Dream
Explore
Discover

You will be more disappointed by the things you didn’t do than by the ones you did. So throw off the bowlines. Sail away from the safe harbor. Catch the trade winds in your sails.

Indlæg med tagget ‘Udlandsdansker’

5. maj 2014
Mi casa… es su casa?

Lige nu går der to mænd rundt i mit hjem. De åbner mine skabe, og tager alle mine ting ud. De folder mit tøj ud og folder det påny, så det passer bedre ned i en kasse. De tager porcelænskransekagefiguren fra min bryllupskage, og pakker den varsomt ind.
Imens sidder jeg her og ser på.

Det er virkelig mærkeligt ikke selv at skulle pakke vores hjem ned. Og samtidigt er det jo fantastisk, at vi netop ikke har skullet bekymre os om kasser, bobleplast og alle de mange, mange bøger og dimser, der skal have plads.

De sidste par dage har vi flere gange kigget på hinanden og sagt, “det føles slet ikke som om vi skal flytte om 3 dage” – for når ens hjem ser ud fuldstændig som det hele tiden har gjort, så føles det meget uvirkeligt, at der lige om lidt er tomt.

Jeg kan mærke, at det er meget vigtigt, at jeg lige nu sidder her og skriver, og bagefter har noget arbejde at tage mig til, for ellers ville jeg sværme om de stakkels rare flyttemænd som en lille irriterende bi. Det er jo mit liv, mit hjem, alt hvad jeg ejer, som de lige nu pakker i kasser jeg ikke skal regne med at se igen før om et godt stykke tid.

I morgen aften vil der være fuldstændig tomt i vores Barcelona lejliglighed. Vi har lånt det allermest nødvendige af en veninde, og så vil vi tilbringe vores sidste nat i Barcelona og vores hjem, som vi gjorde den allerførste: uden andet end hinanden, en madras på gulvet, spændthed i maven og en masse minder.

EspiriaVores fine gade

25. april 2014
På nye eventyr…

Efter at have været ret fraværende det sidste stykke tid og teaset forleden om, at der foregår en masse spændende ting i Camilla-land, så er det vist på tide at løfte sløret for hvad jeg egentlig taler om.

For alle, der læser med herinde kan det næppe komme som en overraskelse, at jeg jo lider af en uhelbredelig udlængsel, og for evigt drømmer om at bo i alle verdens lande og opleve nye kulturer og sprog og… Og at selv den skønneste by ikke er nok til at få mig til at miste den eventyrlyst.

Så kort fortalt er det nu efter 5 fantastiske, spændende, utrolige og vidunderlige år tid til, at J og jeg pakker vores tasker (og lejlighed!) sammen, og tager videre på nye eventyr!

Den første gang jeg gav efter for udlængslen og rejste ud i den store verden på egen hånd var jo lige efter gynmasiet, hvor jeg var så heldig at ende hos en skøn familie i Bruxelles.

Og nu – knap 14 år senere – har livet valgt, at min rejse videre skal føre tilbage til netop den samme by, som jeg startede i!
Jeg har nemlig i forrige uge skrevet kontrakt på et nyt spændende job, som jeg glæder mig rigtig meget til, og skal begynde på allerede nu her i starten af maj i…. You guessed it:

BRUXELLES!

Brux3Et lille kig til Bruxelles’ hjerte – Grand Place

Det er unægteligt noget helt andet end Barcelona – som J for nylig beskrev det: Dårligere vejr og fodbold, og det er ikke Barcelona, men på plus-siden er der fantastisk øl, chokolade og ost! 🙂
Det bliver uden tvivl en omvæltning, og da jeg for et par uger siden fløj til Bruxelles til den endelige jobsamtale var det tydeligt, at byen er en anden, end den jeg kendte for 12-14 år siden. Men for mig gør det kun, at eventyret oprigtigt er nyt og spændende!

