Dream
Explore
Discover

You will be more disappointed by the things you didn’t do than by the ones you did. So throw off the bowlines. Sail away from the safe harbor. Catch the trade winds in your sails.

Arkiv for ‘Udlandsdansker’ Kategori

29. juni 2014
Belgisk bureaukrati

Der er nu ikke noget som 3 kopier af alting kombineret med køer, der bevæger sig i sneglefart og skrankepaver på fremmedsprog, vel?

I løbet af den sidste uge fandt vi endelig tid til at tage på vores lokale kommunekontor, og officielt melde vores ankomst til det belgiske. Det foregår sådan her i Bruxelles, at man skal møde op personligt med 3 kopier af sit pas, sin lejekontrakt, sin arbejdskontrakt og i vores tilfælde en vielsesattest. Så tænker man, det burde jo snildt kunne lade sig gøre, men… Der ville jo ikke være nogen udfordring i det, hvis det bare gik så let.

Så i onsdags drog vi mod Schaerbeeks (vores kommune) meget fine kommunekontor – et kæmpestort slot fyldt med lange gange, guldstatuer og mange, mange ventende mennesker.

Schaerbeek1Hvem siger, at bureaukrati ikke kan være smukt?

Til trods for, at Bruxelles er en utroligt international by med flere ikke-belgiske indbyggere end indfødte belgiere, så skal alle officielle papirer og interaktion med det offentlige foregå på ét af de tre officielle sprog: fransk, flamsk eller tysk. Og det kan godt give lidt frustration, når man kun har en dansk og engelsk udgave af sin vielsesattest.

Heldigvis har jeg en veninde fra studietiden som i dag er certificeret oversætter, som var så sød at hjælpe med at få oversat den pokkers attest og sende den med eksprespost – det virker dog endnu mere fjollet at det skulle være nødvendigt, når det en sådan attest reelt består af, er “sætninger” som “Gommens navn”, “Brudens navn” og “Vielsesdato”, som det mest komplekse. Men oversat blev den, og oversættelsen blev godkendt.

Problemet opstod så da det gik op for vores sagsbehandler, at attesten var udstedt af en dansk kirke – for (så vidt jeg har kunnet finde ud af) intet andet europæisk land har en statsreligion og dermed en kirke, der kan udstede officielle dokumenter. Det krævede en del forklaring (på fransk), før damerne bag disken forstod, at det i Danmark er kirkekontoret, der er ansvarligt for både vielses-, dåbs- og navneattester, og at vores kirkelige bryllup (og dertilhørende attest) derfor var fuldt ud lovligt gyldig.

Schaerbeek2I denne smukke hal ventede vi, og ventede vi og… Ja, gæt selv!

Der er så mange ting – små som store – som man selv er vokset op med, og sandsynligvis aldrig har skænket en tanke, som pludselig kommer til at stå i et helt andet lys, når man ser det udefra. Jeg har personligt ikke nogen stærk holding omkring det, at Danmark ikke har adskillelse af stat og kirke, men det er meget interessant at opleve eksempelvis mine kollegaers reaktion på, at et nordisk land – som normalt forbindes med frit valg og en meget åben kultur – har noget så “gammeldags” som en statsreligion. Og at den danske folkekirke dermed er en offentlig instans hvis dokumenter er lovligt gyldige.

Det næste trin i vores registreringsproces er, at der kommer en politimand hjem til os, som skal dels bekræfte, at vi bor hvor vi siger vi bor, at det kun er os, der bor her, og at vores hjem reelt er egnet til beboelse. Igen virker det utroligt sært, at det virkelig er nødvendigt, at politiet skal checke den slags, men på den anden side kan jeg sagtens se, at det faktisk er en rigtig fin sikkerhedsordning både for kommunen og os.

