over en kop kaffe – den ene time på spansk, den anden på engelsk)
  • Slet ikke læst nok taget i betragtning de mange fine nye bøger jeg har stående på hylden, men det skal jeg nok få rådet bod på her i den lange weekend
  • Set en frygtelig masse af serien “New Girl”, som er så sjov, at jeg decideret sidder og hulker af grin (i går var jeg ved at falde af motionscyklen, fordi jeg grinte så meget – måske jeg skal se noget mindre morsomt mens jeg cykler…)

Chai latteFrakkeNew Girl

Alt i alt er jeg, trods forsømt blog, ganske godt tilfreds 🙂

November kommer til at handle om fokus på det spanske (nu skal jeg blive bedre!), hyggelige besøg fra det danske, den efterhånden traditionelle og stort anlangte Thanksgiving middag med dertilhørende football, sikkert en masse arbejde, og helt sikkert en masse læsning og blogning.

Hvad med jer? Hvad har I brugt den sidste uge i oktober på? Og hvad står der i kalenderen for november?

19. oktober 2013
Så legede vi, at det var efterår…

Jeg skriver sjældent om, at det er dejligt vejr hernede. Det er det nemlig det meste af tiden, og jer der sidder i Danmark ved det godt, og så bliver det nemt sådan noget “se, hvor lækkert vi har det”-gejl. Det gider vi ikke.
Men i dag vil jeg gerne brokke mig lidt – jeg ved godt, at man som dansker ikke må brokke sig over varmt og solrigt vejr, men jeg gør det lige lidt alligevel, ok?

For ser I, jeg købte den anden dag (da der var overskyet og regnfuldt) de fineste æbler, som jeg lige siden har gået og drømt om skulle laves til en god, gammeldags æblekage. Jeg elsker nemlig æblekage, men får det meget sjældent – jeg tror faktisk ikke jeg har fået det siden sidste efterår, da jeg var på besøg hos den dejlige storebrorfamilie, og han serverede det til dessert. Uhm!

Men skal det være, så skal det være ordentligt. Nogle af jer husker måske dengang jeg endelig efter mange års søgen havde fundet rigtig frisk piskefløde i Barcelona – hvilken glædesdag! Og i mit hoved er ordentlig flødeskum altså en meget stor del af en god æblekage, så det skulle der til. Dernæst skal man jo have noget der knaser – nogen sværger til makroner, andre mener kun det kan gøres rigtigt med rasp. Ingen af tingene kan opdrives i Barcelona! I hvert fald ikke sådan en ikke-saltet, grovkornet rasp og slet ikke makroner. Suk…

Men så i dag tog jeg turen til det mest velassorterede supermarked, fandt noget pokkers dyrt grovkornet rasp (altså, vi er enige om, at det bare er fancy brødrester, ikke?), OG tog forbi den lille biks, hvor jeg nu ved de har frisk fløde, og så kunne jeg endelig lave æblekage til fredagsdessert!

RaspOg ved I hvad så? Så er det vildt varmt i dag – sådan så man kun kan holde ud at have t-shirt på!
Og ja, jeg ved det godt – jeg bør ikke brokke mig, men når man nu endelig skal sidde og hygge med den mest efterårsagtige lækkerbisken, så synes jeg godt det kunne tage at regne lidt på min rude.

I stedet vil jeg rulle for, tænde nogle stearinlys, sætte mig demonstrativt under et tæppe, og så leger vi bare det er efterår, ik?
Æblekage

7. oktober 2013
Sild og rabarbersaft

De fleste mennesker tager i Ikea for at købe møbler.

Den anden dag, da jeg tog turen til Ikea havde jeg da også et nyt sofabord med hjem, men det meste af turen foregik i en form for sindsyg sindstilstand, som startede det øjeblik jeg trådte ind i den svenske madbutik!

En butik, der er fyldt med mere eller mindre tilfældige udsnit af hvad en gennemsnitlig svensker spiser – og som uden undtagelse* får alle udenlandsskandinavere til at gå helt amok i “Jeg elsker sennepssild! Jeg køber 4 glas, så jeg har!”**
Silden får gerne følgeskab af pasta formet som elge (fordi alle ved, at pasta er vildt svensk), brunkager (de kan uden problemer spises året rundt), lingonbærsyltetøj (selvom jeg reelt ingen anelse har om hvordan pokker et lingonbær ser ud foruden billedet på etiketten), Kalles tubekaviar (det er og bliver det mystiske vores kære broderfolk har fundet på!) og diverse slik/chokolade (de har Daim og sliksnører!).

Nu sidder jeg her og laver grin med dem, der ikke kan styre sig når de ser et glas sild… Øhm, ja… Altså, jeg købte kun ét glas denne gang – til når jeg bager rugbrød. Det har jeg gjort… i hvert fald.. 5 gange på 4 år.
Og en flaske rabarbersaftevand (det var en nyhed!)
Og solbærsyltetøj (som de altså slet ikke har i nogen butikker!)
Og ristede løg (ellers kan man jo ikke lave hotdogs!)
Og så nogle ret klamme sne-skum-mænd, som smager helt afskyeligt (men se lige hvor fin og svensk posen er!)
(Og var i øvrigt grædefærdig, da jeg så, at de ikke havde flere karamelsnørebånd…)

Ikeafood

Endeligt fik jeg en helt forfærdelig kogt hotdog med ristede løg og syltede agurker(!) og et glas saftevand lavet af de ukendte lingonbær… Det skal jeg helt sikkert også have næste gang!

Jeg har ingen forklaring. Overhovedet ikke.
Midlertidig “mad-fra-næsten-mit-hjemland-sindssyge” er den bedste diagnose jeg kan komme på…

**Jeg lovede J at komme med en disclaimer: Det er ikke alle skandinavere, der går amok. Han siger, det kun er kvinder og muligvis meget sultne mænd…