Dream
Explore
Discover

You will be more disappointed by the things you didn’t do than by the ones you did. So throw off the bowlines. Sail away from the safe harbor. Catch the trade winds in your sails.

Indlæg med tagget ‘Friends’

2. februar 2014
Verdens travleste uge

Hold nu op, hvor er den sidste uge gået alt for stærkt!

Den har været fyldt med en frygtelig masse arbejde (600 indonesere, der skulle checkes gennem primært indonesiske kilder… Suk…) og lidt dum sygdom, men heldigvis også en masse sjove og hyggelige oplevelser.

JordbærUgen bød blandt de gode ting på årets første jordbær! Mums!

I sidste weekend var jeg både til Beer Club med arbejdet – det er ligesom fredagsbar, og så hyggeligt, og til stor fødselsdagsmiddag hos en god veninde, som endte med at vi sad på en kirketrappe og filosoferede over livet klokken meget sent (eller tidligt, som man nu ser det) 🙂

I løbet af ugen har jeg både haft hende her til onsdagsmiddag herhjemme, mødtes med en veninde, som jeg ikke havde set i over et år, og været officiel nedrivningsarbejder for en god veninde fra Danmark, der havde været på konference hernede, og heldigvis også lige kunne nå en god middag i går aftes.

Bambarol InstaI går aftes var vi tilbage på yndlingsrestauranten!

I dag står den jo så på forberedelse, forberedelse og mere… You guessed it! I aften er det jo nemlig tid til Superbowl, som bliver fejret i stor stil herhjemme med en masse amerikansk mad, brætspil og hygge med besøg fra Danmark.
Så jeg har taget fri fra arbejde i morgen, og vil lige om lidt suse ud i mit køkken og begynde madlavningen til i nat – menuen står bl.a. på den såkaldte Roethlisburger, spicy chicken wings med blue cheese dip, onion rings, loaded potatoskins og banana cream pie!

Superbowl 2014
Årets Superbowl er mellem Denver Broncos og Seattle Seahawks, og bliver spillet i New York

Jeg håber I alle har haft en skøn uge, og får en dejlig søndag hvad end I skal sidde oppe hele natten ligesom mig eller bare hygger og gør klar til mandag.

Camilla
| Skriv kommentar
Kategorier: Tags: , , , ,
28. november 2013
Happy Thanksgiving!

Snoopy

I dag bliver der fejret Thanksgiving i USA. En dag, der for amerikanerne er næsten lige så traditionsfyldt og vigtig som julen. Centrum for dagen er jo den store kalkunmiddag med “all the trimmings” – et væld af lækkert tilbehør, der er lige så varierende som en familie.

Som tidligere fortalt fejrer vi Thanksgiving i stor stil herhjemme. Uden nogen anden “undskyldning” end, at vi kan kombinere to af de ting vi holder allermest af: NFL (amerikansk football) og god mad! 🙂
Derfor står hele dagen i dag på storstilet madlavning, der gerne skal kulminere i en masse lækker mad indtaget mens vi ser football i aften. Vi har besøg fra Danmark, så godt selskab bliver føjet til listen over hvorfor denne dag er så skøn og efterhånden er blevet en af mine yndlings-“helligdage” her i huset.

Da det stadig er ret usædvanligt med Thanksgiving i Danmark tænkte jeg, at jeg ville lave et løbende indlæg om hvordan sådan en dag forløber herhjemme.

Min Thanksgiving-middag består af en blanding af traditioner jeg har lånt fra amerikanske venner, og opskrifter jeg selv har læst mig til. I løbet af årene har jeg eksperimenteret med forskellige varianter og tilbehør – nogle er blevet klassikere, andre er røget ud efter et enkelt forsøg og andre ændrer sig lidt år efter år. I år er det 6. gang vi har lavet all-out stor middag med hel kalkun og all the trimmings!

