Dream
Explore
Discover

You will be more disappointed by the things you didn’t do than by the ones you did. So throw off the bowlines. Sail away from the safe harbor. Catch the trade winds in your sails.

Arkiv for juni, 2015

21. juni 2015
En meters bøger, tak!

Forrige lørdag brugte jeg på at vandre rundt mellem rækker efter rækker af bøger, og samle mig en støt voksende stak…

Som jeg fortalte om sidste år afholdes der 2 gange om året et velgørenhedsmarked udenfor Bruxelles, hvor man betaler for sine bøger per centimeter. Denne gang var tredje gang jeg var med, og ligesom de tidligere gange var vejret med arrangørerne, og min dag forløb med høj sol, tusindvis af bøger, og en skøn afslutning i den nærliggende britiske tea room med finger sandwiches og scones.  

Som sagt er arrangementet organiseret af en velgørenhedsorganisation, der med overskuddet af bogsalget støtter kampen mod fattighed og manglende uddannelse for børn i hele verden. De sidste par gange jeg har været med, har jeg helt uden at kunne styre mig endt med at gå rundt og ordne de mange bøger, så de tog sig bedre ud, og flyttede fortællinger rundt, som tydeligt hørte til i en anden kategori – så denne gang tænkte jeg, at når jeg nu alligevel brugte hele dagen med det, kunne jeg ligeså godt gøre det “officielt” som hjælper. 🙂

Action Aid Books 1 done

Så jeg startede dagen med at få udleveret en fin postkasserød t-shirt hvorpå der med meget store bogstaver stod “Doing It For ActionAid”, og så brugte jeg ellers dagen på ikke bare at arrangere bøger og finde skatte til mig selv, men også på at hjælpe de mange besøgende med at holde øje med specifikke forfattere eller rådgive om hvorvidt en valgt bog mon var noget for dem.
Det var simpelthen SÅ hyggeligt, og selvom jeg var fuldstændigt smadret efter mange timer med høj sol og tunge bogkasser, så fløj dagen forbi, og jeg glæder mig allerede til næste omgang i september, hvor jeg helt sikkert også vil iføre mig min fine røde t-shirt.

Men nu til det allervigtigste: mine nye bogskatte! Jeg fandt ikke en lige så stor stak som de forrige gange, men jeg var nu ganske tilfreds med min fangst, som endte med at måle ca. 20 euro 🙂

Action Aid Books 3

For de ca. 150 kr fik disse 14 vidunderlige fortællinger:

“Regeneration” af Pat Barker – en prisvindende psykologisk krigsfortælling

“Hard-Boiled Wonderland and the End of the World” af Haruki Murakami – en mystisk og Kafkaesque fortælling fra Tokyos underverden

“Cat’s Cradle” af Kurt Vonnegut – om verdens undergang og hvordan vi som mennesker forholder os til dens mulighed

“Brideshead Revisited” af Evelyn Waugh – en bog om de gyldne dage inden 2. verdenskrig, som jeg har villet læse i årevis, og nu endelig ejer i den særeste lille udgave

“The Invisible Library” af Genevieve Cogman – hook linen er “Think Doctor Who with librarian spies”, og så var jeg solgt!

“Ancillary Justice” af Ann Leckie – en ret nyudgivet bog, der som den første bog nogensinde har vundet alle 4 store fantasy/SF priser (Hugo, Nebula, Arthur C. Clarke og Locus)

“A Darker Shade of Magic” af V.E. Schwab – endnu en meget ny bog af forfatteren til “Vicious”, som jeg læste for nyligt og elskede! Hun kan virkelig skrive karakterer, der både er helte og skurke på samme tid midt i fantastiske verdener.

“Wide Sargasso Sea” af Jean Rhys – fortællingen om den stakkels første Fru Rochester inden hun blev sindssyg og endte i tårnværelset på Thornfield Hall.

