Som jeg kort har nævnt tidligere, så har jeg for nylig endelig kastet mig ud i det såkaldte intercambio. Det går ganske enkelt ud på, at man finder sig en “makker”, som taler et sprog man gerne vil lære og gerne vil lære et sprog man selv taler – og så mødes man ellers ganske uformelt og snakker… og snakker 🙂
Der findes en del sites på nettet, hvor man kan finde intercambio-makkere her i Barcelona, men jeg har aldrig rigtigt fået taget mig sammen til det – selvom det jo er uformelt, så kræver det alligevel en ret stor investering, og jeg ved fra flere bekendte, at man kan møde mange intercambio-frøer før man finder den rigtige prins/prinsesse.
Min veninde Annette fortalte eksempelvis om den flinke spanske mand, som var meget interesseret i at lære engelsk, og at det skulle være seriøst – så skulle de ikke mødes på et diskotek kl. 01 om natten? 🙂
Faktisk taler jeg mest spansk med de søde ansatte i vores lokale supermarked – det er et lille sted, og de er meget søde til at lige få en lille sludder, når der nu alligevel ikke er så meget at lave. Så en dag tog jeg mig sammen, og spurgte den søde Anna, som arbejder i “delikatessen”, og som jeg har talt rigtigt meget med om ret personlige ting allerede, om ikke hun havde lyst til at mødes til en kop kaffe.
Jeg synes selv, at jeg var meget modig, og heldigvis sagde hun ja – hun har fri 3 timer hver eftermiddag, mens butikken holder siestalukket, og bor langt væk, så hun var helt klar på at bruge et par timer hver tirsdag på at tale henholdvis spansk og engelsk på en af de lokale caféer med mig!
I tirsdags mødtes vi for fjerde gang, og det er simpelthen så hyggeligt! Vi kæmper os igennem de mange spørgsmål og svar på de forskellige sprog, og det er ikke altid vi er lige gode til at rette hinanden (hvilket jo er meningen), men jeg synes indtil videre, at jeg får rigtig meget ud af det alligevel. Og så er det jo bare en kæmpe bonus, at jeg har fået en ny ven med i købet 🙂
