You will be more disappointed by the things you didn’t do than by the ones you did. So throw off the bowlines. Sail away from the safe harbor. Catch the trade winds in your sails.
21. august
Siden sidst…

Har jeg:

– Været på endnu en vidunderlig sommerferie i det vilde Vestjylland – 14 dage fyldt med dejlige mennesker, vandreture, smutture til Lemvig med VLTJ, voldsomme mængder af hjemmelavet syltetøj, læsning og generelt bare enorme mængder af alle de bedste ting ved dansk sommer.Sommerhus1

– Været på lang weekend i København efter næsten et år uden et besøg i min kære hjemby, hvor jeg fyldte dagene med de bedste venner, den skønneste familie og en uventet tur “down memory lane” henover Amager.

– Været på første retur-visit i Barcelona for at fejre mine nu 35 år på denne jord. En tur, der var fyldt med gensyn med alle vores steder, masser af gode venner, lidt tårer og en hel del mad og drikke. Reelt brugte vi 5 dage på at gå fra sted til sted, hvor vi enten spiste eller drak 🙂

– Været i gang med et kæmpeprojekt om at rydde ud i noget af vores habengut. Det er skræmmende hvor meget krims-krams og mærkelige sager, man kan samle sammen! Jeg er en af den slags mennesker, som er meget knyttet til nogle fysiske ejendele, men hvem har egentlig brug for 7 gamle sportstasker, 10 forskellige forvaskede pyjamastoppe eller 3 kæmpe kasser med cd’er, som jeg ikke har hørt i mindst 10 år?

London Mar 2016

– Været et par gange i London i forbindelse med arbejdet, og er blevet mere og mere glad for den skønne by.

– Været til den mest fantastiske koncert nogensinde med The Boss! Utroligt, at en mand på 66 kan have og give så utroligt meget energi!

– Brugt en del mere tid end tidligere på at værdsætte det faktum, at Bruxelles faktisk er en ganske hyggelig og fin by.

Bruxelles rainbow

– Planlagt snarligt kommende drømmeferie

– Og i øvrigt fuldstændigt ignoreret, at jeg faktisk har en blog, men dog ikke stoppet med at skrive blogidéer ned, så jeg nu har 2 A4-siders ark. Hjælper I mig med at krydse fingre for, at jeg rent faktisk får skrevet bare nogle af dem?

23. april
Dewey & Sant Jordi

I haven’t been online for awhile. In fact, it turns out that my last blog post was the last time this wonderful day rolled around, but today none of that matters because it’s Dewey’s Read-a-thon time again! And this year, it’s even more special as it coincides with the Catalan day of Sant Jordi – a day that celebrates books and reading, where the streets of Catalunya have a book and rose stand on every corner and people share their love of books and each other!

This is my 6th read-a-thon, and I am as excited as ever – it really is bookish Christmas! As usual, I have no other goals than to read, cheer, share, snack and generally have a wonderful time.

It’s only about 1 hour until kick-off, and I’ve prepared loads of snacks, arranged for my lovely hubby to make some dinner for me later, prepared a wonderful and very ambitious stack of books and donned my comfy Tweety pyjama-pants and Star Wars hoodie.Dewey TBRI can’t wait to get started!
Are you joining in? If so, what are you planning to read and is there anywhere I can follow you?

17. oktober
Dewey! It’s Dewey, you guys!

It’s here, it’s here, it’s finally here! The time to get comfy, pick a book and read with thousands of readers from around the world for the next 24 hours. What could possibly be more wonderful? Oh, and did I mention the snacks? And the community? And the comfy? And the BOOKS?? Let’s get started!

The goals for this, my 5th Dewey’s are simple as usual:
Try to read a lot.
Eat snacks.
Wear comfy clothes.
And have a wonderful time with all the other lovely readers!
I know, I’m super-ambitious!

As per usual, I will be updating this post throughout the day, but I will also be active on InstagramGoodreads and possibly also Twitter.

First, some basic info:
1) What fine part of the world are you reading from today?
Bruxelles, Belgium
2) Which book in your stack are you most looking forward to?
Well, I don’t like to play favourites, but “Bird Box” by Josh Malerman is my “stay-awake-through-fear” read for the darkest hours, and I have such high expectations!
3) Which snack are you most looking forward to?
Hmm… Can I say “all of them”?? 😀
4) Tell us a little something about yourself!
My name is Camilla, I am 34, I’m originally from Denmark, but have lived in several different countries and am currently reading from Brussels. I love to read most genres of books, but have a soft spot for all things magical, fantastical and a little bit disturbing.
5) If you participated in the last read-a-thon, what’s one thing you’ll do different today?
Not a whole lot. I feel like I’ve found what works well for me, but this year I think I’m going to try and time exactly how much time I spend actively reading out of the 24 hours:)Shelfie Reading Corner Dewey13.55: Is it time yet???
I’m in my reading chair, holding the first book in my hands, snacks at the ready, Care Bears comfy-pants on, and just waiting, waiting for the start… Come on already!

