Dream
Explore
Discover

You will be more disappointed by the things you didn’t do than by the ones you did. So throw off the bowlines. Sail away from the safe harbor. Catch the trade winds in your sails.

Arkiv for november, 2013

30. november 2013
Kunsten at pakke

Jeg er i gang med at skrive ønskeseddel. Den bliver som regel udbedt første gang omkring starten af september – så jeg tænker og tænker…

Ønskeliste

Problemet er, at når man (for at spare lidt penge) forsøger at rejse udelukkende med 10 kg håndbagage på en +2 ugers tur hjem, og der ikke må være nogen form for flydende væsker over 100ml, så kan det godt være lidt tricky at finde på noget man både ønsker sig, og kan transportere hjem til det spanske. Så det at skrive ønskeliste bliver en større tankeproces end bare hvad jeg godt kunne tænke mig – og jeg vil jo heller ikke ønske mig noget bare for at gøre det.

I den forbindelse er det ret interessant (alternativt en anelse skræmmende) hvad man efter noget tid er villig til at finde på for ikke at skulle betale 100 kr ekstra for en indchecket kuffert som ikke-specielt-velhavende, men hyppigt rejsende udlandsdansker.

Jeg er eksempelvis meget bevidst om præcis hvilket af mit tøj vejer mere end andet, og hvilket tøj vi ikke kan tage med hjem til Danmark, fordi det vil være meget besværligt at vaske det – når man kun har tøj til ca. 4-5 dage, men skal være væk i 14, så er det meget vigtigt, at man kan vaske det meste sammen. Og hvis man så skal være pæn på et tidspunkt, bliver det helt tosset – J har flere gange rejst i fint jakkesæt og sko, simpelthen fordi det fylder og vejer mest i kufferten!

Kuffert

Jeg synes selv, at jeg efterhånden er blevet ret snild til at pakke, så der er plads til rigtigt meget i en carry-on kuffert – men de fleste lavprisselskaber vejer også din håndbagage, så udfordringen er mest af alt at holde sig under de 10 kg.
Derfor har jeg helt styr på hvilke elementer i kufferten, der vejer mest, hvilke, der kan være i min jakkelomme og ikke mindst, at det faktisk kan lade sig gøre at have en full-size bærbar computer stukket ned bag i sine bukser, mens kufferten bliver vejet! 😀

Det kan blive en hel sport – en ret nervepirrende og frustrerende sport, hvor man med bankende puls venter på lufthavnsvægtens dom, og panisk gennemgår hele kuffertens indhold efter noget man kan tage på eller smide ud eller…

Det kan endda gå så langt, som dengang bedsteveninden kom helt ud i lufthavnen bare for at vinke farvel, og med sig havde 2 kg Matador Mix – fordi hun ved hvor meget jeg elsker det, og at der ikke er noget godt slik hernede. Min reaktion var: “Ej, nu har jeg lige pakket og vejet, så det præcis rammer 10 kg! Nu skal jeg pakke det hele om – dem kan jeg slet ikke have med!”
Sødt, ikke?
Jeg kom heldigvis ret hurtigt til mine sanser, og fokuserede i stedet på hvor fantastisk det er at have en så god veninde, men det siger (ret skammeligt og desværre) en del om hvor fokuseret man kan blive på den pokkers kuffertpakning. 🙂

Så i år har jeg ønsket mig det jeg oprigtigt ønsker mig (inklusiv en del bøger), og så må vi gøre vores bedste – og skulle det gå galt, så finder vi nok de 100 kr et sted.

Hvad er jeres største julegaveønske?

Camilla
| Skriv kommentar
Kategorier: Tags: , , ,
28. november 2013
Happy Thanksgiving!

Snoopy

I dag bliver der fejret Thanksgiving i USA. En dag, der for amerikanerne er næsten lige så traditionsfyldt og vigtig som julen. Centrum for dagen er jo den store kalkunmiddag med “all the trimmings” – et væld af lækkert tilbehør, der er lige så varierende som en familie.