Brux2Bruxelles er fyldt med disse fine overdækkede arkader

Jeg glæder mig som et lille barn til at skulle finde et nyt hjem, finde steder der nu skal være “vores” steder, nye karriereudfordringer og kollegaer, have besøg af venner og familie og vise dem vores Bruxelles, og finde nye venner, og kæmpe nye kampe, som ofte kan ende i frustrerede tårer, men bagefter giver sejre for livet…

Brux4En meget træt, men glad, Camilla, der lige har fået nyt job, og hviler på Grand Place

Det bliver hårdt at sige farvel til Barcelona – vores lejlighed og hjem, som vi har boet i alle 5 år, vores venner, det skønne vejr, den afslappede kultur, og mest af alt byen selv. Barcelona er noget helt for sig, og den vil for evigt have en meget speciel plads i vores hjerter.
Så jeg vælger at se det mere som “på gensyn” end farvel… og der findes jo heldigvis masser af billige flybilletter 😉

Jeg håber på at kunne tage jer med på hele eventyret omkring flytning og farvel og nyt liv, og hvis internet-guderne er med mig, så kommer der den næste måneds tid garanteret masser af glade, frusterede, praktiske og lykkelige indlæg om vores nye eventyr!
Og så håber jeg selvfølgelig, at I har lyst til at blive ved med at følge med fremover på Twenty Years From Now – nu i Bruxelles!

Brux1Den smukke St. Michael og St. Gudula katedral i skumringen

19. marts 2014
Hvad siger I?

For nylig har jeg læst 2 meget interessante artikler, der endte med at inspirere mig til dette indlæg.
Den første handlede om danskernes mest populære rejsemål, og her lå Barcelona på en fin tredjeplads – hvilket slet ikke overrasker mig, for der er virkelig mange danskere hernede, og specielt inde i centrum bliver jeg tit overrasket over hvor mange der faktisk er! Og så sent som i går delte jeg metrovogn med en hel gymnasieklasse – det er ganske underholdende at sidde for sig selv, og pludselig høre
“2C, I skal blive sammen, og så skal vi af på det dér Diagonal-stop” 🙂

Street1

Den anden artikel handlede om en undersøgelse, der havde vist, at hver tredje dansker gerne vil bo i udlandet. Virkeligheden er dog, at det kun er ca. 3-4% af danskerne, som rent faktisk bor i udlandet, og ifølge artiklen skyldes det primært praktiske årsager – at folk når det kommer til stykket har meget svært ved at tage det sidste skridt, der resulterer i en international flytning.

Ud fra de to artikler mener jeg godt at kunne konkludere, at mange danskere drømmer om at flytte udenlands og/eller holder meget af Barcelona 🙂
Hvis det er rigtigt, så er der måske også nogen af jer som læser med herinde, der har nogle specifikke spørgsmål omkring det at bo hernede – så jeg tænkte, at det kunne være sjovt at høre, om der er noget bestemt I gerne ville have jeg skriver noget (mere) om.

Street2new

Er der nogen ting eller steder i Barcelona I kunne tænke jer at høre mere om? Nogle erfaringer eller tips til at være hernede? En top 5 liste over mine yndlingssteder? Hvilke tanker jeg gør mig om de praktiske aspekter af at bo i udlandet over længere tid? Eller måske hvordan det rent praktisk har fungeret for mig de gange jeg har flyttet udenlands?
Disse er allesammen ting jeg selv har tænkt på at lave indlæg om, og som jeg muligvis skriver uanset, men jeg synes det kunne være spændende og hyggeligt at høre lidt fra jer, om der er noget I kunne tænke jer at høre mere om.

Så skriv endelig! Alle forslag eller ønsker er meget velkomne 🙂

6. januar 2014
Próspero Año Nuevo!

Helligtrekonger – dagen hvor julen officielt ender. Her i Barcelona er dagen i dag den vigtigste i hele julen (El Día de los Reyes Magos). Dagen, som børnene drømmer om og venter spændt på, hvor man mødes med familien, giver gaver og spiser til maven er propfuld.

