Dream
Explore
Discover

You will be more disappointed by the things you didn’t do than by the ones you did. So throw off the bowlines. Sail away from the safe harbor. Catch the trade winds in your sails.

Arkiv for august, 2013

14. august 2013
Hvorfor?

Baggrunden for denne blog er jo, at jeg har valgt at bosætte mig uden for Danmarks grænser, og når jeg fortæller, at vi valgte at tage springet for de der små 4 år siden, så er næste spørgsmål næsten altid: “Jamen, hvorfor valgte I at gøre det?”

Det er ikke noget nemt spørgsmål at svare på. Og så alligevel… Hvis man nogensinde selv har haft en drøm eller et ønske om at prøve at bo i et andet land, så er det slet ikke så svært at forklare: vi valgte at flytte til Barcelona, fordi det ganske enkelt kunne være spændende at bo i et andet land – og fordi jeg altid drømmer om at rejse, og bo i endnu et nyt land.
Og vi havde muligheden, og valgte at gå efter det – man kan utroligt meget, hvis man virkelig vil det. Og ikke mindst tør vove forsøget…

Men hvis man aldrig selv har overvejet det, så er det meget sværere at forklare hvorfor man på den måde vælger at rykke alt op, og bare satse på, at det nok skal gå, simpelthen fordi man virkelig gerne vil det. De samme mennesker (i min erfaring) forventer som regel, at jeg har en masse konkrete årsager til at have flyttet – at jeg eksempelvis elsker varmt vejr, blev nødt til at flytte pga. arbejde eller lignende – og for dem vil mit ærlige svar aldrig være tilfredsstillende. Vi føler det simpelthen forskelligt… og det er jo fantastisk, selvom vi aldrig vil kunne rigtigt forstå hinanden. Man kan ikke forklare følelser…

Ofte spørger de mennesker mig også, hvorfor jeg synes Barcelona er bedre end Danmark – og lige præcis dér rammer de hovedet på sømmet. For det er slet ikke en del af mit verdenssyn eller mine følelser – jeg er ikke flyttet udenlands, fordi jeg var/er utilfreds med Danmark! Jeg elsker mit land, og jeg er stolt af at være dansker, og vil aldrig kunne være andet, for det er der jeg kommer fra.
Men jeg kan sagtens føje til hvem jeg er – og det er dét jeg “leder” efter. Hvert land har sine kvaliteter og ulemper/ting man er uenig med, men for mig ligger det i oplevelsen – på godt og ondt at prøve noget andet og anderledes! Bare fordi det er anderledes, ikke fordi det er hverken bedre eller værre…

Jeg talte med en af mine venner den anden dag, om hvad man leder efter i en partner, og om det er urealistisk at have nogle ting, som man betragter som deal-breakers – ting, som man under ingen omstændigheder kunne acceptere uanset hvor fantastisk en person ellers måtte være.

Nu har jeg jo været så heldig at finde en mand i mere eller mindre første forsøg, der heldigvis godt kunne overtales til at tage med mig ud i verden på eventyr, så jeg har reelt aldrig stået i en situation, hvor jeg var dybt forelsket i en person, som var perfekt på alle andre måder, men som slet ikke kunne forestille sig at leve udenlands.
Men jeg føler mig meget overbevist om, at det virkelig er en deal-breaker for mig – jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde ikke har haft lysten til at rejse, opleve og ville dykke helt ned i hver enkel kultur jeg har besøgt.

Hver gang jeg oplever et nyt sted, drømmer jeg om at bo der, lære sproget, blive helt indfødt og vide hvordan hele kulturen fungerer… Og jeg bliver lige trist hver gang jeg indser, at det i virkeligheden slet ikke kan lade sig gøre. Jeg er nok nødt til at stille mig tilfreds med at have et godt kendskab til måske et par stykker.

CamillaFirenzeGlade dage i Firenze

CamillaNYCEn glad Camilla på besøg i New York for første gang!

CamillaSavoca
Utrolig udsigt fra “Godfather”-kirken i Savoca på Sicilien

CamillaAcapulco
På eventyr i Acapulcos gader – verdens bedste tacos!

Det blev et lidt længere indlæg end jeg lige havde planlagt, men som I kan se, så er det ikke nemt at “forklare” hvorfor jeg føler som jeg gør – hvorfor min udlængsel er så stærk, at den på ingen måde kan ignoreres. Den er en helt essentiel del af hvem jeg er, og jeg holder faktisk utroligt meget af den – og håber jeg kan blive ved med at stille den nogenlunde tilfreds 🙂

Camilla HighLine
Altid på vej mod nye eventyr…

11. august 2013
Strandnymfe…?

