Dream
Explore
Discover

You will be more disappointed by the things you didn’t do than by the ones you did. So throw off the bowlines. Sail away from the safe harbor. Catch the trade winds in your sails.

Arkiv for ‘Tanker’ Kategori

28. september 2014
To blog or not to blog…

En impromptu og egentlig ret upassende blog-pause på næsten 3 måneder er det blevet til. Og ja, jeg har brugt noget af den til at tænke rigtigt meget over hvorvidt jeg kunne blive ved med at blogge fremover. Ikke hvorvidt jeg ville, for det har der aldrig været tvivl om, men hvorvidt der stadig er plads til Twenty Years From Now i den nye hverdag, jeg nu så småt er ved vænne mig til…

Jeg er vild med mit nye arbejde, der er spændende og udfordrer mig hver evig eneste dag, men det har været, og er stadig, en ubeskriveligt stor omvæltning fra mit arbejdsliv i Barcelona med hjemmearbejdsplads, meget frie rammer og et afslappet timetal til et job med stort ansvar for andre mennesker, højt tempo og meget lange dage, der dominerer mit liv.

Jeg har skullet gøre op med mig selv om jeg kan finde plads til bloggen – oveni alle de andre ting jeg så gerne vil bruge min efterhånden ret sparsomme fritid på. Og svaret er, at det vil jeg så uendeligt gerne! Det skærer i mit hjerte bare ved tanken om, at mit lille værested herinde ikke længere skulle eksistere, når jeg slet ikke er færdig, og elsker samværet med mine søde læsere.

Men jeg er træt af at lave løfter, der ikke bliver holdt (også selvom det nok mest er mig selv, der bliver skuffet), og holde bloggen over hovedet på mig selv som noget, der skal og bør laves. Det har altid været lysten, der drev værket, og nu må jeg så lære også at tage hensyn til overskuddet uden at have dårlig samvittighed.

Derfor prøver jeg nu i stedet at love mig selv ikke at have dårlig samvittighed, når der går længere tid imellem indlæg eller når jeg ikke lige har lyst til at sidde foran computeren om aftenen. Men i stedet at fokusere på min kærlighed til at skrive og interagere med mine kære læsere og fortælle om mit almindelige, men alligevel lidt anderledes liv.

Sikke en lang og ret sørgelig svada at komme ind til, når der endelig kommer et indlæg efter 3 måneder, hva? Jeg håber de af jer, der endnu ikke helt har opgivet mig stadig har lyst til at følge med herinde. Uden løfter, aftaler eller egentlige planer, men forhåbentlig stadig med et stort ønske om at dele mine oplevelser med jer.

(Bare for at gøre den dårlige samvittighed helt komplet, så “valgte” jeg jo at holde min uplanlagte pause lige efter at have annonceret en give-away! Virkelig dårlig stil, Camilla 🙁 Jeg trækker lige om lidt lod blandt de stakler, der nu har skulle vente ret længe på svar, og sender en ekstra god pakke.)

6. juli 2014
Hip hip hurra!

Tænk engang. For præcis et år siden satte jeg mig for første gang til tastaturet, og skrev mit allerførste blogindlæg nogensinde! Det var vist mest af alt ret fjollet, men slog nu egentlig tonen ret godt an. 🙂

Jeg ved godt, at det er en kæmpe kliché at sige, at tiden er fløjet forbi – men det er den vitterligt. Og så alligevel… Siden det første indlæg har jeg oplevet så mange ting, mødt så mange søde mennesker gennem bloggen, og ikke mindst flyttet hele mit liv til endnu et nyt land.  Og når jeg tænker på TwentyYearsFromNow føles det som om jeg altid har haft bloggen.

VægkunstGracia2

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke er (og nok heller aldrig bliver) en meget konsekvent og regelmæssig blogger – jeg bliver pludselig inspireret, og er virkelig ikke god til at planlægge indlæg eller have fast blogtid indlagt i min hverdag. Derfor kan der også godt være længere pauser mellem indlæggene, når verden pludselig kommer med uventede forhindringer, og mit fokus er andetsteds – specielt den seneste tid mens vi har flyttet og skullet vænne os til så meget nyt.
Men jeg holder så meget af at blogge herinde! I dag kan jeg slet ikke forestille mig ikke at have TwentyYearsFromNow, og hygger mig stadig med hvert indlæg, og elsker hver eneste kommentar.