Ingredienser

14.00: I køkkenet ligger de fleste ingredienser klar, men lige nu vil jeg smutte ind til det store madmarked  La Boqueria, hvor jeg har bestilt en helt frisk 13-punds kalkun. Vi ses senere!

16.00: Så er kalkunen kommet i ovnen – den kan liiige knap være der! Spanske ovne er ikke kendt for deres rummelighed.
Traditionelt set skal sådan en kalkun jo have stuffing (altså fyld) i sig, men jeg bryder mig ikke om brød-baseret stuffing inde i selve kalkunen, så fylder den i stedet med en masse selleri, frisk rosmarin og løg. Så laver jeg i stedet stuffingen ved siden af 🙂 Imens står cranberry-saucen og hygger sig.
Jeg skal i øvrigt hilse og sige, at man får en del blikke, når man tager metroen med en taske, hvorfra der stikker et par kalkunben ud! 🙂
doble

17.15: Der er begyndt at sprede sig en skøn duft af kalkun i huset. Sweet potatoes er klar, så jeg har sendt J ned at købe det sidste: marshmellows, der skal smeltes ovenpå – det er en af de mest traditionelle tilbehør herhjemme, som jeg lærte af en amerikansk veninde fra gymnasiet.
Så skal der ellers skrælles, hakkes og snittes grøntsager til den store guldmedalje, så jeg synes jeg har fortjent dagens første specialindkøbte Dr. Pepper – mere amerikansk bliver det ikke! Til dem, der ikke kender den: tænk cola med marcipansmag – det er overraskende godt! 😀
Sweetpotatoes

18.30: Kalkunen hygger sig fortsat i ovnen, alt tilbehøret er klar til at komme ind,
når den er færdig, og drengene har sat pre-game showet på inde i stuen.
Football er for mange en meget stor del af Thanksgiving – i USA kommer det jo om dagen, så helt klassisk ser mændene football mens kvinderne laver mad i køkkenet. I Europa starter den første kamp kl. 19, så for os passer det perfekt med, at vi kan spise under den første kamp. Som altid spilles på Detroit Lions’ hjemmebane – Lions er et af de hold, som jeg er ganske glad for, og jeg holder som regel med dem, medmindre de spiller mod et af yndlingsholdene – hvilket de så gør i dag! Faktisk spiller de mod Green Bey Packers, som er “mit” hold, så det skal nok blive en god kamp 😀
Desuden er der altid ekstra sjove specialreklamer (som altså ofte er ret underholdende) og ekstra stort anlagt half-time show – i år er det Selena Gomez, der skal levere underholdningen.

Football

20.15: SÅ spiser vi! 🙂
Det passer lige med 2. halvleg
DinnerDinner2

21.25: Vi er propmætte, men kan heldigvis bare blive siddende og hygge videre med mere football. I køkkenet venter desserten på, at der igen bliver plads i maverne (der går nok noget tid!).

Måltidet bestod af:
En hel 12-punds kalkun – i ovnen i ca. 4 timer
Mashed potatoes – helt enkel kartoffelmos med masser af muskatnød
Kold cranberry sauce –  lavet på friske tranebær, sukker og vand
Stuffing – med brød, champignoner, selleri, løg, gulerødder og valnødder
Sweet potatoes – bagt med hvidløg og rosmarin og ristet marshmellow-topping

23.59: Så er tiden inde til dessert: Banana Cream Pie! Der er heldigvis lige plads til et stykke her i halvlegen af aftenens anden kamp Oakland Raiders mod Dallas Cowboys

Banana

02.05: Aftenens anden kamp er slut, og vi er mætte, glade og søvnige. Heldigvis er der masser af al den gode mad til overs, så i morgen kommer sikkert til endnu en gang at blive brugt på god mad, NFL og hygge 🙂

1. november 2013
El día de Todos los Santos

I dag er det Allehelgensdag her i Spanien, og det betyder først og fremmest fridag!