15.32: Friendship and weird worlds
I’m about half-way through my first book of the readathon, “The Rest of Us Just Live Here” and so far, I’m really liking its strange story of friendship, off characters and strange supernatural happenings almost as an afterthought. The sky over Brussels is incredibly grey and rainy, but somehow I don’t mind so much – it seems perfect for cuddling up in my chair with a cup of tea and the book.

17.56: One book down! Where to next?
I just finished my first book “The Rest of Us Just Live Here” by Patrick Ness, and I really enjoyed it. It’s a very different kind of book, and the idea is brilliant – instead of focusing on the unlikely heroes of most YA supernatural tales, the story deals with the more “normal” people that are on the fringes of that main story line. Each chapter of the story starts with a short resumé of what is happening in the “real” story of a girl at the center of a vast supernatural plot for control of the Earth (think everything from Twilight to Percy Jackson). That flipping everything on its head works brilliantly, I think, and Ness manages to show very well how even those of us not at the center of the “saving-the-world” storyline are also important people with big issues and loves and heart breaks. It’s not perfectly done, but I adore the idea and it was perfect for a first readathon book 🙂
Now I just have to decide what to read next…? I’ll probably spend some time going around visiting blogs and cheering a bit before deciding.The Rest of Us Just Live Here19.27: A bit of hysterics and now for some Pratchett!
So there I was, happily hopping around visiting blogs and cheering, and suddenly the stupid computer refused to do anything I wanted it to! So, being the very rational and calm person I normally am, I threw a minor fit, because this cannot happen in the middle of the readathon!!
Luckily, I’ve married a man with a lot more patience then me who banished me back to my reading chair while he calmly figured out what was wrong, and I started reading about Pratchett’s silly dragons and people living on dust motes. Silly and funny, and now the computer works again.

21.04: Vampire tales with a Scottish accent
The original plan for dinner was foiled by lack of focused shopping yesterday, so instead I loaded up some Victorian vampire stories on my phone and had the glorious David Tennant read them to me in his best Scottish. The stories are from a series called “A Night with a Vampire” read by Tennant on BBC4 and include stories by Fritz Lieber, Richard Matheson, Edith Wharton, Guy de Maupassant and Angela Carter. Perfect for an October readathon!
I’m about half-way through “Dragons at Crumbling Castle”, which turned out to be short stories, so while fun and silly, they’re not difficult to kep long-term focus on, so I think I’m going to switch over to one of my shorter books for a change of pace, and instead finish the Pratchett book later.Embers Dewey00.38: Long and dark hours in the Carpathians
I chose “Embers” by Sándor Márai as my next book, as its ominous cover and haunting description has been in the back of my mind for a very long time. And it was fine, but just that. I felt that while the atmosphere and heart of the story was strong and exactly what I had expected, its length (although only 230 pages) was overwhelming and repetitive, which eventually just made me want to get it over with.
Now, I’ve been invited for a midnight stroll with J, and I hope to come back fresh and ready for a new literary adventure! 🙂

02.09: It’s time for the big (bird) guns!
Back from a lovely cold walk, I’m ready to start the task of making it through the night, so I will start my most anticipated read “Bird Box”. It’s by far the longest book of my stack, so I might takes some breaks in the middle, but let’s see how it goes. The hubby is asking the nachos, so I guess it’s time for some night time snacks 😉Bird Box05.57: The birds did their job – maybe a little too well?
I’ve just turned the last page in “Bird Box” and it was amazing! Just as good and effective at keeping me awake as I had hoped, and a very unique and scary take on the dystopian tale. Strangely, the last 80 pages of the book are actually a short story, so the ending came a lot sooner than expected. Which means I’m now still wide awake even though I had planned for some sleepy time… I do have that pesky job to get to on Monday 🙁
I think I will go back to some silly Pratchett or maybe even a few Eastern European fairy tales and see how I feel in a little while.

09:07: Come morning, come suns… No, wait.
After trying to read several different things after the last update, I decided that maybe my mind would know what to do all on its own if I hit the bed, and lo and behold, it’s now 2½ hours later, and I’m ready to spend the last hours reading “The Miserable Mill”. With some tea, some breakfast and my duvet in the reading chair, I’m more than ready!Dragons Dewey11.39: Those poor Baudelaire children!
I’ve just closed the last page on my traditional read – the fourth book in the “A Series of Unfortunate Events” – and as always, the stories are a bit silly and a bit sad, and very perfect for the readathon. I only read the series for the readathon, so with another 9 books to go, I have plenty more traditional reads to come.
I also managed to finish “Dragons at Crumbling Castle” which was a lot more childish and clearly written by a much younger Pratchett (he wrote most of the stories during his teens), so not as wonderful as most of his later work, but it was a fun book to read in-between some larger stories.
Now, I will have to decide what to spend the last couple of hours of the readathon on reading, but I still have both “Watchmen” and the lovely fairy tales to choose from.

