Dream
Explore
Discover

You will be more disappointed by the things you didn’t do than by the ones you did. So throw off the bowlines. Sail away from the safe harbor. Catch the trade winds in your sails.

Indlæg med tagget ‘Mit Barcelona’

5. maj 2014
Mi casa… es su casa?

Lige nu går der to mænd rundt i mit hjem. De åbner mine skabe, og tager alle mine ting ud. De folder mit tøj ud og folder det påny, så det passer bedre ned i en kasse. De tager porcelænskransekagefiguren fra min bryllupskage, og pakker den varsomt ind.
Imens sidder jeg her og ser på.

Det er virkelig mærkeligt ikke selv at skulle pakke vores hjem ned. Og samtidigt er det jo fantastisk, at vi netop ikke har skullet bekymre os om kasser, bobleplast og alle de mange, mange bøger og dimser, der skal have plads.

De sidste par dage har vi flere gange kigget på hinanden og sagt, “det føles slet ikke som om vi skal flytte om 3 dage” – for når ens hjem ser ud fuldstændig som det hele tiden har gjort, så føles det meget uvirkeligt, at der lige om lidt er tomt.

Jeg kan mærke, at det er meget vigtigt, at jeg lige nu sidder her og skriver, og bagefter har noget arbejde at tage mig til, for ellers ville jeg sværme om de stakkels rare flyttemænd som en lille irriterende bi. Det er jo mit liv, mit hjem, alt hvad jeg ejer, som de lige nu pakker i kasser jeg ikke skal regne med at se igen før om et godt stykke tid.

I morgen aften vil der være fuldstændig tomt i vores Barcelona lejliglighed. Vi har lånt det allermest nødvendige af en veninde, og så vil vi tilbringe vores sidste nat i Barcelona og vores hjem, som vi gjorde den allerførste: uden andet end hinanden, en madras på gulvet, spændthed i maven og en masse minder.

EspiriaVores fine gade

23. april 2014
Feliç diada de Sant Jordi!

Der har været meget stille på bloggen den sidste tid, men det er der en meget god grund til, som jeg lige om lidt kan løfte sløret for. Lad os bare sige, at der foregår ret store ting her i Camilla-land lige i øjeblikket 🙂

Men lige nu skal det handle om min yndlings-“helligdag” her i Barcelona: Sant Jordi.

Sant Jordi (eller Sankt Georg) var en fin fyr, som hjalp en landsby, der var meget plaget af en frygtelig drage! Landsbyboerne var nødt til at ofre mennesker for at få dragen til at lade dem være i fred, og en dag kom turen til prinsessen.
Heldigvis mødte hun på vejen den flinke Sant Jordi, som i stedet dræbte dragen, og frelste landsbyen! Og der hvor dragens blod ramte jorden, voksede der en smuk rose frem…
Sant Jordi1Derfor er hele Barcelona i dag fyldt til randen med roser! På alle gadehjørner står der boder med fint indbundne røde roser, og mange støtter lokale sportklubber eller velgørende formål.

Det er tradition, at alle mænd køber roser til deres elskede, som så til gengæld kvitterer med en bog til ære for Shakespeare og Miguel de Cervantes (Don Quixote), der henholdvis har fødsels – og dødsdag d. 23 april. Derfor er der også masser af “bog-boder” at finde rundt omkring i byens gader i dag.
Sant JordiSom regel køber man også gerne roser til piger og kvinder, som man holder af eller gerne vil vise taknemmelighed. Vi plejer eksempelvis at købe roser til de søde damer i vores lokale supermarked og vores veninde/udlejer, og på min gamle arbejdsplads havde chefen altid købt roser til alle de kvindelige medarbejdere på Sant Jordi.

Sant Jordi er desuden Cataloniens skytshelgen, så derfor er de fleste blomster og bøger indbundne i cellofan påtrykt det catalanske flag.

Personligt er jeg lidt misundelig på alle der herrer, der får boggaver i dag, men jeg har heldigvis fået den smukkeste hjemmegroede rose i dag, som dufter så skønt, så jeg klarer mig 😉Rose

19. marts 2014
Hvad siger I?

