Dream
Explore
Discover

You will be more disappointed by the things you didn’t do than by the ones you did. So throw off the bowlines. Sail away from the safe harbor. Catch the trade winds in your sails.

Indlæg med tagget ‘Bruxelles’

21. august 2016
Siden sidst…

Har jeg:

– Været på endnu en vidunderlig sommerferie i det vilde Vestjylland – 14 dage fyldt med dejlige mennesker, vandreture, smutture til Lemvig med VLTJ, voldsomme mængder af hjemmelavet syltetøj, læsning og generelt bare enorme mængder af alle de bedste ting ved dansk sommer.Sommerhus1

– Været på lang weekend i København efter næsten et år uden et besøg i min kære hjemby, hvor jeg fyldte dagene med de bedste venner, den skønneste familie og en uventet tur “down memory lane” henover Amager.

– Været på første retur-visit i Barcelona for at fejre mine nu 35 år på denne jord. En tur, der var fyldt med gensyn med alle vores steder, masser af gode venner, lidt tårer og en hel del mad og drikke. Reelt brugte vi 5 dage på at gå fra sted til sted, hvor vi enten spiste eller drak 🙂

– Været i gang med et kæmpeprojekt om at rydde ud i noget af vores habengut. Det er skræmmende hvor meget krims-krams og mærkelige sager, man kan samle sammen! Jeg er en af den slags mennesker, som er meget knyttet til nogle fysiske ejendele, men hvem har egentlig brug for 7 gamle sportstasker, 10 forskellige forvaskede pyjamastoppe eller 3 kæmpe kasser med cd’er, som jeg ikke har hørt i mindst 10 år?

London Mar 2016

– Været et par gange i London i forbindelse med arbejdet, og er blevet mere og mere glad for den skønne by.

– Været til den mest fantastiske koncert nogensinde med The Boss! Utroligt, at en mand på 66 kan have og give så utroligt meget energi!

– Brugt en del mere tid end tidligere på at værdsætte det faktum, at Bruxelles faktisk er en ganske hyggelig og fin by.

Bruxelles rainbow

– Planlagt snarligt kommende drømmeferie

– Og i øvrigt fuldstændigt ignoreret, at jeg faktisk har en blog, men dog ikke stoppet med at skrive blogidéer ned, så jeg nu har 2 A4-siders ark. Hjælper I mig med at krydse fingre for, at jeg rent faktisk får skrevet bare nogle af dem?

5. oktober 2015
What I did this summer…

Dengang jeg gik i folkeskole blev vi ofte mødt af spørgsmålet om hvad vi havde lavet i vores sommerferie, når starten af august betød, at man var tilbage på skolebænken. Selvom jeg på ingen måde har haft noget i nærheden af 6-7 ugers ferie – det virker helt urealistisk at kunne have så meget fri! – så har jeg alligevel brugt de (for det meste) varme sommermåneder på andet end at arbejde.

Jeg har blandt andet:

– Brugt det meste af min rigtige ferie i J’s families sommerhus på den vilde jyske vestkyst et par uger i juli. Jeg bliver tit stadig drillet med, at en indfødt københavnersnude som mig er blevet så fuldstændig forelsket i den meget spartanske og øde, yderste danske vestkyst. Især da området hvor vi holder sommerferie er den allermest udsatte del af Vesterhavet, hvor man absolut ikke bader (medmindre man har et stort ønske om at blive hevet til England af understrømmen), og der egentlig ikke er så pokkers meget at tage sig til.
Men man kan slappe helt af. Helt ned i tæerne og dybt ind i sjælen, og det er guld værd. Spille brætspil, læse bøger, gå lange ture med vinden i håret og generelt bare nyde ikke at skulle eller kunne noget som helst andet end lige dét man har allermest lyst til..

Sommerhuskyst3

Haft besøg langvejs fra af en hollandsk veninde og hendes mand, der sidste år flyttede til Indonesien, og kunne fortælle de mest interessante historier på godt og ondt om deres nye liv i et så anderledes land. Det var meget inspirerende at se, at trods mange af deres oplevelser har været svære og ikke lige sjove, så er de begge forelskede i det som livet giver dem ved at være på den anden side af jorden, og opleve helt anden kultur end den de er vant til.

