Dream
Explore
Discover

You will be more disappointed by the things you didn’t do than by the ones you did. So throw off the bowlines. Sail away from the safe harbor. Catch the trade winds in your sails.

Indlæg med tagget ‘Travel the world’

21. august 2016
Siden sidst…

Har jeg:

– Været på endnu en vidunderlig sommerferie i det vilde Vestjylland – 14 dage fyldt med dejlige mennesker, vandreture, smutture til Lemvig med VLTJ, voldsomme mængder af hjemmelavet syltetøj, læsning og generelt bare enorme mængder af alle de bedste ting ved dansk sommer.Sommerhus1

– Været på lang weekend i København efter næsten et år uden et besøg i min kære hjemby, hvor jeg fyldte dagene med de bedste venner, den skønneste familie og en uventet tur “down memory lane” henover Amager.

– Været på første retur-visit i Barcelona for at fejre mine nu 35 år på denne jord. En tur, der var fyldt med gensyn med alle vores steder, masser af gode venner, lidt tårer og en hel del mad og drikke. Reelt brugte vi 5 dage på at gå fra sted til sted, hvor vi enten spiste eller drak 🙂

– Været i gang med et kæmpeprojekt om at rydde ud i noget af vores habengut. Det er skræmmende hvor meget krims-krams og mærkelige sager, man kan samle sammen! Jeg er en af den slags mennesker, som er meget knyttet til nogle fysiske ejendele, men hvem har egentlig brug for 7 gamle sportstasker, 10 forskellige forvaskede pyjamastoppe eller 3 kæmpe kasser med cd’er, som jeg ikke har hørt i mindst 10 år?

London Mar 2016

– Været et par gange i London i forbindelse med arbejdet, og er blevet mere og mere glad for den skønne by.

– Været til den mest fantastiske koncert nogensinde med The Boss! Utroligt, at en mand på 66 kan have og give så utroligt meget energi!

– Brugt en del mere tid end tidligere på at værdsætte det faktum, at Bruxelles faktisk er en ganske hyggelig og fin by.

Bruxelles rainbow

– Planlagt snarligt kommende drømmeferie

– Og i øvrigt fuldstændigt ignoreret, at jeg faktisk har en blog, men dog ikke stoppet med at skrive blogidéer ned, så jeg nu har 2 A4-siders ark. Hjælper I mig med at krydse fingre for, at jeg rent faktisk får skrevet bare nogle af dem?

25. april 2014
På nye eventyr…

Efter at have været ret fraværende det sidste stykke tid og teaset forleden om, at der foregår en masse spændende ting i Camilla-land, så er det vist på tide at løfte sløret for hvad jeg egentlig taler om.

For alle, der læser med herinde kan det næppe komme som en overraskelse, at jeg jo lider af en uhelbredelig udlængsel, og for evigt drømmer om at bo i alle verdens lande og opleve nye kulturer og sprog og… Og at selv den skønneste by ikke er nok til at få mig til at miste den eventyrlyst.

Så kort fortalt er det nu efter 5 fantastiske, spændende, utrolige og vidunderlige år tid til, at J og jeg pakker vores tasker (og lejlighed!) sammen, og tager videre på nye eventyr!

Den første gang jeg gav efter for udlængslen og rejste ud i den store verden på egen hånd var jo lige efter gynmasiet, hvor jeg var så heldig at ende hos en skøn familie i Bruxelles.

Og nu – knap 14 år senere – har livet valgt, at min rejse videre skal føre tilbage til netop den samme by, som jeg startede i!
Jeg har nemlig i forrige uge skrevet kontrakt på et nyt spændende job, som jeg glæder mig rigtig meget til, og skal begynde på allerede nu her i starten af maj i…. You guessed it:

BRUXELLES!

Brux3Et lille kig til Bruxelles’ hjerte – Grand Place

Det er unægteligt noget helt andet end Barcelona – som J for nylig beskrev det: Dårligere vejr og fodbold, og det er ikke Barcelona, men på plus-siden er der fantastisk øl, chokolade og ost! 🙂
Det bliver uden tvivl en omvæltning, og da jeg for et par uger siden fløj til Bruxelles til den endelige jobsamtale var det tydeligt, at byen er en anden, end den jeg kendte for 12-14 år siden. Men for mig gør det kun, at eventyret oprigtigt er nyt og spændende!