For nylig har jeg læst 2 meget interessante artikler, der endte med at inspirere mig til dette indlæg.
Den første handlede om danskernes mest populære rejsemål, og her lå Barcelona på en fin tredjeplads – hvilket slet ikke overrasker mig, for der er virkelig mange danskere hernede, og specielt inde i centrum bliver jeg tit overrasket over hvor mange der faktisk er! Og så sent som i går delte jeg metrovogn med en hel gymnasieklasse – det er ganske underholdende at sidde for sig selv, og pludselig høre
“2C, I skal blive sammen, og så skal vi af på det dér Diagonal-stop” 🙂

Street1

Den anden artikel handlede om en undersøgelse, der havde vist, at hver tredje dansker gerne vil bo i udlandet. Virkeligheden er dog, at det kun er ca. 3-4% af danskerne, som rent faktisk bor i udlandet, og ifølge artiklen skyldes det primært praktiske årsager – at folk når det kommer til stykket har meget svært ved at tage det sidste skridt, der resulterer i en international flytning.

Ud fra de to artikler mener jeg godt at kunne konkludere, at mange danskere drømmer om at flytte udenlands og/eller holder meget af Barcelona 🙂
Hvis det er rigtigt, så er der måske også nogen af jer som læser med herinde, der har nogle specifikke spørgsmål omkring det at bo hernede – så jeg tænkte, at det kunne være sjovt at høre, om der er noget bestemt I gerne ville have jeg skriver noget (mere) om.

Street2new

Er der nogen ting eller steder i Barcelona I kunne tænke jer at høre mere om? Nogle erfaringer eller tips til at være hernede? En top 5 liste over mine yndlingssteder? Hvilke tanker jeg gør mig om de praktiske aspekter af at bo i udlandet over længere tid? Eller måske hvordan det rent praktisk har fungeret for mig de gange jeg har flyttet udenlands?
Disse er allesammen ting jeg selv har tænkt på at lave indlæg om, og som jeg muligvis skriver uanset, men jeg synes det kunne være spændende og hyggeligt at høre lidt fra jer, om der er noget I kunne tænke jer at høre mere om.

Så skriv endelig! Alle forslag eller ønsker er meget velkomne 🙂

10. marts 2014
Træerne blomstrer…

– jeg er tilbage i Barcelona og på bloggen, og allerede i fuld gang med at nyde, at foråret også er kommet hertil!

Her foran computeren skinner solen ind i dagstimerne, og jeg nyder at kunne arbejde og blogge, samtidigt med jeg næsten sidder udenfor.

Over hele byen er de fineste lyserøde kirsebærtræer sprunget ud, og det ser helt eventyrligt ud!

Flowers2

Men i kontrast til de lyse timer og varme stunder, er det dog også en lidt svær tid.
I dag er det præcist et år siden jeg sagde farvel til en god veninde hernede efter længere tids sygdom. Hun var den første jeg kendte i Barcelona. En af dem, som hjalp allermest, når det spanske samfund var frustrerende, som altid havde tid til en snak og et glas cava, og ikke mindst var en rigtig god person at bage æbleskiver med. 

Jeg var meget sammen med hende i den sidste tid, og i de her dage minder de lyserøde træer mig mest om de daglige ture op til hospitalet. De står smukt i række på hver sin side af hovedvejen op til indgangen. Så fine, og alligevel med så ambivalente minder for evigt tilknyttet.

Jeg ved hun har det godt der hvor hun er nu – og at det til sidst var det bedste for hende at tage afsted. Men jeg savner hende alligevel nu her, mens byen bliver lyserød for en stund…

Flowers

 

20. januar 2014
Lidt at varme sig på…

Vejret er igen slået om, så selvom vi nyder et par timers sol om eftermiddagen, så er vinteren i sandhed kommet til Barcelona – og vi gør alt hvad vi kan for at holde varmen i de uisolerede spanske bygninger.

For mig er noget af det bedste vintermad en lækker suppe – gerne med et lille “spark”, som får kroppen til at føle sig varm uden at brænde tungen.

Derfor vil jeg dele en af mine absolut yndlingssupper med jer – den er baseret på 2 af de mest populære og tilgængelige ingredienser her i Spanien, passer perfekt til en kold vinteraften, og indeholder lidt mere substans, så man ikke bliver sulten igen med det samme:
Peberfrugtsuppe med stærk chorizo.

