Dream
Explore
Discover

You will be more disappointed by the things you didn’t do than by the ones you did. So throw off the bowlines. Sail away from the safe harbor. Catch the trade winds in your sails.

Arkiv for august, 2013

31. august 2013
Lørdagsvandring

Jeg arbejder hjemmefra, så langt de fleste hverdage går med at arbejde, handle ind, lave mad, og så slappe af resten af aftenen. Så når det bliver weekend har jeg tit brug for at komme lidt ud og se noget andet end hjemmets fire vægge – og ofte er min absolutte yndlingsting i weekenden bare at vandre lidt rundt for mig selv i denne smukke by.
Finbygning1Rambla de Catalunya

Jeg har en håndfuld steder, som jeg ofte ender med at komme forbi på min lørdagsvandren – de par boghandlere, der sælger engelske bøger får som regel altid et besøg af en mystisk dame, som mest går og stryger bøgerne kærligt, og ikke så tit køber specielt meget.

Nogle gange om lørdagen kommer der på Starbucks også en dame, der altid skal have en Frappuccino, og så sætter sig i de bløde stole og stikker næsen i sin Kindle i mindst en time. Heldigvis siger de ikke noget til hende – hun lader til at være så opslugt…
Andre gange dukker damen op på en café et sted i byen, bestiller altid en “café con leche descafinado”, og laver samme trick…
CafeconlecheSenere kan man spotte damen med opsat hår (det er jo pokkers varmt i den her by), og måske en pose eller to under armen – så vandrer hun rundt og ser på alle de andre mennesker. Finder sig nok en fortovscafé, får lidt mad, og finder den der Kindle/bog frem igen. Men kigger også lidt på alle de sjove og interessante ting, der helt af sig selv sker omkring hende…
MadlørdagTilsidst vandrer damen videre indtil hun har så trætte fødder, at det er på tide at finde en bus, hvor hun kan hvile dem lidt indtil hun runder lørdagens vandren af med at handle ind til resten af weekendens afslapning og gode mad.
Så smiler de søde ekspeditricer i det lokale supermarked over damens forsøg på at stoppe både kikærter, en hel kylling og en kvart vandmelon ned i sin taske – så der ikke skal slæbes for meget i plastikposer, når den sidste stejle bakke skal bestiges, og damen endelig kan ringe på dørklokken (for nøglen ligger jo i bunden af tasken under vandmelon, bøger og andre gode sager), og kalde “heeelp” op af trappen, så hendes søde mand kommer og bærer alle de tunge poser helt op på første sal.
Passatge espiriaSikke en dejlig dag!

Hvad har I brugt jeres lørdag på?

Camilla
| Skriv kommentar
Kategorier: Tags: , , ,
29. august 2013
FC Barcelona – en religion

Camp Nou med tørklædeBlaugrana al vent
un crit valent
tenim un nom el sap tothom:
Barça, Barça, Baaarça!

Selvom man overhovedet ikke interesserer sig for eller ved særligt meget om fodbold, så er det nok de færreste, der ikke kender til FC Barcelona – et af de mest kendte fodboldhold, der har fans rundt omkring i hele verden.

Her i Barcelona er FCB dog meget mere end bare et sporthold – det er en religion! Noget catalanerne samles om, kan være stolte af og som binder dem sammen som et folk. Et folk, der kæmper mod ærkerivalerne fra Madrid, der symboliserer det imperialistiske og undertrykkende Castille (Spanien)!

Man kan mene hvad man vil om fodboldfans’ enthusiasme, og at der lægges for meget symbolik i hvad der helt basalt er nogle meget velbetalte mænd, som løber rundt og sparker til en bold…

