28. november 2013
Happy Thanksgiving!

Snoopy

I dag bliver der fejret Thanksgiving i USA. En dag, der for amerikanerne er næsten lige så traditionsfyldt og vigtig som julen. Centrum for dagen er jo den store kalkunmiddag med “all the trimmings” – et væld af lækkert tilbehør, der er lige så varierende som en familie.

Som tidligere fortalt fejrer vi Thanksgiving i stor stil herhjemme. Uden nogen anden “undskyldning” end, at vi kan kombinere to af de ting vi holder allermest af: NFL (amerikansk football) og god mad! 🙂
Derfor står hele dagen i dag på storstilet madlavning, der gerne skal kulminere i en masse lækker mad indtaget mens vi ser football i aften. Vi har besøg fra Danmark, så godt selskab bliver føjet til listen over hvorfor denne dag er så skøn og efterhånden er blevet en af mine yndlings-“helligdage” her i huset.

Da det stadig er ret usædvanligt med Thanksgiving i Danmark tænkte jeg, at jeg ville lave et løbende indlæg om hvordan sådan en dag forløber herhjemme.

Min Thanksgiving-middag består af en blanding af traditioner jeg har lånt fra amerikanske venner, og opskrifter jeg selv har læst mig til. I løbet af årene har jeg eksperimenteret med forskellige varianter og tilbehør – nogle er blevet klassikere, andre er røget ud efter et enkelt forsøg og andre ændrer sig lidt år efter år. I år er det 6. gang vi har lavet all-out stor middag med hel kalkun og all the trimmings!

Ingredienser

14.00: I køkkenet ligger de fleste ingredienser klar, men lige nu vil jeg smutte ind til det store madmarked  La Boqueria, hvor jeg har bestilt en helt frisk 13-punds kalkun. Vi ses senere!

16.00: Så er kalkunen kommet i ovnen – den kan liiige knap være der! Spanske ovne er ikke kendt for deres rummelighed.
Traditionelt set skal sådan en kalkun jo have stuffing (altså fyld) i sig, men jeg bryder mig ikke om brød-baseret stuffing inde i selve kalkunen, så fylder den i stedet med en masse selleri, frisk rosmarin og løg. Så laver jeg i stedet stuffingen ved siden af 🙂 Imens står cranberry-saucen og hygger sig.
Jeg skal i øvrigt hilse og sige, at man får en del blikke, når man tager metroen med en taske, hvorfra der stikker et par kalkunben ud! 🙂
doble

17.15: Der er begyndt at sprede sig en skøn duft af kalkun i huset. Sweet potatoes er klar, så jeg har sendt J ned at købe det sidste: marshmellows, der skal smeltes ovenpå – det er en af de mest traditionelle tilbehør herhjemme, som jeg lærte af en amerikansk veninde fra gymnasiet.
Så skal der ellers skrælles, hakkes og snittes grøntsager til den store guldmedalje, så jeg synes jeg har fortjent dagens første specialindkøbte Dr. Pepper – mere amerikansk bliver det ikke! Til dem, der ikke kender den: tænk cola med marcipansmag – det er overraskende godt! 😀
Sweetpotatoes

18.30: Kalkunen hygger sig fortsat i ovnen, alt tilbehøret er klar til at komme ind,
når den er færdig, og drengene har sat pre-game showet på inde i stuen.
Football er for mange en meget stor del af Thanksgiving – i USA kommer det jo om dagen, så helt klassisk ser mændene football mens kvinderne laver mad i køkkenet. I Europa starter den første kamp kl. 19, så for os passer det perfekt med, at vi kan spise under den første kamp. Som altid spilles på Detroit Lions’ hjemmebane – Lions er et af de hold, som jeg er ganske glad for, og jeg holder som regel med dem, medmindre de spiller mod et af yndlingsholdene – hvilket de så gør i dag! Faktisk spiller de mod Green Bey Packers, som er “mit” hold, så det skal nok blive en god kamp 😀
Desuden er der altid ekstra sjove specialreklamer (som altså ofte er ret underholdende) og ekstra stort anlagt half-time show – i år er det Selena Gomez, der skal levere underholdningen.

Football

20.15: SÅ spiser vi! 🙂
Det passer lige med 2. halvleg
DinnerDinner2

21.25: Vi er propmætte, men kan heldigvis bare blive siddende og hygge videre med mere football. I køkkenet venter desserten på, at der igen bliver plads i maverne (der går nok noget tid!).

Måltidet bestod af:
En hel 12-punds kalkun – i ovnen i ca. 4 timer
Mashed potatoes – helt enkel kartoffelmos med masser af muskatnød
Kold cranberry sauce –  lavet på friske tranebær, sukker og vand
Stuffing – med brød, champignoner, selleri, løg, gulerødder og valnødder
Sweet potatoes – bagt med hvidløg og rosmarin og ristet marshmellow-topping

23.59: Så er tiden inde til dessert: Banana Cream Pie! Der er heldigvis lige plads til et stykke her i halvlegen af aftenens anden kamp Oakland Raiders mod Dallas Cowboys

Banana

02.05: Aftenens anden kamp er slut, og vi er mætte, glade og søvnige. Heldigvis er der masser af al den gode mad til overs, så i morgen kommer sikkert til endnu en gang at blive brugt på god mad, NFL og hygge 🙂

23 kommentarer til “Happy Thanksgiving!”