Suppe1

Ingredienser:
600 g peberfrugter
1 løg
8 dl bouillon (jeg bruger 1 terning kyllingebouillon og 1 terning grøntsagsbouillon til 8 dl kogende vand)
125 g flødeost (man kan sagtens bruge en light-version, hvis man vil reducere fedtindholdet lidt)
1 fed hvidløg
1 stærk chorizopølse (hvis man ikke er til særlig stærk mad, kan man nøjes med en almindelig)
timain
salt og peber
paprika (gerne røget, men man kan sagtens bruge almindeligt)

1. Skær peberfrugter og løg i mindre stykker, og svits dem et par minutter i olivenolie i en gryde (hvis man kan lide det stærkt og har noget chiliolie er det perfekt til denne ret)
2. Hæld bouillonen over grøntsagerne, og lad det simre i 10-15 min.
3. Skær imens chorizoen i halve skiver og steg dem ved høj varme i et par minutter (der kommer gerne en del røg i køkkenet, men det er almindeligt – pølserne skal næsten brankeres for at blive godt sprøde!)
4. Hæld gerne det overskydende olie fra chorizoen i suppen – der er rigtigt meget smag i!
5. Blend suppen med en stavblender og tilføj flødeosten (man kan også bruge en almindelig blender, og bare hælde tilbage i gryden)
6. Smag til med godt med paprika, timian, salt og peber.
7. Server suppen med chorizostykkerne drysset over, lidt frisk timian eller basilikum (hvis du har det, det er ikke et krav), og noget lækkert brød til
Jeg lynsteger gerne nogle restgrøntsager (som champignon eller squash eller hvad du nu har) med salt og peber, og serverer til på et stykke ristet groft toastbrød.

Suppe

Suppen er utrolig simpel at lave og med ret få ingredienser, men smager af en masse og varmer! Og så er den stærk på paprika, og ikke chili, hvilket gør en kæmpe forskel, hvis man normalt ikke kan lide stærk mad, fordi man “svider” tungen.

Buen Provecho! Velbekomme!

Camilla
| Skriv kommentar
Kategorier: Tags: , , ,
14. januar 2014
Det der med at blogge…

Jeg er blevet ret glad for bloggen – det er forhåbentlig ikke nogen hemmelighed. Jeg holder meget af at finde på indlæg at dele med jer, og modtage jeres kommentarer og ikke mindst selv udforske de spændende, anderledes, sjove og triste blogs, der findes rundt omkring.

Jeg har egentlig aldrig forventet at få andet “ud” af bloggen end interaktion og nogle hyggelige timer – men i går oplevede jeg den fine bonus, der åbenbart også kan være ved at have en blog: jeg tilbragte dagen sammen med et nyt og interessant menneske, som jeg aldrig ville have mødt hvis ikke det var for bloggen!

Hende her er lige kommet til Barcelona, og skal tilbringe de næste 5 måneder i byen – og jeg har flere gange tilbudt at mødes til en kop kaffe og en snak, hvis hun skulle have lyst.
I går blev en hurtig kop kaffe pludselig til 7 timers tapas, vandretur, en del drinks og aftensmad – alt sammen akkompagneret af en frygtelig masse snakken om alt mellem himmel og jord!

Mad

Det er stadig ret utrolig for mig, at en lille “fritidssyssel” på den måde kan give sådanne hyggelige oplevelser! Flere af dem, tak – så I slipper nok ikke for mig lige med det samme. Og jeg giver SÅ gerne en kop kaffe næste gang I kigger forbi Barcelona! 🙂

9. januar 2014
Money, money, money, MONEY!

Da jeg var barn havde jeg en sparebøsse fra Privatbanken (som vistnok senere blev til Unibank og så til Nordea), der forestillede sådan en tællemaskine. Når man puttede mønten i foroven, så rullede den ned, og blev standset når den nåede det rum, der var forbeholdt den. Og ja, jeg er så gammel, at den både havde pladser til 5 og 10-øre (det var sådan nogle små brune nogle) 🙂

SparebøsseBillede fra www.nf-family.webbyen.dk

Jeg kan huske den sparebøsse så tydeligt, fordi jeg har et eller andet med at lave stabler og sortere – specielt ting med forskellig værdi og størrelse. Når vi plejer at spille poker i sommerhuset med J’s familie, kommenterer hans onkel (der til dagligt arbejder med folks hoveder), at det dog er helt utroligt som jeg knap har spillet et par jetoner, før de resterende bunker bliver sirligt lagt i orden igen. Det kan I så selv lægge i hvad I vil 🙂

Da vi først flyttede til Barcelona blev vi ret hurtigt trætte af at vandre rundt med de 5 kilo småpenge man hurtigt akkumulerer af en møntfod, som af uvisse, men helt sikkert absurde årsager, insisterer på at have både 1, 2, 5 og 10 “ører”, som mere eller mindre ingen reel værdi har!
Derfor installerede vi den lyserøde gris (som i hedengangne år var en kærlighedsgave til J) ovenpå køleskabet, hvor den kunne spise alle de små, dumme brune mønter indtil vi en dag kunne bruge dem på noget fornuftigt.