Men hold op, det er en langsommelig og møjsommelig proces, og der er stadig en del officielle ting, som kræver at man har et belgisk identitetskort (hvilket burde være konklusionen på al hurlumhejet). Men når jeg er allermest frustreret og træt af al bureaukratiet, så minder jeg mig selv om hvor fantastisk det egentlig er, at vi fuldstændig som det passer os har kunnet flytte til et nyt land, få et arbejde, et hjem, og udbytte af samfundets goder, og det eneste der kræves til gengæld er et pas og et par stykker papir. Så længe det er i 3 kopier.

Papirer fra BruxellesResultatet af alle de mange papirer er den fine “Attestation d’Enregistrement”

11. juni 2014
Jeg kan sove når jeg…

Klokken er snart 22.30, og jeg sidder for første gang inde på vores kontor/gæsteværelse. Foran mig er der en fin udsigt over nabolagets baghuse og de sidste stråler fra den nedgående sol.

De mange lyse timer har været fuldstændig afgørende de sidste par uger. Givet os tid og overskud til at få ordnet alle de ting, der skulle ordnes og stadig have lidt lys at nyde inden man lukker øjnene.
For der er og ikke mindst har været mange, mange ting på listen – den man skal igennem inden man kan se sig omkring og føle, at man nu igen har et hjem, en velfungerende hverdag samt tid og ro til bare at slappe af.

Jeg startede på mit nye job 2 dage efter vi ankom til Bruxelles, og selvom J var helt utrolig til at arrangere og ordne og planlægge, mens jeg fyldte hovedet med ny viden og nye mennesker, så var der altid noget, der lige skulle diskuteres og klares, når jeg endelig var hjemme igen. Og inden man fik set sig om, så var det tid til at sove og starte forfra igen næste dag.
Det alt sammen med en åben kuffert og intet sted at kalde “hjemme”. Det er overraskende hårdt ikke at have et hjem – et sted hvor man er omgivet af sine ting, kan gøre som man vil og ikke mindst føle sig tryg. Netop det man har allermest brug for, når man kæmper for at komme på benene.

Man fanger ofte sig selv i at tænke, om det virkelig var lige så hårdt sidste gang? Hvorfor man har sådan en besværlig udlængsel, der gør, at man helt frivilligt har valgt situationen – og hvordan i alverden man havde fået bildt sig selv ind, at man lige gjorde sådan, sådan og sådan, og så var det hele i orden…

 

Vi er forhåbentlig over det hårdeste på nuværende tidspunkt, men i min krop sidder dog stadig en dyb træthed, og i min hjerne slås nye arbejdsrelaterede input om pladsen med tanker om masser af praktiske gøremål, drømme om nye oplevelser i vores nye land, og ønsker om bare at lave ingenting overhovedet.

Det er utroligt udfordrende og hårdt at rykke hele sit liv op med rode og flytte til et andet land. Hvis man samtidig er så fjollet at starte på et nyt arbejde 2 dage efter ankomsten, så har man nærmest stillet en umulig opgave for sig selv – og det koster på overskudskontoen, familie/venner-pleje-kontoen, tanker-om-andet-end-flytning-kontoen, og ikke mindst pengekontoen.

Men når alt det så er sagt, og jeg sidder her i mit nye hjem i besiddelse af et utroligt spændende nyt job, en fantastisk ægtemand (ham havde jeg dog i forvejen 🙂 ), og en ret stor stolthed over indtil videre at have klaret selv de hårdeste dage, så tænker jeg, at det nok alligevel er kampen værd…

Nøgler

3. juni 2014
Jeg er her stadig…

…altså i Bruxelles 🙂

Jeg havde en drøm om, at jeg skulle dele alle de små og store trin i vores første par uger her i Belgien, men både internetguderne og mit nye arbejde var ret uenige med mig i, at jeg skulle have både regelmæssig netadgang og mentalt overskud til at skrive indlæg. Så altså.