13.58: There has to be some Gaiman…
My last two hours have been spent with the gorgeously illustrated Eastern European fairy tales in “The Kingdom Under the Sea and Other Stories”, and it was the perfect read to round off the last wonderful 24 hours of reading 🙂 But it was so short that I found myself with almost a whole other hour to go once it was done, so I decided that indeed a readathon is not complete without some Neil Gaiman, and I spent the last hour reading “Seasons of Mist” – Volume 4 in the Sandman series, which is just so mind-blowingly amazing that I cannot do it justice with any words.Dewey complete 214.02: And now, we’ve come to the end.
No matter how much you read or how much you want it, Dewey’s always ends too soon. My bed is whispering to me though, so I will be happy to heed its call after having spent the last 24 hours once again a part of one of the most rewarding and wonderful communities!

I’m very pleased with how much I managed to read this time, and ended up with the highest number of pages read so far: 1,668 pages (+218 graphic novel)
“The Rest of Us Just Live Here” = 352 pages
“Dragons at Crumbling Castle” = 368 pages
“Embers” = 249 pages
“Bird Box” = 381 pages
“The Miserable Mill” = 194 pages
“The Kingdom Under the Sea and Other Stories” = 124 pages
“Seasons of Mist” (graphic novel) = 218 pages

I had a blast reading and chatting and snacking, and as soon as I wake up, I will want it to be April and time for another readathon! But for now, I will say goodbye and goodnight. See you next time!Dewey complete 1

16. oktober
Den himmelske weekend

De fleste weekender er ret dejlige. Hvad enten de bliver brugt på hjemmehygge, fest og farver eller besøg af venner. Mange weekender er planlagt flere uger i forvejen eller måske endda måneder. Men der er én weekend hvert halve år, som bliver skrevet i kalenderen, og nærmest klippet ud som helt urørlig, faktisk næsten hellig. Ja, det er ret fjollet, ret nørdet, og ret vidunderligt!

Det er nemlig Dewey’s 24-hour Readathon, som løber af stablen endnu en gang denne weekend (d. 17-18 oktober) fra kl. 14 lørdag til kl. 13.59 søndag, og som sædvanligt har jeg glædet mig cirka lige siden kl. 14.01 den dag i april, da den sidste readathon sluttede. Der er noget helt specielt ved Dewey-weekenderne, selvom jeg egentlig ikke skal lave andet end at læse, hygge og spise lidt lækkert. Det gør jeg næsten hver weekend, men når man er en del af et læsefælleskab, der inkluderer mere end 1500 læsere fra hele verden, så bliver dagen (og natten!) noget unikt.Dewey TBR pile2Det er mit 5. readathon denne gang, og jeg har ikke tænkt mig at lave de store ændringer i forhold til de sidste par år. Jeg går primært efter at deltage så meget så muligt, og læse så meget som muligt, men mest af alt handler døgnet for mig om samværet med de andre læsere, og så betyder et par sider fra eller til ikke det store.

Jeg er notorisk dårlig til at holde mig til min forvalgte TBR-læsebunke, men jeg elsker at udvælge den, og går sågar hele resten af året og falder over bøger, som jeg automatisk tænker vil være gode til readathon 🙂 Så derfor har jeg også denne gang lavet en fin stak, som det kribler i fingrene for at komme igang med. Erfaringen har vist mig, at variation i både genre og format er vejen frem, så det er en broget, men nøje sammensat flok litterære skatte.Dewey TBR pileMine to splinternye Ninja-gaver:
“The Rest of Us Just Live Here” af Patrick Ness, som jeg er helt vild med. Denne fortælling skulle handle om Mikey, der ikke er den store helt, men bare en helt almindelig dreng, der bare godt kunne tænke sig en uge i skole uden overnaturlige hændelser og helte, der hele tiden skal redde det hele. Ness plejer at have et helt specielt syn på verden, og jeg ser virkelig frem til hans fortælling!

“Bird Box” af Josh Malerman skulle være en af de mest uhyggelige bøger udgivet de seneste par år! Til tidligere readathons har jeg ikke overraskende opdaget, at de sene nattetimer går meget lettere hvis man er lidt (meget) skræmt, så en gyser er lige sagen. Jeg har med vilje ikke læst nærmest noget om handlingen, for den skulle vist være allerbedst hvis man ikke ved hvad der skal ske.