Men jeg vil vove at påstå, at ingen kan træde ind på Camp Nou, FC Barcelonas hjem, når det er fyldt til randen med syngende, råbende og ivrige mennesker, og ikke blive påvirket! Bare størrelsen og at stå som et lille my – det føles for mig næsten som at træde ind i en kirke – omend med en noget støjende meninghed 🙂
CampNou2I går aftes var vi altså i “kirke” – på Camp Nou for at være vidne til om det kære hjemmehold kunne vinde den spanske pokalfinale over modstanderne fra Atletico Madrid. Og selvom kampen endte 0-0, så vandt vi alligevel (da vi havde vundet i Madrid) – og ja, det er “vi”. 🙂 Når man står sammen med knap 60.000 andre og synger på livet løs (på catalansk!), fordi man ønsker at holdet skal gøre det godt, så bliver det “vi”… 🙂
CampNou3Jeg er nok en større fodboldfan end de fleste piger, og jeg holder helt oprigtigt af FC Barcelona – det er svært at forklare, men jeg kan kun sidestille det med at være vild med en god bog eller film eller tv-serie. Jeg går op i hvordan det går med holdet, og kender spillerne, og synes det er en super oplevelse at få lov at se dem live!
Det mest interessante for mig i den sammenhæng ved at bo i Barcelona, er at opleve hvordan det ikke er noget usædvanligt – alle går op i hvordan det går med byens hold, og stadion er fyldt med familier og veninder. Hernede svarer det til at være fan af landsholdet – så meget betyder det…
Campeones 11Da FC Barcelona i 2011 vandt både Champions League og den spanske Liga, så Ramblaen sådan her ud i en kilometers omkreds!

Så hvis man kommer forbi disse breddegrader, så vil jeg klart anbefale et besøg på Camp Nou – også selvom du måske ikke synes de dér 22 mænd er specielt interessante 🙂

Camilla
| Skriv kommentar
Kategorier: Tags: ,
27. august 2013
Barcelona Bucket List

Jeg har jo lige fejret 4-års dag med Barcelona, og jeg holder uendeligt meget af byen. Fyldt med varme, skønhed og spændende oplevelser.
Passeig del Born Alligevel ved jeg, at jeg ikke kommer til at bo her altid – det har jeg faktisk vidst i længere tid. Selvom Barcelona er et skønt sted, og jeg er/har været meget glad for at bo her, så er der rent karriere og livsmæssigt nogle flere ting, som jeg drømmer om og aspirerer efter, og det kan desværre ikke blive her… Og det er helt ok!

Det er ikke til at sige hvor længe vi bliver i Barcelona endnu, men jeg ved, at jeg før er blevet “fanget” i at tro, at jeg har masser af tid til at nå alt det jeg gerne vil opleve et sted. Derfor har jeg besluttet mig for at lave en “Barcelona Bucket List”, som indeholder de ting jeg endnu ikke har oplevet i Barcelona og omegn, men som jeg hermed lover mig selv at opleve inden jeg tager videre…
(Hvis I ikke kender udtrykket, så er en “bucket list” normalt en liste man laver over de ting man vil nå at opleve i sit liv inden man dør.)

Vi har i årenes løb haft rigtig mange gæster, og jeg elsker at flakke rundt på må og få i weekenden, så jeg har efterhånden oplevet rigtig mange af de ting man “skal” se i Barcelona – så min Bucket List har fokus på både seværdigheder, men også mindre ting, jeg har tænkt på.

Camillas Barcelona Bucket List:

Besøge Montserrat
Montserrat er egentlig en bjergkæde, der ligger en times tid udenfor Barcelona, men stedet er mest kendt for et benediktinerkloster, Santa Maria de Montserrat, som huser den “Sorte Madonna”, og som i følge nogle sagn gemmer på den hellige gral! Mest af alt skulle det være en helt fantastisk naturoplevelse at vandre op til klosteret og rundt i området.
Montserrat

Tage en tur i svævebanen
Over Barcelonas havn mellem Barceloneta og Montjuïc hænger en gammel svævebane, som blev bygget i forbindelse med Verdensudstillingen i 1929. Den kan ses fra det meste af byen, og skulle give en helt unik udsigt over byen ude fra vandet. Og så spiller den en stor rolle i en bog af en af mine yndlingsforfattere (The Angel’s Game af Carlos Ruiz Zafón)
Teleferico

Spise patatas bravas på Bar Thomas
Patatas bravas (modige kartofler) er en af de mest typiske tapas, og fås i uendelige mængder og variationer i hele Spanien. Og der er ENORMT forskel på en portion gode bravas, og dem man eksempelvis får på Ramblaen, der egentlig bare er skæve pomfritter med mayonnaise. Jeg mener jo, at byens bedste bravas fås på Plaza del Sol, men efter sigende serverer Bar Thomas i Sarria-området de allerbedste. Dét må jeg helt sikkert ned og prøve!
Bravas
Disse patatas bravas er fra Café Bubo, der ligger i skyggen af Santa Maria del Mar