Lige nu sidder jeg i mit nye bibliotek/spisestue, og ser ud på den fineste plads omkranset af gamle “maison de maitre” huse med grønne træer og sporvogne, der standser nedenfor mit vindue.
Vi er slet ikke helt på plads, men langsomt kommer der mere og mere orden på tingene som kasserne bliver tomme, og hylderne fyldte med bøger, tøj og alt for mange ting jeg egentlig lidt havde glemt jeg har.

Vi har fundet en fin gammel, men istandsat herskabslejlighed i en bygning fra 1912, som med sin gule farve dominerer vores nye hjem på Place des Bienfaiteurs/Weldoenersplein – Velgørernes Plads.

Bienfaiteurs“Vores” fine nye hjem – et klassisk såkaldt “maison de maitre”

Mit nye arbejde er alt hvad jeg havde håbet på – spændende, krævende, masser af ansvar og muligheder, og nye udfordringer hver dag! Men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke er utroligt hårdt på samme tid. Hver aften er jeg nærmest klar til at gå direkte på hovedet i seng, så snart jeg træder ind af døren, og kæmper for at finde energi til bare at se lidt fjernsyn eller måske endda pakke en enkelt kasse ud.
Men det er mest af alt virkelig fedt at føle, at vi traf den rigtige beslutning, da vi valgte at tage springet og flytte til Bruxelles.

Fejrer med en ølVi fejrer, at vi endelig har fundet vores nye hjem med en dejlig belgisk øl!

Det er sket en masse ting, og selvom det reelt ikke er mere end knap 4 uger siden vi sagde “på gensyn” til Barcelona, så føles det som om vi har gennemlevet flere måneders oplevelser på den tid! Når jeg nu ikke formåede at “rapportere live”, så må I nøjes med en række beretninger over det næste stykke tid 🙂

Jeg glæder mig meget til at dele mit nye liv her i Bruxelles med jer!

Camilla
| Skriv kommentar
Kategorier: Tags: ,
5. maj 2014
Mi casa… es su casa?

Lige nu går der to mænd rundt i mit hjem. De åbner mine skabe, og tager alle mine ting ud. De folder mit tøj ud og folder det påny, så det passer bedre ned i en kasse. De tager porcelænskransekagefiguren fra min bryllupskage, og pakker den varsomt ind.
Imens sidder jeg her og ser på.

Det er virkelig mærkeligt ikke selv at skulle pakke vores hjem ned. Og samtidigt er det jo fantastisk, at vi netop ikke har skullet bekymre os om kasser, bobleplast og alle de mange, mange bøger og dimser, der skal have plads.

De sidste par dage har vi flere gange kigget på hinanden og sagt, “det føles slet ikke som om vi skal flytte om 3 dage” – for når ens hjem ser ud fuldstændig som det hele tiden har gjort, så føles det meget uvirkeligt, at der lige om lidt er tomt.

Jeg kan mærke, at det er meget vigtigt, at jeg lige nu sidder her og skriver, og bagefter har noget arbejde at tage mig til, for ellers ville jeg sværme om de stakkels rare flyttemænd som en lille irriterende bi. Det er jo mit liv, mit hjem, alt hvad jeg ejer, som de lige nu pakker i kasser jeg ikke skal regne med at se igen før om et godt stykke tid.

I morgen aften vil der være fuldstændig tomt i vores Barcelona lejliglighed. Vi har lånt det allermest nødvendige af en veninde, og så vil vi tilbringe vores sidste nat i Barcelona og vores hjem, som vi gjorde den allerførste: uden andet end hinanden, en madras på gulvet, spændthed i maven og en masse minder.

EspiriaVores fine gade

25. april 2014
På nye eventyr…

Efter at have været ret fraværende det sidste stykke tid og teaset forleden om, at der foregår en masse spændende ting i Camilla-land, så er det vist på tide at løfte sløret for hvad jeg egentlig taler om.