Brux2Bruxelles er fyldt med disse fine overdækkede arkader

Jeg glæder mig som et lille barn til at skulle finde et nyt hjem, finde steder der nu skal være “vores” steder, nye karriereudfordringer og kollegaer, have besøg af venner og familie og vise dem vores Bruxelles, og finde nye venner, og kæmpe nye kampe, som ofte kan ende i frustrerede tårer, men bagefter giver sejre for livet…

Brux4En meget træt, men glad, Camilla, der lige har fået nyt job, og hviler på Grand Place

Det bliver hårdt at sige farvel til Barcelona – vores lejlighed og hjem, som vi har boet i alle 5 år, vores venner, det skønne vejr, den afslappede kultur, og mest af alt byen selv. Barcelona er noget helt for sig, og den vil for evigt have en meget speciel plads i vores hjerter.
Så jeg vælger at se det mere som “på gensyn” end farvel… og der findes jo heldigvis masser af billige flybilletter 😉

Jeg håber på at kunne tage jer med på hele eventyret omkring flytning og farvel og nyt liv, og hvis internet-guderne er med mig, så kommer der den næste måneds tid garanteret masser af glade, frusterede, praktiske og lykkelige indlæg om vores nye eventyr!
Og så håber jeg selvfølgelig, at I har lyst til at blive ved med at følge med fremover på Twenty Years From Now – nu i Bruxelles!

Brux1Den smukke St. Michael og St. Gudula katedral i skumringen

4. november 2013
Bruxelles

This train

“This train has previously stopped in…” er indlæg, der fokuserer på de fantastiske oplevelser jeg har haft tidligere – i de lande jeg har boet i, besøgt og elsket. Indlæggene kan handle generelt om et sted jeg har boet, en rejse, en specifik oplevelse eller en sjov ting i et land, jeg har besøgt.

——————————

Jeg blev IB student i juni 2000. Efter 3 år omgivet af folk fra hele verden havde min medfødte udlængsel kun vokset sig endnu større, og jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg ville tage et sabbatår i udlandet.

Jeg havde et par krav: jeg var ikke villig til at skulle knokle på et eller andet job i et halvt år inden jeg kunne komme afsted, jeg ville gerne rigtigt bo i et land og ikke bare på 3 måneders sprogskole eller lignende, og jeg ville gerne et sted hen, hvor jeg kunne forbedre mit franske. Når man samtidig ikke har specielt mange penge at gøre godt med, så  blev det hurtigt klart, at et år som au pair oplagt for mig.

Jeg kom i kontakt med en fransk/dansk familie over nettet, og endte faktisk med at bo i et sommerhus i Nordsjælland sammen med dem i en uge, men kemien var ikke 100 %, og der var problemer med hvor jeg skulle bo hos dem i Paris, så det endte med at falde igennem. Så der stod jeg i midten af august, og havde ingen familie.

Så ringede telefonen, og det var Jill. En amerikansk kvinde gift med hollandske Jan, som boede i Bruxelles med deres 2 børn. De kunne ikke tilbyde at jeg skulle tale fransk i huset, men da vi allerede ved første samtale talte sammen i over to timer om alt mellem himmel og jord, vidste jeg, at det skulle være dem. De var selv blevet brændt af af en pige, så det var ren held i uheld, at vi begge var “frie” så sent på sommeren.

2 uger senere landede jeg i Zaventeem lufthavn udenfor Bruxelles med et billede af familien i hånden, så jeg kunne finde dem – Jan og Saskia på 4 fandt mig i mylderet, og kort efter mødte jeg både Jill og familiens yngste Sibrand på 1½. De boede i et dejligt hus i udkanten af Bruxelles, og jeg fik husets bedste værelse med balkon.

HusetDer var rigtig mange trapper i det hus! 
Udsigt
Udsigten fra mit værelse

Der gik heldigvis ikke lang tid før vi alle var enige om, at vi passede perfekt sammen – ingen af os var interesserede i, at jeg skulle være “ansat”, men i stedet en del af familien, som indgik i hverdagen på lige fod med Jill og Jan. Selvom jeg næsten altid havde fri i weekenden, så brugte jeg de fleste søndage sammen med ungerne – ofte med tømmermænd, for der var også fuld forståelse for, at jeg tog ud med vennerne, og kom hjem når jeg ville.