Efter et skønt besøg fra bedsteveninden, og efterfølgende vildt travle dage på arbejdet, har jeg nu fundet lidt tid til at pleje bloggen – og ikke mindst rode lidt med et nyt projekt, som jeg forhåbentlig snart kan løfte sløret for.

Hvad har jeg så lavet? Jamen, jeg har:

  • Været tilbage på den nye yndlingsrestaurant Bambarol, som levede fuldt op til sit ry
  • Spillet Settlers med bedsteveninden og blind tredjemakker, der hed Johnny (og tabt til Johnny, men det fortæller vi ikke til nogen, vel?)
  • Været på amerikansk diner, og få en fantastisk burger og vaniliemilkshake!
  • Købt fin ny vinterfrakke, som jeg allerede glæder mig til at tage på (ved godt jeg ikke må brokke mig over, at det endnu er for varmt…)
  • Været på kursus om forandringsmanagement og stressmanagement, som begge var ganske interessante og givende, omend ikke ligefrem revolutionerende
  • Fundet en ny yndlingscafé, der laver lækre sandwiches, smækre kager og en skøn chai frappé! Mums!
  • Haft min anden “intercambio” med min nye spanske veninde (hvor vi taler om alt mellem himmel og jord over en kop kaffe – den ene time på spansk, den anden på engelsk)
  • Slet ikke læst nok taget i betragtning de mange fine nye bøger jeg har stående på hylden, men det skal jeg nok få rådet bod på her i den lange weekend
  • Set en frygtelig masse af serien “New Girl”, som er så sjov, at jeg decideret sidder og hulker af grin (i går var jeg ved at falde af motionscyklen, fordi jeg grinte så meget – måske jeg skal se noget mindre morsomt mens jeg cykler…)

Chai latteFrakkeNew Girl

Alt i alt er jeg, trods forsømt blog, ganske godt tilfreds 🙂

November kommer til at handle om fokus på det spanske (nu skal jeg blive bedre!), hyggelige besøg fra det danske, den efterhånden traditionelle og stort anlangte Thanksgiving middag med dertilhørende football, sikkert en masse arbejde, og helt sikkert en masse læsning og blogning.

Hvad med jer? Hvad har I brugt den sidste uge i oktober på? Og hvad står der i kalenderen for november?

25. oktober 2013
Venskab

Lige nu sidder manden i mit liv og bedsteveninden inde i stuen og snakker og snakker… Der er skænket rødvin, vi har spist helt uhyggelige mængder af Matador Mix siden hun kom i går, og lige om lidt skal vi hyggespise ost, chorizo og brød.

Venskab

Jeg er velsignet med mange gode venner – fra forskellige tidspunkter i mit liv og som er vidunderlige mennesker, der giver mig noget unikt og uundværligt i mit liv.

Det er noget helt fantastisk at have fundet et andet menneske, som man har lukket ind og delt glæder, sorger og alt det ind imellem med. At der findes et andet menneske (flere hvis man er heldig), som kender én; ved hvorfor man tænker som man gør. Som man bare kan fortælle ting til uden at skulle forklare, men som ved hvad Tante Oda hedder og hvorfor det er så sjovt med hendes tarteletter. Som kan huske hvor kikset/sej man var i sine selvsyede hippiebukser i 8. klasse. Som kan trøste og forstå når der sker små ting som virker ubetydelige for andre. Som er den familie man selv har valgt.

BukserFlot, ikke? Jeg har selv syet dem

Lige om lidt har vi været hinandens familie i 20 år. Det er lang tid… Vi ved hvorfor noget er trist og hvorfor noget er det sjoveste i verden – og elsker ubetinget. For sådan er det med familie – også dem man ikke deler gener med…

Kat&MillaGlade grise på den årlige Tivoli-tur! Der skal løbes mellem forlystelserne!

21. oktober 2013
Go Team!

Fra september til februar er søndag aften synonymt med amerikansk football herhjemme. Klokken 19.00 sidder vi foran skærmen og gør klar til aftenens første kamp.