– Vandret vores smukke lokale skovpark tynd, og fulgt med i de smukke farveskift.

Efterårspark1

Købt en frygtelig masse bøger – det er virkelig farlig, at Bruxelles er fyldt med så gode muligheder for virkelige billige engelske bøger, for jeg kan simpelthen ikke stoppe. Nogen må gøre noget! (Imens vil jeg smutte en tur i boghandlen…)

– Og apropos: Haft besøg af en god veninde fra Barcelona, der er ligeså meget bognørd som mig. Det endte derfor med, at i stedet for at se selv Grand Place eller nogen af seværdighederne, endte vi med at tage på “tour-de-boghandlere” hele weekenden, og havde det forrygende. Hun fik en ekstra kuffert med hjem.

Spillet en del brætspil, da vi har et ret fantastisk spil, som man spiller mod spillet, og derfor sagtens kan spille selv – eller sammen med en god (bamse)ven. Ja, jeg ved godt hvor ekstremt nørdet det er! Men det er skisme også sjovt.

Rox spiller

Øvet mig mere og mere i at lave drinks – jeg er blevet ret bidt af at lave klassiske amerikanske cocktails, og eksperimenterer ofte på J og hans smagsløg i weekenden.

Haft besøg af J’s bror, kone og 2 børn i en lang weekend, som blev fyldt med besøg på dinosaurmuseum, en rejse ud til Atomiummet, hvor jeg ikke har været siden 2000, pomfritter i lange baner og en del ture i vores lokale parks legeplads.

Dino Rex 1

– Og ikke mindst drømt om hvor vi skal rejse på 10-års bryllupsrejse til næste år. Det er virkelig svært at beslutte sig, når man først har besluttet sig for, at hele verden er åben…

Solnedgang sommerhus3

21. juni 2015
En meters bøger, tak!

Forrige lørdag brugte jeg på at vandre rundt mellem rækker efter rækker af bøger, og samle mig en støt voksende stak…

Som jeg fortalte om sidste år afholdes der 2 gange om året et velgørenhedsmarked udenfor Bruxelles, hvor man betaler for sine bøger per centimeter. Denne gang var tredje gang jeg var med, og ligesom de tidligere gange var vejret med arrangørerne, og min dag forløb med høj sol, tusindvis af bøger, og en skøn afslutning i den nærliggende britiske tea room med finger sandwiches og scones.  

Som sagt er arrangementet organiseret af en velgørenhedsorganisation, der med overskuddet af bogsalget støtter kampen mod fattighed og manglende uddannelse for børn i hele verden. De sidste par gange jeg har været med, har jeg helt uden at kunne styre mig endt med at gå rundt og ordne de mange bøger, så de tog sig bedre ud, og flyttede fortællinger rundt, som tydeligt hørte til i en anden kategori – så denne gang tænkte jeg, at når jeg nu alligevel brugte hele dagen med det, kunne jeg ligeså godt gøre det “officielt” som hjælper. 🙂

Action Aid Books 1 done

Så jeg startede dagen med at få udleveret en fin postkasserød t-shirt hvorpå der med meget store bogstaver stod “Doing It For ActionAid”, og så brugte jeg ellers dagen på ikke bare at arrangere bøger og finde skatte til mig selv, men også på at hjælpe de mange besøgende med at holde øje med specifikke forfattere eller rådgive om hvorvidt en valgt bog mon var noget for dem.
Det var simpelthen SÅ hyggeligt, og selvom jeg var fuldstændigt smadret efter mange timer med høj sol og tunge bogkasser, så fløj dagen forbi, og jeg glæder mig allerede til næste omgang i september, hvor jeg helt sikkert også vil iføre mig min fine røde t-shirt.