MitværelseMit værelse var indrettet med alt hvad man kunne have brug for – og ude i gangen lå familiens bibliotek!

Da jeg kom ind på universitetet i Skotland mens jeg var i Bruxelles, satte Jan mig ned og sagde: “Nu skal du være universitetsstuderende i Skotland, og så skal du lære 2 ting: at drikke kaffe og drikke whisky!” Så det brugte vi de næste par måneder på – hver morgen fik jeg en større og større kop kaffe, og hver weekend prøvede vi nye single malt whiskyer sammen.
Da jeg var tvivl om hvad jeg skulle kalde Jans meget distingverede mor (for det virkede lidt for meget at kalde hende “Fru”, og man kaldte hende helt sikkert ikke ved hendes fornavn – selv Jan tiltalte hende med “De”), så sagde hun, som var det det mest åbenlyse i verden, “Jamen, du skal da bare kalde mig “Oma” (Bedstemor).

MimosasVi boede på Rue de Mimosas, og når træerne sprang ud, var det utroligt smukt! Stakkels Sibrand er ikke glad for at skulle være model 😉

Jeg har så mange minder derfra, at det føles som om jeg må have været der i årevis – og jeg lærte så meget om mig selv, og ikke mindst det at leve i et andet land. Bruxelles er ikke nogen fantastisk by at besøge som turist, men den er rigtig fin og hyggelig at bo i.
Mest af alt gav det år mig en ekstra familie – og jeg var lykkelig for at komme tilbage 2 år senere i 3 måneder henover sommeren, da vi bød et nyt medlem velkommen. Det var mig, der fik lov at fortælle “mine” to unger, at de var blevet storebror og storesøster til lille Fiona, da de vågnede om morgenen efter Jill havde født.

SofamFiona
Da jeg skulle hjem efter det første år fik jeg en lille bitte gave indeholdende min egen nøgle til huset.

Jeg har lige set Jill, da vi var i London, og jeg regner stærkt med at skulle besøge dem i starten af næste år. Uanset hvor længe der går mellem vi ses, så er jeg så heldig at have en ekstra amerikansk/hollandsk familie 🙂

(Billedkvaliteten er ikke den bedste, da alle billederne oprindeligt blev taget med verdens dårligste analoge kamera!)

4. september 2013
This train has previously stopped in…

This train
Jeg har bemærket rundt omkring i blogverdenen, at mange har tema-dage, “Fokus på..”-indlæg og lignende, der er indlæg med et specifikt fokus. Nu handler denne blog jo om min udlængsel og kærlighed til at rejse, så jeg synes, at det ville være passende at have mit eget lille “fokus” emne.

“This train has previously stopped in…” kommer til at være indlæg, der fokuserer på de fantastiske oplevelser jeg har haft tidligere – i de lande jeg har boet i, besøgt og elsket.
Indlæggene kan handle generelt om et sted jeg har boet, en rejse, en specifik oplevelse eller en sjov ting i et land, jeg har besøgt.

———————————-

Det første “This train…” indlæg kommer til at handle om den allerstørste rejse i mit liv. Turen var et væld af helt utrolige og fantastiske oplevelser, så der vil helt sikkert komme senere indlæg, der vil gå lidt mere i dybden med de enkelte steder og oplevelser.

I september 2011 blev min kære mutti (også kendt som verdens bedste mor) 60 år, og havde længe sagt, at hun i stedet for en fest gerne ville på en større rejse. Og J og jeg var så utroligt heldige at blive inviteret med!