Som det eventyrlige indslag faldt jeg forleden over den smukkeste bog med helt fantastiske illustrationer og østeuropæiske eventyr “The Kingdom Under the Sea and Other Stories” af Joan Aiken, illustreret af Jan Pieńkowski. Faktisk har jeg allerede hængt flere af illustrationerne op herhjemme, da de bare ramte mig lige i hjertet – så nu glæder jeg mig til at læse de tilhørende eventyr.Kingdom Under the Sea Dewey“Embers” af den ungarske forfatter Sándor Márai har stået på min hylde ret længe og lokket, men trods dens korte længde, har jeg endnu ikke overgivet mig til den meget lovende bagsidetekst om glemte slotte for foden af Karpaterne, sene samtaler om tabt kærlighed og et sidste, skæbnesvangert møde. Nu skal det være.

For et par måneder siden stod jeg i min lokale 2nd hand bogbutik, og så pludselig “The Rag and Bone Shop” af Robert Cormier. Jeg havde aldrig hørt om bogen før, men titlen og dens meget korte, men indbydende beskrivelse gjorde, at jeg med det samme tænkte “den er til readathon”, og så kom den med hjem! Jeg har igen med vilje ikke læst meget om handlingen, men det skulle været en fængende historie om en ikke helt normal dreng, der forestiller sig voldsomme ting om sine naboer, og en psykologisk katten-med-musen fortælling om når forestillinger og virkelighed flyder sammen. Jeg aner virkelig ikke hvorfor det lige skulle være dén bog, men den skal i hvert fald læses til readathon!

Mit fantasy og fjollethedskick (sådan et har man tit brug for) kommer fra kongen over dem alle, Sir Terry Pratchett, og hans nyeste børnebog, som blev udgivet kort før hans død i marts. “Dragons at Crumbling Castle” handler vist om dengang Arthur og alle hans riddere var på ferie, og drager indtog Crumbling Camelot Castle, og kun en enkelt dreng og et par fjollede sidekicks stod imod. Det lyder som en ren Pratchett-klassiker!Dragons at Crumbling Castle DeweyEndelig har jeg garderet mig med en graphic novel, da jeg virkelig nød at læse “Saga” sidste gang, når øjnene var blevet ret trætte. Og det er ikke hvilken som helst graphic novel, men derimod en af de allermest anmelderroste, og sågar på listen over Time Magazines 100 Bedste Romaner i det 20. århundrede, nemlig “Watchmen” af Alan Moore og Dave Gibbons om tidligere superheltes fall from grace og hvilket ansvar det indebærer at have overnaturlige kræfter.

Til allersidst den eneste bog, som har været HELT sikker på listen lige siden den sidste readathon, nemlig min traditionsbog, som er den fjerde bog i “A Series of Unfortunate Events” serien af Lemony Snicket, “The Miserable Mill”. Når natten er slut og de sidste timer kræver næsten overmenneskelige læsekræfter, så er Snickets ekstremt træls og fjollede verden lige det rette – og jeg læser én bog i serien hver readathon. Det er en dejlig tradition 🙂

Som sædvanlig vil jeg opdatere et enkelt indlæg døgnet igennem, men også være på Instagram og måske endda vove mig på Twitter.

Ses vi?dewey1

11. oktober
Ninja Book Swap

ParcelTo af de allerbedste ting i hele verden er bøger og pakker. Der er ikke noget som at modtage en pakke med ens navn på forsiden og ukendt indhold, og alligevel vide nok til, at det er en lykkepakke!

For nylig modtog jeg for tredje gang netop sådan en lykkepakke i forbindelse med the Ninja Book Swap. Helt basalt er det en bogpakke-swap a la Secret Santa, der finder sted hvert forår og efterår. Man melder sig, og fortæller lidt om de ting man godt kan lide som inspiration til gaver – såsom notesbøger, Doctor Who, slik og kort 🙂 – og eventuelle ting man ikke er så glad for. Desuden sender man en ønskeliste af bøger, og selvfølgelig ikke mindst sin adresse, og så er det bare at vente.Ninja Swap Parcel 1 Seal and quoteDerefter modtager man information om den person man skal sende en pakke til – og her kommer Ninja-delen så ind, for den person man sender til, er ikke den samme, som den person man selv vil modtage en pakke fra. Derimod sidder der et sted i verden en anden person, som lige har modtaget din ønskeliste – og den tanke elsker jeg, når man ved, at alle, der melder sig til denne slags swaps selv elsker at modtage pakker, og derfor sandsynligvis vil gøre ligeså meget ud af det som man selv har tænkt sig 🙂