Det er efterhånden en del år siden jeg første gang så en football kamp og begyndte at interesse mig for sporten.
I Danmark blev NFL gjort populært af Claus Elming og Jimmy Bøjgaard, som hver søndag aften havde fået et spot på Zulu, som man sikkert ikke vidste hvad man ellers skulle bruge til – og langsomt fik programmet flere og flere seere. Claus og Jimmy opførte sig, som om de sad hjemme i deres dagligstue og hyggede sig, og brugte de mange amerikanske reklamepauser på at forklare de utallige  regler og spil (plays) – og det var så hyggeligt!

Claus og JimmyVar de ikke fine? (Billede fra TV2)

For når man første gang ser en football kamp, giver det ingen mening! Hvad laver alle de mennesker, hvad er formålet og sker der reelt særligt meget på de der 3+ timer?!
Ja, det gør der helt sikkert – men det er en eksplosiv sport, hvor der som regel foregår rigtigt meget samtidigt i 30-40 sekunder, og så er der pause, og så kører vi igen. Jeg synes faktisk det er optimalt, at man ikke behøver at være 100% opmærksom hele tiden, men kan sidde og hygge og snakke mens kampen kører.

J så football, da jeg i 2003 flyttede til Århus, og jeg har den generelle holdning til mange ting, at hvis man ved hvad det går ud på, så bliver det som oftest meget  mere interessant og sjovere. Så søndag efter søndag sad vi sammen, og jeg lærte hvorfor dommerne laver virkelig mærkelige fagter og kaster gule klude ind på banen midt under det hele, hvad et punt fake er, og hvordan man løber en slant rute. Og det er så sjovt og hyggeligt…

NFLI går så kampen mellem Dallas Cowboys og Philadelphia Eagles

Jeg har nogle enkelte hold og spillere, som jeg (af uvisse årsager) har en forkærlighed for (som Green Pay Packers og Baltimore Ravens), men som oftest ser vi bare de kampe, som lader til at blive mest interessante 🙂

Og hvert år når det er Thanksgiving (4. torsdag i november) i USA er der kampe – og Jimmy og Claus sad i studiet og smovsede lækker turkey-dinner, og blev ofte lidt halvsnalrede på live fjernsyn inden den sidste kamp var forbi 🙂 Så efter et par år lavede jeg et par kalkunbryster, lidt kartoffelmos og en banana cream pie til bare os to – året efter blev det til en lille kalkun med “all the trimmings” og et par gæster. De sidste par år har jeg lavet en 11-pound turkey (ca. 5 kg) til mindst 4-5 mennesker, som bliver indtaget foran fjernsynet, og det er blevet et af årets højdepunkter!
Og når Superbowl (som er den endelige finale mellem de 2 bedste hold) så kommer i starten af februar bevæbner vi os med gode venner, ALT for meget guf og en masse amerikansk mad 🙂
Tænk, at en sport fra den anden ende af verden kan komme til at betyde så meget og give så mange gode stunder…

PotatoI går fik der sneget sig lidt spicy buffalo chicken med blue cheese dressing, og loaded potatoskins med til kampen 🙂

8. oktober 2013
Det er altså smart

Jeg bor ca. 2000 km fra størstedelen af de mennesker jeg holder af. Jeg kan ikke lige ringe til bedsteveninden, og høre om ikke vi skal mødes på Baresso i morgen eller tage forbi verdens bedste mutti og spise aftensmad.
Men jeg kan ringe til dem, og få vendt hele verdenssituationen – flere gange om dagen, hvis det skulle være nødvendigt. Og uden at det koster mig eller dem en eneste krone!


Onkel Google siger, at der helt præcist er 2,101 km, og at det lige nu ville tage ca. 20 timer at komme til eftermiddagskaffe med bedsteveninden på Baresso…

Jeg tænker ikke længere over at aftale Skype-dates med veninderne eller lige chatte med mutti på Facebook om hvordan hendes dag er gået – selvom jeg sidder 2000 km væk. Det er en utrolig gave at kunne holde den næsten daglige kontakt med ens kæreste, selvom man ikke kan være fysisk sammen i hverdagen. Og jeg tænker så sjældent over det!