I dag har vi været på stranden!

Umiddelbart ville I måske mene, at det ikke burde afstedkomme den slags storslået annoncering, når man bor i sådan et dejligt varmt land tæt ved vandet.
Men det gør det faktisk – for jeg er ikke specielt meget et strandmenneske. Egentlig synes jeg, at der er for mange mennesker, jeg er virkelig ikke glad for sand mellem ballerne, og jeg bliver hummerfarvet efter ca. 10 minutter… Så hele konceptet er ligesom lidt tabt på mig. Men! Det der vand derimod – se, dét er noget, der dur!

Jeg elsker vand, jeg elsker at bade, og jeg elsker at svømme – ja, jeg kan sågar blive lidt overstadig bare ved tanken om et karbad, så jeg er villig til at gennemgå en del sand, mennesker og hummerfarvning for at få lov til at plaske rundt i det dejlige hav! At ligge på ryggen på med lukkede øjne, og bare flyde med bølgerne… Det er noget af det mest fredfyldte og zen-agtige jeg ved.

Og det var faktisk slet ikke så slemt i dag – vandet var skønt, der var ikke alt for mange mennesker, og jeg kan faktisk godt lidt lide sandet, så længe det bliver under mine fødder 🙂 Jeg har de sidste knap halvandet år gået med en helbens-støttestrømpe på højre ben, og selvom det efterhånden ikke er noget jeg tænker det store over, så er det blevet endnu mere specielt og dejligt en gang imellem at lade strømpen blive hjemme, og vandre en tur i vandkanten og mærke sandkornene mellem tæerne…

StrandarmbogArmCamillaStrandStrandAug11Strand2Aug11
CurveMedSol
PasseigSantJoan
StrandTårn

Camilla
| Skriv kommentar
Kategorier: Tags: , ,
10. august 2013
Bøgernes verden

Hej, jeg hedder Camilla, og jeg er book-a-holic!

Jeg kan ikke huske et tidspunkt hvor bøger ikke har haft en meget central rolle i mit liv – jeg har i nogen perioder af mit liv læst mere end i andre, men jeg har aldrig ikke været en læser. Med alt hvad det indebærer af kærlighed til biblioteker, glæden ved at åbne en ny verden fuld af eventyr, som kan ligge i dine hænder, og et nærmest religiøst forhold til de bøger, der bor på mine hylder…

Jeg elsker at se på bøger, føler mig allermest hjemme dér hvor mine bøger befinder sig, og finder det helt almindeligt, at bøger kærtegnes som et yndlingskæledyr. Og selvom jeg ingen penge, plads eller behov (altså, det har man vel egentlig altid) har for nye bøger, og jeg ved, at jeg ikke skal have noget med hjem, så er glæden ved bare at tusse rundt i en boghandel noget af det allerbedste jeg ved i hele denne verden…

De sidste par uger siden jeg begyndte at skrive på bloggen, har jeg af uvisse årsager ikke læst så meget som jeg ellers plejer. Det at læse er så meget en del af min hverdag og rutine, at jeg faktisk tror, at al det ferie og hyggeligt samvær med levende mennesker, har rodet lidt med mine læseplaner 🙂
Men nu er hverdagen på vej igen, så jeg kan mærke bøgerne igen råbe højere og højere for at blive taget op igen, og tage mig med på nye eventyr!

BøgerEt udsnit af de mange, mange bøger, der bor hjemme hos mig…

I forhold til at være udlandsdansker og i det hele taget at bo mange forskellige steder, så har det ofte været mine bøger, der har fået nye steder til hurtigt at føles som hjemme. Da vi første flyttede til Barcelona, var der mange, som synes det virkede lidt skørt at flytte alle vores – ved sidste optælling – knap 900 bøger med hele vejen, men for mig er der ingen tvivl. Jeg ville hellere undvære de fleste af møblerne, så længe mine bøger kommer med 🙂 Så er jeg hjemme.

Det er ikke meningen, at dette skal være en bog-blog på nogen måde, men mine bøger og mit kærlighedsforhold til alle de verdener jeg besøger, når jeg læser, kan ikke på nogen måde adskilles fra hvem jeg er, så der vil uden tvivl fra tid til anden snige sig lidt indlæg ind om bøger.
Jeg kunne nok sagtens lave en bog-blog med de mængder jeg læser, men jeg er ikke altid så god til det med anmeldelser, så indtil videre bliver det bare et par indslag hist og her… Mest af alt håber jeg, at det måske kan være til inspiration, da jeg af natur er ligeså meget en bog-pusher, som jeg er bog-læser!