I vores lille hjem er vi så småt ved at være helt udpakkede og føle, at vi er rigtigt hjemme igen. Helligdagen har resulteret i en ekstra lang weekend inden hverdagen igen begynder, og det er skønt.
December måned er fløjet forbi med hvad der føles som lynets hast – fyldt med varme, hygge, god mad og 14 dage i det danske med mange af dem vi holder allermest af.

Der var flere i Danmark, der (nogle lidt forsigtigt, andre mere bramfrie) spurgte til hvorfor der ikke havde været noget nyt på bloggen i næsten en måned (!) –  og mit svar er… at jeg simpelthen ikke ved det.
Jeg holder så meget af bloggen, og vil som det første forsikre eventuelle læsere, der stadig hænger ved om, at jeg ikke har tænkt mig at stoppe på nogen måde! Tværtimod kan jeg mærke, at min lille “pause” har givet mig ekstra blod på tanden.
Jeg tror ærligt talt bare tiden løb lidt fra mig, fordi december var fyldt med så meget liv og hygge, og så blev den stakkels blog forsømt… Jeg skal gøre mit bedste for, at det ikke sker så slemt igen 🙂

Jeg vil starte det nye år på bloggen med lidt billeder fra en skøn afslutning på det foregående – jeg håber, at I alle har haft en dejlig december, en hyggelig jul og et sjovt nytår – og at vi kommer til at se en masse mere til hinanden i 2014!

Barcelona var hele december klædt i de fineste farver!Portal d'Angel Barca Barcelona

Æbleskivepanden blev brugt meget flittigt!Æbleskiver

Indenfor i de danske hjem var der også pyntet så fint!Pynt

Og alle vores dage var fyldt med dansk kulde, men mest hygge og varme indendørs med vores kæreste.Lys

…Og med hjem til Barcelona kom masser af nye skatte! Heavy

5. december 2013
Intercambio

keep-calm-and-habla-español-5

Som jeg kort har nævnt tidligere, så har jeg for nylig endelig kastet mig ud i det såkaldte intercambio. Det går ganske enkelt ud på, at man finder sig en “makker”, som taler et sprog man gerne vil lære og gerne vil lære et sprog man selv taler – og så mødes man ellers ganske uformelt og snakker… og snakker 🙂

Der findes en del sites på nettet, hvor man kan finde intercambio-makkere her i Barcelona, men jeg har aldrig rigtigt fået taget mig sammen til det – selvom det jo er uformelt, så kræver det alligevel en ret stor investering, og jeg ved fra flere bekendte, at man kan møde mange intercambio-frøer før man finder den rigtige prins/prinsesse.
Min veninde Annette fortalte eksempelvis om den flinke spanske mand, som var meget interesseret i at lære engelsk, og at det skulle være seriøst – så skulle de ikke mødes på et diskotek kl. 01 om natten? 🙂

Faktisk taler jeg mest spansk med de søde ansatte i vores lokale supermarked – det er et lille sted, og de er meget søde til at lige få en lille sludder, når der nu alligevel ikke er så meget at lave. Så en dag tog jeg mig sammen, og spurgte den søde Anna, som arbejder i “delikatessen”, og som jeg har talt rigtigt meget med om ret personlige ting allerede, om ikke hun havde lyst til at mødes til en kop kaffe.

Jeg synes selv, at jeg var meget modig, og heldigvis sagde hun ja – hun har fri 3 timer hver eftermiddag, mens butikken holder siestalukket, og bor langt væk, så hun var helt klar på at bruge et par timer hver tirsdag på at tale henholdvis spansk og engelsk på en af de lokale caféer med mig!

