5. december 2013
Intercambio

keep-calm-and-habla-español-5

Som jeg kort har nævnt tidligere, så har jeg for nylig endelig kastet mig ud i det såkaldte intercambio. Det går ganske enkelt ud på, at man finder sig en “makker”, som taler et sprog man gerne vil lære og gerne vil lære et sprog man selv taler – og så mødes man ellers ganske uformelt og snakker… og snakker 🙂

Der findes en del sites på nettet, hvor man kan finde intercambio-makkere her i Barcelona, men jeg har aldrig rigtigt fået taget mig sammen til det – selvom det jo er uformelt, så kræver det alligevel en ret stor investering, og jeg ved fra flere bekendte, at man kan møde mange intercambio-frøer før man finder den rigtige prins/prinsesse.
Min veninde Annette fortalte eksempelvis om den flinke spanske mand, som var meget interesseret i at lære engelsk, og at det skulle være seriøst – så skulle de ikke mødes på et diskotek kl. 01 om natten? 🙂

Faktisk taler jeg mest spansk med de søde ansatte i vores lokale supermarked – det er et lille sted, og de er meget søde til at lige få en lille sludder, når der nu alligevel ikke er så meget at lave. Så en dag tog jeg mig sammen, og spurgte den søde Anna, som arbejder i “delikatessen”, og som jeg har talt rigtigt meget med om ret personlige ting allerede, om ikke hun havde lyst til at mødes til en kop kaffe.

Jeg synes selv, at jeg var meget modig, og heldigvis sagde hun ja – hun har fri 3 timer hver eftermiddag, mens butikken holder siestalukket, og bor langt væk, så hun var helt klar på at bruge et par timer hver tirsdag på at tale henholdvis spansk og engelsk på en af de lokale caféer med mig!

Ana

I tirsdags mødtes vi for fjerde gang, og det er simpelthen så hyggeligt! Vi kæmper os igennem de mange spørgsmål og svar på de forskellige sprog, og det er ikke altid vi er lige gode til at rette hinanden (hvilket jo er meningen), men jeg synes indtil videre, at jeg får rigtig meget ud af det alligevel. Og så er det jo bare en kæmpe bonus, at jeg har fået en ny ven med i købet 🙂

14 kommentarer til “Intercambio”

  1. Laura siger:

    Ej hvor er det en god ide! Men man skal vel nok kunne tale lidt sammen på de pågældende sprog? I hvert fald et spændende initiativ!

    • Camilla siger:

      Ja, det er ret smart faktisk 🙂
      Jo, mindst en af personerne er nødt til at kunne bare noget helt basis – i vores tilfælde er det mig, der er lidt bedre til spansk end Ana er til engelsk, så vi tager den på spansk (ret gebrokkent og grammatisk ukorrekt fra min side!), når det glipper helt 😉

      Men jeg synes virkelig jeg får meget ud af det selvom det ikke altid bliver lige korrekt 🙂

  2. Irene siger:

    Ej hvor er det bare spændende og hyggeligt! 🙂

    • Camilla siger:

      Ja, det er bare superhyggeligt! Og jeg er virkelig glad for, at jeg endelig fik taget mig sammen 😉
      Vi er som sagt ikke helt gode til at rette hinanden hele tiden, men det går fremad!

  3. Søs siger:

    Ej hvor er det godt du har fundet en at ‘bytte sprog’ med 🙂 Fedt!

    Jeg har forsøgt et par gange med en kinesisk sprogpartner derhjemme, men som du også selv nævner, så skal der altså også en eller anden form for kemi til før det lykkedes. Efter et par mislykkedes forsøg har jeg ikke rigtig fået gjort noget ved det, men burde gøre det, når jeg er hjemme i Danmark igen. Der kan jeg jo ikke smalltalke med kollegaer og min lokale streetfood-nuddeldame.

    • Camilla siger:

      Meget forsinket svar! Undskyld 🙂

      Men ja, det er et super arrangement, som jeg ser frem til at fortsætte i det nye år 🙂
      Og nej, det er bare med at holde det så godt ved lige som muligt specielt når man ikke længere er i det hver dag – jeg håber du finder en sød kineser i Danmark, der har lyst til lidt sprogudveksling! 🙂

  4. Kathrine siger:

    Te er himlen på en blæsende aften n__n

    Det er utrolig sødt af dig at skrive, men jeg er ekstremt vel opdateret på Sherlock fronten. Tror det var i sidste uge at det blev annonceret, ved at en tom rustvogn (titlen på første afsnit – the empty hearse) kørte gennem London med datoen d.1/1/14 i vinduerne. Det var GENIALT!

    Men! Her i går blev der annonceret en jule special mini episode, som får premiere d. 25 december!
    SÅ MEGET GLÆDE!

    Men ha, sjovt at jeg var den første du tænkte på 😉 Jeg tager det som en kompliment (og lægger ikke så meget vægt på at det nok betyder at jeg er lidt for besat)

  5. Sidsel siger:

    Hvor er det en god måde at møde nye mennesker på og lære noget undervejs 🙂 Sejt at du spurgte hende 🙂

    • Camilla siger:

      Igen, undskyld for det meget sene svar!

      Tak! Det er nemlig noget jeg er meget glad for (og lidt stolt af at have gjort), og nu håber jeg bare at det kan fortsætte i det nye år, og at vi måske endda kan blive lidt mere “seriøse” 🙂

  6. Eeyorenyk siger:

    Hvor lyder det hyggeligt, og som en god måde at få venner på. 🙂 Men du har helt ret – Jeg tror heller ikke jeg ville være helt klar på lige med det samme at tage så stor en forbindelse til et fremmed menneske.

    • Camilla siger:

      Nej, det er ikke nemt, og jeg er endda generelt ret udadvendt og har nemt ved at tale med nye mennesker, men der er alligevel noget ret grænseoverskridende ved at spørge et næsten fremmed menneske “skal vi ikke være venner?” 🙂

      Men hver gang det lykkes tror man heldigvis lidt mere på at det kan lykkes igen 🙂

  7. Kathrine siger:

    Man skal passe på med sådanne løfter!

    Jeg lover altid at se film til højre og venstre med folk.. så ender altid en del gange i biografen. Fx Hobbitten, der har jeg indtil videre 4 aftaler på forskellige dage.

    Ikke at jeg klager, den ser awesome ud!

    Og tak 😀

  8. Ingrid siger:

    Godt Nytår 🙂

    Prospero Año Nuevo 🙂

Skriv en kommentar