Efter mange måneders research og overvejelser, endte vi med denne tur:
D. 23 september fløj vi fra Barcelona til Dusseldorf, hvor vi mødtes med mor, som var fløjet fra København. Fra Dusseldorf fløj vi direkte til JFK lufthavnen i New York.
Vi besøgte New York i 6 dage – en helt utrolig oplevelse, som overgik selv mine ret høje forventninger! Vi boede oppe i Hamilton Heights lige på grænsen til Harlem, og det var fedt at opleve både det fine Manhattan, og det mere “nede på jorden” område vi boede i. Og så tog vi selvfølgelig turen rundt til alle de ting man “skal” se – kombineret med lækker mad, shopping og indsugning af det dér ubeskrivelige, der bare ER New York City!
BrooklynBridgeFlatironTimesSquareNYC1

D. 29 september pakkede vi vores tasker, og fløj til Los Angeles (med et kort layover i Minnesota), og havde ca. 24 timer til at lige opleve The City of Angels. Vi boede på et fint hotel lige bag Hollywood & Highland Center på Hollywood Boulevard, så på den korte tid vi havde, nåede vi alligevel at se de berømte stjerner og Grauman’s Chinese Theatre med hånd/fod-aftryk. Og mindsandten også en sviptur i en Target – når man er mig, så SKAL man i supermarked! 🙂
CanyonChuckNorrisHollywoodsignDette er faktisk et billede af Hollywoodskiltet, men det var ikke oplyst, så altså…

Dagen efter (d. 30) tog vi til Los Angeles’ havn, og stod for første gang nogensinde på et kæmpe krydstogtskib! Det er en fantastisk måde at rejse på! Vi var meget spændte og fyldt med idéer (og lidt fordomme) om hvordan det er ville være at være på “cruise” – og det viste sig at være det man gør det til.
Men helt basalt, så er det for mig et virkelig fint hotel med gratis restauranter, biograf, teater, underholdning, bibliotek, spillerum, muligheder for sport, barer og hundredvis af andre muligheder – som flytter sig mens du sover, så du hver morgen kan vågne op og tage på nye eventyr! 

Oplevelsen blev ikke mindre af, at vores rute så sådan ud:
Cruise map

En 14-dages tur som gik forbi Mexico, Guatemala, Costa Rica, igennem Panamakanalen, Columbia og til Miami.
Dagene i havn med utrolige oplevelser som gliding gennem junglen, aztekiske ruiner og verdens bedste tacos – og dagene ombord med stand-up, brunch med klassisk live-trio, aftendrinks på dækket og spil i biblioteket.
PearlpooldeckCaboSanLucasTowelanimalAztekruiner

En helt ubeskrivelig og fantastisk oplevelse! Minder for livet som perler på en utrolig kæde…
Sunset

14. august 2013
Hvorfor?

Baggrunden for denne blog er jo, at jeg har valgt at bosætte mig uden for Danmarks grænser, og når jeg fortæller, at vi valgte at tage springet for de der små 4 år siden, så er næste spørgsmål næsten altid: “Jamen, hvorfor valgte I at gøre det?”

Det er ikke noget nemt spørgsmål at svare på. Og så alligevel… Hvis man nogensinde selv har haft en drøm eller et ønske om at prøve at bo i et andet land, så er det slet ikke så svært at forklare: vi valgte at flytte til Barcelona, fordi det ganske enkelt kunne være spændende at bo i et andet land – og fordi jeg altid drømmer om at rejse, og bo i endnu et nyt land.
Og vi havde muligheden, og valgte at gå efter det – man kan utroligt meget, hvis man virkelig vil det. Og ikke mindst tør vove forsøget…

Men hvis man aldrig selv har overvejet det, så er det meget sværere at forklare hvorfor man på den måde vælger at rykke alt op, og bare satse på, at det nok skal gå, simpelthen fordi man virkelig gerne vil det. De samme mennesker (i min erfaring) forventer som regel, at jeg har en masse konkrete årsager til at have flyttet – at jeg eksempelvis elsker varmt vejr, blev nødt til at flytte pga. arbejde eller lignende – og for dem vil mit ærlige svar aldrig være tilfredsstillende. Vi føler det simpelthen forskelligt… og det er jo fantastisk, selvom vi aldrig vil kunne rigtigt forstå hinanden. Man kan ikke forklare følelser…