Jeg har brugt et par uger på at finde nogle bøger og fine små gaver til min person, som denne gang bor i Canada. De sidste to gange jeg har været bogpakke-Ninja, har jeg sendt en pakke til England og en til USA. Jeg synes, at det er så hyggeligt at tulre rundt og lede efter noget som både passer til personens “likes”, men som også giver mening både vægt- og prismæssigt, for selvom Ninja Book Swap ikke har noget prisloft, så er det selvfølgelig ikke meningen, at man skal bruge absurd mange penge. I stedet bliver det en slags skattejagt for at finde lige de ting, som man tror ens modtager vil blive glad for, og jeg glæder mig hver gang til at skrive det ledsagende brev, og fortælle om hvorfor jeg lige har valgt de bøger og de ting til vedkommende.Ninja Swap Parcel 2Book earringsRoma MapSelv har jeg modtaget fra både Australien og Scotland, og denne gang fra London – og jeg har været overvældet af glæde hver gang. Specielt pakken fra Australien og pakken denne gang fra London har været afsendt af folk, som tydeligvis også virkelig har taget sig tid og lagt tanker i hvad min pakke skulle indeholde udover de ønskede bøger. Blandt andet fik jeg fra min australske Ninja – nu for snart over et år siden – den fineste, fineste Doctor Who kop, som jeg elsker og drikker af næsten hver eneste dag! Og denne gang har min Ninja sendt mig et par hjemmelavede bog-øreringe, som simpelthen er noget af det fineste!

Hvis man har lidt tid og lyst til at samle og modtage sådan en fin boglykkepakke, så kan jeg kun anbefale at tilmelde sig næste gang Ninja Book Swap løber af staben! Der er ingen krav om at skulle være blogger eller sågar være aktiv på sociale medier – min Ninja denne gang fra London har bare sendt mig sin mailadresse -, så der er åbent for alle, og det er så uendeligt hyggeligt.Bird Box The Rest of Us Just Live Here

5. oktober
What I did this summer…

Dengang jeg gik i folkeskole blev vi ofte mødt af spørgsmålet om hvad vi havde lavet i vores sommerferie, når starten af august betød, at man var tilbage på skolebænken. Selvom jeg på ingen måde har haft noget i nærheden af 6-7 ugers ferie – det virker helt urealistisk at kunne have så meget fri! – så har jeg alligevel brugt de (for det meste) varme sommermåneder på andet end at arbejde.

Jeg har blandt andet:

– Brugt det meste af min rigtige ferie i J’s families sommerhus på den vilde jyske vestkyst et par uger i juli. Jeg bliver tit stadig drillet med, at en indfødt københavnersnude som mig er blevet så fuldstændig forelsket i den meget spartanske og øde, yderste danske vestkyst. Især da området hvor vi holder sommerferie er den allermest udsatte del af Vesterhavet, hvor man absolut ikke bader (medmindre man har et stort ønske om at blive hevet til England af understrømmen), og der egentlig ikke er så pokkers meget at tage sig til.
Men man kan slappe helt af. Helt ned i tæerne og dybt ind i sjælen, og det er guld værd. Spille brætspil, læse bøger, gå lange ture med vinden i håret og generelt bare nyde ikke at skulle eller kunne noget som helst andet end lige dét man har allermest lyst til..


Haft besøg langvejs fra af en hollandsk veninde og hendes mand, der sidste år flyttede til Indonesien, og kunne fortælle de mest interessante historier på godt og ondt om deres nye liv i et så anderledes land. Det var meget inspirerende at se, at trods mange af deres oplevelser har været svære og ikke lige sjove, så er de begge forelskede i det som livet giver dem ved at være på den anden side af jorden, og opleve helt anden kultur end den de er vant til.

– Vandret vores smukke lokale skovpark tynd, og fulgt med i de smukke farveskift.


Købt en frygtelig masse bøger – det er virkelig farlig, at Bruxelles er fyldt med så gode muligheder for virkelige billige engelske bøger, for jeg kan simpelthen ikke stoppe. Nogen må gøre noget! (Imens vil jeg smutte en tur i boghandlen…)

– Og apropos: Haft besøg af en god veninde fra Barcelona, der er ligeså meget bognørd som mig. Det endte derfor med, at i stedet for at se selv Grand Place eller nogen af seværdighederne, endte vi med at tage på “tour-de-boghandlere” hele weekenden, og havde det forrygende. Hun fik en ekstra kuffert med hjem.

Spillet en del brætspil, da vi har et ret fantastisk spil, som man spiller mod spillet, og derfor sagtens kan spille selv – eller sammen med en god (bamse)ven. Ja, jeg ved godt hvor ekstremt nørdet det er! Men det er skisme også sjovt.

Rox spiller

Øvet mig mere og mere i at lave drinks – jeg er blevet ret bidt af at lave klassiske amerikanske cocktails, og eksperimenterer ofte på J og hans smagsløg i weekenden.

Haft besøg af J’s bror, kone og 2 børn i en lang weekend, som blev fyldt med besøg på dinosaurmuseum, en rejse ud til Atomiummet, hvor jeg ikke har været siden 2000, pomfritter i lange baner og en del ture i vores lokale parks legeplads.

Dino Rex 1

– Og ikke mindst drømt om hvor vi skal rejse på 10-års bryllupsrejse til næste år. Det er virkelig svært at beslutte sig, når man først har besluttet sig for, at hele verden er åben…

Solnedgang sommerhus3

21. juni
En meters bøger, tak!