Men nu til det allervigtigste: mine nye bogskatte! Jeg fandt ikke en lige så stor stak som de forrige gange, men jeg var nu ganske tilfreds med min fangst, som endte med at måle ca. 20 euro 🙂

Action Aid Books 3

For de ca. 150 kr fik disse 14 vidunderlige fortællinger:

“Regeneration” af Pat Barker – en prisvindende psykologisk krigsfortælling

“Hard-Boiled Wonderland and the End of the World” af Haruki Murakami – en mystisk og Kafkaesque fortælling fra Tokyos underverden

“Cat’s Cradle” af Kurt Vonnegut – om verdens undergang og hvordan vi som mennesker forholder os til dens mulighed

“Brideshead Revisited” af Evelyn Waugh – en bog om de gyldne dage inden 2. verdenskrig, som jeg har villet læse i årevis, og nu endelig ejer i den særeste lille udgave

“The Invisible Library” af Genevieve Cogman – hook linen er “Think Doctor Who with librarian spies”, og så var jeg solgt!

“Ancillary Justice” af Ann Leckie – en ret nyudgivet bog, der som den første bog nogensinde har vundet alle 4 store fantasy/SF priser (Hugo, Nebula, Arthur C. Clarke og Locus)

“A Darker Shade of Magic” af V.E. Schwab – endnu en meget ny bog af forfatteren til “Vicious”, som jeg læste for nyligt og elskede! Hun kan virkelig skrive karakterer, der både er helte og skurke på samme tid midt i fantastiske verdener.

“Wide Sargasso Sea” af Jean Rhys – fortællingen om den stakkels første Fru Rochester inden hun blev sindssyg og endte i tårnværelset på Thornfield Hall.

“A Passage to India” af E.M. Forster – klassikeren om den engelske besættelse af Indien.

“A Day in the Life of a Smiling Woman” af Margaret Drabble – jeg blev fanget af den fine titel, og bagsidebeskrivelsen af denne samling af noveller, der skulle handle om det at være kvinde.

“A Clockwork Orange” af Anthony Burgess – den dystopiske moderne klassiker i mærkeligt slang.

“Persepolis” af Marjane Satrapi – en smuk og prisvindende tegneserie om forfatterens opvækst i det moderne Iran

“Among Others” af Jo Walton – en fin og underfundig fortælling om feer, opvækst og bøger. Jeg læste denne skønne bog på Kindlen sidste år, men holdt så meget af den, at jeg blev nødt til også at have den på hylden 🙂

“The Golem and the Jinni” af Helene Wecker – igen en vidunderlig bog, som jeg læste sidste år på Kindlen, og da den stod der i den fineste udgave måtte den med hjem.

Action Aid Books 2

Hvad med jer? Har I også været heldige at tilføje nogle nye brugte litterære skatte til hylden for nylig?

29. juni 2014
Belgisk bureaukrati

Der er nu ikke noget som 3 kopier af alting kombineret med køer, der bevæger sig i sneglefart og skrankepaver på fremmedsprog, vel?

I løbet af den sidste uge fandt vi endelig tid til at tage på vores lokale kommunekontor, og officielt melde vores ankomst til det belgiske. Det foregår sådan her i Bruxelles, at man skal møde op personligt med 3 kopier af sit pas, sin lejekontrakt, sin arbejdskontrakt og i vores tilfælde en vielsesattest. Så tænker man, det burde jo snildt kunne lade sig gøre, men… Der ville jo ikke være nogen udfordring i det, hvis det bare gik så let.

Så i onsdags drog vi mod Schaerbeeks (vores kommune) meget fine kommunekontor – et kæmpestort slot fyldt med lange gange, guldstatuer og mange, mange ventende mennesker.

Schaerbeek1Hvem siger, at bureaukrati ikke kan være smukt?

Til trods for, at Bruxelles er en utroligt international by med flere ikke-belgiske indbyggere end indfødte belgiere, så skal alle officielle papirer og interaktion med det offentlige foregå på ét af de tre officielle sprog: fransk, flamsk eller tysk. Og det kan godt give lidt frustration, når man kun har en dansk og engelsk udgave af sin vielsesattest.

