3. juni 2014
Jeg er her stadig…

…altså i Bruxelles 🙂

Jeg havde en drøm om, at jeg skulle dele alle de små og store trin i vores første par uger her i Belgien, men både internetguderne og mit nye arbejde var ret uenige med mig i, at jeg skulle have både regelmæssig netadgang og mentalt overskud til at skrive indlæg. Så altså.

Lige nu sidder jeg i mit nye bibliotek/spisestue, og ser ud på den fineste plads omkranset af gamle “maison de maitre” huse med grønne træer og sporvogne, der standser nedenfor mit vindue.
Vi er slet ikke helt på plads, men langsomt kommer der mere og mere orden på tingene som kasserne bliver tomme, og hylderne fyldte med bøger, tøj og alt for mange ting jeg egentlig lidt havde glemt jeg har.

Vi har fundet en fin gammel, men istandsat herskabslejlighed i en bygning fra 1912, som med sin gule farve dominerer vores nye hjem på Place des Bienfaiteurs/Weldoenersplein – Velgørernes Plads.

Bienfaiteurs“Vores” fine nye hjem – et klassisk såkaldt “maison de maitre”

Mit nye arbejde er alt hvad jeg havde håbet på – spændende, krævende, masser af ansvar og muligheder, og nye udfordringer hver dag! Men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke er utroligt hårdt på samme tid. Hver aften er jeg nærmest klar til at gå direkte på hovedet i seng, så snart jeg træder ind af døren, og kæmper for at finde energi til bare at se lidt fjernsyn eller måske endda pakke en enkelt kasse ud.
Men det er mest af alt virkelig fedt at føle, at vi traf den rigtige beslutning, da vi valgte at tage springet og flytte til Bruxelles.

Fejrer med en ølVi fejrer, at vi endelig har fundet vores nye hjem med en dejlig belgisk øl!

Det er sket en masse ting, og selvom det reelt ikke er mere end knap 4 uger siden vi sagde “på gensyn” til Barcelona, så føles det som om vi har gennemlevet flere måneders oplevelser på den tid! Når jeg nu ikke formåede at “rapportere live”, så må I nøjes med en række beretninger over det næste stykke tid 🙂

Jeg glæder mig meget til at dele mit nye liv her i Bruxelles med jer!

Camilla
Kategorier: Tags: ,

10 kommentarer til “Jeg er her stadig…”

  1. Mette siger:

    Sikke et vidunderligt smukt hus! Hvor lyder det spændende det hele, glæder mig til at læse mere om jeres nye liv i Bruxelles! 🙂

    • Camilla siger:

      Det er det helt sikkert også, selvom det også er hårdt 🙂 Jeg glæder mig meget til at have lidt mere tid og overskud til at kunne dele meget mere med jer!

  2. Dejligt at det føles “rigtigt”! Glæder mig til at høre om jeres nye liv 🙂

  3. Laura siger:

    Det lyder så skønt! og fedt at høre at det føles helt rigtigt. Hvad arbejder din kæreste egentlig med? Kan han også flytte sit med til Beligen? Jeres nye hjem ser i øvrigt vildt lækkert ud ude fra 😀

    • Camilla siger:

      Tak, det er ret skønt at endelig igen få et sted at føle sig hjemme! Og det er bare sådan en fin, gammel bygning

      Min mand skriver bøger, så vi er så heldige, at han kan arbejde hvor som helst så længe han har en computer 🙂

  4. Rikke siger:

    Åh et smukt hus! Det ligner jo et sandt Bruxelles-eventyr. Jeg er glad for at høre, at du har det godt, og jeg glæder mig til dine næste Bruxelles-opdateringer 🙂

    • Camilla siger:

      Tak – det er dejligt endeligt at have lidt tid og overskud til at kunne skrive lidt herinde igen, selvom jeg desværre forudser, at det kommer til at vare lidt inden jeg igen kan skrive “regelmæssigt” 🙂

      Og ja, jeg håber på, at vi kan få et rigtigt fint eventyr i det her hjem 😉

  5. Jeg glæder mig meget til at høre mere om dit liv i Belgien. Jeg har fået en god belgisk ven i løbet af de sidste par år, da en af mine venner netop har giftet sig med en belgisk pige – en rigtig livsnyder, der elsker øl, vin og god mad, så vi har altid en anledning til at mødes 😉

    • Camilla siger:

      Hvor lyder det hyggeligt med sådan en ven! Mit indtryk indtil videre er klart også, at belgierne er nordeuropæernes “sydlændinge” – forstået på den måde, at de virkelige er generelt smilende, imødekommende selv overfor fremmede, og tager tingene ret stille og roligt 🙂

Skriv en kommentar