Forrige lørdag brugte jeg på at vandre rundt mellem rækker efter rækker af bøger, og samle mig en støt voksende stak…

Som jeg fortalte om sidste år afholdes der 2 gange om året et velgørenhedsmarked udenfor Bruxelles, hvor man betaler for sine bøger per centimeter. Denne gang var tredje gang jeg var med, og ligesom de tidligere gange var vejret med arrangørerne, og min dag forløb med høj sol, tusindvis af bøger, og en skøn afslutning i den nærliggende britiske tea room med finger sandwiches og scones.  

Som sagt er arrangementet organiseret af en velgørenhedsorganisation, der med overskuddet af bogsalget støtter kampen mod fattighed og manglende uddannelse for børn i hele verden. De sidste par gange jeg har været med, har jeg helt uden at kunne styre mig endt med at gå rundt og ordne de mange bøger, så de tog sig bedre ud, og flyttede fortællinger rundt, som tydeligt hørte til i en anden kategori – så denne gang tænkte jeg, at når jeg nu alligevel brugte hele dagen med det, kunne jeg ligeså godt gøre det “officielt” som hjælper. 🙂

Action Aid Books 1 done

Så jeg startede dagen med at få udleveret en fin postkasserød t-shirt hvorpå der med meget store bogstaver stod “Doing It For ActionAid”, og så brugte jeg ellers dagen på ikke bare at arrangere bøger og finde skatte til mig selv, men også på at hjælpe de mange besøgende med at holde øje med specifikke forfattere eller rådgive om hvorvidt en valgt bog mon var noget for dem.
Det var simpelthen SÅ hyggeligt, og selvom jeg var fuldstændigt smadret efter mange timer med høj sol og tunge bogkasser, så fløj dagen forbi, og jeg glæder mig allerede til næste omgang i september, hvor jeg helt sikkert også vil iføre mig min fine røde t-shirt.

Men nu til det allervigtigste: mine nye bogskatte! Jeg fandt ikke en lige så stor stak som de forrige gange, men jeg var nu ganske tilfreds med min fangst, som endte med at måle ca. 20 euro 🙂

Action Aid Books 3

For de ca. 150 kr fik disse 14 vidunderlige fortællinger:

“Regeneration” af Pat Barker – en prisvindende psykologisk krigsfortælling

“Hard-Boiled Wonderland and the End of the World” af Haruki Murakami – en mystisk og Kafkaesque fortælling fra Tokyos underverden

“Cat’s Cradle” af Kurt Vonnegut – om verdens undergang og hvordan vi som mennesker forholder os til dens mulighed

“Brideshead Revisited” af Evelyn Waugh – en bog om de gyldne dage inden 2. verdenskrig, som jeg har villet læse i årevis, og nu endelig ejer i den særeste lille udgave

“The Invisible Library” af Genevieve Cogman – hook linen er “Think Doctor Who with librarian spies”, og så var jeg solgt!

“Ancillary Justice” af Ann Leckie – en ret nyudgivet bog, der som den første bog nogensinde har vundet alle 4 store fantasy/SF priser (Hugo, Nebula, Arthur C. Clarke og Locus)

“A Darker Shade of Magic” af V.E. Schwab – endnu en meget ny bog af forfatteren til “Vicious”, som jeg læste for nyligt og elskede! Hun kan virkelig skrive karakterer, der både er helte og skurke på samme tid midt i fantastiske verdener.

“Wide Sargasso Sea” af Jean Rhys – fortællingen om den stakkels første Fru Rochester inden hun blev sindssyg og endte i tårnværelset på Thornfield Hall.

“A Passage to India” af E.M. Forster – klassikeren om den engelske besættelse af Indien.

“A Day in the Life of a Smiling Woman” af Margaret Drabble – jeg blev fanget af den fine titel, og bagsidebeskrivelsen af denne samling af noveller, der skulle handle om det at være kvinde.

“A Clockwork Orange” af Anthony Burgess – den dystopiske moderne klassiker i mærkeligt slang.

“Persepolis” af Marjane Satrapi – en smuk og prisvindende tegneserie om forfatterens opvækst i det moderne Iran

“Among Others” af Jo Walton – en fin og underfundig fortælling om feer, opvækst og bøger. Jeg læste denne skønne bog på Kindlen sidste år, men holdt så meget af den, at jeg blev nødt til også at have den på hylden 🙂

“The Golem and the Jinni” af Helene Wecker – igen en vidunderlig bog, som jeg læste sidste år på Kindlen, og da den stod der i den fineste udgave måtte den med hjem.

Action Aid Books 2

Hvad med jer? Har I også været heldige at tilføje nogle nye brugte litterære skatte til hylden for nylig?

13. juni
Camilla, er det dig?!

“Jamen dog, Camilla, er du her stadig?!”