Uden at virke alt for gammel, så husker jeg tydeligt hvordan det var for ikke længe siden – da jeg efter gymnasiet var au pair i Bruxelles købte jeg internationale telefonkort, hvor man skulle skrabe et felt fri, og så indtaste en kode inden man ringede til det ønskede nummer. For 200 belgiske franc (som var ca. 35 kr) kunne jeg tale med familie og venner i ca. 2 timer – så kom der en dame og fortalte, at nu var det på tide at lægge på. Og SÅ gammel er jeg altså heller ikke! 😉

calling-cardsSkrabe, skrabe – det var nok det sjoveste ved kortet

Da J og jeg først blev kærester boede jeg stadig i Skotland, og hver måned sad min veninde og jeg med hver vores farve tusch, og gennemgik hele 10-siders telefonregningen – der var sjældent nogen tvivl om hvem, der var ansvarlig for de mange +45 opkald…
Hvis man skulle skrive en mail eller havde en chataftale, så gik man over på universitetets bibliotek – jeg kendte ingen, der havde internet derhjemme.

Når jeg husker at huske på det, så gør det mig endnu mere lykkelig for, at vi har de kommunikationsmuligheder, der er så selvfølgelige i dag. At jeg ikke skal spekulere over hvor længe jeg nu har tilbage på kontoen, hvis verden driller, og det kun er bedstevenindens råd der dur. Det gør sådan en ældre dame som mig meget glad 🙂

SkypebilledeOg så smuk man jo er med headset…

3. september 2013
Op og ned…

Der er ikke meget balance i dagenes kvalitet i øjeblikket.

I søndags hoppede jeg på et sydgående tog, og var på visit i skønne Sitges, der ligger ca. 40 min fra Barcelona. Det er en virkelig hyggelig by, som har formået at kombinere det gamle og fine, med det nye og smarte, og er fuld af liv i de smukkeste omgivelser.
Sitges2Sitges1Jeg spiste frokost med en dansk veninde, fik vandret igennem byen, drukket lidt mojitos og generelt klaret det meste af verdenssituation på 5 timer. En af de dage hvor det værste der sker er, at man skal vente på toget hjem lige præcis længe nok til, at man kan nå at få en is.
SitgesstationSitgesisOg ovenpå lørdagsvandring, så kunne det ikke have været en meget bedre weekend!

Så kom mandagen… Helt ærligt!
En af de der dage, hvor det hele bare er dumt fra morgenstunden. Masser af mails i indbakken, som man ikke rigtig ved hvad man skal stille op med. Kollegaer, der meget gerne vil have, at man liiige hjælper med det her og det her og det her og…
Tilsæt sådan en “jeg er lidt skidt i hele kroppen”-følelse, en kæmpe opvask, der står og råber, og så… en vigtig aftale, som man ikke kan melde afbud til, så man slæber sig ud af huset, stresser for at nå det, for så at sidde og glo i 20 minutter, indtil man får at vide “jamen, det er da først i morgen du har en aftale”… Really? Really?!

Efter sådan en dag er der ikke andet at gøre end at sætte sig demonstrativt i sofaen, væbne sig med god bog, yndlingsTV og hjemmelavede oatmeal&raisin cookies, og så bare fuldstændig ignorere resten af verden mens man venter på det bliver tirsdag.
Cookies
Vi satser hårdnakket på tirsdag!

Camilla
| Skriv kommentar
Kategorier: Tags: , , , ,
17. august 2013
Den ekstra familie

Help from my friends

For et par dage siden skulle vi have været passet vores engelske venindes lille søn Dominic, som skulle overnatte ude for første gang, mens hans mor og far fik en hyggeaften med nogle venner. Det endte dog med at blive aflyst, men det fik mig til at tænke på hvor meget og tit man som udenlandsdansker får brug for en “ekstra familie”.

