De fleste weekender er ret dejlige. Hvad enten de bliver brugt på hjemmehygge, fest og farver eller besøg af venner. Mange weekender er planlagt flere uger i forvejen eller måske endda måneder. Men der er én weekend hvert halve år, som bliver skrevet i kalenderen, og nærmest klippet ud som helt urørlig, faktisk næsten hellig. Ja, det er ret fjollet, ret nørdet, og ret vidunderligt!
Det er nemlig Dewey’s 24-hour Readathon, som løber af stablen endnu en gang denne weekend (d. 17-18 oktober) fra kl. 14 lørdag til kl. 13.59 søndag, og som sædvanligt har jeg glædet mig cirka lige siden kl. 14.01 den dag i april, da den sidste readathon sluttede. Der er noget helt specielt ved Dewey-weekenderne, selvom jeg egentlig ikke skal lave andet end at læse, hygge og spise lidt lækkert. Det gør jeg næsten hver weekend, men når man er en del af et læsefælleskab, der inkluderer mere end 1500 læsere fra hele verden, så bliver dagen (og natten!) noget unikt.
Det er mit 5. readathon denne gang, og jeg har ikke tænkt mig at lave de store ændringer i forhold til de sidste par år. Jeg går primært efter at deltage så meget så muligt, og læse så meget som muligt, men mest af alt handler døgnet for mig om samværet med de andre læsere, og så betyder et par sider fra eller til ikke det store.
Jeg er notorisk dårlig til at holde mig til min forvalgte TBR-læsebunke, men jeg elsker at udvælge den, og går sågar hele resten af året og falder over bøger, som jeg automatisk tænker vil være gode til readathon 🙂 Så derfor har jeg også denne gang lavet en fin stak, som det kribler i fingrene for at komme igang med. Erfaringen har vist mig, at variation i både genre og format er vejen frem, så det er en broget, men nøje sammensat flok litterære skatte.
Mine to splinternye Ninja-gaver:
“The Rest of Us Just Live Here” af Patrick Ness, som jeg er helt vild med. Denne fortælling skulle handle om Mikey, der ikke er den store helt, men bare en helt almindelig dreng, der bare godt kunne tænke sig en uge i skole uden overnaturlige hændelser og helte, der hele tiden skal redde det hele. Ness plejer at have et helt specielt syn på verden, og jeg ser virkelig frem til hans fortælling!
“Bird Box” af Josh Malerman skulle være en af de mest uhyggelige bøger udgivet de seneste par år! Til tidligere readathons har jeg ikke overraskende opdaget, at de sene nattetimer går meget lettere hvis man er lidt (meget) skræmt, så en gyser er lige sagen. Jeg har med vilje ikke læst nærmest noget om handlingen, for den skulle vist være allerbedst hvis man ikke ved hvad der skal ske.
Som det eventyrlige indslag faldt jeg forleden over den smukkeste bog med helt fantastiske illustrationer og østeuropæiske eventyr “The Kingdom Under the Sea and Other Stories” af Joan Aiken, illustreret af Jan Pieńkowski. Faktisk har jeg allerede hængt flere af illustrationerne op herhjemme, da de bare ramte mig lige i hjertet – så nu glæder jeg mig til at læse de tilhørende eventyr.
“Embers” af den ungarske forfatter Sándor Márai har stået på min hylde ret længe og lokket, men trods dens korte længde, har jeg endnu ikke overgivet mig til den meget lovende bagsidetekst om glemte slotte for foden af Karpaterne, sene samtaler om tabt kærlighed og et sidste, skæbnesvangert møde. Nu skal det være.
For et par måneder siden stod jeg i min lokale 2nd hand bogbutik, og så pludselig “The Rag and Bone Shop” af Robert Cormier. Jeg havde aldrig hørt om bogen før, men titlen og dens meget korte, men indbydende beskrivelse gjorde, at jeg med det samme tænkte “den er til readathon”, og så kom den med hjem! Jeg har igen med vilje ikke læst meget om handlingen, men det skulle været en fængende historie om en ikke helt normal dreng, der forestiller sig voldsomme ting om sine naboer, og en psykologisk katten-med-musen fortælling om når forestillinger og virkelighed flyder sammen. Jeg aner virkelig ikke hvorfor det lige skulle være dén bog, men den skal i hvert fald læses til readathon!
Mit fantasy og fjollethedskick (sådan et har man tit brug for) kommer fra kongen over dem alle, Sir Terry Pratchett, og hans nyeste børnebog, som blev udgivet kort før hans død i marts. “Dragons at Crumbling Castle” handler vist om dengang Arthur og alle hans riddere var på ferie, og drager indtog Crumbling Camelot Castle, og kun en enkelt dreng og et par fjollede sidekicks stod imod. Det lyder som en ren Pratchett-klassiker!
Endelig har jeg garderet mig med en graphic novel, da jeg virkelig nød at læse “Saga” sidste gang, når øjnene var blevet ret trætte. Og det er ikke hvilken som helst graphic novel, men derimod en af de allermest anmelderroste, og sågar på listen over Time Magazines 100 Bedste Romaner i det 20. århundrede, nemlig “Watchmen” af Alan Moore og Dave Gibbons om tidligere superheltes fall from grace og hvilket ansvar det indebærer at have overnaturlige kræfter.
Til allersidst den eneste bog, som har været HELT sikker på listen lige siden den sidste readathon, nemlig min traditionsbog, som er den fjerde bog i “A Series of Unfortunate Events” serien af Lemony Snicket, “The Miserable Mill”. Når natten er slut og de sidste timer kræver næsten overmenneskelige læsekræfter, så er Snickets ekstremt træls og fjollede verden lige det rette – og jeg læser én bog i serien hver readathon. Det er en dejlig tradition 🙂
Som sædvanlig vil jeg opdatere et enkelt indlæg døgnet igennem, men også være på Instagram og måske endda vove mig på Twitter.
Ses vi?