  1. Irene siger:

    Næ, hvor hyggeligt! 🙂

  2. Rikke siger:

    Orv, jeg elsker at du holder Thanksgiving på den måde. Så hyggeligt, fint og lækkert! Den mad <3 åh!

    Må I få den bedste dag!

    • Camilla siger:

      Tak! 🙂
      Jeg glæder mig så meget til det hele er færdigt selvfølgelig, men det er faktisk en stor del af glæden at bare gå og hygge sig med madlavningen 🙂

  3. Irene siger:

    Uf, jeg bryder mig ikke så meget om Dr. Pepper længere. Da jeg var yngre troede jeg, at man blev fuld af det haha 😛

    • Camilla siger:

      Er det rigtigt?! Hvor sjovt 🙂

      Det er helt sikkert en meget speciel smag, og jeg drikker nok 3 om året, da jeg generelt ikke er meget til sodavand, men når man så endelig får en… 🙂

  4. Bon appetit! Det er et festmåltid – har lavet det flere år i træk og ELSKER det!

    • Camilla siger:

      Tusind tak! Det er nemlig et festmåltid af rang 🙂

      Nu er vi helt propmætte, og der er kalkun nok til de næste mange dage! Drengene er allerede begyndt at tale om dessert, men jeg tror lige vi venter lidt endnu! 😀

  5. Sidsel siger:

    Sikke et imponerende måltid 🙂 Ser så hyggeligt og lækkert ud.

  6. A + K = ♥ siger:

    Hvor lyder det bare hyggeligt – og så ser det jo åndsvagt godt ud. Må holde det selv en dag, amerikansk eller ej – en hver undskyldning for at kokkerere noget lækkert er velkommen 😀

    – Anne

    • Camilla siger:

      Tak 🙂
      Ja, det var også vores tanke – who cares, om vi ikke har nogen officiel årsag til at gå så meget amok: god mad og hygge er mere end årsag nok 😉

  7. Ana siger:

    Ser helt fantastisk ud,håber jeg prøver det en dag 🙂

    • Camilla siger:

      Det er jeg ikke i tvivl om – måske vi skal lave en lille “falsk” Thanksgiving en dag? Så du slipper for football, selvom jeg ved du jo elsker det 😉

  8. Mathilde siger:

    Hold op, hvor ser det lækkert ud! Jeg skulle jo have blevet i Barcelona lidt længere, så jeg lige kunne have lagt vejen forbi 😀

    Ja, du må selvfølgelig også have oplevet, hvor uheldige vi var med vejret lige i den weekend! Regn på regn på regn… Heldigvis fik vi lige lov at se solen titte frem tirsdag – og så var det selvfølgelig strålende solskin om onsdag, hvor vi skulle hjem :S Men det var heldigvis en skøn tur alligevel, og bestemt ikke sidste gang, jeg besøger Barcelona!

  9. Irene siger:

    Den dessert kunne jeg godt bruge nu! 😀 Er det noget du har en opskrift på? 😛

    • Camilla siger:

      Lidt forsinket 🙂
      Men her er opskriften, som du måske kan bruge en anden gang 😉

      150 g sukker
      40 g hvedemel
      1 tsk salt
      475 ml mælk
      3 piskede æggeblommer
      30 g smør
      1 tsk flydende vanilieessens/stor tsk vaniliesukker
      1 bagt tærtebund (man kan enten lave en selv, købe en rul ud dej, som skal have ca. 10 min for sig selv eller en helt færdigbagt dej)
      4 bananer

      Tilberedelse:
      Bland mel, sukker og salt en tykbundet gryde. Start med at tilsætte 1 dl mælk, varm op på middel varme under konstant omrøring (gerne med et piskeris), og tilsæt løbende resten af mælken (mens du rører). Når al mælken er tilsat, så lad det koge op og bliv ved med at røre indtil det har en god tyk konsistens. På mit gaskomfur tager det ca. 3-4 min.

      Tag gryden af varmen. Bland en smule af den varme creme i de piskede æggeblommer, rør rundt og hæld derefter æggeblommerne i den varme creme. Rør kraftigt i cremen i 2 minutter.

      Tilsæt smør og vanilie og rør igen cremen.

      Læg bananskiverne i den bagte tærtebund. Hæld vaniljecremen over.

      Bag i 25-30 minutter ved 175 grader (Dette er fra den originale opskrift – jeg har jo gasovn uden grad-indikation, så jeg giver den som regel 20 min mens jeg holder meget øje med den :)).

      Lad tærten køle helt af (den kan med fordel laves et par timer før den skal spises), og spis med flødeskum til!
      (Man kan også bruge creme fraiche eller vanilieis)
      (Opskriften kommer oprindeligt fra Zulu’s NFL side, som ikke længere eksisterer)

  10. Maria siger:

    Lyder totalt hyggeligt… kan man tiltuske sig en invitation til næste år? 😉

    • Camilla siger:

      Det var det helt sikkert også 🙂

      Jamen, der er i hvert fald masser af mad, så hvis du alligevel lige er i Barcelona skal du være velkommen 😀

  11. Simone siger:

    Hold nu op hvor ser det lækkert ud! ^_^
    Jeg ville ønske vi også fejrede Thanks giving XD

    Simone
    Microcut.dk

    • Camilla siger:

      Tak! Det var simpelthen så hyggeligt og lækkert (hvis jeg selv skal sige det ;))

      Og det er da bare at kaste sig ud i det! Jeg skal gerne sende lidt opskrifter videre til næste år hvis det er 😀

Skriv en kommentar