Heldigvis har jeg en veninde fra studietiden som i dag er certificeret oversætter, som var så sød at hjælpe med at få oversat den pokkers attest og sende den med eksprespost – det virker dog endnu mere fjollet at det skulle være nødvendigt, når det en sådan attest reelt består af, er “sætninger” som “Gommens navn”, “Brudens navn” og “Vielsesdato”, som det mest komplekse. Men oversat blev den, og oversættelsen blev godkendt.

Problemet opstod så da det gik op for vores sagsbehandler, at attesten var udstedt af en dansk kirke – for (så vidt jeg har kunnet finde ud af) intet andet europæisk land har en statsreligion og dermed en kirke, der kan udstede officielle dokumenter. Det krævede en del forklaring (på fransk), før damerne bag disken forstod, at det i Danmark er kirkekontoret, der er ansvarligt for både vielses-, dåbs- og navneattester, og at vores kirkelige bryllup (og dertilhørende attest) derfor var fuldt ud lovligt gyldig.

Schaerbeek2I denne smukke hal ventede vi, og ventede vi og… Ja, gæt selv!

Der er så mange ting – små som store – som man selv er vokset op med, og sandsynligvis aldrig har skænket en tanke, som pludselig kommer til at stå i et helt andet lys, når man ser det udefra. Jeg har personligt ikke nogen stærk holding omkring det, at Danmark ikke har adskillelse af stat og kirke, men det er meget interessant at opleve eksempelvis mine kollegaers reaktion på, at et nordisk land – som normalt forbindes med frit valg og en meget åben kultur – har noget så “gammeldags” som en statsreligion. Og at den danske folkekirke dermed er en offentlig instans hvis dokumenter er lovligt gyldige.

Det næste trin i vores registreringsproces er, at der kommer en politimand hjem til os, som skal dels bekræfte, at vi bor hvor vi siger vi bor, at det kun er os, der bor her, og at vores hjem reelt er egnet til beboelse. Igen virker det utroligt sært, at det virkelig er nødvendigt, at politiet skal checke den slags, men på den anden side kan jeg sagtens se, at det faktisk er en rigtig fin sikkerhedsordning både for kommunen og os.

Men hold op, det er en langsommelig og møjsommelig proces, og der er stadig en del officielle ting, som kræver at man har et belgisk identitetskort (hvilket burde være konklusionen på al hurlumhejet). Men når jeg er allermest frustreret og træt af al bureaukratiet, så minder jeg mig selv om hvor fantastisk det egentlig er, at vi fuldstændig som det passer os har kunnet flytte til et nyt land, få et arbejde, et hjem, og udbytte af samfundets goder, og det eneste der kræves til gengæld er et pas og et par stykker papir. Så længe det er i 3 kopier.

Papirer fra BruxellesResultatet af alle de mange papirer er den fine “Attestation d’Enregistrement”

25. juni 2014
En bogelskers eventyr i Belgien

Jeg har vist efterhånden fået talt en del om bøger i den tid bloggen har eksisteret – jeg elsker bøger, og holder uendeligt meget af at bruge min fritid på at tulre rundt i bogbutikker og opstøve inspiration og nye skatte.

Derfor var noget af det første jeg undersøgte, da vi skulle flytte til Bruxelles, selvfølgelig hvilke muligheder der var for at kigge på bøger – for det handler vitterligt ikke nødvendigvis om at købe bøger. Jeg kan sagtens bruge timer på at tage fra bogbutik til bogbutik og bare blive inspireret og… ja, ae bøgerne lidt 🙂 Skulle der så snige sig en billig bog eller to med hjem… Det skidt kan jo smutte!

Jeg “startede” faktisk min bogsamling dengang jeg boede her som au pair – det var her i byen jeg første gang gav efter for hypen, og besluttede mig for at prøve den dér Harry Potter bog… For derefter at sluge de efterfølgende 3 bøger på en weekend (det var lige da “Goblet of Fire” var udkommet). Jeg fandt min første Terry Pratchett “Discworld” bog på et loppemarked her i byen, og min meget kære (og meget nørdede!) bogliste er grundlagt på mit au pair værelse.