Som tidligere fortalt fejrer vi Thanksgiving i stor stil herhjemme. Uden nogen anden “undskyldning” end, at vi kan kombinere to af de ting vi holder allermest af: NFL (amerikansk football) og god mad! 🙂
Derfor står hele dagen i dag på storstilet madlavning, der gerne skal kulminere i en masse lækker mad indtaget mens vi ser football i aften. Vi har besøg fra Danmark, så godt selskab bliver føjet til listen over hvorfor denne dag er så skøn og efterhånden er blevet en af mine yndlings-“helligdage” her i huset.

Da det stadig er ret usædvanligt med Thanksgiving i Danmark tænkte jeg, at jeg ville lave et løbende indlæg om hvordan sådan en dag forløber herhjemme.

Min Thanksgiving-middag består af en blanding af traditioner jeg har lånt fra amerikanske venner, og opskrifter jeg selv har læst mig til. I løbet af årene har jeg eksperimenteret med forskellige varianter og tilbehør – nogle er blevet klassikere, andre er røget ud efter et enkelt forsøg og andre ændrer sig lidt år efter år. I år er det 6. gang vi har lavet all-out stor middag med hel kalkun og all the trimmings!

Ingredienser

14.00: I køkkenet ligger de fleste ingredienser klar, men lige nu vil jeg smutte ind til det store madmarked  La Boqueria, hvor jeg har bestilt en helt frisk 13-punds kalkun. Vi ses senere!

16.00: Så er kalkunen kommet i ovnen – den kan liiige knap være der! Spanske ovne er ikke kendt for deres rummelighed.
Traditionelt set skal sådan en kalkun jo have stuffing (altså fyld) i sig, men jeg bryder mig ikke om brød-baseret stuffing inde i selve kalkunen, så fylder den i stedet med en masse selleri, frisk rosmarin og løg. Så laver jeg i stedet stuffingen ved siden af 🙂 Imens står cranberry-saucen og hygger sig.
Jeg skal i øvrigt hilse og sige, at man får en del blikke, når man tager metroen med en taske, hvorfra der stikker et par kalkunben ud! 🙂
doble

17.15: Der er begyndt at sprede sig en skøn duft af kalkun i huset. Sweet potatoes er klar, så jeg har sendt J ned at købe det sidste: marshmellows, der skal smeltes ovenpå – det er en af de mest traditionelle tilbehør herhjemme, som jeg lærte af en amerikansk veninde fra gymnasiet.
Så skal der ellers skrælles, hakkes og snittes grøntsager til den store guldmedalje, så jeg synes jeg har fortjent dagens første specialindkøbte Dr. Pepper – mere amerikansk bliver det ikke! Til dem, der ikke kender den: tænk cola med marcipansmag – det er overraskende godt! 😀
Sweetpotatoes

18.30: Kalkunen hygger sig fortsat i ovnen, alt tilbehøret er klar til at komme ind,
når den er færdig, og drengene har sat pre-game showet på inde i stuen.
Football er for mange en meget stor del af Thanksgiving – i USA kommer det jo om dagen, så helt klassisk ser mændene football mens kvinderne laver mad i køkkenet. I Europa starter den første kamp kl. 19, så for os passer det perfekt med, at vi kan spise under den første kamp. Som altid spilles på Detroit Lions’ hjemmebane – Lions er et af de hold, som jeg er ganske glad for, og jeg holder som regel med dem, medmindre de spiller mod et af yndlingsholdene – hvilket de så gør i dag! Faktisk spiller de mod Green Bey Packers, som er “mit” hold, så det skal nok blive en god kamp 😀
Desuden er der altid ekstra sjove specialreklamer (som altså ofte er ret underholdende) og ekstra stort anlagt half-time show – i år er det Selena Gomez, der skal levere underholdningen.

Football

20.15: SÅ spiser vi! 🙂
Det passer lige med 2. halvleg
DinnerDinner2

21.25: Vi er propmætte, men kan heldigvis bare blive siddende og hygge videre med mere football. I køkkenet venter desserten på, at der igen bliver plads i maverne (der går nok noget tid!).