For alle, der læser med herinde kan det næppe komme som en overraskelse, at jeg jo lider af en uhelbredelig udlængsel, og for evigt drømmer om at bo i alle verdens lande og opleve nye kulturer og sprog og… Og at selv den skønneste by ikke er nok til at få mig til at miste den eventyrlyst.

Så kort fortalt er det nu efter 5 fantastiske, spændende, utrolige og vidunderlige år tid til, at J og jeg pakker vores tasker (og lejlighed!) sammen, og tager videre på nye eventyr!

Den første gang jeg gav efter for udlængslen og rejste ud i den store verden på egen hånd var jo lige efter gynmasiet, hvor jeg var så heldig at ende hos en skøn familie i Bruxelles.

Og nu – knap 14 år senere – har livet valgt, at min rejse videre skal føre tilbage til netop den samme by, som jeg startede i!
Jeg har nemlig i forrige uge skrevet kontrakt på et nyt spændende job, som jeg glæder mig rigtig meget til, og skal begynde på allerede nu her i starten af maj i…. You guessed it:

BRUXELLES!

Brux3Et lille kig til Bruxelles’ hjerte – Grand Place

Det er unægteligt noget helt andet end Barcelona – som J for nylig beskrev det: Dårligere vejr og fodbold, og det er ikke Barcelona, men på plus-siden er der fantastisk øl, chokolade og ost! 🙂
Det bliver uden tvivl en omvæltning, og da jeg for et par uger siden fløj til Bruxelles til den endelige jobsamtale var det tydeligt, at byen er en anden, end den jeg kendte for 12-14 år siden. Men for mig gør det kun, at eventyret oprigtigt er nyt og spændende!

Brux2Bruxelles er fyldt med disse fine overdækkede arkader

Jeg glæder mig som et lille barn til at skulle finde et nyt hjem, finde steder der nu skal være “vores” steder, nye karriereudfordringer og kollegaer, have besøg af venner og familie og vise dem vores Bruxelles, og finde nye venner, og kæmpe nye kampe, som ofte kan ende i frustrerede tårer, men bagefter giver sejre for livet…

Brux4En meget træt, men glad, Camilla, der lige har fået nyt job, og hviler på Grand Place

Det bliver hårdt at sige farvel til Barcelona – vores lejlighed og hjem, som vi har boet i alle 5 år, vores venner, det skønne vejr, den afslappede kultur, og mest af alt byen selv. Barcelona er noget helt for sig, og den vil for evigt have en meget speciel plads i vores hjerter.
Så jeg vælger at se det mere som “på gensyn” end farvel… og der findes jo heldigvis masser af billige flybilletter 😉

Jeg håber på at kunne tage jer med på hele eventyret omkring flytning og farvel og nyt liv, og hvis internet-guderne er med mig, så kommer der den næste måneds tid garanteret masser af glade, frusterede, praktiske og lykkelige indlæg om vores nye eventyr!
Og så håber jeg selvfølgelig, at I har lyst til at blive ved med at følge med fremover på Twenty Years From Now – nu i Bruxelles!

Brux1Den smukke St. Michael og St. Gudula katedral i skumringen

19. marts 2014
Hvad siger I?

For nylig har jeg læst 2 meget interessante artikler, der endte med at inspirere mig til dette indlæg.
Den første handlede om danskernes mest populære rejsemål, og her lå Barcelona på en fin tredjeplads – hvilket slet ikke overrasker mig, for der er virkelig mange danskere hernede, og specielt inde i centrum bliver jeg tit overrasket over hvor mange der faktisk er! Og så sent som i går delte jeg metrovogn med en hel gymnasieklasse – det er ganske underholdende at sidde for sig selv, og pludselig høre
“2C, I skal blive sammen, og så skal vi af på det dér Diagonal-stop” 🙂

Street1

Den anden artikel handlede om en undersøgelse, der havde vist, at hver tredje dansker gerne vil bo i udlandet. Virkeligheden er dog, at det kun er ca. 3-4% af danskerne, som rent faktisk bor i udlandet, og ifølge artiklen skyldes det primært praktiske årsager – at folk når det kommer til stykket har meget svært ved at tage det sidste skridt, der resulterer i en international flytning.

