Dream
Explore
Discover

You will be more disappointed by the things you didn’t do than by the ones you did. So throw off the bowlines. Sail away from the safe harbor. Catch the trade winds in your sails.

Indlæg med tagget ‘Vinter’

13. februar 2014
Calçotada!

Fra januar til slutningen af marts er det tid til calçotada for catalanerne!
Den normale søndagsfamiliefrokost bliver ofte udskiftet med en tur til et af de mange steder udenfor byen, som serverer den traditionelle spise – og for nylig var jeg så heldig at blive inviteret med til en fødselsdags-calçotada!

Jamen, hvad er så calçotada? Det er ganske enkelt spisningen af calçots.

CalcotsBlandingen af de varme løg og den søde dressing er helt perfekt!

Forestil dig forvoksede forårsløg, som bliver smidt på en grill, indtil de yderste lag er helt sorte. Så bliver de på store fade bragt til bordet, hvor gæsterne sidder klar udstyret med plastikhandsker, vådservietter og hagesmæk! Man holder calçot’en op ved den grønne ende, trækker de yderste brændte lag af, dypper enden i en skøn romesco-sauce lavet på grillede peberfrugter, lægger nakken tilbage og sænker den lune calçot lige ned i munden!
Gentag indtil du ikke kan mere 🙂

Eating1Eating2

Udover selve calçots’ene får man tit grillet lam og pølser efterfølgende med aïoli (fransk hvidløgsmayonnaise), og en crema catalana til dessert (som en creme brulée med krydderier).
Desuden bliver bordet løbende fyldt med de såkaldte porrons fyldt med både hvidvin og senere sød moscatel – det er en udfordring at drikke godt og flot fra sådan en flaske, men det er altid sjovt, omend ikke kønt, at forsøge sig!

PorronJa, kønt er det ikke! Men jeg vandt i hvem der kunne få porron’en længst ud!

Der er noget helt specielt over at sidde sammen med en masse andre voksne mennesker, der alle er iklædt hagesmæk, og spilde og grise og grine og bare hygge i øjeblikket. Der var flere af de andre gæster til fødselsdagen, som jeg aldrig havde mødt før, men jeg skal love for man hurtigt lærer hinanden at kende, når man sidder med rød sovs ned af hagen og vildt snaskede fingre!

TrainVi tog toget ud til den fine station – Les Planes

Hvert år arrangerer de forskellige barrios (nabolag) i Barcelona store calçotadas midt på gaden i kvarteret, og naboer og tilkommere sidder side om side ved kæmpe langborde fyldt med calçots, romesco-sauce og porrons.
Det siger det hele, at man simpelthen har et ord, der udelukkende betyder den hygge og oplevelse, der er ved at spise de lækre calçots – og personligt glæder jeg mig allerede til min næste calçotada!

20. januar 2014
Lidt at varme sig på…

Vejret er igen slået om, så selvom vi nyder et par timers sol om eftermiddagen, så er vinteren i sandhed kommet til Barcelona – og vi gør alt hvad vi kan for at holde varmen i de uisolerede spanske bygninger.

For mig er noget af det bedste vintermad en lækker suppe – gerne med et lille “spark”, som får kroppen til at føle sig varm uden at brænde tungen.

Derfor vil jeg dele en af mine absolut yndlingssupper med jer – den er baseret på 2 af de mest populære og tilgængelige ingredienser her i Spanien, passer perfekt til en kold vinteraften, og indeholder lidt mere substans, så man ikke bliver sulten igen med det samme:
Peberfrugtsuppe med stærk chorizo.