Så langt, så godt.

Efter nu ca. 4½ år besluttede jeg den anden dag, at vi efterhånden måtte have nok mønter til at få dem vekslet. Med min fine sortere-sparebøsse i tankerne – og dens storebror, som plejede at stå i Privatbankens hovedsæde, når det var tid at tømme den lille – hældte jeg de mange mønter i en plastikpose og satte mod banken.

Da jeg (efter to knækkede plastikhåndtag og en del banden) endelig kommer frem til kassen, ser den kære bankmand på mig som om jeg er rablende vanvittig, da jeg glad fortæller ham hvad posen indeholder, og spørger hvor jeg kan deponere den! Da jeg først tænker, at han bare ikke forstår mig, åbner jeg posen og spørger “maskine”? “Til forskellige mønter”? Ja?

Nej.

I stedet fik jeg udlevet stabler af små farverige plastikruller, som jeg pænt kunne tage med hjem (sammen med den infame og ca. 100 kg tunge pose!), og så kunne jeg ellers komme igen, når jeg selv havde sorteret alle mønterne og lagt dem i ruller! Derefter ville han  – måske – være så rar at veksle dem for mig.

Jeg tror, at jeg nu er kureret (i hvert fald de næste par år) for min sortere- og stabletrang…

Money3Money2Desværre var de flotteste farver til større mønter 🙁

Vores formue:

€47 

Money1

Nu skal vi bare finde ud af hvad dette utrolige beløb skal bruges til – når det har taget 4½ år at spare sammen til, så skal det bare være noget godt!

5. december 2013
Intercambio

keep-calm-and-habla-español-5

Som jeg kort har nævnt tidligere, så har jeg for nylig endelig kastet mig ud i det såkaldte intercambio. Det går ganske enkelt ud på, at man finder sig en “makker”, som taler et sprog man gerne vil lære og gerne vil lære et sprog man selv taler – og så mødes man ellers ganske uformelt og snakker… og snakker 🙂

Der findes en del sites på nettet, hvor man kan finde intercambio-makkere her i Barcelona, men jeg har aldrig rigtigt fået taget mig sammen til det – selvom det jo er uformelt, så kræver det alligevel en ret stor investering, og jeg ved fra flere bekendte, at man kan møde mange intercambio-frøer før man finder den rigtige prins/prinsesse.
Min veninde Annette fortalte eksempelvis om den flinke spanske mand, som var meget interesseret i at lære engelsk, og at det skulle være seriøst – så skulle de ikke mødes på et diskotek kl. 01 om natten? 🙂

Faktisk taler jeg mest spansk med de søde ansatte i vores lokale supermarked – det er et lille sted, og de er meget søde til at lige få en lille sludder, når der nu alligevel ikke er så meget at lave. Så en dag tog jeg mig sammen, og spurgte den søde Anna, som arbejder i “delikatessen”, og som jeg har talt rigtigt meget med om ret personlige ting allerede, om ikke hun havde lyst til at mødes til en kop kaffe.

Jeg synes selv, at jeg var meget modig, og heldigvis sagde hun ja – hun har fri 3 timer hver eftermiddag, mens butikken holder siestalukket, og bor langt væk, så hun var helt klar på at bruge et par timer hver tirsdag på at tale henholdvis spansk og engelsk på en af de lokale caféer med mig!

Ana

I tirsdags mødtes vi for fjerde gang, og det er simpelthen så hyggeligt! Vi kæmper os igennem de mange spørgsmål og svar på de forskellige sprog, og det er ikke altid vi er lige gode til at rette hinanden (hvilket jo er meningen), men jeg synes indtil videre, at jeg får rigtig meget ud af det alligevel. Og så er det jo bare en kæmpe bonus, at jeg har fået en ny ven med i købet 🙂

17. november 2013
Barcelona – tips & tricks?

Jeg holder uendeligt meget af Barcelona. Det er en skøn by, som jeg føler mig meget hjemme i, og som har en utrolig og nærmest utømmelig mængde tilbud – seværdigheder, mad, kultur, shopping og alt det andet.

PasseigdeGracia

Der er flere bloggere rundt omkring, som har lavet “Best of” eller tipsindlæg til deres yndlingsbyer/feriesteder, og kommet med såkaldte insidertips til hvad man skal se/spise/opleve. Og ikke mindst er jeg selv meget ofte (både online og personligt) blevet bedt om gode råd til spisesteder og “hvad SKAL jeg se på 3 dage”.