Camilla
| Skriv kommentar
Kategorier: Tags:
9. august 2013
Mi barrio – Gràcia

Vi bor officielt i det barrio (kvarter), som hedder Vallcarca, men det ligger lige ovenfor Gràcia-kvarteret, som er Barcelonas bohemekvarter – fyldt med hyggelige pladser, små specialbutikker og plads til masser af forskellige typer mennesker. Det er klart min yndlingsdel af byen, og jeg elsker at vandre rundt i de små gader, få et par tapas på Plaça del Sol eller rode i secondhand-bogbutikken så ofte jeg kan komme til det.

Der er relativt få turister i Gràcia, og selvom det er dejligt nok, at det ikke vrimler med turister, så synes jeg det er synd at gå glip af dette dejlige kvarter. Fordi det ligger i den nordlige del af byen, og der ikke er nogen seværdigheder som sådan, så ender de fleste med at tage turistbussen eller metroen direkte forbi hele kvarteret for at komme op til Parc Güell. Men hvis man har lyst til at opleve lidt mere lokalt liv, så er det virkelig tiden værd at lægge et besøg forbi Gràcia.

Vi har besøg af vores gode ven i denne uge, og så er man jo nødt til at gå tur i kvarteret – og måske komme til at spise en is eller 2 🙂 Det gjorde vi i går, så nu tænkte jeg det var tid til at vise jer lidt mere af vores ‘hood.

altancatalanskflagMan kan ikke være i Barcelona særligt længe uden at se de rød/gulstribede flag hænge fra alle altaner – det catalanske flag er utroligt vigtigt for catalanerne, som 100% betragter sig selv som en separat nation. De er ikke alle enige om hvorvidt de reelt vil være uafhængige, men deres nationalfølelse er der ingen tvivl om!
Kunne I forestille jer, at man gjorde sådan med Dannebrog?

Sant Joan kirken
Den store Sant Joan kirke våger over  Plaça de la Virreina

Damefountain1
I kirkens skygge passer denne fine frøken på vandposten –

Damefountain2
– mens de lokale børn gør klar til vandkamp!

Graciastreet1
Selv midt i august er der mange lokale, der holder af at vandre rundt i kvarteret eller få sig en kold øl.

AnneFrank1AnneFrank2Over indgangen til Gràcias bibliotek ligger Anne Frank og drømmer sig væk…

lagkagehusplacadelsol
Plaça del Sol er omgivet af fine huse i meget varierende højder, men denne fine “kage”-bygning tager prisen for både højde og udsmykning

Palme

8. august 2013
Hablo Español… Sort of

Jeg elsker at lære nye sprog, og sætter oftest en ære i at kunne de mest almindelige høflighedsfraser, når jeg rejser til andre lande. Jeg har et ganske godt sprogøre, og har efterhånden skrabet sammen til at kunne et par sprog til mere end bare husbehov, men en gang imellem ender jeg alligevel i situationer, hvor alt andet end flydende kun leder til frustrationer…

Når det kommer til det spanske, så er jeg desværre slet ikke så god, som jeg gerne ville være, og egentlig også burde være efter at have boet her i snart 4 år. Jeg undskylder mig tit med, at jeg altid arbejder på engelsk og taler dansk med J herhjemme, og at det primære sprog her i byen jo er catalansk, men reelt er det undskyldninger, for jeg kunne sagtens have valgt at bruge meget mere tid på at lære det spanske sprog.

Jeg klarer mig ganske godt med forståelsen og udtalen, men den der pokkers grammatik bliver jeg aldrig venner med! Og jeg er indrettet sådan, at jeg gerne bare plaprer løs på det spanske jeg nu kan, og som regel kan jeg sagtens gøre mig forståelig. Man kommer langt med forsøget og et stort, undskyldende smil.

Problemet opstår så når det pludselig er noget vigtigt, der skal kommunikeres, og der ikke er plads til misforståelser – det er ikke så galt at få vand med brus i stedet for uden, men det er ret problematisk, hvis man får den forkerte medicin med hjem fra apoteket.

Mit allerstørste problem er telefonen. Jeg har aldrig brudt mig om at skulle ringe til offentlige instanser, men når det så skal foregå på et sprog jeg bedst mestrer til at bestille mad og tale om vejret, så eskalerer det faktisk til angstfremkaldende og tudeværdigt.

Telefon2Den meget farlige telefon!

