Dream
Explore
Discover

You will be more disappointed by the things you didn’t do than by the ones you did. So throw off the bowlines. Sail away from the safe harbor. Catch the trade winds in your sails.

Indlæg med tagget ‘Hvor er det fint!’

23. april 2014
Feliç diada de Sant Jordi!

Der har været meget stille på bloggen den sidste tid, men det er der en meget god grund til, som jeg lige om lidt kan løfte sløret for. Lad os bare sige, at der foregår ret store ting her i Camilla-land lige i øjeblikket 🙂

Men lige nu skal det handle om min yndlings-“helligdag” her i Barcelona: Sant Jordi.

Sant Jordi (eller Sankt Georg) var en fin fyr, som hjalp en landsby, der var meget plaget af en frygtelig drage! Landsbyboerne var nødt til at ofre mennesker for at få dragen til at lade dem være i fred, og en dag kom turen til prinsessen.
Heldigvis mødte hun på vejen den flinke Sant Jordi, som i stedet dræbte dragen, og frelste landsbyen! Og der hvor dragens blod ramte jorden, voksede der en smuk rose frem…
Sant Jordi1Derfor er hele Barcelona i dag fyldt til randen med roser! På alle gadehjørner står der boder med fint indbundne røde roser, og mange støtter lokale sportklubber eller velgørende formål.

Det er tradition, at alle mænd køber roser til deres elskede, som så til gengæld kvitterer med en bog til ære for Shakespeare og Miguel de Cervantes (Don Quixote), der henholdvis har fødsels – og dødsdag d. 23 april. Derfor er der også masser af “bog-boder” at finde rundt omkring i byens gader i dag.
Sant JordiSom regel køber man også gerne roser til piger og kvinder, som man holder af eller gerne vil vise taknemmelighed. Vi plejer eksempelvis at købe roser til de søde damer i vores lokale supermarked og vores veninde/udlejer, og på min gamle arbejdsplads havde chefen altid købt roser til alle de kvindelige medarbejdere på Sant Jordi.

Sant Jordi er desuden Cataloniens skytshelgen, så derfor er de fleste blomster og bøger indbundne i cellofan påtrykt det catalanske flag.

Personligt er jeg lidt misundelig på alle der herrer, der får boggaver i dag, men jeg har heldigvis fået den smukkeste hjemmegroede rose i dag, som dufter så skønt, så jeg klarer mig 😉Rose

10. marts 2014
Træerne blomstrer…

– jeg er tilbage i Barcelona og på bloggen, og allerede i fuld gang med at nyde, at foråret også er kommet hertil!

Her foran computeren skinner solen ind i dagstimerne, og jeg nyder at kunne arbejde og blogge, samtidigt med jeg næsten sidder udenfor.

Over hele byen er de fineste lyserøde kirsebærtræer sprunget ud, og det ser helt eventyrligt ud!

Flowers2

Men i kontrast til de lyse timer og varme stunder, er det dog også en lidt svær tid.
I dag er det præcist et år siden jeg sagde farvel til en god veninde hernede efter længere tids sygdom. Hun var den første jeg kendte i Barcelona. En af dem, som hjalp allermest, når det spanske samfund var frustrerende, som altid havde tid til en snak og et glas cava, og ikke mindst var en rigtig god person at bage æbleskiver med. 

Jeg var meget sammen med hende i den sidste tid, og i de her dage minder de lyserøde træer mig mest om de daglige ture op til hospitalet. De står smukt i række på hver sin side af hovedvejen op til indgangen. Så fine, og alligevel med så ambivalente minder for evigt tilknyttet.

Jeg ved hun har det godt der hvor hun er nu – og at det til sidst var det bedste for hende at tage afsted. Men jeg savner hende alligevel nu her, mens byen bliver lyserød for en stund…

Flowers

 

1. november 2013
El día de Todos los Santos

I dag er det Allehelgensdag her i Spanien, og det betyder først og fremmest fridag!