Suppe1

Ingredienser:
600 g peberfrugter
1 løg
8 dl bouillon (jeg bruger 1 terning kyllingebouillon og 1 terning grøntsagsbouillon til 8 dl kogende vand)
125 g flødeost (man kan sagtens bruge en light-version, hvis man vil reducere fedtindholdet lidt)
1 fed hvidløg
1 stærk chorizopølse (hvis man ikke er til særlig stærk mad, kan man nøjes med en almindelig)
timain
salt og peber
paprika (gerne røget, men man kan sagtens bruge almindeligt)

1. Skær peberfrugter og løg i mindre stykker, og svits dem et par minutter i olivenolie i en gryde (hvis man kan lide det stærkt og har noget chiliolie er det perfekt til denne ret)
2. Hæld bouillonen over grøntsagerne, og lad det simre i 10-15 min.
3. Skær imens chorizoen i halve skiver og steg dem ved høj varme i et par minutter (der kommer gerne en del røg i køkkenet, men det er almindeligt – pølserne skal næsten brankeres for at blive godt sprøde!)
4. Hæld gerne det overskydende olie fra chorizoen i suppen – der er rigtigt meget smag i!
5. Blend suppen med en stavblender og tilføj flødeosten (man kan også bruge en almindelig blender, og bare hælde tilbage i gryden)
6. Smag til med godt med paprika, timian, salt og peber.
7. Server suppen med chorizostykkerne drysset over, lidt frisk timian eller basilikum (hvis du har det, det er ikke et krav), og noget lækkert brød til
Jeg lynsteger gerne nogle restgrøntsager (som champignon eller squash eller hvad du nu har) med salt og peber, og serverer til på et stykke ristet groft toastbrød.

Suppe

Suppen er utrolig simpel at lave og med ret få ingredienser, men smager af en masse og varmer! Og så er den stærk på paprika, og ikke chili, hvilket gør en kæmpe forskel, hvis man normalt ikke kan lide stærk mad, fordi man “svider” tungen.

Buen Provecho! Velbekomme!

Camilla
| Skriv kommentar
Kategorier: Tags: , , ,
11. januar 2014
Vinterlækkerier

Nu bliver det jo heldigvis ikke rigtig vinter i Barcelona på samme måde som i Danmark. Det kan sagtens blive ret koldt både ude og inde, – vi har sågar oplevet sne hernede – men den største forskel er lyset.
Selv på årets korteste dag bliver solen på himlen i næsten 10 timer, og på langt de fleste dage skinner solen og giver varme og lys i sindet – og det er for mig en af de bedste ting ved at bo så langt sydpå. Jeg er ikke til høje varmegrader og solbadning, men mere sol og dagslys om vinteren gør for mig en kæmpe forskel!

Vallcarca sunVores kvarter taget fra metrostationen i går eftermiddags – vi bor i bygningerne oppe til højre på bjerget.

Men i dag minder mig om en rigtig dansk efterårsdag: helt overskyet og gråt, så det bedste man kan forestille sig at lave, er at krybe sammen under et tæppe med en varm kop te og en god bog. Og hvis der så også er lidt lækkert bliver det helt perfekt.

De sidste par jul har jeg lavet hjemmelavede karameller med min kusine – jeg elsker karameller, og i år prøvede vi os frem til nogle med lakridspulver, som efter min egen ydmyge mening var ret lækre.
Jeg har desværre ikke kunnet finde noget, der bare minder om sirup i Barcelona, så da jeg nu havde parallelimporteret lakridspulver med fra Danmark, blev jeg jo nødt til at finde en anden måde at lave karameller på, ik? 🙂

Så jeg fandt min gamle “Børnenes Koge- og Bagebog” frem, og minsandten om ikke der var en opskrift på flødekarameller med sukker? Det var om muligt endnu lettere end de opskrifter jeg kender fra Danmark med sirup, og de færdige karameller er efter min mening lige som de skal være: med masser af smag og en god fasthed uden at være hårde.

Så jeg tænkte, at I ikke skulle snydes for også at kunne lave fine vinterlækkerier!