“Ja da, jeg har bare været lidt… øh… altså…”

“Doven og ikke-tilstedeværende herinde på bloggen i 8 (otte!) måneder?”

“Arh, “doven” synes jeg måske er lidt uretfærdigt… Jeg har i hvert fald arbejdet en frygtelig masse, og følt det som om min hjerne de fleste dage var en slags havregrød når jeg endelig kom hjem fra arbejde. Men ellers er det rigtigt nok, at jeg har været ret ikke-eksisterende herinde i meget, meget lang tid.”

“OK, OK, du har haft meget travlt med arbejde, men du har vel også lavet andet?”

“Jo, jo, jeg har da også haft et socialliv, og rejst, og læst, og lavet mad, og hygget, og drømt, og faktisk også blogget en lille smule ovre på The Girl Who Loved To Read.”

London Eye

“Men jeg har hørt, at du faktisk heller ikke har skrevet specielt meget derovre. Altså, vi ved jo allesammen, at du er HELT VILD med bøger, men du har da vist ikke været så god til at skrive om dem?”

“Nej… Det er nok også rigtigt. Jeg elsker virkelig at diskutere bøger og “pushe” og læse (selvfølgelig), men det viser sig, at jeg måske nok ikke er helt glad nok for at skrive om bøger til, at der er nok til en hel blog bare om det. I hvert fald ikke med alle de andre sjove ting, jeg også gerne vil lave. Det er jeg egentlig ret ked af, men jeg må nok hellere være ærlig omkring det, og så gøre noget ved det.”

“OK. Men hvad så med alle de andre ting, du påstår at have brugt tid på? Hvorfor har du ikke skrevet om det herinde?”

“Det ved jeg faktisk ikke rigtigt… Jeg tror igen det var lidt havregrødens skyld, men måske også lidt, at selvom jeg er virkelig glad for at vi er flyttet, og mit arbejde, og vores hjem, og egentlig også Bruxelles, så har jeg nok følt, at det slet ikke længere var ligeså spændende at skrive og læse om Bruxelles. Altså, når jeg tidligere havde skrevet om fantastiske Barcelona, som jo er noget mere eksotisk og anderledes.”

“Synes du ikke det er lidt uretfærdigt overfor Bruxelles? Altså, selvom det ikke er Barcelona, så er det vel stadig en helt anden kultur, mad, sprog, og dagligdag, som er fyldt med anderledes oplevelser, ikke? Og der er vel også nogen, der stadig synes det er interessant at læse om belgisk kultur?”


“Synes du så ikke det er lidt fjollet at bare beslutte, at det ikke er interessant nok? Specielt når hele din tanke omkring at starte Twenty Years From Now (for snart 2 år siden!) netop var at minde dig selv om at lægge mærke til alle de små oplevelser ved at bo i et andet land, som man ellers nemt kan vænne sig til og tage for givet?”


“Og der er jo ikke nogen, der bestemmer, at du ikke også må skrive en masse om bøger herinde også, hvis du alligevel får lysten en gang imellem. Så kan det jo også være, at det er lidt nemmere at skrive herinde lidt oftere, hvis du ikke har så strikse tanker om hvad man kan og ikke kan, ikke?”

“JO! Jeg ved jo godt, at du har helt ret. Jeg vil bare så gerne det hele og bilder mig selv ind, at hvert indlæg skal være sprængfyldt med dybe tanker og helt unikt indhold.”

“Vil du lige selv tage den?”

“Ja… Det er noget pjat, og specielt hvis det afholder mig fra overhovedet at skrive! Jeg skriver jo herinde for min egen skyld, og ikke fordi der er nogen, der dikterer, at det skal være på en bestemt måde. Og jeg er nødt til at erkende, at der er naturlige grænser for hvor meget jeg kan når jeg vil så mange forskellige ting, og så tage konsekvensen af det.”


“Hvad er det så for en erkendelse?”

“At jeg ikke kan have to blogs. At jeg knap nok kan finde tid og overskud til én, og at min sentimentale insisteren på at ville det hele, når virkeligheden tydeligt viser, at jeg faktisk ikke kan (eller endda vil!), er helt malplaceret. Og i stedet er skyld i, at jeg så bare slet ikke har nogen blog overhovedet! I hvert fald ikke en hvor jeg ret faktisk skriver noget, og så kan det jo være lidt det samme…”

“Det kan jeg godt se. Hvad har du så tænkt dig at gøre ved det?”

“Jeg har valgt. Valgt, at selvom jeg elsker The Girl Who Loved To Read, og stadig drømmer om en dag at kunne drive en dedikeret engelsk bogblog, så er det ikke tiden til det nu – og at den derfor stopper. Og at jeg vil “nøjes” med denne blog til at skrive om lidt af hvert. Jeg har dog tænkt mig at beholde domænet, og lade de indlæg, der allerede er skrevet, stå. Man ved jo aldrig hvad fremtiden bringer, og jeg holder så meget af den.”