Efter et skønt besøg fra bedsteveninden, og efterfølgende vildt travle dage på arbejdet, har jeg nu fundet lidt tid til at pleje bloggen – og ikke mindst rode lidt med et nyt projekt, som jeg forhåbentlig snart kan løfte sløret for.

Hvad har jeg så lavet? Jamen, jeg har:

  • Været tilbage på den nye yndlingsrestaurant Bambarol, som levede fuldt op til sit ry
  • Spillet Settlers med bedsteveninden og blind tredjemakker, der hed Johnny (og tabt til Johnny, men det fortæller vi ikke til nogen, vel?)
  • Været på amerikansk diner, og få en fantastisk burger og vaniliemilkshake!
  • Købt fin ny vinterfrakke, som jeg allerede glæder mig til at tage på (ved godt jeg ikke må brokke mig over, at det endnu er for varmt…)
  • Været på kursus om forandringsmanagement og stressmanagement, som begge var ganske interessante og givende, omend ikke ligefrem revolutionerende
  • Fundet en ny yndlingscafé, der laver lækre sandwiches, smækre kager og en skøn chai frappé! Mums!
  • Haft min anden “intercambio” med min nye spanske veninde (hvor vi taler om alt mellem himmel og jord over en kop kaffe – den ene time på spansk, den anden på engelsk)
  • Slet ikke læst nok taget i betragtning de mange fine nye bøger jeg har stående på hylden, men det skal jeg nok få rådet bod på her i den lange weekend
  • Set en frygtelig masse af serien “New Girl”, som er så sjov, at jeg decideret sidder og hulker af grin (i går var jeg ved at falde af motionscyklen, fordi jeg grinte så meget – måske jeg skal se noget mindre morsomt mens jeg cykler…)

Chai latteFrakkeNew Girl

Alt i alt er jeg, trods forsømt blog, ganske godt tilfreds 🙂

November kommer til at handle om fokus på det spanske (nu skal jeg blive bedre!), hyggelige besøg fra det danske, den efterhånden traditionelle og stort anlangte Thanksgiving middag med dertilhørende football, sikkert en masse arbejde, og helt sikkert en masse læsning og blogning.

Hvad med jer? Hvad har I brugt den sidste uge i oktober på? Og hvad står der i kalenderen for november?

29. september 2013
Klosteret på bjerget

Verdens bedste mutti sagde allerede da jeg første gang fortalte om min Barcelona Bucket Liste, at næste gang hun kom på besøg, så skulle vi have streget et par ting.
Som sagt, så gjort!

Sidste søndag tog vi derfor mod Plaza Espanya hvorfor toget mod Montserrat afgår – det første halvanden år vi boede i Barcelona tog jeg den samme vej på arbejde, så det var helt ligesom i gamle dage. Omend noget hyggeligere, med færre skubbende mennesker og mindre “nu er jeg for sent på den IGEN!”-følelse.

Togturen tager ca. 1 time (61 min helt præcist), og når først man kommer ud af de underjordiske tunneller lige omkring byen, så er det faktisk en rigtig fin tur med smukke landskaber. Når man køber sin billet skal man med det samme bestemme sig for, om man vil tage det sidste stykke med kabelbane eller slæbebane op af bjerget – aeri eller funicular.

AeriMan kan ane klosteret oppe på bjerget til højre

Vi besluttede os for at tage kabelbanen – og det var virkelig en stor del af oplevelsen! Nu er der heldigvis ingen af os, der er bange for højder, men man får alligevel noget af et sug i maven, når man ret hurtigt befinder sig i en lille gul metalkasse med 10 andre hængende i et kabel – direkte over en enorm kløft!

Aeri2Sådan så det ud nedefra lige inden vi selv gik ind i metalkassen
Aeri3Og nu inde i metalkassen…

Sikkert oppe på bjerget (og det var sikkert. Det ved jeg, fordi hvis jeg nogensinde bliver det mindste nervøs i sådanne situationer, ser jeg altid bare på den konduktør/vagt, der er med ombord – jo mere han ser ud, som om han røvkeder sig, jo mere sikker føler jeg mig – og det var helt sikkert en meget sikker tur!), blev jeg noget overrasket over hvor relativt turistet det lige så ud. Der var både butikker, flere spisesteder, isbutikker og et lille tog, der kunne give dig en tur rundt i området. Men det var faktisk ikke så slemt – det er sådan set fint nok, at klosteret har taget ansvar for, at der kommer så mange mennesker.