Besøge Museo Nacional d’Art de Catalunya (MNAC)
Cataloniens nationalmuseum – det siger vel sig selv. Jeg holder meget af at gå på museum, men har endnu ikke formået at komme herind – og det ligger ovenikøbet i et slot! Så der er jo ingen undskyldninger…
MNAC

Spise på Espai Sucre
En restaurant, der kun serverer desserter! Need I say more?!
Det er dog ikke helt billigt, og jeg er så uheldig, at jeg helst ikke må spise chokolade (ja, jeg ved godt det er vildt synd for mig!), så det er noget jeg lige skal have undersøgt om egentlig kan lade sig gøre og blive en så fed oplevelse, som jeg tror det er.
espaisucre_cursos_matricula

Svømme i den olympiske pool
På siden af Montjuïc (som er det bjerg, der afgrænser Barcelona midtby mod syd) ligger 2 kæmpe badebassiner som en del af den olympiske by. Fordi de ligger på siden af bjerget har de en helt fantastisk udsigt over hele byen. Jeg har været forbi flere gange, men aldrig inde og svømme – og jeg er jo verdens største vandhund, så det er helt tosset!
Piscina Montjuic

Sådan en bucket list er jo heldigvis aldrig færdigskrevet, men ovenstående er oplevelser, som jeg ville være ked af at være flyttet fra Barcelona uden at have prøvet.

Har I noget i jeres egen by, som I tit har tænkt på at opleve, men ikke rigtigt har fået gjort endnu?

26. august 2013
Knald (på) køkkenet

Jeg er jo ret ny i blogverdenen, også som læser, så jeg har brugt en del tid på at sidde og finde interessante og finurlige blogs, som jeg har lyst til at følge med i, og jeg har konstateret, at der er virkelig mange mode/indretningsblogs i Danmark!

De indretningsblogs jeg faldt over, talte næsten allesammen om, at det vigtigste ved et lækkert/smart hjem ikke var hvor mange penge man brugte, men i stedet, at det var noget specielt, og jeg synes også, det lå lidt i formen, at det allerbedste er at have noget, som kun du har. Det kan jeg helt sikkert godt følge – jeg elsker at kende den dér lille butik, du ved, lige nede om hjørnet, som der ikke er så mange andre, der kender…

Lige på boligfronten er jeg dog nok desværre ikke rigtigt sådan en frontløber, der finder lækre marskandiserting, som jeg lige sætter i stand… Jeg er faktisk ikke særlig fiks til sådan noget.
Men! Så gik det heldigvis op for mig, at hvis det først og fremmest skal være specielt, og noget som ingen andre har, så har jeg faktisk det nogenlunde mest hippe køkken nogensinde!

Vi bor i en ældre spansk ejendom fra slut-tresserne, og jeg tror vores lejlighed er den sidste tilbage i opgangen, som ikke endnu har fået nyt køkken og badeværelse, men det er jeg faktisk ret glad for… For vores køkken er nu virkelig “one-of-a-kind”!
Jeg spekulerer tit over hvad der var for en spansk “indretnings”-person, der kiggede på planerne for denne bygning, og så sagde: “Orange og mørkeblåt er så toplækkert sammen! Dét skal vi ha’!”
Som sagt, så gjort:

Vægmedskabe Flot, ikke?
Den der skrå “låge” er faktisk emhætten, der larmer som en helikopter, og overhovedet ikke suger noget som helst…

Meget kan man sige om selve farvevalget, men det er gennemført: hele køkkenet er dækket fra gulv til loft med fliser, og alle skabe er ligeledes i orange/mørkeblå-combi’en!
Saltpepper
Derfor har jeg (selvfølgelig, hip som jeg jo er) følt mig nødsaget til at næsten kun købe tilbehør til køkkenet, som var farvekoordineret… Ærligt mest, fordi jeg synes vores stakkels køkken er blevet udsat for nok, sådan rent farvemæssigt….

toasterJeg vil dog ikke opgive min fine retro-toastmaskine, så vi har bare aftalt (altså toaster’en og jeg), at vi leger den er orange, når der er gæster

At jeg så personligt virkelig synes orange er en farve, som reelt kun gør sig godt på en appelsin (kan I huske ponchoen?!), betyder jo intet, når man kan have et sådant smart og virkelig spansk køkken!
Vægmønster

24. august 2013
Mit Barcelona – Santa Maria del Mar

Den 23. august 2009 landede jeg i Barcelona uden en returbillet – jeg havde intet job, tre måneders dagpenge at løbe på, og en lap papir med en adresse på en sød dansk dame, der havde sagt ja til, at jeg måtte bo hos hende i hvert fald den første uges tid.

