30. september 2014
En (sports-)vinder af en overraskelsespakke!

Det er skamfuldt, at det har taget SÅ lang tid at finde en vinder af den overraskelsespakke, jeg udlovede engang i juli, men bedre sent end aldrig, ikke? Faktisk vil jeg mene, at pakkens indhold egner sig endnu bedre til efterårets kolde aftener, så mon ikke det går?

Jeg tænkte, at jeg ville prøve noget lidt anderledes til at udtrække vinderen denne gang. Som flere af jer ved, så går J og jeg ret meget op i amerikansk fodbold (NFL) – sæsonen er lige begyndt, og vi bruger det meste af vores søndag aftener på at se kampe og hygge i sofaen.

Der bliver som regel spillet ca. 12 kampe hver uge, så i søndags bad jeg J om at vælge et hold til at repræsentere hver konkurrencedeltager (han vidste ikke hvem, der fik hvilket hold, og jeg forsøgte at vælge hold, der alle havde en nogenlunde lige chance for at score mange point), og så blev vinderen den hvis hold scorede flest point i søndagens kamp!

NFL
Det var ret sjovt for mig, for jeg sad hele tiden og holdt øje med de forskellige holds pointstilling, og jeg kan godt afsløre, at der var mange, der havde store forspring, som alligevel ikke gik hen og vandt.

Der var sågår 2 hold ud af de 8, der nåede at få 38 point, som virkelig er flot! Men vinderen blev Indianapolis Colts, der scorede hele 41 point i deres kamp mod Tennessee Titans – og deltageren, der blev repræsenteret af Colts var:

Rikke!

Tillykke, Rikke! Jeg har sendt dig en mail, og lige så snart jeg får en adresse, så sender jeg overraskelsespakken afsted!

Camilla
Kategorier: Giveaway

6 kommentarer til “En (sports-)vinder af en overraskelsespakke!”

  1. Irene siger:

    Næ, hvor sjovt! 😀

  2. Laura siger:

    Haha, det er godt nok kreativt! Vi må altså snart få slæbt os ind til sådan en kamp herovre!

    • Camilla siger:

      Tak, Laura! Jeg håber virkelig I når det – det er en oplevelse jeg drømmer helt vildt om at få lov at opleve! Som du selv skrev, så kunne en collegekamp jo også være en mindst lige så stor oplevelse 🙂

  3. Gitte siger:

    Hahahha det var edderdælme en sjov og anderledes måde at gøre det på 😀

Skriv en kommentar