31. august 2013
Lørdagsvandring

Jeg arbejder hjemmefra, så langt de fleste hverdage går med at arbejde, handle ind, lave mad, og så slappe af resten af aftenen. Så når det bliver weekend har jeg tit brug for at komme lidt ud og se noget andet end hjemmets fire vægge – og ofte er min absolutte yndlingsting i weekenden bare at vandre lidt rundt for mig selv i denne smukke by.
Finbygning1Rambla de Catalunya

Jeg har en håndfuld steder, som jeg ofte ender med at komme forbi på min lørdagsvandren – de par boghandlere, der sælger engelske bøger får som regel altid et besøg af en mystisk dame, som mest går og stryger bøgerne kærligt, og ikke så tit køber specielt meget.

Nogle gange om lørdagen kommer der på Starbucks også en dame, der altid skal have en Frappuccino, og så sætter sig i de bløde stole og stikker næsen i sin Kindle i mindst en time. Heldigvis siger de ikke noget til hende – hun lader til at være så opslugt…
Andre gange dukker damen op på en café et sted i byen, bestiller altid en “café con leche descafinado”, og laver samme trick…
CafeconlecheSenere kan man spotte damen med opsat hår (det er jo pokkers varmt i den her by), og måske en pose eller to under armen – så vandrer hun rundt og ser på alle de andre mennesker. Finder sig nok en fortovscafé, får lidt mad, og finder den der Kindle/bog frem igen. Men kigger også lidt på alle de sjove og interessante ting, der helt af sig selv sker omkring hende…
MadlørdagTilsidst vandrer damen videre indtil hun har så trætte fødder, at det er på tide at finde en bus, hvor hun kan hvile dem lidt indtil hun runder lørdagens vandren af med at handle ind til resten af weekendens afslapning og gode mad.
Så smiler de søde ekspeditricer i det lokale supermarked over damens forsøg på at stoppe både kikærter, en hel kylling og en kvart vandmelon ned i sin taske – så der ikke skal slæbes for meget i plastikposer, når den sidste stejle bakke skal bestiges, og damen endelig kan ringe på dørklokken (for nøglen ligger jo i bunden af tasken under vandmelon, bøger og andre gode sager), og kalde “heeelp” op af trappen, så hendes søde mand kommer og bærer alle de tunge poser helt op på første sal.
Passatge espiriaSikke en dejlig dag!

Hvad har I brugt jeres lørdag på?

Camilla

15 kommentarer til “Lørdagsvandring”

  1. Eeyorenyk siger:

    Det lyder som om damen har en meget tålmodig og sød mand. 😉

    Til koncerten: Lige præcis – Lad da bare anmelderne være mavesure og kedelige, vi syntes det var fantastisk. Og jeg storsmiler stadig når jeg hører numrene fra i går. Det var bare en VILDT fed oplevelse at høre dem live, og opleve hende på scenen. Kunne jeg helt klart godt finde på igen! <3

  2. Gitte siger:

    Det lyder helt fantastisk!!
    Jeg har været henne hos en veninde og lave noget videosjov til bloggen, og bagefter nåede jeg lige ned for at træne før centret lukkede 🙂 ellers har den bare stået på sofaafslapning – lækkert! 🙂

    • Camilla siger:

      Ja, det er dejligt med sådan en vandrelørdag. Lyder også som om du har haft en dejlig dag – jeg er især imponeret over det der træneri 😉

      Så må vi se hvad det er for blog-sjov du har fundet på 🙂

  3. Mette J. siger:

    Åh hvor lyder det som en helt vidunderlig dag!
    Jeg har spist pizza og kage og set “Bridget Jones Diary” sammen med min bedste veninde, er der noget bedre end kage og Colin Firth 😀

  4. Sidsel siger:

    Lyder som fantastiske lørdage hende damen har 😉 Lige i min smag 🙂

  5. CarryMyStyle siger:

    Lyder som en dejlig dag. Og my the way, den salat ser virkelig god ud..;) En dag kommenterer jeg noget andet end mad, hehe..

    • Camilla siger:

      Den var også rigtig god – jeg er generelt ret vild med salater med gedeost. De laver det tit hernede med sådan en hel stor grillet skive – det er bare gode sager! 😉

  6. Rikke siger:

    Sikke en fin dag, dokumenteret i de fineste billeder. Generel finhed over hele linjen 🙂

    Jeg har tilbragt min søndag med snøfterier, venindebesøg, færdiglæsning af en bog, bolsjer, efteårsvejr og trommende regndråber, og er nu ved at bikse lidt suppe sammen. Alt i alt en god sidste feriedag 🙂

  7. Camilla siger:

    Tak 🙂

    Din lørdag lyder faktisk til at have været ret hyggelig trods snøfteri 😉
    Håber første dag tilbage på universitetet kommer til at gå rigtig godt 🙂

  8. A + K = ♥ siger:

    Skønne billeder, salaten ser så god ud!

    – Anne

  9. Didde siger:

    Det tror jeg også bogen er meget troværdig. Man bliver jo psykisk nedbrudt og får gang på gang, besked om, at hvis man flygter sker det og det, eller at politiet slet ikke vil gøre noget. De lever jo i evig frygt. Og det kan vi udenforstående, ikke helt forstå.

    Jeg tror Alice ‘vågner op’, da udsigten til en ny pige skal tage hendes plads, dukker op. Hun var jo en levende død indtil da, men ser nu en mulighed for at leve. Jeg kan godt forstå, hun gerne vil leve, være fri og hvorfor hun, på en måde, er ivrig efter at hjælpe til. Men samtidig møder hun jo pigens storebror og ser, at pigen er som hende selv, sød, ung og uskyldig med et godt liv og som ikke fortjener det liv, Alice har levet.
    Jeg tror at den der kæmper imod, er pigen hun var, før hun blev kidnappet. Det er jo hende der er godt opdraget og forstående, mens Alice er Rays skabelse og gør det, som Ray vil have.

    Hendes stemme rammer. Men jeg blev også trist af, at endelig brød hun fri og var så tæt på friheden, og så får hun ‘friheden’ på en anden måde, der slet ikke er retfærdig.

    Det gør ikke noget. Jeg må også sige, det er spændende og rart, at diskutere bogen og hvordan man skal fortolke Alice. 🙂

Skriv en kommentar