Tilbage i Århus havde jeg efterladt J, som gik og pakkede den opsagte lejlighed færdig – jeg var udsendt på “spejder-mission”, som han sagde. Ude for at sondere terrænet… og forhåbentlig finde et job, så vi kunne blive i byen når dagpengene løb tør.

Jeg havde (meget rammende i dag) fundet min (senere) veninde Annette gennem hendes blog om at bo i Barcelona, og hun havde skrevet, at hun havde et ekstra værelse, som jeg gerne måtte leje på dagsbasis indtil jeg fandt et job og noget mere permanent at bo i. Jeg havde desuden en kontakt til en dansk veninde til en veninde, som havde sagt i telefonen en måneds tid tidligere, at hvis jeg kom til Barcelona, så kunne hun nok godt finde mig et job indenfor et par måneder – sikkert ikke drømmejobbet, men nok til at kunne starte et liv hernede.

Så dér stod jeg – og havde et par timer inden jeg kunne tage hjem til Annette, som var på arbejde. Og det første sted jeg tænkte på at tage hen var det allerførste sted jeg elskede i Barcelona.
Jeg havde nemlig været i byen 4 år tidligere med min mor, og boet lige ved siden af den mest fantastiske kirke – et sted, som jeg forelskede mig i, og følte et helt specielt tilhørsforhold til allerede første gang jeg satte mine fødder derinde.

Santa Maria del Mar

Indgang2

Jeg elsker kirker – det er mig sådan set ret ligegyldigt hvilken religion den tilhører. Jeg holder af stilheden, muligheden for at lukke hele verden ude, og bare sidde for sig selv med ro i hovedet. Der foregår som regel ret mange mere og mindre mærkelige ting inde i mit hoved på næsten alle tidspunkter, men så snart jeg træder ind i en kirke, så bliver der roligt… Stille og fredeligt.

Og af alle de smukke og utrolige og mægtige og hyggelige kirker jeg har været i rundt omkring i verden, så er Santa Maria del Mar mit bedste sted til stilhed.
Til at tænke over noget
Eller bare tænke på ingenting
Til at mindes og tale med de mennesker, som ikke længere er i mit liv, men nu er stjerner på himlen
Til bare at være Camilla…

Fra afstandIndgang3
Fra siden
Bagindgang
Fra afstand

(Jeg har med vilje ikke taget nogle billeder inde i kirken – dels fordi jeg ikke bryder mig om at tage billeder i kirker, men mest fordi ingen billeder nogensinde vil kunne gøre Santa Maria del Mar retfærdighed – og aldrig kunne vise jer hvorfor jeg elsker den så meget… Det kan mine ord knapt nok.)

22. august 2013
Se en Tiger!

For lidt tid siden drejede jeg om hjørnet på vej ned til min lørdagskaffe, og blev pludselig i tvivl om jeg på mystisk vis var endt tilbage i Danmark. For se lige hvad der nu ligger lige midt i Barcelona:

TigerfrontOg det er den helt “rigtige”: fyldt med mere eller mindre formålsløse dimser, og alt det du aldrig vidste du manglede. Men det koster desværre ikke en ti’er…

Nu har jeg været derinde et par gange, og hver gang går jeg og gnægger lidt for mig selv over hvor absurd nogle af tingene er – specielt, fordi alting er de oprindelige varer med dansk skrift. Og selvom der sikkert er sorteret i udvalget i forhold til de danske butikker, så har der alligevel sneget sig nogle meget interessante varer med til de stakkels spaniere…

AltmuligkludeSom de her altmuligklude, som meget pænt er blevet oversat til “køkken klude” – hvorfor dog det? Altmulig er da sådan et internationalt ord!

RugbrødspuslespilAlle spaniere ved hvor lækkert det er med et par rubbermadder med mystisk gul masse og tre-stjernet Salami!

Kagedåse
Hvis vi ikke allerede som nation havde forvirret de stakkels spaniere, så kommer her lige lidt danske kvali-varer sponsoreret af… Altså, det kan godt være den kære Margrethe ikke er verdens smukkeste kvinde, men det dér synes jeg alligvel er lidt tarveligt, hva? Men hun er tydeligvis helt tosset med vaniljekringler!