Vi besluttede os for at spise lidt mad (hvis der stadig er nogen, der er i tvivl, så er mad noget vi bruger en del tid på), og endte med at vælge klosterets restaurant, som faktisk var med rigtig fin mad, fornuftige priser (for sådan et sted) og den smukkeste udsigt over hele bjerget.

Mont1Mont4

Montserrats mest kendte “beboer” er jo Den Sorte Madonna”, som i følge legenden blev stjålet, var forsvundet i mange år indtil nogle munke en dag udforskede nogle grotter længere nede i bjerget, hvor hun så pludselig sad igen! Nu sidder hun på hæderspladsen midt i kirken – vi så en relativt lang kø udenfor som ledte ind til hende, og tænkte “ej, det skal vi altså, så må vi vente de 15-20 min”.
Hvor naiv kan man være? Da vores del af køen endelig bevægede sig ind i selve kirken (man går i en aflukket del i den ene side) gik det op for os, at de 10 meter kø udenfor kirken kun var ca. 5% af den egentlige kø! Heldigvis kom vi igennem hele kirken, og fik dermed også set den samtidigt, og det var virkelig en utrolig smuk og anderledes udsmykket kirke, så selvom det var meget lang tid, så synes vi egentlig, at vi havde brugt vores tid godt.

Mont2Pladsen foran klosteret
Kirke1Den indre gård med selve kirkens indgang og de smukke bjergformationer i baggrundenLysNår man kom ud af kirken var der en lang naturlig gang fyldt med lys – så smukt!

Vi havde helt sikkert fejlberegnet hvor lang tid det ville tage, så da vi endelig kom ud af kirken igen, var der ikke lang tid til den sidste kabelbane afgik – men vi følte heldigvis, at vi havde set det vigtigste.
Selve bjerget og den omkringliggende natur er for mig noget af det allersmukkeste – så vi talte om, at vi en dag godt kunne tænke os at tage derop med et par gode vandresko på fødderne, og så fokusere mere på at vandre rundt på bjerget.

Mont3J står og ser på endnu en slæbebane, som man kan komme endnu længere op på bjerget med

Alt i alt var det første kryds på min Bucket Liste en rigtig dejlig dag, og det er klart en tur jeg vil anbefale hvis man er i Barcelona mere end et par dage, og måske vil opleve noget andet end selve byen.

17. september 2013
Rulletrappen

Den anden dag talte vi lidt om hvor utrolig smart jeg er. Sådan på den dér “jeg’-for-kendt-til-det-her-sted”-måde, og derfor på bedste indfødt-faker-vis nogen gange kommer til at blive lidt irritabel på de mange turister, der besøger Barcelona.

Som tidligere nævnt, bor vi lige på vejen op til byens efter sigende 3. største seværdighed, Park Güell. Helt velfortjent er parken et meget populært udflugtsmål, og det betyder, at der ca. 10 måneder om året er en lind strøm af turister, som tager metroen til “mit” stop Vallcarca, og tager turen op af bjerget til toppen, hvor parken ligger.

Mængden af turisttrafik og den noget stejle opstigning har resulteret i denne konstruktion:
Rulletrappe1Rulletrappe3Fint, ikke?