Måltidet bestod af:
En hel 12-punds kalkun – i ovnen i ca. 4 timer
Mashed potatoes – helt enkel kartoffelmos med masser af muskatnød
Kold cranberry sauce –  lavet på friske tranebær, sukker og vand
Stuffing – med brød, champignoner, selleri, løg, gulerødder og valnødder
Sweet potatoes – bagt med hvidløg og rosmarin og ristet marshmellow-topping

23.59: Så er tiden inde til dessert: Banana Cream Pie! Der er heldigvis lige plads til et stykke her i halvlegen af aftenens anden kamp Oakland Raiders mod Dallas Cowboys

Banana

02.05: Aftenens anden kamp er slut, og vi er mætte, glade og søvnige. Heldigvis er der masser af al den gode mad til overs, så i morgen kommer sikkert til endnu en gang at blive brugt på god mad, NFL og hygge 🙂

26. november 2013
Hvad vil du være når du bliver stor?

Der har været (alt for) stille på bloggen den sidste tid, og det er jeg slet ikke glad for. Men den der virkelige verden har hele tiden maset sig på og stillet krav og bedt om at komme først i rækken over ting min tid skal bruges på. Dumme den!

Specielt arbejdet har fyldt rigtigt meget de sidste par uger, da der er sket en masse ændringer, masser af vigtige møder og oplæring af nye kollegaer. Jeg arbejder normalt hjemmefra, så en hel uge med 8-9 timers dage på kontoret med 1 times transport hver vej oveni rykker altså lidt tænder ud, når man vant til at være så forkælet som mig på den front 🙂

TastaturDet er ren luksus at kunne arbejde hjemmefra!

I den forbindelse tænkte jeg, at det måske kunne være sjovt at fortælle lidt om hvad jeg egentlig laver, da jeg ikke selv anede, at det overhovedet var noget man kunne arbejde med inden jeg selv faldt over jobbet, og de fleste har lidt samme reaktion: “Kan man arbejde med det?”
Desuden har jeg aldrig haft et godt eller bare nogenlunde fornuftigt svar på det evige spørgsmål “Hvad vil du så lave når du bliver stor?”/”Hvad kan man så blive med den uddannelse?”, så jeg anser mig selv som ret heldig i at være faldet over en branche, som jeg synes er utrolig spændende at arbejde med.

Min stillingsbetegnelse er Research Editor – det siger jo ikke meget, men helt basalt er jeg ansvarlig for at dække en portefølje af lande, som jeg dagligt researcher indenfor finansiel kriminalitet, korruption, organiseret kriminalitet, ulovlig handel af både narko, mennesker og våben (såkaldt trafficking) og terror.
Jeg finder navne på personer i medierne, som er involverede i en af de ting (arresterede, tiltalte eller dømte), og skriver så profiler om dem, som tilføjes til vores database, som kunder kan bruge til screening. Vi fokuserer kun på “de store fisk” – så vi har et vist niveau man skal være over, før vi interesserer os for det.
Desuden laver jeg regelmæssigt større, specialbestilte rapporter om specifikke virksomheder eller personer med samme fokus.

Jeg dækker først og fremmest de lande, som matcher mine sprogkundskaber, men derudover også størstedelen af sydøst-Asien (bl.a. Thailand, Philippinerne, Malaysia og Indonesien), Nigeria og Puerto Rico. Og det er ret interessant (og lidt sært) , at man kan sidde et sted i verden og have ret stor viden om det juridiske system og den politiske situation i lande, som man aldrig har sat sin fod i…

KortDette kort over Asien hænger over computeren – en del af verden, som jeg ikke kendte særligt godt inden jeg fik mit job.

Jeg synes det er superspændende at arbejde med – at bruge det meste af min dag på at læse nyheder fra hele verden, og være en (omend meget lille) del af kampen mod bl.a. korruption, som er en af de største årsager til fattigdom og ulighed i mange lande.

Eftersom det meste af arbejdet består i at researche og skrive, så kan man mere eller mindre udføre det hvor som helst jeg har min computer med mig. Derfor har jeg som fortalt den store luksus at kunne arbejde hjemmefra – og ikke mindst tage på besøg i Danmark i længere tid uden altid at skulle bruge en masse feriedage.

MithjørneMit lille arbejdshjørne – fyldt med bøger og Disney/Tweety/Mummi!

Det er meget kort fortalt lidt om hvad jeg bruger min tid på, når jeg ikke skriver blogindlæg 🙂

Camilla
| Skriv kommentar
Kategorier: Tags: ,
17. november 2013
Barcelona – tips & tricks?