I Barcelona var der reelt kun 1 bogbutik, der havde et ordentlig udvalg til fornuftige priser, så jeg var virkelig spændt på hvordan det ville være her i Bruxelles. Og nu efter knap 1½ måned, så lad mig bare sige: Halleluja!
Jeg har allerede besøgt mere end 6 forskellige fine boghandlere propfyldt med engelske bøger – både secondhand og nye – ja, der findes sågar en Waterstones i byen!

Men selv midt i min enorme begejstring, var sidste weekend alligevel noget helt specielt. Jeg har nemlig flere gange hørt tale om et halvårligt secondhand-velgørenhedsbogmarked, der afholdes udenfor Bruxelles af et engelsk supermarked – jeg havde dog ikke kunnet finde information om hvornår. Så fredag aften sent fandt jeg pludselig butikkens hjemmeside – og opdagede, at markedet var den næste dag!
Lørdagen blev straks inddraget til bogudflugt, og selvom jeg hader at stå tidligt op, så skulle det da lige være bøger, der kunne få mig tidligt ud af fjerene 🙂

Bogmarked1

Markedet blev afholdt udendørs, og dagen var heldigvis fyldt med sol og bogglade mennesker. Forestil jer en hel parkeringsplads proppet med bord efter bord med alt lige fra klassikere til krimier til børnebøger til fantasy til contemporary – alt hvad hjertet kunne begære. Der var bogstavelig talt tusindvis af bøger! Alt sammen afregnet på den mest geniale facon: Man betalte ganske enkelt 80 cents per centimeter bog!

Bogmarked2

Jeg brugte timevis på at se de mange bøger igennem – og måtte holde mig selv i meget stram snor for ikke at fordoble beholdningen herhjemme. Trods mit ekstreme mådehold blev det dog alligevel til en god stak – til en så lille sum penge, at jeg næsten var sikker på, at der ville komme nogen løbende efter mig og kræve, at jeg betalte ordentligt for mine fine nye bøger!

For at gøre en allerede skøn dag helt perfekt, gik det op for mig (lige som jeg havde misset 1-gang-i-timen-landbussen), at det fine engelske supermarked havde den hyggeligste lille klassisk britiske te-salon tilknyttet. Så med mine nye skatte i poser og taske, fordrev jeg ventetiden med friskbrygget te og den lækreste nybagte scone med ægte clotted cream. Lige som det skulle være…

Bogmarked3

Jeg har fået bekræftet, at det næste marked kommer til at foregå i september, og jeg glæder mig allerede nu som et lille barn til juleaften! Og mon ikke jeg i mellemtiden nok også finder tid til at udforske Bruxelles’ bogverden yderligere? 🙂

Camilla
| Skriv kommentar
Kategorier: Tags: , , , ,
11. juni 2014
Jeg kan sove når jeg…

Klokken er snart 22.30, og jeg sidder for første gang inde på vores kontor/gæsteværelse. Foran mig er der en fin udsigt over nabolagets baghuse og de sidste stråler fra den nedgående sol.

De mange lyse timer har været fuldstændig afgørende de sidste par uger. Givet os tid og overskud til at få ordnet alle de ting, der skulle ordnes og stadig have lidt lys at nyde inden man lukker øjnene.
For der er og ikke mindst har været mange, mange ting på listen – den man skal igennem inden man kan se sig omkring og føle, at man nu igen har et hjem, en velfungerende hverdag samt tid og ro til bare at slappe af.

Jeg startede på mit nye job 2 dage efter vi ankom til Bruxelles, og selvom J var helt utrolig til at arrangere og ordne og planlægge, mens jeg fyldte hovedet med ny viden og nye mennesker, så var der altid noget, der lige skulle diskuteres og klares, når jeg endelig var hjemme igen. Og inden man fik set sig om, så var det tid til at sove og starte forfra igen næste dag.
Det alt sammen med en åben kuffert og intet sted at kalde “hjemme”. Det er overraskende hårdt ikke at have et hjem – et sted hvor man er omgivet af sine ting, kan gøre som man vil og ikke mindst føle sig tryg. Netop det man har allermest brug for, når man kæmper for at komme på benene.

