Dream
Explore
Discover

You will be more disappointed by the things you didn’t do than by the ones you did. So throw off the bowlines. Sail away from the safe harbor. Catch the trade winds in your sails.

Arkiv for oktober, 2013

25. oktober 2013
Venskab

Lige nu sidder manden i mit liv og bedsteveninden inde i stuen og snakker og snakker… Der er skænket rødvin, vi har spist helt uhyggelige mængder af Matador Mix siden hun kom i går, og lige om lidt skal vi hyggespise ost, chorizo og brød.

Venskab

Jeg er velsignet med mange gode venner – fra forskellige tidspunkter i mit liv og som er vidunderlige mennesker, der giver mig noget unikt og uundværligt i mit liv.

Det er noget helt fantastisk at have fundet et andet menneske, som man har lukket ind og delt glæder, sorger og alt det ind imellem med. At der findes et andet menneske (flere hvis man er heldig), som kender én; ved hvorfor man tænker som man gør. Som man bare kan fortælle ting til uden at skulle forklare, men som ved hvad Tante Oda hedder og hvorfor det er så sjovt med hendes tarteletter. Som kan huske hvor kikset/sej man var i sine selvsyede hippiebukser i 8. klasse. Som kan trøste og forstå når der sker små ting som virker ubetydelige for andre. Som er den familie man selv har valgt.

BukserFlot, ikke? Jeg har selv syet dem

Lige om lidt har vi været hinandens familie i 20 år. Det er lang tid… Vi ved hvorfor noget er trist og hvorfor noget er det sjoveste i verden – og elsker ubetinget. For sådan er det med familie – også dem man ikke deler gener med…

Kat&MillaGlade grise på den årlige Tivoli-tur! Der skal løbes mellem forlystelserne!

21. oktober 2013
Go Team!

Fra september til februar er søndag aften synonymt med amerikansk football herhjemme. Klokken 19.00 sidder vi foran skærmen og gør klar til aftenens første kamp.

Det er efterhånden en del år siden jeg første gang så en football kamp og begyndte at interesse mig for sporten.
I Danmark blev NFL gjort populært af Claus Elming og Jimmy Bøjgaard, som hver søndag aften havde fået et spot på Zulu, som man sikkert ikke vidste hvad man ellers skulle bruge til – og langsomt fik programmet flere og flere seere. Claus og Jimmy opførte sig, som om de sad hjemme i deres dagligstue og hyggede sig, og brugte de mange amerikanske reklamepauser på at forklare de utallige  regler og spil (plays) – og det var så hyggeligt!

Claus og JimmyVar de ikke fine? (Billede fra TV2)

For når man første gang ser en football kamp, giver det ingen mening! Hvad laver alle de mennesker, hvad er formålet og sker der reelt særligt meget på de der 3+ timer?!
Ja, det gør der helt sikkert – men det er en eksplosiv sport, hvor der som regel foregår rigtigt meget samtidigt i 30-40 sekunder, og så er der pause, og så kører vi igen. Jeg synes faktisk det er optimalt, at man ikke behøver at være 100% opmærksom hele tiden, men kan sidde og hygge og snakke mens kampen kører.

J så football, da jeg i 2003 flyttede til Århus, og jeg har den generelle holdning til mange ting, at hvis man ved hvad det går ud på, så bliver det som oftest meget  mere interessant og sjovere. Så søndag efter søndag sad vi sammen, og jeg lærte hvorfor dommerne laver virkelig mærkelige fagter og kaster gule klude ind på banen midt under det hele, hvad et punt fake er, og hvordan man løber en slant rute. Og det er så sjovt og hyggeligt…

NFLI går så kampen mellem Dallas Cowboys og Philadelphia Eagles

Jeg har nogle enkelte hold og spillere, som jeg (af uvisse årsager) har en forkærlighed for (som Green Pay Packers og Baltimore Ravens), men som oftest ser vi bare de kampe, som lader til at blive mest interessante 🙂

Og hvert år når det er Thanksgiving (4. torsdag i november) i USA er der kampe – og Jimmy og Claus sad i studiet og smovsede lækker turkey-dinner, og blev ofte lidt halvsnalrede på live fjernsyn inden den sidste kamp var forbi 🙂 Så efter et par år lavede jeg et par kalkunbryster, lidt kartoffelmos og en banana cream pie til bare os to – året efter blev det til en lille kalkun med “all the trimmings” og et par gæster. De sidste par år har jeg lavet en 11-pound turkey (ca. 5 kg) til mindst 4-5 mennesker, som bliver indtaget foran fjernsynet, og det er blevet et af årets højdepunkter!
Og når Superbowl (som er den endelige finale mellem de 2 bedste hold) så kommer i starten af februar bevæbner vi os med gode venner, ALT for meget guf og en masse amerikansk mad 🙂
Tænk, at en sport fra den anden ende af verden kan komme til at betyde så meget og give så mange gode stunder…

PotatoI går fik der sneget sig lidt spicy buffalo chicken med blue cheese dressing, og loaded potatoskins med til kampen 🙂

19. oktober 2013
Så legede vi, at det var efterår…

Jeg skriver sjældent om, at det er dejligt vejr hernede. Det er det nemlig det meste af tiden, og jer der sidder i Danmark ved det godt, og så bliver det nemt sådan noget “se, hvor lækkert vi har det”-gejl. Det gider vi ikke.
Men i dag vil jeg gerne brokke mig lidt – jeg ved godt, at man som dansker ikke må brokke sig over varmt og solrigt vejr, men jeg gør det lige lidt alligevel, ok?

For ser I, jeg købte den anden dag (da der var overskyet og regnfuldt) de fineste æbler, som jeg lige siden har gået og drømt om skulle laves til en god, gammeldags æblekage. Jeg elsker nemlig æblekage, men får det meget sjældent – jeg tror faktisk ikke jeg har fået det siden sidste efterår, da jeg var på besøg hos den dejlige storebrorfamilie, og han serverede det til dessert. Uhm!

Men skal det være, så skal det være ordentligt. Nogle af jer husker måske dengang jeg endelig efter mange års søgen havde fundet rigtig frisk piskefløde i Barcelona – hvilken glædesdag! Og i mit hoved er ordentlig flødeskum altså en meget stor del af en god æblekage, så det skulle der til. Dernæst skal man jo have noget der knaser – nogen sværger til makroner, andre mener kun det kan gøres rigtigt med rasp. Ingen af tingene kan opdrives i Barcelona! I hvert fald ikke sådan en ikke-saltet, grovkornet rasp og slet ikke makroner. Suk…

Men så i dag tog jeg turen til det mest velassorterede supermarked, fandt noget pokkers dyrt grovkornet rasp (altså, vi er enige om, at det bare er fancy brødrester, ikke?), OG tog forbi den lille biks, hvor jeg nu ved de har frisk fløde, og så kunne jeg endelig lave æblekage til fredagsdessert!

RaspOg ved I hvad så? Så er det vildt varmt i dag – sådan så man kun kan holde ud at have t-shirt på!
Og ja, jeg ved det godt – jeg bør ikke brokke mig, men når man nu endelig skal sidde og hygge med den mest efterårsagtige lækkerbisken, så synes jeg godt det kunne tage at regne lidt på min rude.

I stedet vil jeg rulle for, tænde nogle stearinlys, sætte mig demonstrativt under et tæppe, og så leger vi bare det er efterår, ik?
Æblekage

Camilla
| Skriv kommentar
Kategorier: Tags: , , , ,
17. oktober 2013
Tanker om fremtiden…

Der har været lidt stille herinde siden Dewey’s Read-a-Thon i weekenden…

Efter jobbet i USA ikke alligevel blev til noget, bruger min hjerne lige nu helt utrolige mængder af energi på at finde ud af hvad fremtiden nu skal bringe.
Det er skønt og befriende at have alle døre åbne og ikke længere gå og vente på noget specifikt, men det kræver til gengæld også mange flere overvejelser og følelser at stå foran alle mulighederne… og så vælge det “rigtige”. For hvad er det? Og selvom man så finder noget man gerne vil, så er der som regel andre mennesker (som eksempelvis en arbejdsgiver), der også har noget at skulle sige om hvorvidt en plan kan føres ud i livet.

Så lige nu flyver planerne rundt i hovedet –  planter lyster og drømme i hjertet, og kræver min fulde opmærksomhed. Jeg sidder for det meste foran computeren og undersøger og søger og drømmer – og får ikke lavet helt så meget arbejde og blog, som jeg burde og gerne vil… Henad aftenen er hovedet blevet så propfyldt og musearmen så træt, at det eneste, der hjælper er tv-serier og fjollede bøger…

Jeg vender stærkt tilbage med (forhåbentlig) interessante eller ligefrem sjove historier om livet i Barcelona meget snart – lige nu lever jeg bare mest i drømmeland…

12. oktober 2013
Klar… Parat… Læs!

Så er dagen kommet hvor jeg ikke skal lave andet end at hellige mig til bøgernes univers de næste 24 timer!

Jeg har udvalgt en håndfuld bøger, og planen er egentlig bare at læse så meget som muligt/jeg har lyst til – jeg har ikke noget mål andet end, at døgnet skal være dedikeret til læsning, så udover at måske gå et par ture for at hvile øjnene, så “må” jeg ikke lave andet.
Jeg vil løbende opdatere dette indlæg med noter og billeder efterhånden som dagen skrider frem.

Lige nu ligger de her bøger klar…
Books…og der er lavet en speciel “Dewey”-mappe på Kindlen.

Der er selvfølgelig også provianteret til sådan en marathon 🙂 Der står en cheesecake og hygger sig i køleskabet, der er bagt yndlings-oatmeal/raisin cookies, brygget te, snittet æbler, købt vingummibamser (det eneste ordentlige slik, der findes hernede), bestilt favorit-pastaret hos husbonden til senere og “Alice in Wonderland”-pyjamassen er fundet frem.

14.00: And we’re off!

15.35: Jeg er i fuld gang med min første bog “Pulp” af Charles Bukowski, som har vist sig at være en meget fjollet, men overraskende god bog – hygger på sofaen med en kop kaffe og de første vingummibamser 🙂

17.03: Sidste side i “Pulp” er læst – jeg er virkelig positivt overrasket over hvor meget Bukowski formår at sige med så relativt få sider og en stil, der er en ekstrem karikatur af alt det bedste (værste?) Hollywood-detektiv pulp. 4½ stjerner!
Om lidt vil jeg vandre ned til min yndlingscafé med Kindlen, som altid bestille en café con leche descafinado og starte på næste etape af maratonen.

Pulp
18.50: Tilbage i sofaen og ca. 25% inde i den næste bog på Kindlen: “Neuromancer” af William Gibson – en science-fiction klassiker, som jeg endelig vil tage mig tid til at læse. Indtil videre foregår alting i et hæsblæsende og dystopisk tempo, så det er med at holde tungen lige i munden!

21.04: Jeg opgav “Neuromancer” for i dag – den er meget science-fictiony, og krævede for meget i forhold til mit læsehumør. I stedet har jeg lige læst en lillebitte, men virkelig hyggelig bog færdig: “All My Friends are Superheroes”. En spøjs og anderledes fortælling.
J er gået i gang med at lave lidt aftensmad til os, “Alice”-pyjamassen er kommet på, og jeg tror, jeg vil kaste mig over yndlingsforfatter Neil Gaimans nyeste bog om lidt…

Superhero23.35: Jeg læste “Fortunately the Milk…” meget hurtigt, og selvom det er en børnebog, så har den al Gaimans sædvanlige charme og er en superfin og hyggelig bog.
Nu sidder jeg midt i “Ruins of Gorlan” af John Flanagan, som er første bog i en fantasyserie, jeg længe har villet læse – indtil videre er det lige den slags jeg havde brug for, og jeg flyver gennem den hyggelige fortælling – akkompagneret af vellykket cheesecake og masser af te 🙂

02.27: Efter en dejlig frisk gåtur med J i den nattestille by, er der brygget frisk te og jeg sætter slutspurten ind i min fantasybog.
Eller det vil sige, jeg tror det er slutspurten – jeg læser på Kindlen, og kunne mærke, at det stressede mig hele tiden at se ned på procentlinjen, så nu har jeg sat et stykke papir over, så jeg har reelt ingen anelse om hvor langt jeg er nået 🙂

03.40: “Ruins of Gorlan” var en rigtig hyggelig og klassisk coming-of-age fantasyfortælling – lige passende til aftenen! Nu er det blevet noget senere, og jeg vil ty til snigende uhygge for at holde kroppen og øjnene i gang. Vi så for nylig “The Woman in Black” i London, og det var helt utroligt – nu glæder jeg mig til at genlæse bogen.

Woman in Black
06.19: Er ca. halvvejs i “The Woman in Black” og holder endnu mere af den end sidst. J er for længst gået i seng, og at sidde i nattens mulm og mørke og læse den helt alene gør den bare endnu mere isnende uhyggelig og stemningsfyldt… Tror dog snart jeg kan blive nødt til at overgive mig til en lille lur på sofaen, hvis jeg skal klare den helt til kl. 14.

09.35: Omkring kl. 7 fik søvnen alligevel overtaget, og jeg har fået et par timer i drømmeland. Nu bliver der brygget (endnu) mere te, og så vil jeg se hvordan “The Woman in Black” opfører sig i dagslys.

12.08: “The Woman in Black” endte med tårer.. og lykkelige tanker over, at jeg havde valgt lige netop den bog. Min sidste bog er en smuk, smuk samling af tre illustrerede noveller – alle detaljer er kælet for, og den første fortælling levede helt op til den fine indpakning – fyldt med gobliner, smukke kvinder og tragiske skæbner.
Jeg sidder under dynen, frisk til at læse, men hyggeligt døsig – og nyder de sidste par timer af marathonen.
Lips touch

13.59: Jeg har læst 2 ud af 3 af novellerne i den smukke “Lips Touch: Three Times” af Laini Taylor, og sluttet marathonen af med endnu en klassisk eventyrnovelle om en fanget prins og tre prøver for at vinde prinsessen fra “Unnatural Creatures“.
Det har været en superhyggelig oplevelse at deltage i Dewey’s 24 hrs Read-a-Thon, og jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg gerne vil være med igen en anden gang 🙂 Nu skal jeg vist ind i min seng og have en lur!

10. oktober 2013
Dewey’s 24-hour Read-a-Thon

dewey1På lørdag d. 12 oktober er det endnu en gang tid til Dewey’s Read-a-Thon. Det er helt basalt 24 timer, hvor deltagere fra hele verden på samme tid starter med at læse, og så ellers læser alt hvad de kan!

Jeg hørte første gang om Dewey’s for et par år siden, men hver gang det er blevet afholdt har jeg haft planer den weekend – desuden har jeg jo først for nylig fået en blog, og selvom man sagtens kan deltage uden at blogge/tweete/tumblr’er/facebooke om det, så er det unægtelig en del af hyggen, at man kan dele sin læse-ton med andre.

Der er noget helt specielt over tanken om, at mens man sidder og læser, så er der tusindvis af andre over hele verden, der læser på samme tid og med samme formål.

I min tidszone, som jo er Central European (CET), lyder startskuddet kl. 14 lørdag, og da planlægger jeg at sidde enten på altanen eller i sofaen i hyggetøj (muligvis pyjamas) bevæbnet med masser af te, guf og en fuldkommen ledig kalender! Og så har ham J været så flink at gå med til bare at servere aftensmad under bogen når den tid kommer 🙂

Der er mange forskellige tips til hvordan man bedst holder sin motivation kørende, for selvom man elsker at læse, så kan det godt være hårde sager at skulle læse mere eller mindre uafbrudt i 24 timer. Jeg satser hårdt på at kunne blive oppe hele natten (man er vel ikke Oscar og Superbowl veteran for ingenting!), men nu får vi se…

Min læseplan er først og fremmest, at intet må være 100% fastlagt – jeg har udvalgt mig en bunke bøger, som er varieret, og som jeg gerne har villet læse længe, men hvis jeg pludselig får en ubærlig lyst til at genlæse yndlingsbørnebogen, så skal der være plads til det.

Jeg vil løbende opdatere herinde om hvordan det går, og jeg håber, at I har lyst til at følge lidt med (og opmuntre mig lidt undervejs), eller måske endda selv have lyst til at sætte lidt eller hele lørdagen af til at hylde bøgernes fantastiske univers!

Camilla
| Skriv kommentar
Kategorier: Tags: , ,
8. oktober 2013
Det er altså smart

Jeg bor ca. 2000 km fra størstedelen af de mennesker jeg holder af. Jeg kan ikke lige ringe til bedsteveninden, og høre om ikke vi skal mødes på Baresso i morgen eller tage forbi verdens bedste mutti og spise aftensmad.
Men jeg kan ringe til dem, og få vendt hele verdenssituationen – flere gange om dagen, hvis det skulle være nødvendigt. Og uden at det koster mig eller dem en eneste krone!


Onkel Google siger, at der helt præcist er 2,101 km, og at det lige nu ville tage ca. 20 timer at komme til eftermiddagskaffe med bedsteveninden på Baresso…

Jeg tænker ikke længere over at aftale Skype-dates med veninderne eller lige chatte med mutti på Facebook om hvordan hendes dag er gået – selvom jeg sidder 2000 km væk. Det er en utrolig gave at kunne holde den næsten daglige kontakt med ens kæreste, selvom man ikke kan være fysisk sammen i hverdagen. Og jeg tænker så sjældent over det!

Uden at virke alt for gammel, så husker jeg tydeligt hvordan det var for ikke længe siden – da jeg efter gymnasiet var au pair i Bruxelles købte jeg internationale telefonkort, hvor man skulle skrabe et felt fri, og så indtaste en kode inden man ringede til det ønskede nummer. For 200 belgiske franc (som var ca. 35 kr) kunne jeg tale med familie og venner i ca. 2 timer – så kom der en dame og fortalte, at nu var det på tide at lægge på. Og SÅ gammel er jeg altså heller ikke! 😉

calling-cardsSkrabe, skrabe – det var nok det sjoveste ved kortet

Da J og jeg først blev kærester boede jeg stadig i Skotland, og hver måned sad min veninde og jeg med hver vores farve tusch, og gennemgik hele 10-siders telefonregningen – der var sjældent nogen tvivl om hvem, der var ansvarlig for de mange +45 opkald…
Hvis man skulle skrive en mail eller havde en chataftale, så gik man over på universitetets bibliotek – jeg kendte ingen, der havde internet derhjemme.

Når jeg husker at huske på det, så gør det mig endnu mere lykkelig for, at vi har de kommunikationsmuligheder, der er så selvfølgelige i dag. At jeg ikke skal spekulere over hvor længe jeg nu har tilbage på kontoen, hvis verden driller, og det kun er bedstevenindens råd der dur. Det gør sådan en ældre dame som mig meget glad 🙂

SkypebilledeOg så smuk man jo er med headset…

7. oktober 2013
Sild og rabarbersaft

De fleste mennesker tager i Ikea for at købe møbler.

Den anden dag, da jeg tog turen til Ikea havde jeg da også et nyt sofabord med hjem, men det meste af turen foregik i en form for sindsyg sindstilstand, som startede det øjeblik jeg trådte ind i den svenske madbutik!

En butik, der er fyldt med mere eller mindre tilfældige udsnit af hvad en gennemsnitlig svensker spiser – og som uden undtagelse* får alle udenlandsskandinavere til at gå helt amok i “Jeg elsker sennepssild! Jeg køber 4 glas, så jeg har!”**
Silden får gerne følgeskab af pasta formet som elge (fordi alle ved, at pasta er vildt svensk), brunkager (de kan uden problemer spises året rundt), lingonbærsyltetøj (selvom jeg reelt ingen anelse har om hvordan pokker et lingonbær ser ud foruden billedet på etiketten), Kalles tubekaviar (det er og bliver det mystiske vores kære broderfolk har fundet på!) og diverse slik/chokolade (de har Daim og sliksnører!).

Nu sidder jeg her og laver grin med dem, der ikke kan styre sig når de ser et glas sild… Øhm, ja… Altså, jeg købte kun ét glas denne gang – til når jeg bager rugbrød. Det har jeg gjort… i hvert fald.. 5 gange på 4 år.
Og en flaske rabarbersaftevand (det var en nyhed!)
Og solbærsyltetøj (som de altså slet ikke har i nogen butikker!)
Og ristede løg (ellers kan man jo ikke lave hotdogs!)
Og så nogle ret klamme sne-skum-mænd, som smager helt afskyeligt (men se lige hvor fin og svensk posen er!)
(Og var i øvrigt grædefærdig, da jeg så, at de ikke havde flere karamelsnørebånd…)

Ikeafood

Endeligt fik jeg en helt forfærdelig kogt hotdog med ristede løg og syltede agurker(!) og et glas saftevand lavet af de ukendte lingonbær… Det skal jeg helt sikkert også have næste gang!

Jeg har ingen forklaring. Overhovedet ikke.
Midlertidig “mad-fra-næsten-mit-hjemland-sindssyge” er den bedste diagnose jeg kan komme på…

**Jeg lovede J at komme med en disclaimer: Det er ikke alle skandinavere, der går amok. Han siger, det kun er kvinder og muligvis meget sultne mænd…

3. oktober 2013
Et nyt sofabord… og en stor beslutning

I dag har jeg købt et nyt sofabord. Bordet i sig selv er der som sådan ikke noget specielt ved – det er fra Ikea, og helt magen til det, der allerede står i vores stue, bare meget pænere.

Sofabord

Den symbolske handling, der ligger i købet af et nyt sofabord i dag, er dog ret stor…
Jeg har længe godt vidst, at vi trængte (meget) til et nyt bord, da det gamle simpelthen er så grimt og slidt, men det der jeg har ventet på har betydet, at jeg hele tiden har udskydt det.

For der var nemlig en ret god sandsynlighed for, at vi skulle flytte til USA!
Og så var det jo fjollet at købe nyt sofabord, hvis man skulle over på den anden side af Atlanten lige om lidt…

BrooklynBridge

I december sidste år blev jeg tilbudt en ny stilling på den amerikanske østkyst – betinget af, at U.S. Immigration gik med til at give mig opholds- og arbejdstilladelse.
Det skal jeg hilse og sige ikke er nogen hverken nem eller hurtig proces, men efter i flere omgange at have samlet stakke efter stakke af dokumenter om alt fra eksamensbeviser til uflatterende billeder og rosende breve, skete der endelig noget 18. september klokken meget sent dansk/spansk tid.
Pludselig (altså så pludseligt, som det kan blive efter ca. 9 måneder!) stod der: “Your petition has been approved!” (udråbstegnet har jeg så selv tilføjet – den amerikanske immigrationstjeneste bruger ikke den slags følelser).

Store glædesudbrud fulgte – det er ret overvældende at pludselig få et svar, når det nærmest er blevet standard-indstilling, at man er i konstant venteposition!

De gode nyheder betød dog ikke, at det hele var på plads – der manglede et endeligt interview på ambassaden i Madrid, og ikke mindst en lønforhandling.
Eftersom vi reelt ingen idé havde om hvor meget det koster at bo i USA, hvad man skal betale i skat eller hvordan deres sygesikring fungerer, brugte vi de næste par uger på at få styr på alle de ting. Et budget, som så fornuftigt ud og mere viden om hvad vi skulle forvente os med hensyn til bil, lejlighed, indkøb og forsikring.
Man kunne nærmest se sig selv sidde i flyet – uden returbillet…

Approval letter

Som I nok kan gætte på indkøb af sofabord, så skal vi dog alligevel ikke med et envejs-fly i denne omgang. Virksomheden var ganske enkelt ikke villige til at betale den løn, som jeg synes, at jeg og mine evner er værd. Derfor har jeg i går – efter et par forhandlingssamtaler – takket pænt nej tak til jobbet.

Det var ikke nemt. Jeg har siden teenageårene haft en stor drøm om en dag at bo i USA, og det kræver mange kræfter at stå med en fin og færdigindpakket gave indholdende en stor drøm i hånden… Og så give den tilbage og sige nej tak.
Men det var det helt rigtige at gøre. Det er jeg heldigvis slet ikke i tvivl om – drømmen er intet værd, hvis man ikke har rammerne til reelt at kunne udleve den. Og den lever heldigvis videre i bedste velgående – det skulle bare ikke være lige nu…

Så nu endelig en forklaring på hvad jeg har ventet på meget længe, og ikke mindst hvorfor der har været lidt stille på bloggen de sidste par uger.

Det har krævet al min opmærksomhed, alle mine kræfter og en masse sjælesøgen at komme frem til en beslutning, som jeg var sikker på – og nu føler jeg at, der er løftet en kæmpe vægt fra mine skuldre! Det er superærgeligt, at det ikke blev til noget i denne omgang, men nu føler jeg mig fri – fri til at drømme om noget nyt og finde ud af hvad jeg så skal nu…

Drømmene står heldigvis i kø!
Sunset

1. oktober 2013
Inspiration…

Kan I huske det der vi venter på?

Lige pludselig i sidste uge skete der ting og sager! Efter næsten 9 måneders ventetid kom der endelig nyt – men det betød så reelt bare, at der nu var 10 nye ting, der skulle ordnes… Og så ventes på… Suk…

Og når hele verden pludselig drejer sig mere eller mindre om een ting, så kan det desværre godt være lidt svært at finde inspiration til sjove, anderledes og geniale indlæg (som jeg jo ellers plejer at smide omkring mig).

Det havde jeg faktisk ikke regnet med, troede jeg havde vænnet mig til venteposition, men når svaret venter lige om hjørnet i stedet for “inden for det næste halve år”, så fylder det på mystisk vis en del mere.

Jeg lover, at så snart jeg ved hvad der skal ske, så skal jeg nok vende tilbage, og komme med (mere eller mindre ufrivilligt) underholdende anekdoter og tanker, men lige nu håber jeg I bærer over med mig og min ensporede hjerne.

(Hvis I i øvrigt ikke ved hvem manden øverst i indlægget er, så er det Dr. Cox fra serien “Scrubs” – en af de sjoveste karakterer nogensinde skabt til TV!)

Camilla
| Skriv kommentar
Kategorier: Tags: , ,