“A Passage to India” af E.M. Forster – klassikeren om den engelske besættelse af Indien.

“A Day in the Life of a Smiling Woman” af Margaret Drabble – jeg blev fanget af den fine titel, og bagsidebeskrivelsen af denne samling af noveller, der skulle handle om det at være kvinde.

“A Clockwork Orange” af Anthony Burgess – den dystopiske moderne klassiker i mærkeligt slang.

“Persepolis” af Marjane Satrapi – en smuk og prisvindende tegneserie om forfatterens opvækst i det moderne Iran

“Among Others” af Jo Walton – en fin og underfundig fortælling om feer, opvækst og bøger. Jeg læste denne skønne bog på Kindlen sidste år, men holdt så meget af den, at jeg blev nødt til også at have den på hylden 🙂

“The Golem and the Jinni” af Helene Wecker – igen en vidunderlig bog, som jeg læste sidste år på Kindlen, og da den stod der i den fineste udgave måtte den med hjem.

Action Aid Books 2

Hvad med jer? Har I også været heldige at tilføje nogle nye brugte litterære skatte til hylden for nylig?

13. juni 2015
Camilla, er det dig?!

“Jamen dog, Camilla, er du her stadig?!”

“Ja da, jeg har bare været lidt… øh… altså…”

“Doven og ikke-tilstedeværende herinde på bloggen i 8 (otte!) måneder?”

“Arh, “doven” synes jeg måske er lidt uretfærdigt… Jeg har i hvert fald arbejdet en frygtelig masse, og følt det som om min hjerne de fleste dage var en slags havregrød når jeg endelig kom hjem fra arbejde. Men ellers er det rigtigt nok, at jeg har været ret ikke-eksisterende herinde i meget, meget lang tid.”

“OK, OK, du har haft meget travlt med arbejde, men du har vel også lavet andet?”

“Jo, jo, jeg har da også haft et socialliv, og rejst, og læst, og lavet mad, og hygget, og drømt, og faktisk også blogget en lille smule ovre på The Girl Who Loved To Read.”

London Eye

“Men jeg har hørt, at du faktisk heller ikke har skrevet specielt meget derovre. Altså, vi ved jo allesammen, at du er HELT VILD med bøger, men du har da vist ikke været så god til at skrive om dem?”

“Nej… Det er nok også rigtigt. Jeg elsker virkelig at diskutere bøger og “pushe” og læse (selvfølgelig), men det viser sig, at jeg måske nok ikke er helt glad nok for at skrive om bøger til, at der er nok til en hel blog bare om det. I hvert fald ikke med alle de andre sjove ting, jeg også gerne vil lave. Det er jeg egentlig ret ked af, men jeg må nok hellere være ærlig omkring det, og så gøre noget ved det.”

“OK. Men hvad så med alle de andre ting, du påstår at have brugt tid på? Hvorfor har du ikke skrevet om det herinde?”

“Det ved jeg faktisk ikke rigtigt… Jeg tror igen det var lidt havregrødens skyld, men måske også lidt, at selvom jeg er virkelig glad for at vi er flyttet, og mit arbejde, og vores hjem, og egentlig også Bruxelles, så har jeg nok følt, at det slet ikke længere var ligeså spændende at skrive og læse om Bruxelles. Altså, når jeg tidligere havde skrevet om fantastiske Barcelona, som jo er noget mere eksotisk og anderledes.”

“Synes du ikke det er lidt uretfærdigt overfor Bruxelles? Altså, selvom det ikke er Barcelona, så er det vel stadig en helt anden kultur, mad, sprog, og dagligdag, som er fyldt med anderledes oplevelser, ikke? Og der er vel også nogen, der stadig synes det er interessant at læse om belgisk kultur?”

“Jo.”