Det er de færreste mennesker, der i virkeligheden kan klare sig fuldstændigt selv næsten uanset hvor selvstændig man er, og specielt når man flytter væk fra det sted hvor man er vokset op, og har sin familie og venner, så kan det godt pludselig overraske lidt hvor tit man faktisk kan have brug for hjælp.

Det kan være ret svært at skulle bede om hjælp de første par gange – jeg husker tydeligt et par dage efter vi var flyttet ind i vores nye lejlighed hernede, og skulle have en seng samme dag, da vi absolut ingenting havde – men hvordan var det nu lige med at finde Ikea og ikke mindst få det hele transporteret med hjem… på spansk?
Min veninde Annette havde tilbudt at tage med, og selvom det jo var helt frivilligt, så gik jeg alligevel hele tiden og havde dårlig samvittighed – for vi skulle også lige finde noget sengetøj, og noget bestik, og noget… Indtil hun pludselig sagde: “Jamen, det er jo sådan det ér, når man lige er flyttet. Jeg ved godt hvad jeg har sagt ja til, og I tager jer bare den tid, der skal til.” Det var så befriende at føle, at man fik al den hjælp man havde brug for, og at det kom fra et menneske, der oprigtigt gerne ville hjælpe!

Som tidligere nævnt, så har vi også en udlejer, der hurtigt blev til en veninde, når man næsten hver dag blev nødt til at ringe på for nu havde de ringet fra internetselskabet og sagt noget uforståeligt, eller også kunne sofaen altså ikke komme op af trappen, og hvad pokker gør man så??
Man lærer hurtigt, når man er langt fra familie og venner, at andre mennesker er søde, og hjælpsomme, og som regel meget gerne vil hjælpe dig med selv de mærkeligste ting!

Og det allerbedste er, at man pludselig finder ud af, at man selv er blevet til sådan én – en, der helt af sig selv tilbyder at passe et barn natten over, fordi man ved, at hans mor ikke har så mange hun er tryg ved når det kommer til pasning. Ikke fordi man forestiller sig, at det bliver topsjovt at sandsynligvis være oppe det meste af natten, men fordi man ved hvor meget det betyder at have den substitutfamilie.

DominicSidst Dominic var på besøg var der i hvert fald masser af underholdning i J’s keyboard

Så når det virkelig spidser til, så mærker man hvor meget ens nye “familiemedlemmer” egentlig betyder – når man føler sig magtesløs fordi man ikke forstår hvad der foregår i et nyt land eller når helbreddet pludselig svigter og man ligger alene på hospitalet… Så har man alligevel nogen, der bare kommer og er hos dig, og sådan skiftes vi til at passe på hinanden…

English recap: I promised Dominic’s mother that I would do an English recap for this post, so that she could read it too 🙂

When you live in another country than the one you grew up in, you quickly come to realise how much it means to have an extra family in the shape of the friends that help you and are there for you when you need it the most.
The ones that you trust to take care of your child, that help you when the sofa won’t fit up the stair and the ones that show up when you’re in hospital and just sit with you… 
And you one day realise that you are one of them yourself because that’s what families do – help and take care of each other.

Camilla
| Skriv kommentar
Kategorier: Tags: ,
21. juli 2013
When life gives you lemons…

Efter de mundvands-øgende kommentarer om hvad jeg skulle stille op med min fløde, tog jeg på marked i går eftermiddag, og endte med at få nogle dejlige hindbær med hjem. Jeg var blevet lidt hooked på idéen om at lave noget med marengs, men bageren var desværre ikke så samarbejdsvillig.