Ud fra de to artikler mener jeg godt at kunne konkludere, at mange danskere drømmer om at flytte udenlands og/eller holder meget af Barcelona 🙂
Hvis det er rigtigt, så er der måske også nogen af jer som læser med herinde, der har nogle specifikke spørgsmål omkring det at bo hernede – så jeg tænkte, at det kunne være sjovt at høre, om der er noget bestemt I gerne ville have jeg skriver noget (mere) om.

Street2new

Er der nogen ting eller steder i Barcelona I kunne tænke jer at høre mere om? Nogle erfaringer eller tips til at være hernede? En top 5 liste over mine yndlingssteder? Hvilke tanker jeg gør mig om de praktiske aspekter af at bo i udlandet over længere tid? Eller måske hvordan det rent praktisk har fungeret for mig de gange jeg har flyttet udenlands?
Disse er allesammen ting jeg selv har tænkt på at lave indlæg om, og som jeg muligvis skriver uanset, men jeg synes det kunne være spændende og hyggeligt at høre lidt fra jer, om der er noget I kunne tænke jer at høre mere om.

Så skriv endelig! Alle forslag eller ønsker er meget velkomne 🙂

6. januar 2014
Próspero Año Nuevo!

Helligtrekonger – dagen hvor julen officielt ender. Her i Barcelona er dagen i dag den vigtigste i hele julen (El Día de los Reyes Magos). Dagen, som børnene drømmer om og venter spændt på, hvor man mødes med familien, giver gaver og spiser til maven er propfuld.

I vores lille hjem er vi så småt ved at være helt udpakkede og føle, at vi er rigtigt hjemme igen. Helligdagen har resulteret i en ekstra lang weekend inden hverdagen igen begynder, og det er skønt.
December måned er fløjet forbi med hvad der føles som lynets hast – fyldt med varme, hygge, god mad og 14 dage i det danske med mange af dem vi holder allermest af.

Der var flere i Danmark, der (nogle lidt forsigtigt, andre mere bramfrie) spurgte til hvorfor der ikke havde været noget nyt på bloggen i næsten en måned (!) –  og mit svar er… at jeg simpelthen ikke ved det.
Jeg holder så meget af bloggen, og vil som det første forsikre eventuelle læsere, der stadig hænger ved om, at jeg ikke har tænkt mig at stoppe på nogen måde! Tværtimod kan jeg mærke, at min lille “pause” har givet mig ekstra blod på tanden.
Jeg tror ærligt talt bare tiden løb lidt fra mig, fordi december var fyldt med så meget liv og hygge, og så blev den stakkels blog forsømt… Jeg skal gøre mit bedste for, at det ikke sker så slemt igen 🙂

Jeg vil starte det nye år på bloggen med lidt billeder fra en skøn afslutning på det foregående – jeg håber, at I alle har haft en dejlig december, en hyggelig jul og et sjovt nytår – og at vi kommer til at se en masse mere til hinanden i 2014!

Barcelona var hele december klædt i de fineste farver!Portal d'Angel Barca Barcelona

Æbleskivepanden blev brugt meget flittigt!Æbleskiver

Indenfor i de danske hjem var der også pyntet så fint!Pynt

Og alle vores dage var fyldt med dansk kulde, men mest hygge og varme indendørs med vores kæreste.Lys

…Og med hjem til Barcelona kom masser af nye skatte! Heavy

5. december 2013
Intercambio

keep-calm-and-habla-español-5

Som jeg kort har nævnt tidligere, så har jeg for nylig endelig kastet mig ud i det såkaldte intercambio. Det går ganske enkelt ud på, at man finder sig en “makker”, som taler et sprog man gerne vil lære og gerne vil lære et sprog man selv taler – og så mødes man ellers ganske uformelt og snakker… og snakker 🙂