Jeg holder uendeligt meget af Barcelona. Det er en skøn by, som jeg føler mig meget hjemme i, og som har en utrolig og nærmest utømmelig mængde tilbud – seværdigheder, mad, kultur, shopping og alt det andet.

PasseigdeGracia

Der er flere bloggere rundt omkring, som har lavet “Best of” eller tipsindlæg til deres yndlingsbyer/feriesteder, og kommet med såkaldte insidertips til hvad man skal se/spise/opleve. Og ikke mindst er jeg selv meget ofte (både online og personligt) blevet bedt om gode råd til spisesteder og “hvad SKAL jeg se på 3 dage”.

Bygning1

Hver gang giver jeg meget gerne råd – jeg holder af at dele steder som jeg er glad for med andre, og jeg har jo også valgt at lave en lille (og meget begrænset) underside her på bloggen med nogle af mine yndlingsspisesteder.
Men jeg har samtidig altid lidt ambivalent med at give den slags råd; der er jo ingen tvivl om, at jeg som bosiddende i byen nok kender flere steder end en person, der har været her på ferie i 3 dage – men betyder det, at mine råd er mere værd? Eller bedre?

Alt hvad jeg kan lide er jo langt hen af vejen baseret på mine personlige præferencer – hvad jeg synes er flot eller interessant eller smager godt – og det er jo i sig selv ingen garanti for, at andre vil synes det samme.
Det gør, at jeg ret bevidst har afholdt mig fra at lave indlæg, der decideret handler om “tips og tricks” eller “det skal du se”, for det vil altid være en reflektion af mine personlige interesser – eksempelvis vil jeg (hvis presset) kunne sige, at jeg rigtig godt kan lide Primark, og at jeg ved, der ligger nogle meget fine one-of-a-kind tøjbutikker rundt omkring, men mode og shopping som sådan er ikke noget jeg interesserer mig for, så jeg er nok ikke særlig god, hvis du glæder dig til at se på mode i Barcelona.

Og når det kommer til mad, synes jeg det er endnu sværere – jeg ved hvad jeg kan lide, og jeg er ikke kræsen, men jeg har jo prøvet en virkelig lille del af udvalget, og hvad nu hvis den bedste tapasrestaurant i Barcelona slet ikke er dem jeg elsker? Så er du gået glip af at have fundet den, fordi jeg kun kender til mit yndlingssted!

MercatGracia

En meget lang tankestrøm som munder ud i noget ganske enkelt:
Kan I, mine kære læsere, godt lide og bruge den slags anbefalinger og “tips og tricks”? Er det noget I “mangler” på en blog, der jo unægtelig handler om en meget populær rejsedestination for danskere ? Velvidende, at sådanne anbefalinger vil være mine helt personlige og subjektive holdninger?

13. november 2013
Winter is Coming

Det bliver aldrig ligeså koldt i Barcelona som i Danmark – det ved vi godt allesammen. Og vi har stadig sol de fleste dage, og specielt turister, der stadig mener, at man sagtens kan gå med shorts, men det er nu blevet betydeligt koldere.

Udenfor gør det ikke så meget, for som ægte vikinger ved vi naturligvis hvordan man klæder sig når det er koldt. Problemet opstår når man opdager, at det dér koncept med isolering, det er ikke noget spanierne gør særligt meget i…

Den første vinter vi boede hernede var rent ud sagt rigtig hård – vi frøs så meget hele tiden, at man nærmest vænnede sig til at have dobbelt lag tøj på, dyner i sofaen og stadig være konstant spændt i kroppen og frossen i fingerspidserne – indendørs!
Bedsteveninden kan stadig få kuldegysninger selv midt om sommeren, når man minder hende om den første vinter, hvor hun var på besøg i en uges tid – hun frøs konstant.

Teogtæppe

Vi købte en lille ynkelig elektrisk radiator, som lige kunne varme sig selv og ca. 2 cm ud op – jeg husker J siddende ved sin computer med sutsko, tæppe om benene og radiatoren stående under bordet… Og han frøs stadig lidt!