Det er jo ret sjovt, at der pludselig er en rulletrappe udendørs midt på en ellers helt normal vej! Og den første gang jeg drejede om hjørnet for at besøge parken, smilede jeg stort, stoppede op og tog selvfølgelig et billede. Fuldstændig som de turister jeg nu til hverdag mest er lidt for smart til… 🙂
Rulletrappe5
For jo, det er da ret træls, når man kommer fra arbejde i høje hæle med tunge indkøbsposer, at turistvenindeparret lige skal have et “se-hvor-lækre-vi-er-foran-den-sjove-rulletrappe”-selfie inden jeg kan komme videre… og at folk på mystisk vis ofte lader til at blive meget overraskede over, at man selv skal træde af oppe for toppen af trappen, så vi alle er ved at lave kluddermor med indholdet af indkøbsposerne! Hvad var det helt præcist du troede, der ville ske?

Rulletrappe4
Men når jeg husker at efterlade hende den smarte “jeg-bor-i-barcelona”-type derhjemme, så kan jeg jo sagtens se hvor sjovt og anderledes det faktisk er, at der kører en rulletrappe midt på en vej. Og så er det jeg også husker hvorfor jeg valgte at have en blog i første omgang: for netop at minde mig selv om, at jeg skal studse over og lægge mærke til de anderledes ting, der nemt bliver så hverdagsagtige, når man har boet et sted et stykke tid.
Og så glæde mig over, at jeg bor så tæt på et sted, der er så smukt, at folk kommer fra hele verden for at se det. Det er alligevel ikke så ringe…

Rulletrappe2

13. september 2013
Nye verdener

Oven på al den venten kom der heldigvis lidt distraktion i går, da det ringede på min dør, og på den anden side stod han: postmanden med kassen fra Amazon 🙂

Jeg havde egentlig forvildet mig ind på siden i sidste uge (vi lader bare som om jeg ikke er derinde hver dag uanset, ik?), fordi jeg skulle finde nogle fødselsdagsgaver til J, som blev fejret i onsdags, men på mystisk vis røg der et par bøger i kurven som mest (kun) var til mig selv… Den kan jo ske for selv den bedste!:)

Så nu er der nye eventyr og verdener, der skal udforskes og opleves – det allerbedste tidsfordriv!

Jeg er de sidste par år blevet mere og mere glad for noveller/short stories. Små fantastiske skud af eventyr, livstanker eller sære eksistenser fungerer for mig som et hyggeligt afbræk i hverdagen, selv når jeg ikke har tid eller lyst til at forpligte mig til en hel roman. Så da jeg faldt over disse to fine, fine novellesamlinger om unaturlige væsener og heksefortællinger skulle der ikke megen overvejelse til – og som ekstra bonus har allerbedste yndlingsforfatter, Neil Gaiman, redigeret den ene og bidraget til den anden!
“Unnatural Creatures” & “Under My Hat”
ShortstoriesMed andre bidragsydere som Garth Nix, Jim Butcher, Margo Lanagan, Charles de Lint, Peter S. Beagle, E. Nesbit og Larry Niven regner jeg med mange timers sjove, uhyggelige og fantastiske skud af litteratur.

Apropos Gaiman, så kom den smukkeste bog med en anden Amazon kasse for noget tid siden: ”The Ocean at the End of the Lane”.
Ikke bare er den så utroligt fin, at den har fået hæderspladsen på reolen hvor den bliver strøget kærligt over omslaget mindst et par gange om dagen, men det er også en af de fineste og rammende fortællinger jeg nogensinde har læst. Om fantasi og svigt og venskab og barndommens helt unikke skær – at en voksen formår at få én til virkelig at føle igen hvordan det var at se verden med et barns optik, er noget ganske imponerende og utroligt. Læs den!
Gaiman

Desuden har jeg endelig købt ”The Library Book”, der er en samling historier af kendte engelske forfatteres om deres kærlighed og oplevelser med offentlige biblioteker. Jeg havde godt hørt om den, og læste kort efter en meget fin anmeldelse ovre hos Rikke, og så har den været på ønskelisten lige siden.
Jeg er selv biblioteksafhængig – noget af det værste ved at bo i et land, hvor jeg ikke taler/læser sproget flydende er, at jeg ikke kan udnytte biblioteket særlig meget. Der ligger ellers et meget fint og stort bibliotek lige om hjørnet, men når de kun har ca. 50 bøger som jeg kan læse, så er det desværre ikke det store jeg får det benyttet.
Librarybook