Ana

I tirsdags mødtes vi for fjerde gang, og det er simpelthen så hyggeligt! Vi kæmper os igennem de mange spørgsmål og svar på de forskellige sprog, og det er ikke altid vi er lige gode til at rette hinanden (hvilket jo er meningen), men jeg synes indtil videre, at jeg får rigtig meget ud af det alligevel. Og så er det jo bare en kæmpe bonus, at jeg har fået en ny ven med i købet 🙂

30. november 2013
Kunsten at pakke

Jeg er i gang med at skrive ønskeseddel. Den bliver som regel udbedt første gang omkring starten af september – så jeg tænker og tænker…

Ønskeliste

Problemet er, at når man (for at spare lidt penge) forsøger at rejse udelukkende med 10 kg håndbagage på en +2 ugers tur hjem, og der ikke må være nogen form for flydende væsker over 100ml, så kan det godt være lidt tricky at finde på noget man både ønsker sig, og kan transportere hjem til det spanske. Så det at skrive ønskeliste bliver en større tankeproces end bare hvad jeg godt kunne tænke mig – og jeg vil jo heller ikke ønske mig noget bare for at gøre det.

I den forbindelse er det ret interessant (alternativt en anelse skræmmende) hvad man efter noget tid er villig til at finde på for ikke at skulle betale 100 kr ekstra for en indchecket kuffert som ikke-specielt-velhavende, men hyppigt rejsende udlandsdansker.

Jeg er eksempelvis meget bevidst om præcis hvilket af mit tøj vejer mere end andet, og hvilket tøj vi ikke kan tage med hjem til Danmark, fordi det vil være meget besværligt at vaske det – når man kun har tøj til ca. 4-5 dage, men skal være væk i 14, så er det meget vigtigt, at man kan vaske det meste sammen. Og hvis man så skal være pæn på et tidspunkt, bliver det helt tosset – J har flere gange rejst i fint jakkesæt og sko, simpelthen fordi det fylder og vejer mest i kufferten!

Kuffert

Jeg synes selv, at jeg efterhånden er blevet ret snild til at pakke, så der er plads til rigtigt meget i en carry-on kuffert – men de fleste lavprisselskaber vejer også din håndbagage, så udfordringen er mest af alt at holde sig under de 10 kg.
Derfor har jeg helt styr på hvilke elementer i kufferten, der vejer mest, hvilke, der kan være i min jakkelomme og ikke mindst, at det faktisk kan lade sig gøre at have en full-size bærbar computer stukket ned bag i sine bukser, mens kufferten bliver vejet! 😀

Det kan blive en hel sport – en ret nervepirrende og frustrerende sport, hvor man med bankende puls venter på lufthavnsvægtens dom, og panisk gennemgår hele kuffertens indhold efter noget man kan tage på eller smide ud eller…

Det kan endda gå så langt, som dengang bedsteveninden kom helt ud i lufthavnen bare for at vinke farvel, og med sig havde 2 kg Matador Mix – fordi hun ved hvor meget jeg elsker det, og at der ikke er noget godt slik hernede. Min reaktion var: “Ej, nu har jeg lige pakket og vejet, så det præcis rammer 10 kg! Nu skal jeg pakke det hele om – dem kan jeg slet ikke have med!”
Sødt, ikke?
Jeg kom heldigvis ret hurtigt til mine sanser, og fokuserede i stedet på hvor fantastisk det er at have en så god veninde, men det siger (ret skammeligt og desværre) en del om hvor fokuseret man kan blive på den pokkers kuffertpakning. 🙂

Så i år har jeg ønsket mig det jeg oprigtigt ønsker mig (inklusiv en del bøger), og så må vi gøre vores bedste – og skulle det gå galt, så finder vi nok de 100 kr et sted.

Hvad er jeres største julegaveønske?

Camilla
| Skriv kommentar
Kategorier: Tags: , , ,
4. november 2013
Bruxelles

This train

“This train has previously stopped in…” er indlæg, der fokuserer på de fantastiske oplevelser jeg har haft tidligere – i de lande jeg har boet i, besøgt og elsket. Indlæggene kan handle generelt om et sted jeg har boet, en rejse, en specifik oplevelse eller en sjov ting i et land, jeg har besøgt.

——————————

Jeg blev IB student i juni 2000. Efter 3 år omgivet af folk fra hele verden havde min medfødte udlængsel kun vokset sig endnu større, og jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg ville tage et sabbatår i udlandet.

