Jeg hedder Camilla, er i starten af 30’erne, og er gift med J.
Jeg er oprindeligt fra København, men har de sidste 13 år boet bl.a et år som au pair i Bruxelles, 2 år som universitetsstuderende i Skotland, knap 6 år i Århus med et halvt års afstikker til Frankrig, 5 år i Barcelona og nu igen i Bruxelles siden maj 2014. Og jeg glæder mig hele tiden til de nye eventyr jeg ved, der venter lige om hjørnet!
Jeg lider af en nærmest uendelig udlængsel. Efter at rejse, bo et nyt sted, lære et nyt sprog, møde nogle nye mennesker – jeg har endnu ikke fundet en kur…
Mens jeg længes, bruger jeg det meste af min tid på at læse rigtig mange bøger, spise en masse mad (alt lige fra hjemmelavede toasts til gourmetrestaurant), se tv serier (jeg elsker bl.a. Doctor Who, Game of Thrones og Buffy), gå på cafe og ikke mindst være sammen med dem jeg holder af (dem er der heldigvis en del af) – og nå ja, og så arbejder jeg også lidt (eller faktisk 40 timer om ugen) for en stor japansk virksomhed.
Hvis du vil vide lidt mere kan du læse nogle af mine mere personlige indlæg:
Om hvorfor jeg har valgt at bosætte mig udenfor Danmark