Man fanger ofte sig selv i at tænke, om det virkelig var lige så hårdt sidste gang? Hvorfor man har sådan en besværlig udlængsel, der gør, at man helt frivilligt har valgt situationen – og hvordan i alverden man havde fået bildt sig selv ind, at man lige gjorde sådan, sådan og sådan, og så var det hele i orden…

 

Vi er forhåbentlig over det hårdeste på nuværende tidspunkt, men i min krop sidder dog stadig en dyb træthed, og i min hjerne slås nye arbejdsrelaterede input om pladsen med tanker om masser af praktiske gøremål, drømme om nye oplevelser i vores nye land, og ønsker om bare at lave ingenting overhovedet.

Det er utroligt udfordrende og hårdt at rykke hele sit liv op med rode og flytte til et andet land. Hvis man samtidig er så fjollet at starte på et nyt arbejde 2 dage efter ankomsten, så har man nærmest stillet en umulig opgave for sig selv – og det koster på overskudskontoen, familie/venner-pleje-kontoen, tanker-om-andet-end-flytning-kontoen, og ikke mindst pengekontoen.

Men når alt det så er sagt, og jeg sidder her i mit nye hjem i besiddelse af et utroligt spændende nyt job, en fantastisk ægtemand (ham havde jeg dog i forvejen 🙂 ), og en ret stor stolthed over indtil videre at have klaret selv de hårdeste dage, så tænker jeg, at det nok alligevel er kampen værd…

Nøgler

3. juni 2014
Jeg er her stadig…

…altså i Bruxelles 🙂

Jeg havde en drøm om, at jeg skulle dele alle de små og store trin i vores første par uger her i Belgien, men både internetguderne og mit nye arbejde var ret uenige med mig i, at jeg skulle have både regelmæssig netadgang og mentalt overskud til at skrive indlæg. Så altså.

Lige nu sidder jeg i mit nye bibliotek/spisestue, og ser ud på den fineste plads omkranset af gamle “maison de maitre” huse med grønne træer og sporvogne, der standser nedenfor mit vindue.
Vi er slet ikke helt på plads, men langsomt kommer der mere og mere orden på tingene som kasserne bliver tomme, og hylderne fyldte med bøger, tøj og alt for mange ting jeg egentlig lidt havde glemt jeg har.

Vi har fundet en fin gammel, men istandsat herskabslejlighed i en bygning fra 1912, som med sin gule farve dominerer vores nye hjem på Place des Bienfaiteurs/Weldoenersplein – Velgørernes Plads.

Bienfaiteurs“Vores” fine nye hjem – et klassisk såkaldt “maison de maitre”

Mit nye arbejde er alt hvad jeg havde håbet på – spændende, krævende, masser af ansvar og muligheder, og nye udfordringer hver dag! Men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke er utroligt hårdt på samme tid. Hver aften er jeg nærmest klar til at gå direkte på hovedet i seng, så snart jeg træder ind af døren, og kæmper for at finde energi til bare at se lidt fjernsyn eller måske endda pakke en enkelt kasse ud.
Men det er mest af alt virkelig fedt at føle, at vi traf den rigtige beslutning, da vi valgte at tage springet og flytte til Bruxelles.

Fejrer med en ølVi fejrer, at vi endelig har fundet vores nye hjem med en dejlig belgisk øl!

Det er sket en masse ting, og selvom det reelt ikke er mere end knap 4 uger siden vi sagde “på gensyn” til Barcelona, så føles det som om vi har gennemlevet flere måneders oplevelser på den tid! Når jeg nu ikke formåede at “rapportere live”, så må I nøjes med en række beretninger over det næste stykke tid 🙂

Jeg glæder mig meget til at dele mit nye liv her i Bruxelles med jer!

Camilla
| Skriv kommentar
Kategorier: Tags: ,
25. april 2014
På nye eventyr…

Efter at have været ret fraværende det sidste stykke tid og teaset forleden om, at der foregår en masse spændende ting i Camilla-land, så er det vist på tide at løfte sløret for hvad jeg egentlig taler om.

