 |
16. september 2013 |
 |
Lidt smart er man vel altid
Jeg er nødt til at gå til bekendelse.
Når man bor i en by, hvor der er rigtigt mange turister – nogen gange så mange, at man er sikker på, at der er flere af dem end folk, der bor i byen, så kan man godt komme til at blive lidt smart i det.
Jo, den er god nok.
Så bliver man sådan én, der mopset og lidt “jeg’-for-kendt-til-det-her-sted” ruller med øjnene, når turisterne stopper op, åh’er og ih’er, og tager kameraet frem. Lidt tvært siger “pardona”, selvom man godt kan høre, at et “excuse me” måske ville være mere passende, og ignorerer det faktum, at man jo også selv taler bedre engelsk end spansk…
Jeg er ikke helt sikker på (jo, jeg er så) hvorfor det forholder sig sådan. Det er nok noget med, at det er lidt sejere at være “sådan én”, der bor i en cool by, hvor alle de andre har lyst til at komme på ferie. “Gaudi, siger du? Ja, ja, jeg går forbi hver dag, lægger nærmest ikke mærke til det længere…” (Jo, jeg gør så) Bare ikke på samme “stop-op-og-peg/tag billede”-måden som turisterne gør – jeg er jo meget coolere. Den er I med på, ik?
Jeg læste engang et blogindlæg af en dansker, der boede i New York, der kom til at gå til en koncert, hvor der primært var andre danskere – og hun havde meget den samme oplevelse. Elevatorblikke og trykket stemning – ikke fordi, de som sådan ikke kunne lide deres landsmænd, men fordi “danskere som tager til New York (os selv inklusive) selv synes, at de er sådan lidt seje. Altså ikke sådan overlegne-jeg-er-for-smart-til-mit-eget-navn-seje, men bare sådan lidt “I did this (and YOU didn’t, sucker).”
Jeg har desuden bemærket, at mine udlændingevenner også er dem, der brokker sig mest over turisterne. Meget mere end eksempelvis min catalanske veninde, som har boet lige i centrum af byen hele sit liv. Det handler nok også om, at man som udlænding meget gerne vil indgå på lige fod med lokalbefolkningen, og så føles det meget vigtigt ikke nogensinde at blive associateret med turisterne. Det kan dog ærligt talt være lidt svært, når man er blåøjet blondine, der er nærmest kridhvid (eller hummerrød) hele året rundt.
Jeg har derfor i stædig barnetrods flere gange ladet som om, jeg slet ikke forstår engelsk, når manden på Starbucks prøver at tage min bestilling på engelsk…
Sådan kan jeg nemlig komme til at være lidt (for) smart… Men jeg prøver at lade være. Det gør jeg virkelig. At huske på, at hele årsagen til jeg flyttede hertil var, fordi jeg selv engang blev ligeså betaget af hvor hyggelig byen er, hvor lækker maden er og hvor helt utroligt smukke Gaudis konstruktioner er… Og i øvrigt stadig bliver betaget hver dag.
Camilla
Haha. Den første tid i boghandlen var også noget af en tilvænning med alle de bøger. Men man vænner sig faktisk til det efterhånden, så selvom det selvfølgelig stadig er super fedt, så finder man en form for balance. 😉
Ja, det er super spændende med sådan en genhusning! Det kommer til at blive omkring 2 år i alt, jeg skal bo der, så det var virkelig en lettelse, at det var en god lejlighed. For havde det nu drejet sig om et par måneder, havde jeg lidt nemmere kunne se charmen i grimme vægge eller utætte vinduer, men i 2 år? Der skal det helst være i orden 😛
Hahaha! Åååh, jeg genkender det så meget fra mig selv.
Jeg bor i København (og er endda tilflytter fra jylland for seks år siden…), men hader turister. De er langsomme, de stopper op og går i kæmpe flok. Men jeg tager mig også ofte i at være for smart til jyderne som er på tur. Det er ret så forfærdeligt egentligt.
