Dream
Explore
Discover

You will be more disappointed by the things you didn’t do than by the ones you did. So throw off the bowlines. Sail away from the safe harbor. Catch the trade winds in your sails.

Indlæg med tagget ‘Venter’

11. februar 2014
Jeg har altid gerne ville have en svimmingpool

Altså, jeg elsker at svømme – og har altid drømt om en dag at kunne stå op, tage badetøj på, og hoppe direkte ud i min egen pool og svømme et par baner før dagen for alvor starter.

Der er tydeligvis nogen et sted i universet, der har hørt min drøm og tænkt “det skal hun da ha’!” Men altså… Jeg tror der er gået noget galt i kommunikationen et sted, for her til aften fik jeg i stedet oversvømmelse i køkkenet. Ja. Og en noget tvær underbo som nu har vand stående ned igennem loftet og ødelagte gulvbrædder.
Så altså næsten rigtigt…

I vores køkken har vi en lille slags indvendig “altan”, som vi bruger til opbevaring af diverse ting som støvsuger og strygebræt og vores vaskemaskine. Nu er der så sprunget et hul et sted inde i muren, og hele rummet bliver oversvømmet på ca. 5 min hvis vandet til vores lejlighed er tændt.

Køkken1Alle de dimser og ting og sager, der normalt står ude på altan/opbevaringsrummet i mit fine orange køkken.

Køkken2Suk…

Så nu sidder jeg med dybfrosne fingre efter at have søbet store mængder vand op derude af flere omgange, køkkenet fyldt med gryder og potter fyldt med vand, en spand med vand til når man skal på toilettet, og en anelse sortsyn.
Der er nu noget helt specielt ved gamle spanske bygninger, og spanske håndværkere, der kan komme engang i morgen selvom vi i mellemtiden er nødt til at have helt slukket for al vandet, så underboen ikke drunker…

Køkken3
I det mindste nåede jeg at købe masser af jordbær til at drukne mine sorger.

3. oktober 2013
Et nyt sofabord… og en stor beslutning

I dag har jeg købt et nyt sofabord. Bordet i sig selv er der som sådan ikke noget specielt ved – det er fra Ikea, og helt magen til det, der allerede står i vores stue, bare meget pænere.

Sofabord

Den symbolske handling, der ligger i købet af et nyt sofabord i dag, er dog ret stor…
Jeg har længe godt vidst, at vi trængte (meget) til et nyt bord, da det gamle simpelthen er så grimt og slidt, men det der jeg har ventet på har betydet, at jeg hele tiden har udskydt det.

For der var nemlig en ret god sandsynlighed for, at vi skulle flytte til USA!
Og så var det jo fjollet at købe nyt sofabord, hvis man skulle over på den anden side af Atlanten lige om lidt…

BrooklynBridge

I december sidste år blev jeg tilbudt en ny stilling på den amerikanske østkyst – betinget af, at U.S. Immigration gik med til at give mig opholds- og arbejdstilladelse.
Det skal jeg hilse og sige ikke er nogen hverken nem eller hurtig proces, men efter i flere omgange at have samlet stakke efter stakke af dokumenter om alt fra eksamensbeviser til uflatterende billeder og rosende breve, skete der endelig noget 18. september klokken meget sent dansk/spansk tid.
Pludselig (altså så pludseligt, som det kan blive efter ca. 9 måneder!) stod der: “Your petition has been approved!” (udråbstegnet har jeg så selv tilføjet – den amerikanske immigrationstjeneste bruger ikke den slags følelser).

Store glædesudbrud fulgte – det er ret overvældende at pludselig få et svar, når det nærmest er blevet standard-indstilling, at man er i konstant venteposition!

De gode nyheder betød dog ikke, at det hele var på plads – der manglede et endeligt interview på ambassaden i Madrid, og ikke mindst en lønforhandling.
Eftersom vi reelt ingen idé havde om hvor meget det koster at bo i USA, hvad man skal betale i skat eller hvordan deres sygesikring fungerer, brugte vi de næste par uger på at få styr på alle de ting. Et budget, som så fornuftigt ud og mere viden om hvad vi skulle forvente os med hensyn til bil, lejlighed, indkøb og forsikring.
Man kunne nærmest se sig selv sidde i flyet – uden returbillet…

Approval letter

Som I nok kan gætte på indkøb af sofabord, så skal vi dog alligevel ikke med et envejs-fly i denne omgang. Virksomheden var ganske enkelt ikke villige til at betale den løn, som jeg synes, at jeg og mine evner er værd. Derfor har jeg i går – efter et par forhandlingssamtaler – takket pænt nej tak til jobbet.

Det var ikke nemt. Jeg har siden teenageårene haft en stor drøm om en dag at bo i USA, og det kræver mange kræfter at stå med en fin og færdigindpakket gave indholdende en stor drøm i hånden… Og så give den tilbage og sige nej tak.
Men det var det helt rigtige at gøre. Det er jeg heldigvis slet ikke i tvivl om – drømmen er intet værd, hvis man ikke har rammerne til reelt at kunne udleve den. Og den lever heldigvis videre i bedste velgående – det skulle bare ikke være lige nu…

Så nu endelig en forklaring på hvad jeg har ventet på meget længe, og ikke mindst hvorfor der har været lidt stille på bloggen de sidste par uger.

Det har krævet al min opmærksomhed, alle mine kræfter og en masse sjælesøgen at komme frem til en beslutning, som jeg var sikker på – og nu føler jeg at, der er løftet en kæmpe vægt fra mine skuldre! Det er superærgeligt, at det ikke blev til noget i denne omgang, men nu føler jeg mig fri – fri til at drømme om noget nyt og finde ud af hvad jeg så skal nu…

Drømmene står heldigvis i kø!
Sunset

1. oktober 2013
Inspiration…

Kan I huske det der vi venter på?

Lige pludselig i sidste uge skete der ting og sager! Efter næsten 9 måneders ventetid kom der endelig nyt – men det betød så reelt bare, at der nu var 10 nye ting, der skulle ordnes… Og så ventes på… Suk…

Og når hele verden pludselig drejer sig mere eller mindre om een ting, så kan det desværre godt være lidt svært at finde inspiration til sjove, anderledes og geniale indlæg (som jeg jo ellers plejer at smide omkring mig).

Det havde jeg faktisk ikke regnet med, troede jeg havde vænnet mig til venteposition, men når svaret venter lige om hjørnet i stedet for “inden for det næste halve år”, så fylder det på mystisk vis en del mere.

Jeg lover, at så snart jeg ved hvad der skal ske, så skal jeg nok vende tilbage, og komme med (mere eller mindre ufrivilligt) underholdende anekdoter og tanker, men lige nu håber jeg I bærer over med mig og min ensporede hjerne.

(Hvis I i øvrigt ikke ved hvem manden øverst i indlægget er, så er det Dr. Cox fra serien “Scrubs” – en af de sjoveste karakterer nogensinde skabt til TV!)

Camilla
| Skriv kommentar
Kategorier: Tags: , ,