“Det tror jeg er en god idé, selvom jeg godt kan forstå, at det er svært.”

“Ja. Det nytter bare ikke noget. Det er meget arbejde at have bare en enkelt blog, så jeg vil fokusere på at skrive herinde på Twenty Years From Now, og så give mig selv lov og plads til, at jeg ikke kun må skrive om bestemte ting, bare fordi jeg oprindeligt havde besluttet, at bloggen kun skulle handle om udlandsdanskerlivet.
I stedet vil jeg skrive om det jeg nu har inspiration til – hvadenten det er om bøger, rejser, mad, mit arbejde, min dagligdag eller bare noget sjovt jeg vil dele – det er jo kun mig, der bestemmer, og om ikke andet, så har jeg lært, at jeg kun har lyst til at blogge når jeg lige får inspirationen til noget, og kommer i problemer, der resulterer i kæmpepauser, når jeg bilder mig selv ind, at jeg ikke “må” skrive om noget eller skal vente lidt med det.”

“Det lyder interessant. Jeg skal i hvert fald gøre mit bedste for at holde dig til ilden, og minde dig om dine tanker når det måske bliver lidt travlt en gang imellem.”

“Tak. Det skal nok blive godt, og så håber jeg, at de af mine søde, vidunderlige, fantastiske, og helt utroligt tålmodige læsere, der stadig hænger ved, også synes det bliver interessant og sjovt. Vi ses forhåbentlig noget mere regelmæssigt herinde. Og tak… :)”

4 kommentarer | Skriv kommentar
Kategorier: Bare mig
13. oktober
Going underground

IMG_20130725_215720I skrivende stund sidder jeg i et tog med retning direkte mod havet. Eller mere specifikt er det faktisk en kanal. Heldigvis var der for nogle år siden nogle ganske kloge hoveder, der formåede at bygge en fin tunnel under kanalen, så de stakkels europæere endelig kunne blive forbundet til det britiske rige. Der er nu noget ret fascinerende ved at kunne sætte sig ind i et tog midt i Belgien, og så 2 timer senere stå midt i centrum af den britiske hovedstad. Så jeg glæder mig til at ankomme til centrum af London om ca. 50 minutter veludstyret med en kæmpe paraply.

De næste tre dage kommer primært til at gå med arbejde, men jeg har heldigvis også et par friaftener til at tage rundt og kigge på bogbutikker, tøjbutikker og måske endda være lidt kulturel.

Jeg har jo desværre ikke så lang tid, og har allerede en ret lang liste over alle de ting jeg gerne vil nå, men hvis I lige ligger inde med det bedste sted jeg bare SKAL besøge, så skriv endelig!

1 kommentar | Skriv kommentar
Kategorier: Rejse Tags: ,
5. oktober
Ceci n’est pas…

I løbet af bloggens første år er det flere, der har efterspurgt indlæg med fokus på de forskelle, der er imellem de lande jeg har boet i – og jeg har noteret ned, og tænkt SÅ mange gange over, at der er ret mange interessante og tit sjove ting, som ville passe perfekt ind i sådan et indlæg.

Samtidigt er det dog en af de ting, der har gjort, at jeg ofte har haft lidt svært ved at få skrevet – for jeg vil så gerne skrive lange indlæg med masser af fine billeder – men det kan være svært at få et helt indlæg ud af forskellene mellem skraldehåndtering eller offentlig transport-opførsel (som jo åbenlyst ellers er utroligt spændende emner!)

Derfor vil jeg forsøge mig med noget lidt nyt. En række af korte indlæg med fokus på de små (og nogle gange store) forskelle mellem Bruxelles og Barcelona og Danmark – de forskelle, som gør hverdagen anderledes og ofte udfordrende. Uden lange forklaringer eller større tanker bag, men bare en lille spot.ceci-n-est-pas-une-pipe

Indlægsrækken (så ambitiøst!) tænker jeg at samle under titlen “Ceci n’est pas…” – der direkte oversat betyder noget i retning af “Dette er ikke…”. Det er en reference til en af mine yndlingskunstnere, der desuden var belgier: René Magritte.
Magritte er en af de helt store surrealister, og hans maleri af en pipe med påskriften “Ceci n’est pas une pipe” (Dette er ikke en pipe) – en kommentar til at en repræsentation af noget ikke var tingen i sig selv. At tingene ikke altid er som de ser ud. Og at vi skal udforske vores egne opfattelser af hvad virkeligheden er.

Det er en ret stor mundfuld! Og så fancy er jeg slet ikke, så jeg har bare brugt tanken som udgangspunkt for at netop fokusere på de små ting, der er så integrerede dele af vores hverdag og virkelighed, og som ofte er netop de elementer, der bliver skarpest udstillet, når man bevæger sig væk fra den normale hverdag – ved eksempelvis at flytte til et andet land.