Den sidste bog er den nyeste udgivelse fra yndlingsforfatter Patrick Ness: ”More Than This”, som jeg glæder mig meget til at komme i gang med og har ret høje forventninger til.
Jeg er helt vild med hans ”Chaos Walking”-serie, der starter med ”The Knife of Never Letting Go”, som efter min mening er en af de allerbedste YA (young adult) dystopiske fortællinger på et marked, der de sidste par år nærmest ikke har bestået af andet…
Patrick Ness
Derudover har Ness skrevet en bog, som betyder noget helt specielt for mig – ”A Monster Calls”. En eventyrlig, smuk og uendelig sørgelig historie, som er noget ganske unikt. Hans sprog og enkle, men effektfulde fortælling om mytologiske monstre, der invaderer en ung drengs liv, når den virkelige verden bliver for uoverskuelig er intet andet end magisk. At bogen blev læst højt for mig af min J på et tidspunkt og sted, hvor min egen verden og sjæl var blevet slået lidt skæv af livet, gør den kun endnu mere til noget helt særligt for mig…
Monster1

Har I nogen bøger, som betyder noget helt specielt for jer? Pga. tidspunktet, en specifik oplevelse eller bare kærlighed ved første læsning?

9. september 2013
Mandagshygge

Mandag har været ret vægelsindet – den er gået fra “tænd stearinlys”-mørke ved middagstid til varmende eftermiddagssolskin til tusmørke med nye regnvejrstunge skyer på vej over himlen.

Den sidste mandag var ret meget en b*tch, der bare kørte på mig, så for ikke at blive snigløbet af denne mandags skiftende humør, tog jeg foranstaltninger: en gåtur ned til yndlingspladsen. En god kop kaffe akkompagneret af pladsens residente jam-session gruppe Mænd Der Har Røget, Drukket Og Spillet Guitar De Sidste 40 År:

MusikPlazadelSolCafePlazadelSolMen hold nu fast, de kan spille, så man tror det er Santana (eller hans glemte fætter), der lige har lagt vejen forbi Plaza del Sol!

Vejen hjem ledte forbi endnu en lille påmindelse om, at der er masser af fine og overraskende ting selv på en humørsyg mandag – nogen gange lige om hjørnet.
VægkunstGraciaVægkunstGracia2

Håber I alle har haft en dejlig mandag – selv med efterårets regnfyldte indtog. Personligt glæder jeg mig over undskyldningen for at finde sutsko, varmt tæppe og den gode tekop frem fra skabene 🙂

21. august 2013
Festa de Major – the sequel!

Endnu en gang har jeg vandret i mine ellers kendte gader, og er pludselig stødt på svævende paraplyer, nuttede fluer, kæmpe dinosaurer og en verden af rejseeventyr lige efter mit hjerte.

ParaplyerFluerFlagermus
Fine flokke af flaske-flagermus

Bilpåvæg
Og en bil, der vist er kommet lidt på afveje!

T-Rex
Denne frygtindgydende herre dukkede pludselig op, da jeg drejede om hjørnet!
Jurassic1
Og ledte vejen ind i en grøn verden af dinosaurer, og et loft af grønne skraldepose-lianer

luftballon3
Den mest fantastiske gade var fyldt med luftballoner i alle former og farver – og ramte plet i mit lille rejsehjerte!
Luftballondame
Luftballon1
Tænk at flyve væk på cykelhjul…
Timeglasluftballon
Tiden flyver…
Luftballon2

19. august 2013
Festa de Major

I løbet af sensommeren afholder hvert kvarter i Barcelona en fest – Festa de Major (borgmesterens fest) er for mange barrios årets højdepunkt, hvor kvarterets beboere mødes til musik, konkurrencer og pynter deres gader med farver.

