Dream
Explore
Discover

You will be more disappointed by the things you didn’t do than by the ones you did. So throw off the bowlines. Sail away from the safe harbor. Catch the trade winds in your sails.

Indlæg med tagget ‘Roderi’

21. august 2016
Siden sidst…

Har jeg:

– Været på endnu en vidunderlig sommerferie i det vilde Vestjylland – 14 dage fyldt med dejlige mennesker, vandreture, smutture til Lemvig med VLTJ, voldsomme mængder af hjemmelavet syltetøj, læsning og generelt bare enorme mængder af alle de bedste ting ved dansk sommer.Sommerhus1

– Været på lang weekend i København efter næsten et år uden et besøg i min kære hjemby, hvor jeg fyldte dagene med de bedste venner, den skønneste familie og en uventet tur “down memory lane” henover Amager.

– Været på første retur-visit i Barcelona for at fejre mine nu 35 år på denne jord. En tur, der var fyldt med gensyn med alle vores steder, masser af gode venner, lidt tårer og en hel del mad og drikke. Reelt brugte vi 5 dage på at gå fra sted til sted, hvor vi enten spiste eller drak 🙂

– Været i gang med et kæmpeprojekt om at rydde ud i noget af vores habengut. Det er skræmmende hvor meget krims-krams og mærkelige sager, man kan samle sammen! Jeg er en af den slags mennesker, som er meget knyttet til nogle fysiske ejendele, men hvem har egentlig brug for 7 gamle sportstasker, 10 forskellige forvaskede pyjamastoppe eller 3 kæmpe kasser med cd’er, som jeg ikke har hørt i mindst 10 år?

London Mar 2016

– Været et par gange i London i forbindelse med arbejdet, og er blevet mere og mere glad for den skønne by.

– Været til den mest fantastiske koncert nogensinde med The Boss! Utroligt, at en mand på 66 kan have og give så utroligt meget energi!

– Brugt en del mere tid end tidligere på at værdsætte det faktum, at Bruxelles faktisk er en ganske hyggelig og fin by.

Bruxelles rainbow

– Planlagt snarligt kommende drømmeferie

– Og i øvrigt fuldstændigt ignoreret, at jeg faktisk har en blog, men dog ikke stoppet med at skrive blogidéer ned, så jeg nu har 2 A4-siders ark. Hjælper I mig med at krydse fingre for, at jeg rent faktisk får skrevet bare nogle af dem?

9. januar 2014
Money, money, money, MONEY!

Da jeg var barn havde jeg en sparebøsse fra Privatbanken (som vistnok senere blev til Unibank og så til Nordea), der forestillede sådan en tællemaskine. Når man puttede mønten i foroven, så rullede den ned, og blev standset når den nåede det rum, der var forbeholdt den. Og ja, jeg er så gammel, at den både havde pladser til 5 og 10-øre (det var sådan nogle små brune nogle) 🙂

SparebøsseBillede fra www.nf-family.webbyen.dk

Jeg kan huske den sparebøsse så tydeligt, fordi jeg har et eller andet med at lave stabler og sortere – specielt ting med forskellig værdi og størrelse. Når vi plejer at spille poker i sommerhuset med J’s familie, kommenterer hans onkel (der til dagligt arbejder med folks hoveder), at det dog er helt utroligt som jeg knap har spillet et par jetoner, før de resterende bunker bliver sirligt lagt i orden igen. Det kan I så selv lægge i hvad I vil 🙂

Da vi først flyttede til Barcelona blev vi ret hurtigt trætte af at vandre rundt med de 5 kilo småpenge man hurtigt akkumulerer af en møntfod, som af uvisse, men helt sikkert absurde årsager, insisterer på at have både 1, 2, 5 og 10 “ører”, som mere eller mindre ingen reel værdi har!
Derfor installerede vi den lyserøde gris (som i hedengangne år var en kærlighedsgave til J) ovenpå køleskabet, hvor den kunne spise alle de små, dumme brune mønter indtil vi en dag kunne bruge dem på noget fornuftigt.

Så langt, så godt.

Efter nu ca. 4½ år besluttede jeg den anden dag, at vi efterhånden måtte have nok mønter til at få dem vekslet. Med min fine sortere-sparebøsse i tankerne – og dens storebror, som plejede at stå i Privatbankens hovedsæde, når det var tid at tømme den lille – hældte jeg de mange mønter i en plastikpose og satte mod banken.

Da jeg (efter to knækkede plastikhåndtag og en del banden) endelig kommer frem til kassen, ser den kære bankmand på mig som om jeg er rablende vanvittig, da jeg glad fortæller ham hvad posen indeholder, og spørger hvor jeg kan deponere den! Da jeg først tænker, at han bare ikke forstår mig, åbner jeg posen og spørger “maskine”? “Til forskellige mønter”? Ja?

Nej.

I stedet fik jeg udlevet stabler af små farverige plastikruller, som jeg pænt kunne tage med hjem (sammen med den infame og ca. 100 kg tunge pose!), og så kunne jeg ellers komme igen, når jeg selv havde sorteret alle mønterne og lagt dem i ruller! Derefter ville han  – måske – være så rar at veksle dem for mig.