Ja, det er ret forfærdeligt, at man kommer til at være sådan 🙂
Det er ret interessant, at du har det sådan i København som tilflytter, det bekræfter lidt min teori om, at det kun sker når man selv er tilflytter, for jeg har aldrig tænkt over det i København! 🙂
Så det er nok noget med, at hvis man har valgt at bo et sted, så vil man virkelig gerne behandles som “indfødt”/beboer, og ikke forveksles med turister på tur 🙂
Hahahaha, hvor er det dog et fint og velskrevet indlæg :’D Jeg elsker dine formuleringer, og kan udmærket sætte mig ind i situationen!
Tusind tak, Rikke! Bliver helt forlegen, og så fra dig 🙂
Uhh du rammer et ømt punkt. Kender alt til det med at man ikke vil forveksles med turisterne og bestiller/kommunikere på det lokale sprog, fordi man ikke vil forveksles med en turist… Og jeg hader når de lokale så bliver ved man ar snakke engelsk til mig (også selvom samtalen havde været meget lettere på engelsk). Og overfor turisterne er der lidt “se-lige-mig-der-kan-sproget” (de kan jo ikke høre hvor gebrokkent jeg taler det). Kan på en god dag bilde mig selv ind at jeg jo skal holde mit lokalsprog ved lige – men kan mærke at du rammer et ømt punkt! Mvh Charlotte
Ja, det er nemlig lidt et ømt punkt, for man ved jo godt med sig selv, at det er ret absurd at tænke sådan. Men det sidder bare i hovedet, at det er vildt vigtigt!
Tror også det var derfor jeg blev nødt til at skrive indlægget, for selvom nogle måske vil synes, at det er for meget, så er det ærligt, og jeg er glad for, at jeg ikke er den eneste, der har det sådan 🙂
“Og overfor turisterne er der lidt “se-lige-mig-der-kan-sproget” (de kan jo ikke høre hvor gebrokkent jeg taler det).” – O
Åh gud, det er lige gået op for mig, at jeg gjorde nøjagtig det samme i London og Australien, og jeg boede kun hvert sted i helholdsvis 5 og 3 måneder. Jesus.
Men, er man ikke også i sin gode ret? Altså, selvom man ikke er indfødt (og i mit tilfælde kun bor der kort), så bor man der jo – så må man vel godt blive lidt irriteret. Også selvom det er totalt irrationelt, og faktisk ikke er nødvendigt.
Jeg stemmer for øjenrulleri og mere “pardona”. I sær overfor dem der stopper midt på fortovet uden at tænke på dem bagved. SGU!
Hvor fedt! 🙂
Og jo, jeg synes også det er ok en gang imellem at blive lidt irriteret, når f.eks. man skal skynde sig, og folk lader overhovedet ikke at tage hensyn til, at der jo er nogen, som ikke har tid til at standse op hele tiden…
Så det kan godt være jeg husker din stemme for øjenrulleri og mere “pardona” fra tid til anden 😉
Åh hvor er det dog et skønt indlæg, hvor jeg mere end én gang tog mig selv i at puste lidt ekstra luft ud gennem næsen (sådan griner jeg, når jeg er alene..).
Jeg har først lige fundet din blog, men efter at have læst lidt forskellige indlæg, kan jeg fortælle dig, at du har fået en ny følger 😀
Ej, tusind tak for de fine ord!
Jeg er glad for, at jeg kunne være skyld i et par næse-pust 🙂
Åh hvor jeg kan genkende mig selv (og undskyld, ruller lige øjne og krummer tæer af mig selv!). Mine (til tider desperate) forsøg på at begå mig i lokale butikker, restauranter og på markeder i Shanghai og resten af Kina – på mit middelgode-gebrokne kinesisk hvor de så sødt prøver at tale engelsk – kan være lettere pinlige. Men her i Kina bliver de sq så glade, når man kan lidt af deres sprog 🙂 Og så kan jeg bilde mig selv ind at jeg er bedre end alle de ‘dumme turister’ der vandre rundt… Tsk tsk. Men ja, som hvid-nær-albino-lignende dansker bliver jeg nok aldrig 100% lokal 😉
Sidder lidt og glæder mig over, at jeg ikke er den eneste “smarte” derude i verden 🙂
Men trods alt, så synes jeg helt sikkert, at man skal gøre en indsats når man bor i et andet land – også selvom det ofte ville være nemmere at bare tage den på “turist” 😉