Så sent som i går blev jeg nødt til at ringe til det spanske skattevæsen Agencia Tributaria (!), da de havde skrevet, at de gerne ville give mig penge, og det ville jeg da meget gerne have, men jeg kunne ikke få lov til at sige pænt ja tak inde på deres hjemmeside. Allerede inden jeg blev nødt til at løfte røret, havde jeg virkelig forsøgt at finde en anden løsning – jeg fik ondt i maven, og var bogstavelig talt på grådens rand bare ved tanken om at skulle til at forklare og forstå noget som helst!

AgenciaMen der var ingen vej udenom; jeg ringede op, og fik fat i en umiddelbart sød dame, der informerede mig om, at nej, de havde ingen, der taler engelsk – det har de aldrig, men jeg håber altid alligevel, jubeloptimist som jeg er. Hun siger pænt, at hun sagtens kan forstå mig, og nok skal tale langsomt. Godt så!

Det gik sådan set også fint de første 5 minutter indtil hun skal forklare mig hvad præcis det er, som mangler i min opgørelse – damen bliver mere og mere irriteret over, at jeg simpelthen ikke forstår de ord hun siger – hun tænker øjensynligt, at hvis hun nu taler/råber højere, så vil jeg kunne høre det bedre… Nej, dame, jeg hører skam helt fint, men fatter simpelthen ikke hvad det betyder! Og det er lige netop dén situation jeg frygter når jeg får ondt i maven inden røret løftes – at vedkommende bliver vred og irriteret over min tilsynelandende enorme idioti, og jeg intet kan gøre, fordi jeg vitterligt ikke forstår hvad der bliver sagt.

Jeg anser mig selv som et relativ intelligent menneske, som generelt har nemt ved at forstå det meste, og det er noget af det værste jeg ved at stå i en situation, hvor jeg føler mig så dum – og bliver behandlet derefter. Jeg lukker helt ned, og bliver så ked af det, men man kan jo ikke tude i telefonen til skattedamen, så i stedet bliver jeg sur og tvær, og det går desværre mest ud over stakkels J, der sidder ved siden af og prøver at trøste.

Pingvinbillede

Det hele løste sig heldigvis (som det har gjort mange gange før) med lidt hjælp fra vores kære veninde og udlejer Neus, som ud fra min ret ubehjælpelige og fonetisk skrevne seddel alligevel forstod hvad, der manglede. Hurra for Neus!

Så nu kan jeg slappe af og vente på, at pengene står på kontoen – og den næste gang jeg igen skal udfolde mig på spansk over telefonen…

7. august 2013
Home, sweet home!

Så er vi endelig hjemme!

Vi har som fortalt haft en dejlig tur til London, været et smut i Danmark til et fint bryllup (det skal jeg nok lige fortælle lidt mere om senere), og formåede faktisk på knap 5 dage at være i Odense, Ejby, Aalborg og Århus (for sådan staves det nemlig, blev der sagt!).

Men det er altid dejligt at komme hjem til sig selv – sin egen seng, sit eget køkken og sit eget enorme rod.

Jeg synes det er så dejligt at komme hjem, at det er helt ok, at kufferterne ser ud som om de har kastet deres indhold op ud over hele stue – OG soveværelsesgulvet. Det er så skønt at kunne drikke kaffe af sit eget Mummi-krus, at det slet ikke gør noget, at det meste af køleskabets indhold er uniformt muggrønt, og at vi skal drikke mindst 1½ liter mælk og spise 8 bægre yogurt inden i morgen. Og det er så vidunderligt at kunne stene de sidste par afsnit af yndlingsserierne i min egen sofa, at de 300+ arbejdsmails da sagtens kan få lov at passe sig selv lidt endnu… Ik?

Suitcase

Camilla
| Skriv kommentar
Kategorier: Tags: ,
2. august 2013
London calling?

Så er vi rejst fra London. Vi er lige nu på besøg hos J’s fætter på Fyn inden vi i morgen skal til bryllup. Derefter tilbringer vi et par dage i Århus, hvor vi flyver hjem fra i starten af næste uge.

Jeg har gået meget siden vi ankom til London og tænkt og tænkt over hvad jeg egentlig synes om byen – ikke bare som feriested, men især i forhold til hvorvidt jeg kunne se mig selv bo der en dag… Og selv efter mange dages tankespind og flere dages radiostilhed, mens jeg har forsøgt at finde på noget klogt eller dybsindigt at skrive om hvad mine følelser er for byen, har jeg stadig meget svært ved at udtrykke præcis hvordan jeg har det. Så I må bære over med et endnu mere vrøvlet indlæg end ellers!