KongenafDanmark
Som slikhungrende dansker kan man heldigvis også finde lidt, der rigtigt er hjemmefra – Og selvom alle spanierne naturligvis er helt med på “Kongen af Danmark”-bolsjer, så er det godt, det er oversat til engelsk… Som de så heller ikke kan… Altså så… Bare prøv det – det smager dejligt!

Poncho

Lad os lige få noget på det rene: “Det er for vildt” er et utroligt nederen udtryk uanset hvor i verden man kommer fra, så hvorfor i alverden Tiger A/S nogensinde har valgt at sætte det i font size 2000 på ryggen af en ORANGE(!) poncho er ud over min forståelsesramme, men…. At man derudover også tænker “det er da oplagt at sælge i Barcelona – de er VILDE med den slags!” Really? Really?!
(“Nederen” er desuden – om muligt – et endnu mere tarveligt udtryk end “Det er for vildt”, men ham J fra Jydeland siger, at jeg som indfødt Kjøwenhavner skal bruge en vis kvote per år, så dermed: Min gave til jer! Det var så lidt!)

KærlighedspapirMen heldigvis (muligvis som kompensation for den orange poncho) får kunderne lidt kærlighed at pakke deres varer ind i…

21. august 2013
Festa de Major – the sequel!

Endnu en gang har jeg vandret i mine ellers kendte gader, og er pludselig stødt på svævende paraplyer, nuttede fluer, kæmpe dinosaurer og en verden af rejseeventyr lige efter mit hjerte.

ParaplyerFluerFlagermus
Fine flokke af flaske-flagermus

Bilpåvæg
Og en bil, der vist er kommet lidt på afveje!

T-Rex
Denne frygtindgydende herre dukkede pludselig op, da jeg drejede om hjørnet!
Jurassic1
Og ledte vejen ind i en grøn verden af dinosaurer, og et loft af grønne skraldepose-lianer

luftballon3
Den mest fantastiske gade var fyldt med luftballoner i alle former og farver – og ramte plet i mit lille rejsehjerte!
Luftballondame
Luftballon1
Tænk at flyve væk på cykelhjul…
Timeglasluftballon
Tiden flyver…
Luftballon2

Camilla
| Skriv kommentar
Kategorier: Tags: , ,
19. august 2013
Festa de Major

I løbet af sensommeren afholder hvert kvarter i Barcelona en fest – Festa de Major (borgmesterens fest) er for mange barrios årets højdepunkt, hvor kvarterets beboere mødes til musik, konkurrencer og pynter deres gader med farver.

Den største af kvartersfesterne er Gracias – man anslår, at der hver år kommer mere end halvanden million mennesker gennem kvarterets gader i den uges tid festen varer!
En af de mest sjove og flotte elementer i Gracias Festa de Major er konkurrencen for den flotteste/mest fantastiske udsmykkede gade/bygning, som beboerne går meget op i, og arbejder på i flere uger inden festens start. Det er ret utroligt hvad de forskellige gader har fundet på – og som en ekstra udfordring hører det med, at man for så vidt overhovedet muligt kun anvender genbrug til at lave udsmykningerne med.

Vi vandrede lidt rundt i går eftermiddag og fik en is – det er et meget andet kvarter at gå rundt i end normalt med alle de mange mennesker, men det har også sin egen charme, når alle er involverede og glade.

Festademajor1Hver gade har et tema – denne gade har dedikeret deres udsmykning til Mafalda, en populær spansk tegneseriefigur

Festademajor2 Festademajor3
I Carrer de la Perla har de gået efter en “verdensrummet bliver invaderet”-stemning – manden, der er “monitor” på billedet var dommer i en konkurrence om at drikke fra en “porron”:
Porron
Man drikker af porron’en ved at lægge hovedet tilbage, holde den i næsten strakt arm og hælde i den præcis rette vinkel, så strålen rammer munden. Tro mig, det er ikke nemt! 🙂

Festademajor6
En af de centrale gader er udsmykket med et “Under Havet”-tema, hvor starten af gaden har 3 meter høje blå “koralrev” fyldt med søpindsvin og farverige koraller
Festademajor5
Lige efter “reglerne” er søpindsvinet lavet af æggebakker og sugerør, og selve revet er tusindvis af gamle aviser knyttet sammen

17. august 2013
Den ekstra familie

Help from my friends

For et par dage siden skulle vi have været passet vores engelske venindes lille søn Dominic, som skulle overnatte ude for første gang, mens hans mor og far fik en hyggeaften med nogle venner. Det endte dog med at blive aflyst, men det fik mig til at tænke på hvor meget og tit man som udenlandsdansker får brug for en “ekstra familie”.