Jeg havde et par krav: jeg var ikke villig til at skulle knokle på et eller andet job i et halvt år inden jeg kunne komme afsted, jeg ville gerne rigtigt bo i et land og ikke bare på 3 måneders sprogskole eller lignende, og jeg ville gerne et sted hen, hvor jeg kunne forbedre mit franske. Når man samtidig ikke har specielt mange penge at gøre godt med, så  blev det hurtigt klart, at et år som au pair oplagt for mig.

Jeg kom i kontakt med en fransk/dansk familie over nettet, og endte faktisk med at bo i et sommerhus i Nordsjælland sammen med dem i en uge, men kemien var ikke 100 %, og der var problemer med hvor jeg skulle bo hos dem i Paris, så det endte med at falde igennem. Så der stod jeg i midten af august, og havde ingen familie.

Så ringede telefonen, og det var Jill. En amerikansk kvinde gift med hollandske Jan, som boede i Bruxelles med deres 2 børn. De kunne ikke tilbyde at jeg skulle tale fransk i huset, men da vi allerede ved første samtale talte sammen i over to timer om alt mellem himmel og jord, vidste jeg, at det skulle være dem. De var selv blevet brændt af af en pige, så det var ren held i uheld, at vi begge var “frie” så sent på sommeren.

2 uger senere landede jeg i Zaventeem lufthavn udenfor Bruxelles med et billede af familien i hånden, så jeg kunne finde dem – Jan og Saskia på 4 fandt mig i mylderet, og kort efter mødte jeg både Jill og familiens yngste Sibrand på 1½. De boede i et dejligt hus i udkanten af Bruxelles, og jeg fik husets bedste værelse med balkon.

HusetDer var rigtig mange trapper i det hus! 
Udsigt
Udsigten fra mit værelse

Der gik heldigvis ikke lang tid før vi alle var enige om, at vi passede perfekt sammen – ingen af os var interesserede i, at jeg skulle være “ansat”, men i stedet en del af familien, som indgik i hverdagen på lige fod med Jill og Jan. Selvom jeg næsten altid havde fri i weekenden, så brugte jeg de fleste søndage sammen med ungerne – ofte med tømmermænd, for der var også fuld forståelse for, at jeg tog ud med vennerne, og kom hjem når jeg ville.

MitværelseMit værelse var indrettet med alt hvad man kunne have brug for – og ude i gangen lå familiens bibliotek!

Da jeg kom ind på universitetet i Skotland mens jeg var i Bruxelles, satte Jan mig ned og sagde: “Nu skal du være universitetsstuderende i Skotland, og så skal du lære 2 ting: at drikke kaffe og drikke whisky!” Så det brugte vi de næste par måneder på – hver morgen fik jeg en større og større kop kaffe, og hver weekend prøvede vi nye single malt whiskyer sammen.
Da jeg var tvivl om hvad jeg skulle kalde Jans meget distingverede mor (for det virkede lidt for meget at kalde hende “Fru”, og man kaldte hende helt sikkert ikke ved hendes fornavn – selv Jan tiltalte hende med “De”), så sagde hun, som var det det mest åbenlyse i verden, “Jamen, du skal da bare kalde mig “Oma” (Bedstemor).

MimosasVi boede på Rue de Mimosas, og når træerne sprang ud, var det utroligt smukt! Stakkels Sibrand er ikke glad for at skulle være model 😉

Jeg har så mange minder derfra, at det føles som om jeg må have været der i årevis – og jeg lærte så meget om mig selv, og ikke mindst det at leve i et andet land. Bruxelles er ikke nogen fantastisk by at besøge som turist, men den er rigtig fin og hyggelig at bo i.
Mest af alt gav det år mig en ekstra familie – og jeg var lykkelig for at komme tilbage 2 år senere i 3 måneder henover sommeren, da vi bød et nyt medlem velkommen. Det var mig, der fik lov at fortælle “mine” to unger, at de var blevet storebror og storesøster til lille Fiona, da de vågnede om morgenen efter Jill havde født.