Vi lærte det på den hårde måde: ældre spanske bygninger er ikke konstruerede som danske, der er lavet til at holde på varmen. Når man kombinerer det med utætte vinduer, der kun består af et stykke glas, gulve lavet af sten og ingen centralvarme, så går man en meget kold indendørs vinter i møde, hvis man ikke tager sine forholdsregler.

Tæppe

Derfor har jeg brugt dagen på at finde sutskoene frem, lægge gulvtæpper på de største bare stengulve, være ekstra nøjsom med gardinerne foran den store rude i stuen, og tænde den fine (og ganske hyggelige) gasvarmer.

Vinduet i kontoret (som vi tilbringer de fleste timer foran) bliver tapet permanent vinterlukket med isoleringstape, der bliver brygget endnu mere te end normalt, og der er altid mindst 4-5 stearinlys tændt for varmens skyld – selvom det heldigvis også er ret hyggeligt.

Varmer

Og så er det i øvrigt blevet helt accepteret praksis at højt råbe “luk døren” efter hinanden, så snart man forlader eller kommer ind i et rum 🙂

4. november 2013
Bruxelles

This train

“This train has previously stopped in…” er indlæg, der fokuserer på de fantastiske oplevelser jeg har haft tidligere – i de lande jeg har boet i, besøgt og elsket. Indlæggene kan handle generelt om et sted jeg har boet, en rejse, en specifik oplevelse eller en sjov ting i et land, jeg har besøgt.

——————————

Jeg blev IB student i juni 2000. Efter 3 år omgivet af folk fra hele verden havde min medfødte udlængsel kun vokset sig endnu større, og jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg ville tage et sabbatår i udlandet.

Jeg havde et par krav: jeg var ikke villig til at skulle knokle på et eller andet job i et halvt år inden jeg kunne komme afsted, jeg ville gerne rigtigt bo i et land og ikke bare på 3 måneders sprogskole eller lignende, og jeg ville gerne et sted hen, hvor jeg kunne forbedre mit franske. Når man samtidig ikke har specielt mange penge at gøre godt med, så  blev det hurtigt klart, at et år som au pair oplagt for mig.

Jeg kom i kontakt med en fransk/dansk familie over nettet, og endte faktisk med at bo i et sommerhus i Nordsjælland sammen med dem i en uge, men kemien var ikke 100 %, og der var problemer med hvor jeg skulle bo hos dem i Paris, så det endte med at falde igennem. Så der stod jeg i midten af august, og havde ingen familie.

Så ringede telefonen, og det var Jill. En amerikansk kvinde gift med hollandske Jan, som boede i Bruxelles med deres 2 børn. De kunne ikke tilbyde at jeg skulle tale fransk i huset, men da vi allerede ved første samtale talte sammen i over to timer om alt mellem himmel og jord, vidste jeg, at det skulle være dem. De var selv blevet brændt af af en pige, så det var ren held i uheld, at vi begge var “frie” så sent på sommeren.

2 uger senere landede jeg i Zaventeem lufthavn udenfor Bruxelles med et billede af familien i hånden, så jeg kunne finde dem – Jan og Saskia på 4 fandt mig i mylderet, og kort efter mødte jeg både Jill og familiens yngste Sibrand på 1½. De boede i et dejligt hus i udkanten af Bruxelles, og jeg fik husets bedste værelse med balkon.

HusetDer var rigtig mange trapper i det hus! 
Udsigt
Udsigten fra mit værelse

Der gik heldigvis ikke lang tid før vi alle var enige om, at vi passede perfekt sammen – ingen af os var interesserede i, at jeg skulle være “ansat”, men i stedet en del af familien, som indgik i hverdagen på lige fod med Jill og Jan. Selvom jeg næsten altid havde fri i weekenden, så brugte jeg de fleste søndage sammen med ungerne – ofte med tømmermænd, for der var også fuld forståelse for, at jeg tog ud med vennerne, og kom hjem når jeg ville.

MitværelseMit værelse var indrettet med alt hvad man kunne have brug for – og ude i gangen lå familiens bibliotek!