Først og fremmest, så havde vi en utroligt dejlig ferie – ingen tvivl om det! Vi hyggede, slappede meget af, og fik oplevet en masse. Så jeg er slet ikke i tvivl om hvorvidt jeg ville anbefale andre at tage til London på ferie, for om end det ikke er det billigste sted, så er der så meget at opleve, smage og indsnuse, at det i mine øjne er pengene værd.
“Problemet” opstår først når jeg skal forestille mig at bo i London. Vi boede jo i Bayswater området, som ligger op ad Notting Hill i West London, og det var et ganske hyggelig område med en fin “hovedgade” og mange restauranter og butikker. Men lige så snart man bevægede sig uden for de par gader, så var det alt sammen meget pæne, hvide, og tydeligvis meget dyre huse, der lå på række efter række hele vejen ind til centrum. Og fint som det var, så virkede det slet ikke som et sted hvor almindelige mennesker bor eller hvor man kan fornemme, at hér er der en lokal stemning, et sammenhold, der indikerer, at det betyder noget bestemt for folk at bo der… Og dét viser sig at være noget af det vigtigste for mig. Det var jeg måske godt klar over, men det har ikke tidligere været så tydeligt, som da vi vandrede gade op og gade ned, og ikke stødte på noget, der bare mindede om lokal stemning – faktisk var der ingen på gaderne overhovedet.

IMG_20130802_225144Utroligt kønt – men uden særligt meget sjæl

De dage vi tog ind til centrum, var det som sagt utroligt smukt, og en oplevelse, som er fin til ferie – men de eneste mennesker man mødte på gaden, var alle sammen turister ligesom os selv… Og selvom man så folk, der tydeligvis boede i byen, så havde jeg selv efter 3 dage overhovedet ingen fornemmelse af hvad en “rigtig” London’er var. Jeg er jo godt klar over, at store byer har forskellige dele, og dermed også mange forskellige typer mennesker, men både i Barcelona, Paris, København – ja, selv i New York følte jeg, at jeg fik en fornemmelse af hvordan indbyggerne generelt så sig selv, og jeg kunne selv se hvordan jeg kunne passe ind i den by… Alt i alt dermed ikke den mest positive oplevelse til trods for den gode mad og de smukke omgivelser.

Heldigvis (det er nemlig ikke alt sammen så trist og tragisk!) har J kontakt til sin tidligere frisør Lisa (don’t ask – han er også venner med sin nuværende, og meget bliver han altså heller ikke klippet!) fra Barcelona, som var flyttet tilbage til London, og som havde været så sød at gå med til at mødes med os og vise os lidt af hendes London.
Hun bor så i East London (omkring Brick Lane), og som hun selv sagde flere gange, så havde hun overhovedet ikke været i West London siden hun var flyttet tilbage for et år siden! Og selvom vi nok godt vidste, at der ville være forskel på de to dele, så var det alligevel utroligt hvor meget det føltes som en helt anden by! Hun tog os med på lokalt mad og artisan-marked, som var propfyldt med lokale, og ikke mindst på det (ret sindssyge, men samtidigt fantastiske) blomstermarked, der bliver holdt hver søndag på Columbia Road. Det var virkelig som at være i en anden by, og det viste sig, at denne by kunne jeg meget hurtigt se mig selv være en del af!
IMG_20130802_224405IMG_20130802_224438Hyggelige små gader og helt “almindelige” lejlighedskomplekser; børn, der legede på gaden; folk, der cyklede ned for at handle, og generelt bare den der følelse af et lokalsamfund, hvor beboerne havde en del af deres identitet i at komme fra lige deres område – som jeg efterhånden jo slet ikke troede fandtes i kæmpebyen London. IMG_20130802_224621IMG_20130802_224506

Vi taler stadig nu om, at selvom vi havde mange andre dejlige oplevelser (vi tog bl.a. i teateret igen, og mødtes med min au pair mor til middag), så var dagen sammen med Lisa den absolut bedste oplevelse på hele turen – den gav os begge et helt andet og langt mere balanceret og tiltalende billede af London.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at hvis vi nogensinde kommer til at skulle mod det britiske land, så skal vi have fundet os et sted i East London – det ligger ikke i kortene, at vi flytter dertil lige med det samme, men det er virkelig dejligt at føle, at jeg har fundet et sted hvor jeg tror jeg kunne komme til at have hjemme…

IMG_20130802_225047På vores sidste dag fandt vi endelig et godt sted hvor vi kunne få en dejlig afternoon tea – at det så var lige midt i den kæmpestore Waterstones gjorde det bare endnu bedre.

Se lige den scone!