For alle, der læser med herinde kan det næppe komme som en overraskelse, at jeg jo lider af en uhelbredelig udlængsel, og for evigt drømmer om at bo i alle verdens lande og opleve nye kulturer og sprog og… Og at selv den skønneste by ikke er nok til at få mig til at miste den eventyrlyst.

Så kort fortalt er det nu efter 5 fantastiske, spændende, utrolige og vidunderlige år tid til, at J og jeg pakker vores tasker (og lejlighed!) sammen, og tager videre på nye eventyr!

Den første gang jeg gav efter for udlængslen og rejste ud i den store verden på egen hånd var jo lige efter gynmasiet, hvor jeg var så heldig at ende hos en skøn familie i Bruxelles.

Og nu – knap 14 år senere – har livet valgt, at min rejse videre skal føre tilbage til netop den samme by, som jeg startede i!
Jeg har nemlig i forrige uge skrevet kontrakt på et nyt spændende job, som jeg glæder mig rigtig meget til, og skal begynde på allerede nu her i starten af maj i…. You guessed it:

BRUXELLES!

Brux3Et lille kig til Bruxelles’ hjerte – Grand Place

Det er unægteligt noget helt andet end Barcelona – som J for nylig beskrev det: Dårligere vejr og fodbold, og det er ikke Barcelona, men på plus-siden er der fantastisk øl, chokolade og ost! 🙂
Det bliver uden tvivl en omvæltning, og da jeg for et par uger siden fløj til Bruxelles til den endelige jobsamtale var det tydeligt, at byen er en anden, end den jeg kendte for 12-14 år siden. Men for mig gør det kun, at eventyret oprigtigt er nyt og spændende!

Brux2Bruxelles er fyldt med disse fine overdækkede arkader

Jeg glæder mig som et lille barn til at skulle finde et nyt hjem, finde steder der nu skal være “vores” steder, nye karriereudfordringer og kollegaer, have besøg af venner og familie og vise dem vores Bruxelles, og finde nye venner, og kæmpe nye kampe, som ofte kan ende i frustrerede tårer, men bagefter giver sejre for livet…

Brux4En meget træt, men glad, Camilla, der lige har fået nyt job, og hviler på Grand Place

Det bliver hårdt at sige farvel til Barcelona – vores lejlighed og hjem, som vi har boet i alle 5 år, vores venner, det skønne vejr, den afslappede kultur, og mest af alt byen selv. Barcelona er noget helt for sig, og den vil for evigt have en meget speciel plads i vores hjerter.
Så jeg vælger at se det mere som “på gensyn” end farvel… og der findes jo heldigvis masser af billige flybilletter 😉

Jeg håber på at kunne tage jer med på hele eventyret omkring flytning og farvel og nyt liv, og hvis internet-guderne er med mig, så kommer der den næste måneds tid garanteret masser af glade, frusterede, praktiske og lykkelige indlæg om vores nye eventyr!
Og så håber jeg selvfølgelig, at I har lyst til at blive ved med at følge med fremover på Twenty Years From Now – nu i Bruxelles!

Brux1Den smukke St. Michael og St. Gudula katedral i skumringen

4. november 2013
Bruxelles

This train

“This train has previously stopped in…” er indlæg, der fokuserer på de fantastiske oplevelser jeg har haft tidligere – i de lande jeg har boet i, besøgt og elsket. Indlæggene kan handle generelt om et sted jeg har boet, en rejse, en specifik oplevelse eller en sjov ting i et land, jeg har besøgt.

——————————

Jeg blev IB student i juni 2000. Efter 3 år omgivet af folk fra hele verden havde min medfødte udlængsel kun vokset sig endnu større, og jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg ville tage et sabbatår i udlandet.

Jeg havde et par krav: jeg var ikke villig til at skulle knokle på et eller andet job i et halvt år inden jeg kunne komme afsted, jeg ville gerne rigtigt bo i et land og ikke bare på 3 måneders sprogskole eller lignende, og jeg ville gerne et sted hen, hvor jeg kunne forbedre mit franske. Når man samtidig ikke har specielt mange penge at gøre godt med, så  blev det hurtigt klart, at et år som au pair oplagt for mig.