“Synes du så ikke det er lidt fjollet at bare beslutte, at det ikke er interessant nok? Specielt når hele din tanke omkring at starte Twenty Years From Now (for snart 2 år siden!) netop var at minde dig selv om at lægge mærke til alle de små oplevelser ved at bo i et andet land, som man ellers nemt kan vænne sig til og tage for givet?”

“Jo…”

“Og der er jo ikke nogen, der bestemmer, at du ikke også må skrive en masse om bøger herinde også, hvis du alligevel får lysten en gang imellem. Så kan det jo også være, at det er lidt nemmere at skrive herinde lidt oftere, hvis du ikke har så strikse tanker om hvad man kan og ikke kan, ikke?”

“JO! Jeg ved jo godt, at du har helt ret. Jeg vil bare så gerne det hele og bilder mig selv ind, at hvert indlæg skal være sprængfyldt med dybe tanker og helt unikt indhold.”

“Vil du lige selv tage den?”

“Ja… Det er noget pjat, og specielt hvis det afholder mig fra overhovedet at skrive! Jeg skriver jo herinde for min egen skyld, og ikke fordi der er nogen, der dikterer, at det skal være på en bestemt måde. Og jeg er nødt til at erkende, at der er naturlige grænser for hvor meget jeg kan når jeg vil så mange forskellige ting, og så tage konsekvensen af det.”

Bienfaiteurs

“Hvad er det så for en erkendelse?”

“At jeg ikke kan have to blogs. At jeg knap nok kan finde tid og overskud til én, og at min sentimentale insisteren på at ville det hele, når virkeligheden tydeligt viser, at jeg faktisk ikke kan (eller endda vil!), er helt malplaceret. Og i stedet er skyld i, at jeg så bare slet ikke har nogen blog overhovedet! I hvert fald ikke en hvor jeg ret faktisk skriver noget, og så kan det jo være lidt det samme…”

“Det kan jeg godt se. Hvad har du så tænkt dig at gøre ved det?”

“Jeg har valgt. Valgt, at selvom jeg elsker The Girl Who Loved To Read, og stadig drømmer om en dag at kunne drive en dedikeret engelsk bogblog, så er det ikke tiden til det nu – og at den derfor stopper. Og at jeg vil “nøjes” med denne blog til at skrive om lidt af hvert. Jeg har dog tænkt mig at beholde domænet, og lade de indlæg, der allerede er skrevet, stå. Man ved jo aldrig hvad fremtiden bringer, og jeg holder så meget af den.”

“Det tror jeg er en god idé, selvom jeg godt kan forstå, at det er svært.”

“Ja. Det nytter bare ikke noget. Det er meget arbejde at have bare en enkelt blog, så jeg vil fokusere på at skrive herinde på Twenty Years From Now, og så give mig selv lov og plads til, at jeg ikke kun må skrive om bestemte ting, bare fordi jeg oprindeligt havde besluttet, at bloggen kun skulle handle om udlandsdanskerlivet.
I stedet vil jeg skrive om det jeg nu har inspiration til – hvadenten det er om bøger, rejser, mad, mit arbejde, min dagligdag eller bare noget sjovt jeg vil dele – det er jo kun mig, der bestemmer, og om ikke andet, så har jeg lært, at jeg kun har lyst til at blogge når jeg lige får inspirationen til noget, og kommer i problemer, der resulterer i kæmpepauser, når jeg bilder mig selv ind, at jeg ikke “må” skrive om noget eller skal vente lidt med det.”

“Det lyder interessant. Jeg skal i hvert fald gøre mit bedste for at holde dig til ilden, og minde dig om dine tanker når det måske bliver lidt travlt en gang imellem.”

“Tak. Det skal nok blive godt, og så håber jeg, at de af mine søde, vidunderlige, fantastiske, og helt utroligt tålmodige læsere, der stadig hænger ved, også synes det bliver interessant og sjovt. Vi ses forhåbentlig noget mere regelmæssigt herinde. Og tak… :)”

Camilla
| Skriv kommentar
Kategorier: