Dream
Explore
Discover

You will be more disappointed by the things you didn’t do than by the ones you did. So throw off the bowlines. Sail away from the safe harbor. Catch the trade winds in your sails.

Arkiv for ‘Bare mig’ Kategori

26. november 2013
Hvad vil du være når du bliver stor?

Der har været (alt for) stille på bloggen den sidste tid, og det er jeg slet ikke glad for. Men den der virkelige verden har hele tiden maset sig på og stillet krav og bedt om at komme først i rækken over ting min tid skal bruges på. Dumme den!

Specielt arbejdet har fyldt rigtigt meget de sidste par uger, da der er sket en masse ændringer, masser af vigtige møder og oplæring af nye kollegaer. Jeg arbejder normalt hjemmefra, så en hel uge med 8-9 timers dage på kontoret med 1 times transport hver vej oveni rykker altså lidt tænder ud, når man vant til at være så forkælet som mig på den front 🙂

TastaturDet er ren luksus at kunne arbejde hjemmefra!

I den forbindelse tænkte jeg, at det måske kunne være sjovt at fortælle lidt om hvad jeg egentlig laver, da jeg ikke selv anede, at det overhovedet var noget man kunne arbejde med inden jeg selv faldt over jobbet, og de fleste har lidt samme reaktion: “Kan man arbejde med det?”
Desuden har jeg aldrig haft et godt eller bare nogenlunde fornuftigt svar på det evige spørgsmål “Hvad vil du så lave når du bliver stor?”/”Hvad kan man så blive med den uddannelse?”, så jeg anser mig selv som ret heldig i at være faldet over en branche, som jeg synes er utrolig spændende at arbejde med.

Min stillingsbetegnelse er Research Editor – det siger jo ikke meget, men helt basalt er jeg ansvarlig for at dække en portefølje af lande, som jeg dagligt researcher indenfor finansiel kriminalitet, korruption, organiseret kriminalitet, ulovlig handel af både narko, mennesker og våben (såkaldt trafficking) og terror.
Jeg finder navne på personer i medierne, som er involverede i en af de ting (arresterede, tiltalte eller dømte), og skriver så profiler om dem, som tilføjes til vores database, som kunder kan bruge til screening. Vi fokuserer kun på “de store fisk” – så vi har et vist niveau man skal være over, før vi interesserer os for det.
Desuden laver jeg regelmæssigt større, specialbestilte rapporter om specifikke virksomheder eller personer med samme fokus.

Jeg dækker først og fremmest de lande, som matcher mine sprogkundskaber, men derudover også størstedelen af sydøst-Asien (bl.a. Thailand, Philippinerne, Malaysia og Indonesien), Nigeria og Puerto Rico. Og det er ret interessant (og lidt sært) , at man kan sidde et sted i verden og have ret stor viden om det juridiske system og den politiske situation i lande, som man aldrig har sat sin fod i…

KortDette kort over Asien hænger over computeren – en del af verden, som jeg ikke kendte særligt godt inden jeg fik mit job.

Jeg synes det er superspændende at arbejde med – at bruge det meste af min dag på at læse nyheder fra hele verden, og være en (omend meget lille) del af kampen mod bl.a. korruption, som er en af de største årsager til fattigdom og ulighed i mange lande.

Eftersom det meste af arbejdet består i at researche og skrive, så kan man mere eller mindre udføre det hvor som helst jeg har min computer med mig. Derfor har jeg som fortalt den store luksus at kunne arbejde hjemmefra – og ikke mindst tage på besøg i Danmark i længere tid uden altid at skulle bruge en masse feriedage.

MithjørneMit lille arbejdshjørne – fyldt med bøger og Disney/Tweety/Mummi!

Det er meget kort fortalt lidt om hvad jeg bruger min tid på, når jeg ikke skriver blogindlæg 🙂

1. november 2013
El día de Todos los Santos

I dag er det Allehelgensdag her i Spanien, og det betyder først og fremmest fridag!