Opskrift på flødekarameller med lakridsdrys
250 g sukker
(rørsukker giver en ekstra god “mørk” smag og farve, men man kan sagtens bruge alm. sukker)
2 1/2 dl fløde (jeg brugte ved en fejl alm. madfløde 18%, selvom opskriften sagde piskefløde, og det fungerede perfekt, så man kan jo ligeså godt spare lidt på fedtet)
25 gram smør
1 knsp salt (jeg puttede en strøgen tsk i, men jeg kan også godt lide det ret salt)
2-3 spsk rålakridspulver

Karamel

– Smelt sukkeret i en gryde sammen med smøret. Når det er smeltet helt, så hæld langsomt fløden i mens du rører, så sukkeret ikke størkner.
– Tilsæt salt og eventuelle smagsstoffer (eks. vanilie/lakrids)
– Lad massen koge på lavt blus indtil boblerne begynder at hænge sammen, og massen bliver tydeligt grødet i konsistensen. Hvis du har et sukker/stegetermometer, er det rigtigt fint at bruge – massen skal helst være mellem 125 og 130 grader.
– Hvis du ikke har et termometer (som mig), så lav “karamelprøven” ind imellem: dryp et par mindre klumper af karamellen i et glas koldt vand, og rul det mellem fingrene. Når det kan blive til en sammenhængende klump med den konsistens du vil have, er karamellen klar.
– Regn med, at det varer mindst en halv time før massen er klar.
– Hæld massen ud i et fad/form dækket med bagepapir (jeg brugte et lasagnefad, der måler ca. 18×27 cm).
– Drys et fint lag lakridspulver over hele massen.
– Stil fadet/formen koldt i mindst et par timer til den er helt stivnet.

Herefter kan du skære karamellerne ud i firkanter. Hvis de er for hårde (så de splitter), så lad massen stå ved stuetemperatur i et kvarters tid og prøv igen. Pak til sidst karamellerne ind i små stykker bagepapir eller cellofan.

Og nyd! 🙂

LakridsJeg synes lakridspulveret giver en fantastisk kontrast til den meget søde karamel, men man kan sagtens lave dem uden – eller måske med et drys saltflager?

 

Camilla
| Skriv kommentar
Kategorier: Tags: , , ,
13. november 2013
Winter is Coming

Det bliver aldrig ligeså koldt i Barcelona som i Danmark – det ved vi godt allesammen. Og vi har stadig sol de fleste dage, og specielt turister, der stadig mener, at man sagtens kan gå med shorts, men det er nu blevet betydeligt koldere.

Udenfor gør det ikke så meget, for som ægte vikinger ved vi naturligvis hvordan man klæder sig når det er koldt. Problemet opstår når man opdager, at det dér koncept med isolering, det er ikke noget spanierne gør særligt meget i…

Den første vinter vi boede hernede var rent ud sagt rigtig hård – vi frøs så meget hele tiden, at man nærmest vænnede sig til at have dobbelt lag tøj på, dyner i sofaen og stadig være konstant spændt i kroppen og frossen i fingerspidserne – indendørs!
Bedsteveninden kan stadig få kuldegysninger selv midt om sommeren, når man minder hende om den første vinter, hvor hun var på besøg i en uges tid – hun frøs konstant.

Teogtæppe

Vi købte en lille ynkelig elektrisk radiator, som lige kunne varme sig selv og ca. 2 cm ud op – jeg husker J siddende ved sin computer med sutsko, tæppe om benene og radiatoren stående under bordet… Og han frøs stadig lidt!

Vi lærte det på den hårde måde: ældre spanske bygninger er ikke konstruerede som danske, der er lavet til at holde på varmen. Når man kombinerer det med utætte vinduer, der kun består af et stykke glas, gulve lavet af sten og ingen centralvarme, så går man en meget kold indendørs vinter i møde, hvis man ikke tager sine forholdsregler.

Tæppe

Derfor har jeg brugt dagen på at finde sutskoene frem, lægge gulvtæpper på de største bare stengulve, være ekstra nøjsom med gardinerne foran den store rude i stuen, og tænde den fine (og ganske hyggelige) gasvarmer.

Vinduet i kontoret (som vi tilbringer de fleste timer foran) bliver tapet permanent vinterlukket med isoleringstape, der bliver brygget endnu mere te end normalt, og der er altid mindst 4-5 stearinlys tændt for varmens skyld – selvom det heldigvis også er ret hyggeligt.

Varmer

Og så er det i øvrigt blevet helt accepteret praksis at højt råbe “luk døren” efter hinanden, så snart man forlader eller kommer ind i et rum 🙂