Jeg tror, at jeg nu er kureret (i hvert fald de næste par år) for min sortere- og stabletrang…

Money3Money2Desværre var de flotteste farver til større mønter 🙁

Vores formue:

€47 

Money1

Nu skal vi bare finde ud af hvad dette utrolige beløb skal bruges til – når det har taget 4½ år at spare sammen til, så skal det bare være noget godt!

1. oktober 2013
Inspiration…

Kan I huske det der vi venter på?

Lige pludselig i sidste uge skete der ting og sager! Efter næsten 9 måneders ventetid kom der endelig nyt – men det betød så reelt bare, at der nu var 10 nye ting, der skulle ordnes… Og så ventes på… Suk…

Og når hele verden pludselig drejer sig mere eller mindre om een ting, så kan det desværre godt være lidt svært at finde inspiration til sjove, anderledes og geniale indlæg (som jeg jo ellers plejer at smide omkring mig).

Det havde jeg faktisk ikke regnet med, troede jeg havde vænnet mig til venteposition, men når svaret venter lige om hjørnet i stedet for “inden for det næste halve år”, så fylder det på mystisk vis en del mere.

Jeg lover, at så snart jeg ved hvad der skal ske, så skal jeg nok vende tilbage, og komme med (mere eller mindre ufrivilligt) underholdende anekdoter og tanker, men lige nu håber jeg I bærer over med mig og min ensporede hjerne.

(Hvis I i øvrigt ikke ved hvem manden øverst i indlægget er, så er det Dr. Cox fra serien “Scrubs” – en af de sjoveste karakterer nogensinde skabt til TV!)

Camilla
| Skriv kommentar
Kategorier: Tags: , ,
3. september 2013
Op og ned…

Der er ikke meget balance i dagenes kvalitet i øjeblikket.

I søndags hoppede jeg på et sydgående tog, og var på visit i skønne Sitges, der ligger ca. 40 min fra Barcelona. Det er en virkelig hyggelig by, som har formået at kombinere det gamle og fine, med det nye og smarte, og er fuld af liv i de smukkeste omgivelser.
Sitges2Sitges1Jeg spiste frokost med en dansk veninde, fik vandret igennem byen, drukket lidt mojitos og generelt klaret det meste af verdenssituation på 5 timer. En af de dage hvor det værste der sker er, at man skal vente på toget hjem lige præcis længe nok til, at man kan nå at få en is.
SitgesstationSitgesisOg ovenpå lørdagsvandring, så kunne det ikke have været en meget bedre weekend!

Så kom mandagen… Helt ærligt!
En af de der dage, hvor det hele bare er dumt fra morgenstunden. Masser af mails i indbakken, som man ikke rigtig ved hvad man skal stille op med. Kollegaer, der meget gerne vil have, at man liiige hjælper med det her og det her og det her og…
Tilsæt sådan en “jeg er lidt skidt i hele kroppen”-følelse, en kæmpe opvask, der står og råber, og så… en vigtig aftale, som man ikke kan melde afbud til, så man slæber sig ud af huset, stresser for at nå det, for så at sidde og glo i 20 minutter, indtil man får at vide “jamen, det er da først i morgen du har en aftale”… Really? Really?!

Efter sådan en dag er der ikke andet at gøre end at sætte sig demonstrativt i sofaen, væbne sig med god bog, yndlingsTV og hjemmelavede oatmeal&raisin cookies, og så bare fuldstændig ignorere resten af verden mens man venter på det bliver tirsdag.
Cookies
Vi satser hårdnakket på tirsdag!

Camilla
| Skriv kommentar
Kategorier: Tags: , , , ,
7. august 2013
Home, sweet home!

Så er vi endelig hjemme!

Vi har som fortalt haft en dejlig tur til London, været et smut i Danmark til et fint bryllup (det skal jeg nok lige fortælle lidt mere om senere), og formåede faktisk på knap 5 dage at være i Odense, Ejby, Aalborg og Århus (for sådan staves det nemlig, blev der sagt!).

Men det er altid dejligt at komme hjem til sig selv – sin egen seng, sit eget køkken og sit eget enorme rod.

Jeg synes det er så dejligt at komme hjem, at det er helt ok, at kufferterne ser ud som om de har kastet deres indhold op ud over hele stue – OG soveværelsesgulvet. Det er så skønt at kunne drikke kaffe af sit eget Mummi-krus, at det slet ikke gør noget, at det meste af køleskabets indhold er uniformt muggrønt, og at vi skal drikke mindst 1½ liter mælk og spise 8 bægre yogurt inden i morgen. Og det er så vidunderligt at kunne stene de sidste par afsnit af yndlingsserierne i min egen sofa, at de 300+ arbejdsmails da sagtens kan få lov at passe sig selv lidt endnu… Ik?

Suitcase

Camilla
| Skriv kommentar
Kategorier: Tags: ,