For hvor hyggeligt det end er at have en blog, så er det selvfølgelig mere end noget andet interaktionen med mine kære læsere, der i virkeligheden gør det hele sjovt og værd at holde fast i! Så derfor:
Tusind tak til alle jer, som har fulgt med – hvad enten I har været med fra starten eller først er kommet til for nylig – og skrevet kommentarer, og generelt bare har givet mig lysten til at blive ved med at skrive. Lige nu er jeg sikker på, at bloggen kommer til at bestå til evig tid!

Blogfødselsdag

Så selvom det jo er bloggens fødselsdag, så vil jeg gerne lave en lille giveaway til mine dejlige læsere!
Som til en rigtig fødselsdag, så vil gavens indhold forblive en hemmelighed indtil en heldig vinder åbner den, men jeg kan sige så meget, at den vil indholde ting både fra min tid i Barcelona og her i Bruxelles –  lidt til ganen og lidt til sjælen. 😉

For at deltage skal I bare skrive en kommentar til indlægget med jeres navn og mail inden d. 11 juli kl. 21, og så må I også meget gerne komme med eventuelle forslag til hvis der er noget specifikt I kunne tænke jer at læse et indlæg om i bloggens næste leveår. Så vil jeg se hvad jeg kan gøre for at opfylde jeres ønsker.

Endnu en gang tusind tak!

5. maj 2014
Mi casa… es su casa?

Lige nu går der to mænd rundt i mit hjem. De åbner mine skabe, og tager alle mine ting ud. De folder mit tøj ud og folder det påny, så det passer bedre ned i en kasse. De tager porcelænskransekagefiguren fra min bryllupskage, og pakker den varsomt ind.
Imens sidder jeg her og ser på.

Det er virkelig mærkeligt ikke selv at skulle pakke vores hjem ned. Og samtidigt er det jo fantastisk, at vi netop ikke har skullet bekymre os om kasser, bobleplast og alle de mange, mange bøger og dimser, der skal have plads.

De sidste par dage har vi flere gange kigget på hinanden og sagt, “det føles slet ikke som om vi skal flytte om 3 dage” – for når ens hjem ser ud fuldstændig som det hele tiden har gjort, så føles det meget uvirkeligt, at der lige om lidt er tomt.

Jeg kan mærke, at det er meget vigtigt, at jeg lige nu sidder her og skriver, og bagefter har noget arbejde at tage mig til, for ellers ville jeg sværme om de stakkels rare flyttemænd som en lille irriterende bi. Det er jo mit liv, mit hjem, alt hvad jeg ejer, som de lige nu pakker i kasser jeg ikke skal regne med at se igen før om et godt stykke tid.

I morgen aften vil der være fuldstændig tomt i vores Barcelona lejliglighed. Vi har lånt det allermest nødvendige af en veninde, og så vil vi tilbringe vores sidste nat i Barcelona og vores hjem, som vi gjorde den allerførste: uden andet end hinanden, en madras på gulvet, spændthed i maven og en masse minder.

EspiriaVores fine gade

6. april 2014
En vinder – og lidt tilfældige tanker

Jeg sagde det jo! Gjorde jeg ikke? At man ikke kan regne med noget jeg siger?
Ej, det er alligevel ikke helt rigtigt, men jeg havde nærmest glemt, at jeg jo havde udloddet en fin bog, og i stedet bare siddet og hygget mig SÅ meget med alle jeres søde og fine Barcelona historier og drømme.

Bog1

TUSIND TAK for alle jeres kommentarer! Det var virkelig hyggeligt at læse om jeres oplevelser og idéer om hvad I kunne tænke jer at opleve hernede, og ikke mindst jeres søde og varme ord om mit allerførste videoindlæg! Så kan jeg nok godt overtales til at lave et par mere fremover 🙂

Vi skal jo til det: Jeg lavede en ikke specielt køn, men meget fair og effektiv bunke med alle jeres navne, og lod Lykkens Gudinde aka J om at trække en vinder.
Det blev: Søs, som allerede har fået en mail.
Endnu en gang tak til alle jer, der deltog!

Vinder

Den sidste tid har været propfyldt med opgaver, aftaler og masser af tanker – det føles som om der sker en hel masse lige nu, og at jeg slet ikke kan følge med. Kender I det, at pludselig var det ikke bare fredag, men fredag i ugen efter?? Og man stadig ikke har fået gjort halvdelen af de ting man gerne ville – hvad enten det er noget vigtigt eller bare at få set de sidste nye afsnit af “Supernatural” og hørt sin lydbog færdig 🙂

Jeg arbejder desuden på at svare på nogle af de spørgsmål I kom med i forbindelse med mit “hvad vil I vide”-indlæg, men de viser sig at være noget sværere at svare ordentlig på end jeg lige troede… Men jeg har ikke glemt det!