Ofte spørger de mennesker mig også, hvorfor jeg synes Barcelona er bedre end Danmark – og lige præcis dér rammer de hovedet på sømmet. For det er slet ikke en del af mit verdenssyn eller mine følelser – jeg er ikke flyttet udenlands, fordi jeg var/er utilfreds med Danmark! Jeg elsker mit land, og jeg er stolt af at være dansker, og vil aldrig kunne være andet, for det er der jeg kommer fra.
Men jeg kan sagtens føje til hvem jeg er – og det er dét jeg “leder” efter. Hvert land har sine kvaliteter og ulemper/ting man er uenig med, men for mig ligger det i oplevelsen – på godt og ondt at prøve noget andet og anderledes! Bare fordi det er anderledes, ikke fordi det er hverken bedre eller værre…

Jeg talte med en af mine venner den anden dag, om hvad man leder efter i en partner, og om det er urealistisk at have nogle ting, som man betragter som deal-breakers – ting, som man under ingen omstændigheder kunne acceptere uanset hvor fantastisk en person ellers måtte være.

Nu har jeg jo været så heldig at finde en mand i mere eller mindre første forsøg, der heldigvis godt kunne overtales til at tage med mig ud i verden på eventyr, så jeg har reelt aldrig stået i en situation, hvor jeg var dybt forelsket i en person, som var perfekt på alle andre måder, men som slet ikke kunne forestille sig at leve udenlands.
Men jeg føler mig meget overbevist om, at det virkelig er en deal-breaker for mig – jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde ikke har haft lysten til at rejse, opleve og ville dykke helt ned i hver enkel kultur jeg har besøgt.

Hver gang jeg oplever et nyt sted, drømmer jeg om at bo der, lære sproget, blive helt indfødt og vide hvordan hele kulturen fungerer… Og jeg bliver lige trist hver gang jeg indser, at det i virkeligheden slet ikke kan lade sig gøre. Jeg er nok nødt til at stille mig tilfreds med at have et godt kendskab til måske et par stykker.

CamillaFirenzeGlade dage i Firenze

CamillaNYCEn glad Camilla på besøg i New York for første gang!

CamillaSavoca
Utrolig udsigt fra “Godfather”-kirken i Savoca på Sicilien

CamillaAcapulco
På eventyr i Acapulcos gader – verdens bedste tacos!

Det blev et lidt længere indlæg end jeg lige havde planlagt, men som I kan se, så er det ikke nemt at “forklare” hvorfor jeg føler som jeg gør – hvorfor min udlængsel er så stærk, at den på ingen måde kan ignoreres. Den er en helt essentiel del af hvem jeg er, og jeg holder faktisk utroligt meget af den – og håber jeg kan blive ved med at stille den nogenlunde tilfreds 🙂

Camilla HighLine
Altid på vej mod nye eventyr…

2. august 2013
London calling?

Så er vi rejst fra London. Vi er lige nu på besøg hos J’s fætter på Fyn inden vi i morgen skal til bryllup. Derefter tilbringer vi et par dage i Århus, hvor vi flyver hjem fra i starten af næste uge.

Jeg har gået meget siden vi ankom til London og tænkt og tænkt over hvad jeg egentlig synes om byen – ikke bare som feriested, men især i forhold til hvorvidt jeg kunne se mig selv bo der en dag… Og selv efter mange dages tankespind og flere dages radiostilhed, mens jeg har forsøgt at finde på noget klogt eller dybsindigt at skrive om hvad mine følelser er for byen, har jeg stadig meget svært ved at udtrykke præcis hvordan jeg har det. Så I må bære over med et endnu mere vrøvlet indlæg end ellers!

Først og fremmest, så havde vi en utroligt dejlig ferie – ingen tvivl om det! Vi hyggede, slappede meget af, og fik oplevet en masse. Så jeg er slet ikke i tvivl om hvorvidt jeg ville anbefale andre at tage til London på ferie, for om end det ikke er det billigste sted, så er der så meget at opleve, smage og indsnuse, at det i mine øjne er pengene værd.
“Problemet” opstår først når jeg skal forestille mig at bo i London. Vi boede jo i Bayswater området, som ligger op ad Notting Hill i West London, og det var et ganske hyggelig område med en fin “hovedgade” og mange restauranter og butikker. Men lige så snart man bevægede sig uden for de par gader, så var det alt sammen meget pæne, hvide, og tydeligvis meget dyre huse, der lå på række efter række hele vejen ind til centrum. Og fint som det var, så virkede det slet ikke som et sted hvor almindelige mennesker bor eller hvor man kan fornemme, at hér er der en lokal stemning, et sammenhold, der indikerer, at det betyder noget bestemt for folk at bo der… Og dét viser sig at være noget af det vigtigste for mig. Det var jeg måske godt klar over, men det har ikke tidligere været så tydeligt, som da vi vandrede gade op og gade ned, og ikke stødte på noget, der bare mindede om lokal stemning – faktisk var der ingen på gaderne overhovedet.

