Dream
Explore
Discover

You will be more disappointed by the things you didn’t do than by the ones you did. So throw off the bowlines. Sail away from the safe harbor. Catch the trade winds in your sails.

Arkiv for ‘Giveaway’ Kategori

30. september 2014
En (sports-)vinder af en overraskelsespakke!

Det er skamfuldt, at det har taget SÅ lang tid at finde en vinder af den overraskelsespakke, jeg udlovede engang i juli, men bedre sent end aldrig, ikke? Faktisk vil jeg mene, at pakkens indhold egner sig endnu bedre til efterårets kolde aftener, så mon ikke det går?

Jeg tænkte, at jeg ville prøve noget lidt anderledes til at udtrække vinderen denne gang. Som flere af jer ved, så går J og jeg ret meget op i amerikansk fodbold (NFL) – sæsonen er lige begyndt, og vi bruger det meste af vores søndag aftener på at se kampe og hygge i sofaen.

Der bliver som regel spillet ca. 12 kampe hver uge, så i søndags bad jeg J om at vælge et hold til at repræsentere hver konkurrencedeltager (han vidste ikke hvem, der fik hvilket hold, og jeg forsøgte at vælge hold, der alle havde en nogenlunde lige chance for at score mange point), og så blev vinderen den hvis hold scorede flest point i søndagens kamp!

NFL
Det var ret sjovt for mig, for jeg sad hele tiden og holdt øje med de forskellige holds pointstilling, og jeg kan godt afsløre, at der var mange, der havde store forspring, som alligevel ikke gik hen og vandt.

Der var sågår 2 hold ud af de 8, der nåede at få 38 point, som virkelig er flot! Men vinderen blev Indianapolis Colts, der scorede hele 41 point i deres kamp mod Tennessee Titans – og deltageren, der blev repræsenteret af Colts var:

Rikke!

Tillykke, Rikke! Jeg har sendt dig en mail, og lige så snart jeg får en adresse, så sender jeg overraskelsespakken afsted!

6. juli 2014
Hip hip hurra!

Tænk engang. For præcis et år siden satte jeg mig for første gang til tastaturet, og skrev mit allerførste blogindlæg nogensinde! Det var vist mest af alt ret fjollet, men slog nu egentlig tonen ret godt an. 🙂

Jeg ved godt, at det er en kæmpe kliché at sige, at tiden er fløjet forbi – men det er den vitterligt. Og så alligevel… Siden det første indlæg har jeg oplevet så mange ting, mødt så mange søde mennesker gennem bloggen, og ikke mindst flyttet hele mit liv til endnu et nyt land.  Og når jeg tænker på TwentyYearsFromNow føles det som om jeg altid har haft bloggen.

VægkunstGracia2

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke er (og nok heller aldrig bliver) en meget konsekvent og regelmæssig blogger – jeg bliver pludselig inspireret, og er virkelig ikke god til at planlægge indlæg eller have fast blogtid indlagt i min hverdag. Derfor kan der også godt være længere pauser mellem indlæggene, når verden pludselig kommer med uventede forhindringer, og mit fokus er andetsteds – specielt den seneste tid mens vi har flyttet og skullet vænne os til så meget nyt.
Men jeg holder så meget af at blogge herinde! I dag kan jeg slet ikke forestille mig ikke at have TwentyYearsFromNow, og hygger mig stadig med hvert indlæg, og elsker hver eneste kommentar.

For hvor hyggeligt det end er at have en blog, så er det selvfølgelig mere end noget andet interaktionen med mine kære læsere, der i virkeligheden gør det hele sjovt og værd at holde fast i! Så derfor:
Tusind tak til alle jer, som har fulgt med – hvad enten I har været med fra starten eller først er kommet til for nylig – og skrevet kommentarer, og generelt bare har givet mig lysten til at blive ved med at skrive. Lige nu er jeg sikker på, at bloggen kommer til at bestå til evig tid!

Blogfødselsdag

Så selvom det jo er bloggens fødselsdag, så vil jeg gerne lave en lille giveaway til mine dejlige læsere!
Som til en rigtig fødselsdag, så vil gavens indhold forblive en hemmelighed indtil en heldig vinder åbner den, men jeg kan sige så meget, at den vil indholde ting både fra min tid i Barcelona og her i Bruxelles –  lidt til ganen og lidt til sjælen. 😉

For at deltage skal I bare skrive en kommentar til indlægget med jeres navn og mail inden d. 11 juli kl. 21, og så må I også meget gerne komme med eventuelle forslag til hvis der er noget specifikt I kunne tænke jer at læse et indlæg om i bloggens næste leveår. Så vil jeg se hvad jeg kan gøre for at opfylde jeres ønsker.

Endnu en gang tusind tak!

6. april 2014
En vinder – og lidt tilfældige tanker

Jeg sagde det jo! Gjorde jeg ikke? At man ikke kan regne med noget jeg siger?
Ej, det er alligevel ikke helt rigtigt, men jeg havde nærmest glemt, at jeg jo havde udloddet en fin bog, og i stedet bare siddet og hygget mig SÅ meget med alle jeres søde og fine Barcelona historier og drømme.

Bog1

TUSIND TAK for alle jeres kommentarer! Det var virkelig hyggeligt at læse om jeres oplevelser og idéer om hvad I kunne tænke jer at opleve hernede, og ikke mindst jeres søde og varme ord om mit allerførste videoindlæg! Så kan jeg nok godt overtales til at lave et par mere fremover 🙂

Vi skal jo til det: Jeg lavede en ikke specielt køn, men meget fair og effektiv bunke med alle jeres navne, og lod Lykkens Gudinde aka J om at trække en vinder.
Det blev: Søs, som allerede har fået en mail.
Endnu en gang tak til alle jer, der deltog!

Vinder

Den sidste tid har været propfyldt med opgaver, aftaler og masser af tanker – det føles som om der sker en hel masse lige nu, og at jeg slet ikke kan følge med. Kender I det, at pludselig var det ikke bare fredag, men fredag i ugen efter?? Og man stadig ikke har fået gjort halvdelen af de ting man gerne ville – hvad enten det er noget vigtigt eller bare at få set de sidste nye afsnit af “Supernatural” og hørt sin lydbog færdig 🙂

Jeg arbejder desuden på at svare på nogle af de spørgsmål I kom med i forbindelse med mit “hvad vil I vide”-indlæg, men de viser sig at være noget sværere at svare ordentlig på end jeg lige troede… Men jeg har ikke glemt det!

Jeg håber I alle har en skøn weekend – selv har jeg brugt den på at rode lidt med bloggene, læse, bage en utrolig stor gulerodskage, fået dejlige tapas på Plaça del Sol og hygget mig med ham J, inden vi på fredag vender snuderne mod København og holder lidt påskeferie.

21. marts 2014
Videoblog!

Jeg har længe gået og rodet med tanken om at prøve at lave en af de famøse videoblogindlæg/vlog/noget… Det er ret grænseoverskridende at pludselig skulle udstille sig selv på den måde, men nu skal det være!
Der er spændende ting i vente (og en ret fjollet mig!) – what more could you want?

(Jeg er ret ny til alt det her, roder med kvalitet og redigering, vrøvler ret meget, og er i det hele taget ret amatøragtig (!), men jeg har håber, I bærer over med mig og kan grine lidt med. Det må man gerne!)