Da jeg kom ind på universitetet i Skotland mens jeg var i Bruxelles, satte Jan mig ned og sagde: “Nu skal du være universitetsstuderende i Skotland, og så skal du lære 2 ting: at drikke kaffe og drikke whisky!” Så det brugte vi de næste par måneder på – hver morgen fik jeg en større og større kop kaffe, og hver weekend prøvede vi nye single malt whiskyer sammen.
Da jeg var tvivl om hvad jeg skulle kalde Jans meget distingverede mor (for det virkede lidt for meget at kalde hende “Fru”, og man kaldte hende helt sikkert ikke ved hendes fornavn – selv Jan tiltalte hende med “De”), så sagde hun, som var det det mest åbenlyse i verden, “Jamen, du skal da bare kalde mig “Oma” (Bedstemor).

MimosasVi boede på Rue de Mimosas, og når træerne sprang ud, var det utroligt smukt! Stakkels Sibrand er ikke glad for at skulle være model 😉

Jeg har så mange minder derfra, at det føles som om jeg må have været der i årevis – og jeg lærte så meget om mig selv, og ikke mindst det at leve i et andet land. Bruxelles er ikke nogen fantastisk by at besøge som turist, men den er rigtig fin og hyggelig at bo i.
Mest af alt gav det år mig en ekstra familie – og jeg var lykkelig for at komme tilbage 2 år senere i 3 måneder henover sommeren, da vi bød et nyt medlem velkommen. Det var mig, der fik lov at fortælle “mine” to unger, at de var blevet storebror og storesøster til lille Fiona, da de vågnede om morgenen efter Jill havde født.

SofamFiona
Da jeg skulle hjem efter det første år fik jeg en lille bitte gave indeholdende min egen nøgle til huset.

Jeg har lige set Jill, da vi var i London, og jeg regner stærkt med at skulle besøge dem i starten af næste år. Uanset hvor længe der går mellem vi ses, så er jeg så heldig at have en ekstra amerikansk/hollandsk familie 🙂

(Billedkvaliteten er ikke den bedste, da alle billederne oprindeligt blev taget med verdens dårligste analoge kamera!)

1. november 2013
El día de Todos los Santos

I dag er det Allehelgensdag her i Spanien, og det betyder først og fremmest fridag!

Efter et skønt besøg fra bedsteveninden, og efterfølgende vildt travle dage på arbejdet, har jeg nu fundet lidt tid til at pleje bloggen – og ikke mindst rode lidt med et nyt projekt, som jeg forhåbentlig snart kan løfte sløret for.

Hvad har jeg så lavet? Jamen, jeg har:

  • Været tilbage på den nye yndlingsrestaurant Bambarol, som levede fuldt op til sit ry
  • Spillet Settlers med bedsteveninden og blind tredjemakker, der hed Johnny (og tabt til Johnny, men det fortæller vi ikke til nogen, vel?)
  • Været på amerikansk diner, og få en fantastisk burger og vaniliemilkshake!
  • Købt fin ny vinterfrakke, som jeg allerede glæder mig til at tage på (ved godt jeg ikke må brokke mig over, at det endnu er for varmt…)
  • Været på kursus om forandringsmanagement og stressmanagement, som begge var ganske interessante og givende, omend ikke ligefrem revolutionerende
  • Fundet en ny yndlingscafé, der laver lækre sandwiches, smækre kager og en skøn chai frappé! Mums!
  • Haft min anden “intercambio” med min nye spanske veninde (hvor vi taler om alt mellem himmel og jord over en kop kaffe – den ene time på spansk, den anden på engelsk)
  • Slet ikke læst nok taget i betragtning de mange fine nye bøger jeg har stående på hylden, men det skal jeg nok få rådet bod på her i den lange weekend
  • Set en frygtelig masse af serien “New Girl”, som er så sjov, at jeg decideret sidder og hulker af grin (i går var jeg ved at falde af motionscyklen, fordi jeg grinte så meget – måske jeg skal se noget mindre morsomt mens jeg cykler…)

Chai latteFrakkeNew Girl

Alt i alt er jeg, trods forsømt blog, ganske godt tilfreds 🙂

November kommer til at handle om fokus på det spanske (nu skal jeg blive bedre!), hyggelige besøg fra det danske, den efterhånden traditionelle og stort anlangte Thanksgiving middag med dertilhørende football, sikkert en masse arbejde, og helt sikkert en masse læsning og blogning.

Hvad med jer? Hvad har I brugt den sidste uge i oktober på? Og hvad står der i kalenderen for november?