IMG_20130802_225144Utroligt kønt – men uden særligt meget sjæl

De dage vi tog ind til centrum, var det som sagt utroligt smukt, og en oplevelse, som er fin til ferie – men de eneste mennesker man mødte på gaden, var alle sammen turister ligesom os selv… Og selvom man så folk, der tydeligvis boede i byen, så havde jeg selv efter 3 dage overhovedet ingen fornemmelse af hvad en “rigtig” London’er var. Jeg er jo godt klar over, at store byer har forskellige dele, og dermed også mange forskellige typer mennesker, men både i Barcelona, Paris, København – ja, selv i New York følte jeg, at jeg fik en fornemmelse af hvordan indbyggerne generelt så sig selv, og jeg kunne selv se hvordan jeg kunne passe ind i den by… Alt i alt dermed ikke den mest positive oplevelse til trods for den gode mad og de smukke omgivelser.

Heldigvis (det er nemlig ikke alt sammen så trist og tragisk!) har J kontakt til sin tidligere frisør Lisa (don’t ask – han er også venner med sin nuværende, og meget bliver han altså heller ikke klippet!) fra Barcelona, som var flyttet tilbage til London, og som havde været så sød at gå med til at mødes med os og vise os lidt af hendes London.
Hun bor så i East London (omkring Brick Lane), og som hun selv sagde flere gange, så havde hun overhovedet ikke været i West London siden hun var flyttet tilbage for et år siden! Og selvom vi nok godt vidste, at der ville være forskel på de to dele, så var det alligevel utroligt hvor meget det føltes som en helt anden by! Hun tog os med på lokalt mad og artisan-marked, som var propfyldt med lokale, og ikke mindst på det (ret sindssyge, men samtidigt fantastiske) blomstermarked, der bliver holdt hver søndag på Columbia Road. Det var virkelig som at være i en anden by, og det viste sig, at denne by kunne jeg meget hurtigt se mig selv være en del af!
IMG_20130802_224405IMG_20130802_224438Hyggelige små gader og helt “almindelige” lejlighedskomplekser; børn, der legede på gaden; folk, der cyklede ned for at handle, og generelt bare den der følelse af et lokalsamfund, hvor beboerne havde en del af deres identitet i at komme fra lige deres område – som jeg efterhånden jo slet ikke troede fandtes i kæmpebyen London. IMG_20130802_224621IMG_20130802_224506

Vi taler stadig nu om, at selvom vi havde mange andre dejlige oplevelser (vi tog bl.a. i teateret igen, og mødtes med min au pair mor til middag), så var dagen sammen med Lisa den absolut bedste oplevelse på hele turen – den gav os begge et helt andet og langt mere balanceret og tiltalende billede af London.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at hvis vi nogensinde kommer til at skulle mod det britiske land, så skal vi have fundet os et sted i East London – det ligger ikke i kortene, at vi flytter dertil lige med det samme, men det er virkelig dejligt at føle, at jeg har fundet et sted hvor jeg tror jeg kunne komme til at have hjemme…

IMG_20130802_225047På vores sidste dag fandt vi endelig et godt sted hvor vi kunne få en dejlig afternoon tea – at det så var lige midt i den kæmpestore Waterstones gjorde det bare endnu bedre.

Se lige den scone!

30. juli 2013
Minder fra London

Vi tuller stadig rundt i London, og nyder vores sidste dage. Der er mange tanker, der byder sig, når jeg tænker over hvordan jeg egentlig har det med byen i forhold til måske en dag at bo her. Men det skal jeg lige have lidt mere styr på inden i hovedet, så imens får I lidt blandede indtryk fra den britiske hovedstad.

IMG_20130730_003956
IMG_20130730_004303
IMG_20130730_003846
IMG_20130730_004046
IMG_20130730_004132
IMG_20130725_215720

Camilla
| Skriv kommentar
Kategorier: Tags: ,
27. juli 2013
Parks, drinks and scary women!