Jeg kom i kontakt med en fransk/dansk familie over nettet, og endte faktisk med at bo i et sommerhus i Nordsjælland sammen med dem i en uge, men kemien var ikke 100 %, og der var problemer med hvor jeg skulle bo hos dem i Paris, så det endte med at falde igennem. Så der stod jeg i midten af august, og havde ingen familie.

Så ringede telefonen, og det var Jill. En amerikansk kvinde gift med hollandske Jan, som boede i Bruxelles med deres 2 børn. De kunne ikke tilbyde at jeg skulle tale fransk i huset, men da vi allerede ved første samtale talte sammen i over to timer om alt mellem himmel og jord, vidste jeg, at det skulle være dem. De var selv blevet brændt af af en pige, så det var ren held i uheld, at vi begge var “frie” så sent på sommeren.

2 uger senere landede jeg i Zaventeem lufthavn udenfor Bruxelles med et billede af familien i hånden, så jeg kunne finde dem – Jan og Saskia på 4 fandt mig i mylderet, og kort efter mødte jeg både Jill og familiens yngste Sibrand på 1½. De boede i et dejligt hus i udkanten af Bruxelles, og jeg fik husets bedste værelse med balkon.

HusetDer var rigtig mange trapper i det hus! 
Udsigt
Udsigten fra mit værelse

Der gik heldigvis ikke lang tid før vi alle var enige om, at vi passede perfekt sammen – ingen af os var interesserede i, at jeg skulle være “ansat”, men i stedet en del af familien, som indgik i hverdagen på lige fod med Jill og Jan. Selvom jeg næsten altid havde fri i weekenden, så brugte jeg de fleste søndage sammen med ungerne – ofte med tømmermænd, for der var også fuld forståelse for, at jeg tog ud med vennerne, og kom hjem når jeg ville.

MitværelseMit værelse var indrettet med alt hvad man kunne have brug for – og ude i gangen lå familiens bibliotek!

Da jeg kom ind på universitetet i Skotland mens jeg var i Bruxelles, satte Jan mig ned og sagde: “Nu skal du være universitetsstuderende i Skotland, og så skal du lære 2 ting: at drikke kaffe og drikke whisky!” Så det brugte vi de næste par måneder på – hver morgen fik jeg en større og større kop kaffe, og hver weekend prøvede vi nye single malt whiskyer sammen.
Da jeg var tvivl om hvad jeg skulle kalde Jans meget distingverede mor (for det virkede lidt for meget at kalde hende “Fru”, og man kaldte hende helt sikkert ikke ved hendes fornavn – selv Jan tiltalte hende med “De”), så sagde hun, som var det det mest åbenlyse i verden, “Jamen, du skal da bare kalde mig “Oma” (Bedstemor).

MimosasVi boede på Rue de Mimosas, og når træerne sprang ud, var det utroligt smukt! Stakkels Sibrand er ikke glad for at skulle være model 😉

Jeg har så mange minder derfra, at det føles som om jeg må have været der i årevis – og jeg lærte så meget om mig selv, og ikke mindst det at leve i et andet land. Bruxelles er ikke nogen fantastisk by at besøge som turist, men den er rigtig fin og hyggelig at bo i.
Mest af alt gav det år mig en ekstra familie – og jeg var lykkelig for at komme tilbage 2 år senere i 3 måneder henover sommeren, da vi bød et nyt medlem velkommen. Det var mig, der fik lov at fortælle “mine” to unger, at de var blevet storebror og storesøster til lille Fiona, da de vågnede om morgenen efter Jill havde født.

SofamFiona
Da jeg skulle hjem efter det første år fik jeg en lille bitte gave indeholdende min egen nøgle til huset.

Jeg har lige set Jill, da vi var i London, og jeg regner stærkt med at skulle besøge dem i starten af næste år. Uanset hvor længe der går mellem vi ses, så er jeg så heldig at have en ekstra amerikansk/hollandsk familie 🙂

(Billedkvaliteten er ikke den bedste, da alle billederne oprindeligt blev taget med verdens dårligste analoge kamera!)