Bygning1

Hver gang giver jeg meget gerne råd – jeg holder af at dele steder som jeg er glad for med andre, og jeg har jo også valgt at lave en lille (og meget begrænset) underside her på bloggen med nogle af mine yndlingsspisesteder.
Men jeg har samtidig altid lidt ambivalent med at give den slags råd; der er jo ingen tvivl om, at jeg som bosiddende i byen nok kender flere steder end en person, der har været her på ferie i 3 dage – men betyder det, at mine råd er mere værd? Eller bedre?

Alt hvad jeg kan lide er jo langt hen af vejen baseret på mine personlige præferencer – hvad jeg synes er flot eller interessant eller smager godt – og det er jo i sig selv ingen garanti for, at andre vil synes det samme.
Det gør, at jeg ret bevidst har afholdt mig fra at lave indlæg, der decideret handler om “tips og tricks” eller “det skal du se”, for det vil altid være en reflektion af mine personlige interesser – eksempelvis vil jeg (hvis presset) kunne sige, at jeg rigtig godt kan lide Primark, og at jeg ved, der ligger nogle meget fine one-of-a-kind tøjbutikker rundt omkring, men mode og shopping som sådan er ikke noget jeg interesserer mig for, så jeg er nok ikke særlig god, hvis du glæder dig til at se på mode i Barcelona.

Og når det kommer til mad, synes jeg det er endnu sværere – jeg ved hvad jeg kan lide, og jeg er ikke kræsen, men jeg har jo prøvet en virkelig lille del af udvalget, og hvad nu hvis den bedste tapasrestaurant i Barcelona slet ikke er dem jeg elsker? Så er du gået glip af at have fundet den, fordi jeg kun kender til mit yndlingssted!

MercatGracia

En meget lang tankestrøm som munder ud i noget ganske enkelt:
Kan I, mine kære læsere, godt lide og bruge den slags anbefalinger og “tips og tricks”? Er det noget I “mangler” på en blog, der jo unægtelig handler om en meget populær rejsedestination for danskere ? Velvidende, at sådanne anbefalinger vil være mine helt personlige og subjektive holdninger?

13. november 2013
Winter is Coming

Det bliver aldrig ligeså koldt i Barcelona som i Danmark – det ved vi godt allesammen. Og vi har stadig sol de fleste dage, og specielt turister, der stadig mener, at man sagtens kan gå med shorts, men det er nu blevet betydeligt koldere.

Udenfor gør det ikke så meget, for som ægte vikinger ved vi naturligvis hvordan man klæder sig når det er koldt. Problemet opstår når man opdager, at det dér koncept med isolering, det er ikke noget spanierne gør særligt meget i…

Den første vinter vi boede hernede var rent ud sagt rigtig hård – vi frøs så meget hele tiden, at man nærmest vænnede sig til at have dobbelt lag tøj på, dyner i sofaen og stadig være konstant spændt i kroppen og frossen i fingerspidserne – indendørs!
Bedsteveninden kan stadig få kuldegysninger selv midt om sommeren, når man minder hende om den første vinter, hvor hun var på besøg i en uges tid – hun frøs konstant.

Teogtæppe

Vi købte en lille ynkelig elektrisk radiator, som lige kunne varme sig selv og ca. 2 cm ud op – jeg husker J siddende ved sin computer med sutsko, tæppe om benene og radiatoren stående under bordet… Og han frøs stadig lidt!

Vi lærte det på den hårde måde: ældre spanske bygninger er ikke konstruerede som danske, der er lavet til at holde på varmen. Når man kombinerer det med utætte vinduer, der kun består af et stykke glas, gulve lavet af sten og ingen centralvarme, så går man en meget kold indendørs vinter i møde, hvis man ikke tager sine forholdsregler.

Tæppe

Derfor har jeg brugt dagen på at finde sutskoene frem, lægge gulvtæpper på de største bare stengulve, være ekstra nøjsom med gardinerne foran den store rude i stuen, og tænde den fine (og ganske hyggelige) gasvarmer.

Vinduet i kontoret (som vi tilbringer de fleste timer foran) bliver tapet permanent vinterlukket med isoleringstape, der bliver brygget endnu mere te end normalt, og der er altid mindst 4-5 stearinlys tændt for varmens skyld – selvom det heldigvis også er ret hyggeligt.

Varmer

Og så er det i øvrigt blevet helt accepteret praksis at højt råbe “luk døren” efter hinanden, så snart man forlader eller kommer ind i et rum 🙂