Efter et skønt besøg fra bedsteveninden, og efterfølgende vildt travle dage på arbejdet, har jeg nu fundet lidt tid til at pleje bloggen – og ikke mindst rode lidt med et nyt projekt, som jeg forhåbentlig snart kan løfte sløret for.

Hvad har jeg så lavet? Jamen, jeg har:

  • Været tilbage på den nye yndlingsrestaurant Bambarol, som levede fuldt op til sit ry
  • Spillet Settlers med bedsteveninden og blind tredjemakker, der hed Johnny (og tabt til Johnny, men det fortæller vi ikke til nogen, vel?)
  • Været på amerikansk diner, og få en fantastisk burger og vaniliemilkshake!
  • Købt fin ny vinterfrakke, som jeg allerede glæder mig til at tage på (ved godt jeg ikke må brokke mig over, at det endnu er for varmt…)
  • Været på kursus om forandringsmanagement og stressmanagement, som begge var ganske interessante og givende, omend ikke ligefrem revolutionerende
  • Fundet en ny yndlingscafé, der laver lækre sandwiches, smækre kager og en skøn chai frappé! Mums!
  • Haft min anden “intercambio” med min nye spanske veninde (hvor vi taler om alt mellem himmel og jord over en kop kaffe – den ene time på spansk, den anden på engelsk)
  • Slet ikke læst nok taget i betragtning de mange fine nye bøger jeg har stående på hylden, men det skal jeg nok få rådet bod på her i den lange weekend
  • Set en frygtelig masse af serien “New Girl”, som er så sjov, at jeg decideret sidder og hulker af grin (i går var jeg ved at falde af motionscyklen, fordi jeg grinte så meget – måske jeg skal se noget mindre morsomt mens jeg cykler…)

Chai latteFrakkeNew Girl

Alt i alt er jeg, trods forsømt blog, ganske godt tilfreds 🙂

November kommer til at handle om fokus på det spanske (nu skal jeg blive bedre!), hyggelige besøg fra det danske, den efterhånden traditionelle og stort anlangte Thanksgiving middag med dertilhørende football, sikkert en masse arbejde, og helt sikkert en masse læsning og blogning.

Hvad med jer? Hvad har I brugt den sidste uge i oktober på? Og hvad står der i kalenderen for november?

25. oktober 2013
Venskab

Lige nu sidder manden i mit liv og bedsteveninden inde i stuen og snakker og snakker… Der er skænket rødvin, vi har spist helt uhyggelige mængder af Matador Mix siden hun kom i går, og lige om lidt skal vi hyggespise ost, chorizo og brød.

Venskab

Jeg er velsignet med mange gode venner – fra forskellige tidspunkter i mit liv og som er vidunderlige mennesker, der giver mig noget unikt og uundværligt i mit liv.

Det er noget helt fantastisk at have fundet et andet menneske, som man har lukket ind og delt glæder, sorger og alt det ind imellem med. At der findes et andet menneske (flere hvis man er heldig), som kender én; ved hvorfor man tænker som man gør. Som man bare kan fortælle ting til uden at skulle forklare, men som ved hvad Tante Oda hedder og hvorfor det er så sjovt med hendes tarteletter. Som kan huske hvor kikset/sej man var i sine selvsyede hippiebukser i 8. klasse. Som kan trøste og forstå når der sker små ting som virker ubetydelige for andre. Som er den familie man selv har valgt.

BukserFlot, ikke? Jeg har selv syet dem

Lige om lidt har vi været hinandens familie i 20 år. Det er lang tid… Vi ved hvorfor noget er trist og hvorfor noget er det sjoveste i verden – og elsker ubetinget. For sådan er det med familie – også dem man ikke deler gener med…

Kat&MillaGlade grise på den årlige Tivoli-tur! Der skal løbes mellem forlystelserne!

21. oktober 2013
Go Team!

Fra september til februar er søndag aften synonymt med amerikansk football herhjemme. Klokken 19.00 sidder vi foran skærmen og gør klar til aftenens første kamp.