Den største af kvartersfesterne er Gracias – man anslår, at der hver år kommer mere end halvanden million mennesker gennem kvarterets gader i den uges tid festen varer!
En af de mest sjove og flotte elementer i Gracias Festa de Major er konkurrencen for den flotteste/mest fantastiske udsmykkede gade/bygning, som beboerne går meget op i, og arbejder på i flere uger inden festens start. Det er ret utroligt hvad de forskellige gader har fundet på – og som en ekstra udfordring hører det med, at man for så vidt overhovedet muligt kun anvender genbrug til at lave udsmykningerne med.

Vi vandrede lidt rundt i går eftermiddag og fik en is – det er et meget andet kvarter at gå rundt i end normalt med alle de mange mennesker, men det har også sin egen charme, når alle er involverede og glade.

Festademajor1Hver gade har et tema – denne gade har dedikeret deres udsmykning til Mafalda, en populær spansk tegneseriefigur

Festademajor2 Festademajor3
I Carrer de la Perla har de gået efter en “verdensrummet bliver invaderet”-stemning – manden, der er “monitor” på billedet var dommer i en konkurrence om at drikke fra en “porron”:
Porron
Man drikker af porron’en ved at lægge hovedet tilbage, holde den i næsten strakt arm og hælde i den præcis rette vinkel, så strålen rammer munden. Tro mig, det er ikke nemt! 🙂

Festademajor6
En af de centrale gader er udsmykket med et “Under Havet”-tema, hvor starten af gaden har 3 meter høje blå “koralrev” fyldt med søpindsvin og farverige koraller
Festademajor5
Lige efter “reglerne” er søpindsvinet lavet af æggebakker og sugerør, og selve revet er tusindvis af gamle aviser knyttet sammen

9. august 2013
Mi barrio – Gràcia

Vi bor officielt i det barrio (kvarter), som hedder Vallcarca, men det ligger lige ovenfor Gràcia-kvarteret, som er Barcelonas bohemekvarter – fyldt med hyggelige pladser, små specialbutikker og plads til masser af forskellige typer mennesker. Det er klart min yndlingsdel af byen, og jeg elsker at vandre rundt i de små gader, få et par tapas på Plaça del Sol eller rode i secondhand-bogbutikken så ofte jeg kan komme til det.

Der er relativt få turister i Gràcia, og selvom det er dejligt nok, at det ikke vrimler med turister, så synes jeg det er synd at gå glip af dette dejlige kvarter. Fordi det ligger i den nordlige del af byen, og der ikke er nogen seværdigheder som sådan, så ender de fleste med at tage turistbussen eller metroen direkte forbi hele kvarteret for at komme op til Parc Güell. Men hvis man har lyst til at opleve lidt mere lokalt liv, så er det virkelig tiden værd at lægge et besøg forbi Gràcia.

Vi har besøg af vores gode ven i denne uge, og så er man jo nødt til at gå tur i kvarteret – og måske komme til at spise en is eller 2 🙂 Det gjorde vi i går, så nu tænkte jeg det var tid til at vise jer lidt mere af vores ‘hood.

altancatalanskflagMan kan ikke være i Barcelona særligt længe uden at se de rød/gulstribede flag hænge fra alle altaner – det catalanske flag er utroligt vigtigt for catalanerne, som 100% betragter sig selv som en separat nation. De er ikke alle enige om hvorvidt de reelt vil være uafhængige, men deres nationalfølelse er der ingen tvivl om!
Kunne I forestille jer, at man gjorde sådan med Dannebrog?

Sant Joan kirken
Den store Sant Joan kirke våger over  Plaça de la Virreina

Damefountain1
I kirkens skygge passer denne fine frøken på vandposten –

Damefountain2
– mens de lokale børn gør klar til vandkamp!

Graciastreet1
Selv midt i august er der mange lokale, der holder af at vandre rundt i kvarteret eller få sig en kold øl.

AnneFrank1AnneFrank2Over indgangen til Gràcias bibliotek ligger Anne Frank og drømmer sig væk…

lagkagehusplacadelsol
Plaça del Sol er omgivet af fine huse i meget varierende højder, men denne fine “kage”-bygning tager prisen for både højde og udsmykning

Palme