Så er vi lige kommet indenfor, og nu regner det! Vejret har ellers været virkelig lækkert og solrigt siden vi ankom.

I går brugte vi på at vandre rundt i centrum og se på alle de store, fine bygninger, slappe lidt af i de forskellige parker vi kom forbi, og forsøge at undgå at blive gået ned af alle de sindssygt mange andre turister, der havde fået samme ide!

IMG_20130727_165338
Vi tager en slapper
IMG_20130727_165721
Westminister Abbey
IMG_20130727_165838
Midt i turisthelvedet er det godt med lidt slushice og god udsigt. Hvilken en tror I er hindbær?
IMG_20130727_172148
Sådan ser det selvfølgelig normalt ud, når man lige venter på bussen

Efter lidt hvile på hotellet, var vi klar til at tage til West End og fik en lækker burger med Kobekød, onion rings og håndskårne chips serveret i deres egen lille kurv.

IMG_20130727_165917

West End, tænker I måske. Var I så ikke i teateret? Og jo, det var vi selvfølgelig, og det er klart den største oplevelse indtil videre. Der er jo masser af store og kendte stykker, men J har i mange år drømt om at komme ind og se “The Woman in Black”, som er baseret på en bog af Susan Hill. Der blev for nylig lavet en ny film version med Daniel Radcliffe (Harry Potter), men BBC lavede i 1989 en TVfilm, som er helt fantastisk, hvis man er til det snigende gys på en engelsk tåget hede…
Stykket er kendt for reelt at være skræmmende samtidigt med, at det er meget minimalistisk og med kun 2 (officielle) skuespillere. Så er der jo desuden hende damen i sort, men det vil være synd at afsløre mere. Hvis man er i London, og gerne vil prøve noget lidt andet end de stort opsatte stykker, som samtidigt er af virkelig kvalitet, så tag en tur på Fortune Theatre og se “Woman in Black”!

IMG_20130727_170143

————————————————————-

I dag har vi igen vandret rundt – denne gang i Mayfair-området, hvor vi fandt en superhyggelig restaurant med de fineste special-“sodavand”. Jeg fik en “Cool Ginger Beer”, mens J kastede sig over en “Rose Lemonade”, som den kønne og meget søde tjener storsmilende fortalte var hendes absolut yndlingsdrik – “a real girly drink”! 🙂

IMG_20130727_170318
IMG_20130727_170509

Vi blev så vilde med stedet, at vi har bestilt bord til aftensmad mandag, og glæder os til at smage deres “Classic British Cooking”.

IMG_20130727_170657
Berkeley Square

(Indlægget er skrevet på min tablet og uploadet via hotellets meget temperamentsfulde netforbindelse, så kvaliteten er desværre ikke 100%.)

Camilla
| Skriv kommentar
Kategorier: Tags: ,
25. juli 2013
They traveled through the night…

Så er vi velankommet til London Town!

Vi tog hjemmefra klokken halv to i nat, og var fremme på hotellet omkring kl. 11 lokal tid, så det var ikke en kort rejse. Men fordi vi efterhånden i en del år har rejst med de allerbilligste afgange, så er det nærmest blevet helt naturligt at tage sådanne ret sindssyge ture.
Hvad siger du? Skal vi op kl. 2 om natten, med natbussen til stationen, en time i bus til lufthavnen, 2 timers ventetid, 2 timers flytur, halvanden times lufthavnsshuttle og så lige en lille kilometers vandren? Ingen problem!
Det er noget med at kvinder uden tøj (eller særligt mange penge) er gode til at spinde… I så fald ville jeg være en virkelig god kat 😉

Jeg kan i øvrigt informere om, at man trods en så lang rejse meget hurtigt kan blive superfrisk igen hvis man inden for ca. 10 min først opholder bussen, fordi man har mistet sin telefon mellem sæderne, og dernæst ser sin mand være lige ved at blive kørt ned af en rød dobbeltdækker! Bare lige et lille tip til jeres næste rejse…

Så fuldt pumpet med adrenalin og ikke længere i livsfare, kom vi frem til vores hotel. Rigtigt cosy og fint, omend småt, men med alt hvad vi behøver, og det ligger fantastisk mellem 2 tube-stationer.