Jeg håber I alle har en skøn weekend – selv har jeg brugt den på at rode lidt med bloggene, læse, bage en utrolig stor gulerodskage, fået dejlige tapas på Plaça del Sol og hygget mig med ham J, inden vi på fredag vender snuderne mod København og holder lidt påskeferie.

10. marts 2014
Træerne blomstrer…

– jeg er tilbage i Barcelona og på bloggen, og allerede i fuld gang med at nyde, at foråret også er kommet hertil!

Her foran computeren skinner solen ind i dagstimerne, og jeg nyder at kunne arbejde og blogge, samtidigt med jeg næsten sidder udenfor.

Over hele byen er de fineste lyserøde kirsebærtræer sprunget ud, og det ser helt eventyrligt ud!

Flowers2

Men i kontrast til de lyse timer og varme stunder, er det dog også en lidt svær tid.
I dag er det præcist et år siden jeg sagde farvel til en god veninde hernede efter længere tids sygdom. Hun var den første jeg kendte i Barcelona. En af dem, som hjalp allermest, når det spanske samfund var frustrerende, som altid havde tid til en snak og et glas cava, og ikke mindst var en rigtig god person at bage æbleskiver med. 

Jeg var meget sammen med hende i den sidste tid, og i de her dage minder de lyserøde træer mig mest om de daglige ture op til hospitalet. De står smukt i række på hver sin side af hovedvejen op til indgangen. Så fine, og alligevel med så ambivalente minder for evigt tilknyttet.

Jeg ved hun har det godt der hvor hun er nu – og at det til sidst var det bedste for hende at tage afsted. Men jeg savner hende alligevel nu her, mens byen bliver lyserød for en stund…

Flowers

 

24. februar 2014
Lidt stilhed…

Verdenen herude på den anden side af skærmen har brug for og fortjener min fulde opmærksomhed i disse dage, så herinde er der stille lidt endnu.

Vi ses på den anden side, når jeg kommer flyvende tilbage!

Flying

 

 

14. januar 2014
Det der med at blogge…

Jeg er blevet ret glad for bloggen – det er forhåbentlig ikke nogen hemmelighed. Jeg holder meget af at finde på indlæg at dele med jer, og modtage jeres kommentarer og ikke mindst selv udforske de spændende, anderledes, sjove og triste blogs, der findes rundt omkring.

Jeg har egentlig aldrig forventet at få andet “ud” af bloggen end interaktion og nogle hyggelige timer – men i går oplevede jeg den fine bonus, der åbenbart også kan være ved at have en blog: jeg tilbragte dagen sammen med et nyt og interessant menneske, som jeg aldrig ville have mødt hvis ikke det var for bloggen!

Hende her er lige kommet til Barcelona, og skal tilbringe de næste 5 måneder i byen – og jeg har flere gange tilbudt at mødes til en kop kaffe og en snak, hvis hun skulle have lyst.
I går blev en hurtig kop kaffe pludselig til 7 timers tapas, vandretur, en del drinks og aftensmad – alt sammen akkompagneret af en frygtelig masse snakken om alt mellem himmel og jord!

Mad

Det er stadig ret utrolig for mig, at en lille “fritidssyssel” på den måde kan give sådanne hyggelige oplevelser! Flere af dem, tak – så I slipper nok ikke for mig lige med det samme. Og jeg giver SÅ gerne en kop kaffe næste gang I kigger forbi Barcelona! 🙂

17. november 2013
Barcelona – tips & tricks?

Jeg holder uendeligt meget af Barcelona. Det er en skøn by, som jeg føler mig meget hjemme i, og som har en utrolig og nærmest utømmelig mængde tilbud – seværdigheder, mad, kultur, shopping og alt det andet.

PasseigdeGracia

Der er flere bloggere rundt omkring, som har lavet “Best of” eller tipsindlæg til deres yndlingsbyer/feriesteder, og kommet med såkaldte insidertips til hvad man skal se/spise/opleve. Og ikke mindst er jeg selv meget ofte (både online og personligt) blevet bedt om gode råd til spisesteder og “hvad SKAL jeg se på 3 dage”.