Der findes en del sites på nettet, hvor man kan finde intercambio-makkere her i Barcelona, men jeg har aldrig rigtigt fået taget mig sammen til det – selvom det jo er uformelt, så kræver det alligevel en ret stor investering, og jeg ved fra flere bekendte, at man kan møde mange intercambio-frøer før man finder den rigtige prins/prinsesse.
Min veninde Annette fortalte eksempelvis om den flinke spanske mand, som var meget interesseret i at lære engelsk, og at det skulle være seriøst – så skulle de ikke mødes på et diskotek kl. 01 om natten? 🙂

Faktisk taler jeg mest spansk med de søde ansatte i vores lokale supermarked – det er et lille sted, og de er meget søde til at lige få en lille sludder, når der nu alligevel ikke er så meget at lave. Så en dag tog jeg mig sammen, og spurgte den søde Anna, som arbejder i “delikatessen”, og som jeg har talt rigtigt meget med om ret personlige ting allerede, om ikke hun havde lyst til at mødes til en kop kaffe.

Jeg synes selv, at jeg var meget modig, og heldigvis sagde hun ja – hun har fri 3 timer hver eftermiddag, mens butikken holder siestalukket, og bor langt væk, så hun var helt klar på at bruge et par timer hver tirsdag på at tale henholdvis spansk og engelsk på en af de lokale caféer med mig!

Ana

I tirsdags mødtes vi for fjerde gang, og det er simpelthen så hyggeligt! Vi kæmper os igennem de mange spørgsmål og svar på de forskellige sprog, og det er ikke altid vi er lige gode til at rette hinanden (hvilket jo er meningen), men jeg synes indtil videre, at jeg får rigtig meget ud af det alligevel. Og så er det jo bare en kæmpe bonus, at jeg har fået en ny ven med i købet 🙂

30. november 2013
Kunsten at pakke

Jeg er i gang med at skrive ønskeseddel. Den bliver som regel udbedt første gang omkring starten af september – så jeg tænker og tænker…

Ønskeliste

Problemet er, at når man (for at spare lidt penge) forsøger at rejse udelukkende med 10 kg håndbagage på en +2 ugers tur hjem, og der ikke må være nogen form for flydende væsker over 100ml, så kan det godt være lidt tricky at finde på noget man både ønsker sig, og kan transportere hjem til det spanske. Så det at skrive ønskeliste bliver en større tankeproces end bare hvad jeg godt kunne tænke mig – og jeg vil jo heller ikke ønske mig noget bare for at gøre det.

I den forbindelse er det ret interessant (alternativt en anelse skræmmende) hvad man efter noget tid er villig til at finde på for ikke at skulle betale 100 kr ekstra for en indchecket kuffert som ikke-specielt-velhavende, men hyppigt rejsende udlandsdansker.

Jeg er eksempelvis meget bevidst om præcis hvilket af mit tøj vejer mere end andet, og hvilket tøj vi ikke kan tage med hjem til Danmark, fordi det vil være meget besværligt at vaske det – når man kun har tøj til ca. 4-5 dage, men skal være væk i 14, så er det meget vigtigt, at man kan vaske det meste sammen. Og hvis man så skal være pæn på et tidspunkt, bliver det helt tosset – J har flere gange rejst i fint jakkesæt og sko, simpelthen fordi det fylder og vejer mest i kufferten!