IMG_20130725_215133
IMG_20130725_215344
IMG_20130725_215304

Efter en længere lur, vandrede vi ud for at se nærmere på vores nye kvarter, og det er ved første blik så hyggeligt! Mange forskellige typer spisesteder, fyldt med små sjove gader og butikker, og masser af liv (men dejligt stille på hotellet).

IMG_20130725_215417

Kvarteret hedder Bayswater, og ligger lige ved siden af Kensington Gardens/Hyde Park og Notting Hill.

IMG_20130725_215648
IMG_20130725_215523
IMG_20130725_215807
IMG_20130725_215612

Til aftensmad valgte vi en lille indisk restaurant lige om hjørnet fra hotellet, som skiltede med at have været under samme ejer i 45 år. Lækker mad – jeg har været meget glad for indisk mad siden mit første år på universitetet i Skotland, hvor vi ofte fik aftensmad nede ved den lokale curryshop om søndagen – og indisk øl, så var vi tilfredse.

IMG_20130725_215842
IMG_20130725_215924

Nu slapper vi af på værelset inden vi i morgen for alvor skal ud og udforske London 🙂

(Indlægget er skrevet på min tablet og uploadet via hotellets meget temperamentsfulde netforbindelse, så kvaliteten er desværre ikke 100%.)

Camilla
| Skriv kommentar
Kategorier: Tags:
23. juli 2013
London – here we come!

Vi holder utroligt meget af at bo i Barcelona – der er meget få ting vi reelt ikke er glade for. Alligevel har vi nok de sidste par år fundet ud af, at vi ikke skal blive her til evig tid. Det er svært at sætte ord på hvad præcist, der gør, at vi har det sådan – det er meget en (heldigvis) fælles følelse af, at selvom her er rigtig dejligt, så er det ikke et liv vi kan se os selv være i for altid.

Hvad så? Jamen, det er jo det! Vi tager det stille og roligt, og ser på de muligheder, der byder sig hen af vejen. Det primære handler om hvor jeg kan få et arbejde, som jeg vil være glad for, og føler er en udvikling i forhold til det nuværende. Det arbejder vi på…

Men alt det er bare en indledning til hvad indlægget reelt skal handle om: LONDON! Det er nemlig et af det steder vi har talt mest om i forhold til hvor i verden vi både kunne tænke os at bo, og som samtidigt giver mening i forhold til arbejde/sprog/leveomstændigheder. Men J har faktisk aldrig været i London, og jeg har ikke været der siden turen med gymnasiet i ’99 – så vi er ikke særligt London-hippe og inde i hvordan byen reelt er. Vi har dog mange gange fløjet igennem London – specielt da jeg boede i Skotland – men det tæller ligesom ikke rigtigt, vel?

Dét skal der nu laves om på!

Fordi jeg er så heldig at være udstyret med verdens bedste mor, fik vi 3 overnatninger i London i julegave, og de skal så bruges nu. Vi har føjet et par nætter mere til, så vi i alt har 6 dage i den engelske hovedstad – så skal der bare opleves og hygges løs!

Vi har absolut ingen planer for hvad vi skal – det bliver helt på frihjul, men jeg kan godt garantere, at der kommer til at indgå store mængder vandren, spisning og udforskning af hemmelige gyder 🙂

London alleywayVi har generelt været meget velsignede med muligheder for at rejse – både sammen med familie og på besøg hos venner rundt omkring i verden, og det er skønt at kunne rejse og være sammen med mennesker man holder af. Specielt når man ikke har dem tæt på i hverdagen – derfor er det også så dejligt, at vi så tit har besøg i huset, for så kan man “lege” lidt ferie weekenden over 🙂

Men nogle gange, så er det også ret skønt bare at være sig selv… Og det gik op for os, at det efterhånden er ret mange år siden vi bare har været på “rigtig” ferie kun os to… Faktisk ikke siden vi var i Rom i maj 2007, så det glæder vi os rigtigt meget til.

Vi tager afsted sent i morgen nat/torsdag morgen, så de næste par indlæg kommer nok til at være tosserne på tur – det skal nok blive interessant!