 |
11. september 2013 |
 |
Mens vi venter…
Jeg venter.
Rigtig meget endda. På et svar, som efterhånden har været længe undervejs, og som potentielt kan betyde rigtigt meget for hvordan mit liv skal se ud fremover.
Uanset hvor meget jeg siger til mig selv, at svaret kommer når det kommer, og at jeg ingenting kan gøre for at fremskynde det, så ligger det hele tiden og lurer i baghovedet. Hvad nu hvis det er..? Men det kan jo også være det modsatte, og hvad betyder det så?
Jeg ved jo godt, at jo mere jeg tænker over det, og jo mere jeg “planlægger” alt efter hvilket svar jeg får, jo mere skuffet vil jeg blive, hvis det nu viser sig, at svaret er et andet end det jeg håber på. Men det er alt sammen noget som hjernen siger til sig selv og mig: “Find noget andet at tænke på – noget at lave, og LAD SÅ VÆRE med at tænke på det hele tiden!”
Jo tak, det er meget fint. Men I kender det godt, ik? Selvom man udmærket ved, at det kommer når det kommer, og at det er imod alle filosofiske idéer om, at man skal leve livet hver dag, og ikke hele tiden tænke på fremtiden, for pludselig er den kommet og gået igen… og så glemte man at leve imens. Jeg ved det jo godt. Og jeg er faktisk nået til det punkt (i hvert fald ca. hver anden dag), hvor jeg bare gerne vil have et svar – NU. Så er det næsten ligegyldigt hvad svaret er, bare jeg ikke skal gå og vente længere…
Nå, men det var så det mest tarvelige indlæg længe 🙂 Jeg tænker I kan gå og vente lidt sammen med mig, så er det måske ikke så slemt. Jeg lover, at jeg nok skal fortælle hvad svaret er, når det kommer… men indtil da må I lide i uvished ligesom mig 🙂
Camilla
Ventetid er både det værste og det bedste i verden. Uanset om man venter på en Amazon pakke eller et svar fra en jobsamtale. Det er et slags livsmæssigt stand-by.
Jeg håber, du snart får svar. Og jeg håber, svaret er lige, hvad du håber på 🙂
Det har du fuldstændig ret i. Jeg venter faktisk også på en Amazonpakke – den kommer dog heldigvis snart 🙂
Jeg tror vist nok, at jeg burde få svar ret snart…
Det er derfor jeg ALTID sørger for at være tilpas sent på den. Håber du får afklaring snart 🙂
God idé! Det kender jeg faktisk godt fra mig selv 🙂 Ville ønske jeg kunne have gjort noget “kommen for sent” i det her tilfælde (det er jeg nemlig ret godt til), men desværre…
Vi krydser fingre for, at der kommer noget meget snart… (Kom SÅ!)
Kunne mærke nysgerrigheden (og gætterierne) vokse indlægget igennem.
Nu, siger hun hvad det er… Aj, NU kommer det… Aj, N.U. kommer det… Men næh-hæh… bare venteventevente…
Ja, det er vildt tarveligt! Jeg ved det godt 🙂
Men der er mange følelser på spil, så jeg holder lige kortene indtil kroppen lidt endnu – men jeg LOVER, at jeg nok skal fortælle lige så snart der er kommet et endeligt svar 🙂
Så må I vente med mig så længe 😉
Ha, det glemte jeg helt at skrive – det skal under ingen omstændigheder hænge på væggen. Jeg elsker at flytte rundt på mine møbler og kan slet ikke overskue at være bundet af at tv’et sidder fast på væggen n__n
Ventetid kan jo drive én til vanvid, både på den gode måde og den dårlige måde. Det kan være skønt, og det kan være forfærdeligt.
Krydser fingre for at din ventetid snart er overstået og at du får det svar du ønsker. <3
Tak! Det håber jeg også – glæder mig virkelig til at få svar 🙂
Hmmm ventetid er ikke sjov og nu er jeg også blevet en kende nysgerrig på hvad det er du går og venter på. Troede også at du ville afsløre det sidst i indlægget, meen der blev jeg også snydt. Lad være med at blive vanvittig af at vente på svaret. Nyd dig selv og den tid der tager før du får svaret. Krydser fingre for din ventetid snart er overstået 🙂
Ja, sådan er jeg så lusket 😉
Jeg prøver ihærdigt at minde mig selv om de ting du skriver – at den tid, der går nu mens jeg venter jo er ligeså “god” og værdifuld, som den tid, der vil komme senere uanset hvad svaret bliver 🙂
Og mange tak for de krydsede fingre! Dem kan jeg aldrig få for mange af! (og jeg glæder mig til forhåbentlig snart at kunne afsløre hvad det hele drejer sig om)