SofamFiona
Da jeg skulle hjem efter det første år fik jeg en lille bitte gave indeholdende min egen nøgle til huset.

Jeg har lige set Jill, da vi var i London, og jeg regner stærkt med at skulle besøge dem i starten af næste år. Uanset hvor længe der går mellem vi ses, så er jeg så heldig at have en ekstra amerikansk/hollandsk familie 🙂

(Billedkvaliteten er ikke den bedste, da alle billederne oprindeligt blev taget med verdens dårligste analoge kamera!)

19. oktober 2013
Så legede vi, at det var efterår…

Jeg skriver sjældent om, at det er dejligt vejr hernede. Det er det nemlig det meste af tiden, og jer der sidder i Danmark ved det godt, og så bliver det nemt sådan noget “se, hvor lækkert vi har det”-gejl. Det gider vi ikke.
Men i dag vil jeg gerne brokke mig lidt – jeg ved godt, at man som dansker ikke må brokke sig over varmt og solrigt vejr, men jeg gør det lige lidt alligevel, ok?

For ser I, jeg købte den anden dag (da der var overskyet og regnfuldt) de fineste æbler, som jeg lige siden har gået og drømt om skulle laves til en god, gammeldags æblekage. Jeg elsker nemlig æblekage, men får det meget sjældent – jeg tror faktisk ikke jeg har fået det siden sidste efterår, da jeg var på besøg hos den dejlige storebrorfamilie, og han serverede det til dessert. Uhm!

Men skal det være, så skal det være ordentligt. Nogle af jer husker måske dengang jeg endelig efter mange års søgen havde fundet rigtig frisk piskefløde i Barcelona – hvilken glædesdag! Og i mit hoved er ordentlig flødeskum altså en meget stor del af en god æblekage, så det skulle der til. Dernæst skal man jo have noget der knaser – nogen sværger til makroner, andre mener kun det kan gøres rigtigt med rasp. Ingen af tingene kan opdrives i Barcelona! I hvert fald ikke sådan en ikke-saltet, grovkornet rasp og slet ikke makroner. Suk…

Men så i dag tog jeg turen til det mest velassorterede supermarked, fandt noget pokkers dyrt grovkornet rasp (altså, vi er enige om, at det bare er fancy brødrester, ikke?), OG tog forbi den lille biks, hvor jeg nu ved de har frisk fløde, og så kunne jeg endelig lave æblekage til fredagsdessert!

RaspOg ved I hvad så? Så er det vildt varmt i dag – sådan så man kun kan holde ud at have t-shirt på!
Og ja, jeg ved det godt – jeg bør ikke brokke mig, men når man nu endelig skal sidde og hygge med den mest efterårsagtige lækkerbisken, så synes jeg godt det kunne tage at regne lidt på min rude.

I stedet vil jeg rulle for, tænde nogle stearinlys, sætte mig demonstrativt under et tæppe, og så leger vi bare det er efterår, ik?
Æblekage

Camilla
| Skriv kommentar
Kategorier: Tags: , , , ,
8. oktober 2013
Det er altså smart

Jeg bor ca. 2000 km fra størstedelen af de mennesker jeg holder af. Jeg kan ikke lige ringe til bedsteveninden, og høre om ikke vi skal mødes på Baresso i morgen eller tage forbi verdens bedste mutti og spise aftensmad.
Men jeg kan ringe til dem, og få vendt hele verdenssituationen – flere gange om dagen, hvis det skulle være nødvendigt. Og uden at det koster mig eller dem en eneste krone!


Onkel Google siger, at der helt præcist er 2,101 km, og at det lige nu ville tage ca. 20 timer at komme til eftermiddagskaffe med bedsteveninden på Baresso…

Jeg tænker ikke længere over at aftale Skype-dates med veninderne eller lige chatte med mutti på Facebook om hvordan hendes dag er gået – selvom jeg sidder 2000 km væk. Det er en utrolig gave at kunne holde den næsten daglige kontakt med ens kæreste, selvom man ikke kan være fysisk sammen i hverdagen. Og jeg tænker så sjældent over det!