Vi er jo så heldige at have en ældre spansk gasovn, som har indstillingerne: lille flamme nedefra, stor flamme nedefra eller “Ring of FIRE!”, som griller ovenfra – dejligt til pizzaer og gratinering, mindre godt til ting, der skal bages eller varmes på under 170 grader…

Jeg valgte dog at lade tvivlen komme min kære ovn til gode, og forsøgte mig med hjemmelavede marengs for første gang i mit liv. Der stod i opskriften, at de skulle have ca. 50 min ved 100 grader, så jeg tænkte lille flamme, kig til dem efter 20 min… Da der var gået et kvarter, siger J: “Der lugter brændt – har du noget i ovnen?” Suk…. Meget fine lysbrune i toppen, mere sådan blækfarvede i bunden…

Men så kan man bare spise det øverste! 🙂 Sådan her så de ud inden de blev hevet fra hinanden:

hindbærmarengs

Fløden blev pisket, og vi endte med at få en virkelig lækker “Hindbær Eton Mess à la Camilla”.

———————————————–

I dag har vi så været til 1-års fødselsdag hos nogle gode venner, og det var rigtig hyggeligt – masser af varme, små børn og god mad. Jeg overvejede flere gange at hoppe i det lille oppustelige badebassin sammen med ungerne.

Fødselsdagsbarnets far laver en fantastisk lemonade på citroner fra et stort træ på deres terrasse, og jeg fik lov at plukke så mange jeg kunne komme til – og de er ikke små!

citronerMin høst – og ja, det er alle sammen citroner!

Så nu er der hjemmelavet lemonade til de næste par dage! Utroligt nemt at lave, og så smager det super friskt og lækkert.

LemonadeDen fine flaske er fra den typiske katalanske “danskvand” Vichy Catalan, som hvert år laver specielle jubilæumsflasker.

13. juli 2013
Madører og snakketøj

Som fortalt er min gode veninde Louise på besøg i disse dage, og vi hygger det bedste vi har lært. Dem der kender os vil vide, at ingen af os er det man ville kalde den stille type, så snakketøjet bliver flittigt brugt – og når J så kommer til, så kan det godt tage lidt overhånd, for vi er alle tre konstant klar med den næste spændende historie, og helt sikkert også en kommentar til den tidligere!

Faktisk er det eneste tidspunkt vi ikke snakker når vi…  spiser! Og dét gør vi så også en hel del! Hvad siger du? Oral fiksering? Det kender jeg ikke noget til…

Mad og snak (og en del vandren) er det blevet til – men vi kommer reelt aldrig særligt langt omkring, for så kan man jo liiige sætte sig og få en kop kaffe (har de også hjemmelavet kage, siger du?), og så er der gået 3 timer mere.

Gulerodskage

Denne skønne gulerodskage (og Louise fik en meget spændende kage lavet med mørkt øl, chokolade og flødecreme) kom vi til at spise på en lille fin café i vores kvarter – altså efter vi havde spist frokost en time tidligere.

Mama's cafe(I kan lige skimte den meget hyggelige gårdhave hvor vi kom til at spise den dejlige kage – en nyopdagelse, men som helt sikkert skal besøges igen mange gange! Caféen hedder Mama’s Café)

Efter kagen, gik vi på madmarked, og så hjem for at klæde om til… aftensmaden!

——————————————————————————————-

Og der var vi meget hurtigt blevet enige om, at vi var nødt til at tage det selvudnævnte madøre med på en af vores absolut yndlingsrestauranter: La Cua Curta!

Restauranten er en lille familierestaurant, som specialiserer sig i ostefondue – og det er helt utroligt lækkert, og bliver styret med kyndig, men venlig hånd af værtinden, som altid er klar med et smil og en vin-anbefaling. At den så også ligger i en lille hemmelig gyde, gør den kun endnu mere hyggelig 🙂

Ostefondue

Efter al den fantastiske (men ikke specielt slankende) mad, vil vi i dag tage en tur til Sitges syd for Barcelona, og mødes med J’s fætter, og nyde stranden og det gode selskab. Madørerne on tour!

Camilla
| Skriv kommentar
Kategorier: Tags: , ,