Bygning1

Hver gang giver jeg meget gerne råd – jeg holder af at dele steder som jeg er glad for med andre, og jeg har jo også valgt at lave en lille (og meget begrænset) underside her på bloggen med nogle af mine yndlingsspisesteder.
Men jeg har samtidig altid lidt ambivalent med at give den slags råd; der er jo ingen tvivl om, at jeg som bosiddende i byen nok kender flere steder end en person, der har været her på ferie i 3 dage – men betyder det, at mine råd er mere værd? Eller bedre?

Alt hvad jeg kan lide er jo langt hen af vejen baseret på mine personlige præferencer – hvad jeg synes er flot eller interessant eller smager godt – og det er jo i sig selv ingen garanti for, at andre vil synes det samme.
Det gør, at jeg ret bevidst har afholdt mig fra at lave indlæg, der decideret handler om “tips og tricks” eller “det skal du se”, for det vil altid være en reflektion af mine personlige interesser – eksempelvis vil jeg (hvis presset) kunne sige, at jeg rigtig godt kan lide Primark, og at jeg ved, der ligger nogle meget fine one-of-a-kind tøjbutikker rundt omkring, men mode og shopping som sådan er ikke noget jeg interesserer mig for, så jeg er nok ikke særlig god, hvis du glæder dig til at se på mode i Barcelona.

Og når det kommer til mad, synes jeg det er endnu sværere – jeg ved hvad jeg kan lide, og jeg er ikke kræsen, men jeg har jo prøvet en virkelig lille del af udvalget, og hvad nu hvis den bedste tapasrestaurant i Barcelona slet ikke er dem jeg elsker? Så er du gået glip af at have fundet den, fordi jeg kun kender til mit yndlingssted!

MercatGracia

En meget lang tankestrøm som munder ud i noget ganske enkelt:
Kan I, mine kære læsere, godt lide og bruge den slags anbefalinger og “tips og tricks”? Er det noget I “mangler” på en blog, der jo unægtelig handler om en meget populær rejsedestination for danskere ? Velvidende, at sådanne anbefalinger vil være mine helt personlige og subjektive holdninger?

17. oktober 2013
Tanker om fremtiden…

Der har været lidt stille herinde siden Dewey’s Read-a-Thon i weekenden…

Efter jobbet i USA ikke alligevel blev til noget, bruger min hjerne lige nu helt utrolige mængder af energi på at finde ud af hvad fremtiden nu skal bringe.
Det er skønt og befriende at have alle døre åbne og ikke længere gå og vente på noget specifikt, men det kræver til gengæld også mange flere overvejelser og følelser at stå foran alle mulighederne… og så vælge det “rigtige”. For hvad er det? Og selvom man så finder noget man gerne vil, så er der som regel andre mennesker (som eksempelvis en arbejdsgiver), der også har noget at skulle sige om hvorvidt en plan kan føres ud i livet.

Så lige nu flyver planerne rundt i hovedet –  planter lyster og drømme i hjertet, og kræver min fulde opmærksomhed. Jeg sidder for det meste foran computeren og undersøger og søger og drømmer – og får ikke lavet helt så meget arbejde og blog, som jeg burde og gerne vil… Henad aftenen er hovedet blevet så propfyldt og musearmen så træt, at det eneste, der hjælper er tv-serier og fjollede bøger…

Jeg vender stærkt tilbage med (forhåbentlig) interessante eller ligefrem sjove historier om livet i Barcelona meget snart – lige nu lever jeg bare mest i drømmeland…

1. oktober 2013
Inspiration…

Kan I huske det der vi venter på?

Lige pludselig i sidste uge skete der ting og sager! Efter næsten 9 måneders ventetid kom der endelig nyt – men det betød så reelt bare, at der nu var 10 nye ting, der skulle ordnes… Og så ventes på… Suk…

Og når hele verden pludselig drejer sig mere eller mindre om een ting, så kan det desværre godt være lidt svært at finde inspiration til sjove, anderledes og geniale indlæg (som jeg jo ellers plejer at smide omkring mig).

Det havde jeg faktisk ikke regnet med, troede jeg havde vænnet mig til venteposition, men når svaret venter lige om hjørnet i stedet for “inden for det næste halve år”, så fylder det på mystisk vis en del mere.

Jeg lover, at så snart jeg ved hvad der skal ske, så skal jeg nok vende tilbage, og komme med (mere eller mindre ufrivilligt) underholdende anekdoter og tanker, men lige nu håber jeg I bærer over med mig og min ensporede hjerne.

(Hvis I i øvrigt ikke ved hvem manden øverst i indlægget er, så er det Dr. Cox fra serien “Scrubs” – en af de sjoveste karakterer nogensinde skabt til TV!)