Kuffert

Jeg synes selv, at jeg efterhånden er blevet ret snild til at pakke, så der er plads til rigtigt meget i en carry-on kuffert – men de fleste lavprisselskaber vejer også din håndbagage, så udfordringen er mest af alt at holde sig under de 10 kg.
Derfor har jeg helt styr på hvilke elementer i kufferten, der vejer mest, hvilke, der kan være i min jakkelomme og ikke mindst, at det faktisk kan lade sig gøre at have en full-size bærbar computer stukket ned bag i sine bukser, mens kufferten bliver vejet! 😀

Det kan blive en hel sport – en ret nervepirrende og frustrerende sport, hvor man med bankende puls venter på lufthavnsvægtens dom, og panisk gennemgår hele kuffertens indhold efter noget man kan tage på eller smide ud eller…

Det kan endda gå så langt, som dengang bedsteveninden kom helt ud i lufthavnen bare for at vinke farvel, og med sig havde 2 kg Matador Mix – fordi hun ved hvor meget jeg elsker det, og at der ikke er noget godt slik hernede. Min reaktion var: “Ej, nu har jeg lige pakket og vejet, så det præcis rammer 10 kg! Nu skal jeg pakke det hele om – dem kan jeg slet ikke have med!”
Sødt, ikke?
Jeg kom heldigvis ret hurtigt til mine sanser, og fokuserede i stedet på hvor fantastisk det er at have en så god veninde, men det siger (ret skammeligt og desværre) en del om hvor fokuseret man kan blive på den pokkers kuffertpakning. 🙂

Så i år har jeg ønsket mig det jeg oprigtigt ønsker mig (inklusiv en del bøger), og så må vi gøre vores bedste – og skulle det gå galt, så finder vi nok de 100 kr et sted.

Hvad er jeres største julegaveønske?

Camilla
| Skriv kommentar
Kategorier: Tags: , , ,
13. november 2013
Winter is Coming

Det bliver aldrig ligeså koldt i Barcelona som i Danmark – det ved vi godt allesammen. Og vi har stadig sol de fleste dage, og specielt turister, der stadig mener, at man sagtens kan gå med shorts, men det er nu blevet betydeligt koldere.

Udenfor gør det ikke så meget, for som ægte vikinger ved vi naturligvis hvordan man klæder sig når det er koldt. Problemet opstår når man opdager, at det dér koncept med isolering, det er ikke noget spanierne gør særligt meget i…

Den første vinter vi boede hernede var rent ud sagt rigtig hård – vi frøs så meget hele tiden, at man nærmest vænnede sig til at have dobbelt lag tøj på, dyner i sofaen og stadig være konstant spændt i kroppen og frossen i fingerspidserne – indendørs!
Bedsteveninden kan stadig få kuldegysninger selv midt om sommeren, når man minder hende om den første vinter, hvor hun var på besøg i en uges tid – hun frøs konstant.

Teogtæppe

Vi købte en lille ynkelig elektrisk radiator, som lige kunne varme sig selv og ca. 2 cm ud op – jeg husker J siddende ved sin computer med sutsko, tæppe om benene og radiatoren stående under bordet… Og han frøs stadig lidt!

Vi lærte det på den hårde måde: ældre spanske bygninger er ikke konstruerede som danske, der er lavet til at holde på varmen. Når man kombinerer det med utætte vinduer, der kun består af et stykke glas, gulve lavet af sten og ingen centralvarme, så går man en meget kold indendørs vinter i møde, hvis man ikke tager sine forholdsregler.

Tæppe

Derfor har jeg brugt dagen på at finde sutskoene frem, lægge gulvtæpper på de største bare stengulve, være ekstra nøjsom med gardinerne foran den store rude i stuen, og tænde den fine (og ganske hyggelige) gasvarmer.

Vinduet i kontoret (som vi tilbringer de fleste timer foran) bliver tapet permanent vinterlukket med isoleringstape, der bliver brygget endnu mere te end normalt, og der er altid mindst 4-5 stearinlys tændt for varmens skyld – selvom det heldigvis også er ret hyggeligt.

Varmer

Og så er det i øvrigt blevet helt accepteret praksis at højt råbe “luk døren” efter hinanden, så snart man forlader eller kommer ind i et rum 🙂