Det er de færreste mennesker, der i virkeligheden kan klare sig fuldstændigt selv næsten uanset hvor selvstændig man er, og specielt når man flytter væk fra det sted hvor man er vokset op, og har sin familie og venner, så kan det godt pludselig overraske lidt hvor tit man faktisk kan have brug for hjælp.

Det kan være ret svært at skulle bede om hjælp de første par gange – jeg husker tydeligt et par dage efter vi var flyttet ind i vores nye lejlighed hernede, og skulle have en seng samme dag, da vi absolut ingenting havde – men hvordan var det nu lige med at finde Ikea og ikke mindst få det hele transporteret med hjem… på spansk?
Min veninde Annette havde tilbudt at tage med, og selvom det jo var helt frivilligt, så gik jeg alligevel hele tiden og havde dårlig samvittighed – for vi skulle også lige finde noget sengetøj, og noget bestik, og noget… Indtil hun pludselig sagde: “Jamen, det er jo sådan det ér, når man lige er flyttet. Jeg ved godt hvad jeg har sagt ja til, og I tager jer bare den tid, der skal til.” Det var så befriende at føle, at man fik al den hjælp man havde brug for, og at det kom fra et menneske, der oprigtigt gerne ville hjælpe!

Som tidligere nævnt, så har vi også en udlejer, der hurtigt blev til en veninde, når man næsten hver dag blev nødt til at ringe på for nu havde de ringet fra internetselskabet og sagt noget uforståeligt, eller også kunne sofaen altså ikke komme op af trappen, og hvad pokker gør man så??
Man lærer hurtigt, når man er langt fra familie og venner, at andre mennesker er søde, og hjælpsomme, og som regel meget gerne vil hjælpe dig med selv de mærkeligste ting!

Og det allerbedste er, at man pludselig finder ud af, at man selv er blevet til sådan én – en, der helt af sig selv tilbyder at passe et barn natten over, fordi man ved, at hans mor ikke har så mange hun er tryg ved når det kommer til pasning. Ikke fordi man forestiller sig, at det bliver topsjovt at sandsynligvis være oppe det meste af natten, men fordi man ved hvor meget det betyder at have den substitutfamilie.

DominicSidst Dominic var på besøg var der i hvert fald masser af underholdning i J’s keyboard

Så når det virkelig spidser til, så mærker man hvor meget ens nye “familiemedlemmer” egentlig betyder – når man føler sig magtesløs fordi man ikke forstår hvad der foregår i et nyt land eller når helbreddet pludselig svigter og man ligger alene på hospitalet… Så har man alligevel nogen, der bare kommer og er hos dig, og sådan skiftes vi til at passe på hinanden…

English recap: I promised Dominic’s mother that I would do an English recap for this post, so that she could read it too 🙂

When you live in another country than the one you grew up in, you quickly come to realise how much it means to have an extra family in the shape of the friends that help you and are there for you when you need it the most.
The ones that you trust to take care of your child, that help you when the sofa won’t fit up the stair and the ones that show up when you’re in hospital and just sit with you… 
And you one day realise that you are one of them yourself because that’s what families do – help and take care of each other.

Camilla
| Skriv kommentar
Kategorier: Tags: ,
15. august 2013
Kulturforskelle er nu fantastiske…

Det der med kulturforskelle er noget man hele tiden bliver mindet om når man bor i et land, der er anderledes end der hvor man selv er vokset op.
I kender det godt – selv når man er på ferie, kommer man i så mange situationer, hvor man reagerer næsten instinktivt på alt lige fra hvordan man klæder sig eller hvad man spiser til hvordan man opfører sig i trafikken.

En af vores italienske venner sendte denne video, som nok er en af de bedste reklamer, jeg kan huske at have set!
Utrolig morsom – og det allersjoveste er nok, at selv italienerne efter sigende synes, at den er spot-on!

Jeg vil også have en “Complementary, authentic backseat Italian family”! 😀

Hvad med jer? Hvad er jeres bedste “kulturforskelshistorie”?