Uden at virke alt for gammel, så husker jeg tydeligt hvordan det var for ikke længe siden – da jeg efter gymnasiet var au pair i Bruxelles købte jeg internationale telefonkort, hvor man skulle skrabe et felt fri, og så indtaste en kode inden man ringede til det ønskede nummer. For 200 belgiske franc (som var ca. 35 kr) kunne jeg tale med familie og venner i ca. 2 timer – så kom der en dame og fortalte, at nu var det på tide at lægge på. Og SÅ gammel er jeg altså heller ikke! 😉

calling-cardsSkrabe, skrabe – det var nok det sjoveste ved kortet

Da J og jeg først blev kærester boede jeg stadig i Skotland, og hver måned sad min veninde og jeg med hver vores farve tusch, og gennemgik hele 10-siders telefonregningen – der var sjældent nogen tvivl om hvem, der var ansvarlig for de mange +45 opkald…
Hvis man skulle skrive en mail eller havde en chataftale, så gik man over på universitetets bibliotek – jeg kendte ingen, der havde internet derhjemme.

Når jeg husker at huske på det, så gør det mig endnu mere lykkelig for, at vi har de kommunikationsmuligheder, der er så selvfølgelige i dag. At jeg ikke skal spekulere over hvor længe jeg nu har tilbage på kontoen, hvis verden driller, og det kun er bedstevenindens råd der dur. Det gør sådan en ældre dame som mig meget glad 🙂

SkypebilledeOg så smuk man jo er med headset…

7. oktober 2013
Sild og rabarbersaft

De fleste mennesker tager i Ikea for at købe møbler.

Den anden dag, da jeg tog turen til Ikea havde jeg da også et nyt sofabord med hjem, men det meste af turen foregik i en form for sindsyg sindstilstand, som startede det øjeblik jeg trådte ind i den svenske madbutik!

En butik, der er fyldt med mere eller mindre tilfældige udsnit af hvad en gennemsnitlig svensker spiser – og som uden undtagelse* får alle udenlandsskandinavere til at gå helt amok i “Jeg elsker sennepssild! Jeg køber 4 glas, så jeg har!”**
Silden får gerne følgeskab af pasta formet som elge (fordi alle ved, at pasta er vildt svensk), brunkager (de kan uden problemer spises året rundt), lingonbærsyltetøj (selvom jeg reelt ingen anelse har om hvordan pokker et lingonbær ser ud foruden billedet på etiketten), Kalles tubekaviar (det er og bliver det mystiske vores kære broderfolk har fundet på!) og diverse slik/chokolade (de har Daim og sliksnører!).

Nu sidder jeg her og laver grin med dem, der ikke kan styre sig når de ser et glas sild… Øhm, ja… Altså, jeg købte kun ét glas denne gang – til når jeg bager rugbrød. Det har jeg gjort… i hvert fald.. 5 gange på 4 år.
Og en flaske rabarbersaftevand (det var en nyhed!)
Og solbærsyltetøj (som de altså slet ikke har i nogen butikker!)
Og ristede løg (ellers kan man jo ikke lave hotdogs!)
Og så nogle ret klamme sne-skum-mænd, som smager helt afskyeligt (men se lige hvor fin og svensk posen er!)
(Og var i øvrigt grædefærdig, da jeg så, at de ikke havde flere karamelsnørebånd…)

Ikeafood

Endeligt fik jeg en helt forfærdelig kogt hotdog med ristede løg og syltede agurker(!) og et glas saftevand lavet af de ukendte lingonbær… Det skal jeg helt sikkert også have næste gang!

Jeg har ingen forklaring. Overhovedet ikke.
Midlertidig “mad-fra-næsten-mit-hjemland-sindssyge” er den bedste diagnose jeg kan komme på…

**Jeg lovede J at komme med en disclaimer: Det er ikke alle skandinavere, der går amok. Han siger, det kun er kvinder og muligvis meget sultne mænd…