Det er efterhånden en del år siden jeg første gang så en football kamp og begyndte at interesse mig for sporten.
I Danmark blev NFL gjort populært af Claus Elming og Jimmy Bøjgaard, som hver søndag aften havde fået et spot på Zulu, som man sikkert ikke vidste hvad man ellers skulle bruge til – og langsomt fik programmet flere og flere seere. Claus og Jimmy opførte sig, som om de sad hjemme i deres dagligstue og hyggede sig, og brugte de mange amerikanske reklamepauser på at forklare de utallige  regler og spil (plays) – og det var så hyggeligt!

Claus og JimmyVar de ikke fine? (Billede fra TV2)

For når man første gang ser en football kamp, giver det ingen mening! Hvad laver alle de mennesker, hvad er formålet og sker der reelt særligt meget på de der 3+ timer?!
Ja, det gør der helt sikkert – men det er en eksplosiv sport, hvor der som regel foregår rigtigt meget samtidigt i 30-40 sekunder, og så er der pause, og så kører vi igen. Jeg synes faktisk det er optimalt, at man ikke behøver at være 100% opmærksom hele tiden, men kan sidde og hygge og snakke mens kampen kører.

J så football, da jeg i 2003 flyttede til Århus, og jeg har den generelle holdning til mange ting, at hvis man ved hvad det går ud på, så bliver det som oftest meget  mere interessant og sjovere. Så søndag efter søndag sad vi sammen, og jeg lærte hvorfor dommerne laver virkelig mærkelige fagter og kaster gule klude ind på banen midt under det hele, hvad et punt fake er, og hvordan man løber en slant rute. Og det er så sjovt og hyggeligt…

NFLI går så kampen mellem Dallas Cowboys og Philadelphia Eagles

Jeg har nogle enkelte hold og spillere, som jeg (af uvisse årsager) har en forkærlighed for (som Green Pay Packers og Baltimore Ravens), men som oftest ser vi bare de kampe, som lader til at blive mest interessante 🙂

Og hvert år når det er Thanksgiving (4. torsdag i november) i USA er der kampe – og Jimmy og Claus sad i studiet og smovsede lækker turkey-dinner, og blev ofte lidt halvsnalrede på live fjernsyn inden den sidste kamp var forbi 🙂 Så efter et par år lavede jeg et par kalkunbryster, lidt kartoffelmos og en banana cream pie til bare os to – året efter blev det til en lille kalkun med “all the trimmings” og et par gæster. De sidste par år har jeg lavet en 11-pound turkey (ca. 5 kg) til mindst 4-5 mennesker, som bliver indtaget foran fjernsynet, og det er blevet et af årets højdepunkter!
Og når Superbowl (som er den endelige finale mellem de 2 bedste hold) så kommer i starten af februar bevæbner vi os med gode venner, ALT for meget guf og en masse amerikansk mad 🙂
Tænk, at en sport fra den anden ende af verden kan komme til at betyde så meget og give så mange gode stunder…

PotatoI går fik der sneget sig lidt spicy buffalo chicken med blue cheese dressing, og loaded potatoskins med til kampen 🙂

17. oktober 2013
Tanker om fremtiden…

Der har været lidt stille herinde siden Dewey’s Read-a-Thon i weekenden…

Efter jobbet i USA ikke alligevel blev til noget, bruger min hjerne lige nu helt utrolige mængder af energi på at finde ud af hvad fremtiden nu skal bringe.
Det er skønt og befriende at have alle døre åbne og ikke længere gå og vente på noget specifikt, men det kræver til gengæld også mange flere overvejelser og følelser at stå foran alle mulighederne… og så vælge det “rigtige”. For hvad er det? Og selvom man så finder noget man gerne vil, så er der som regel andre mennesker (som eksempelvis en arbejdsgiver), der også har noget at skulle sige om hvorvidt en plan kan føres ud i livet.

Så lige nu flyver planerne rundt i hovedet –  planter lyster og drømme i hjertet, og kræver min fulde opmærksomhed. Jeg sidder for det meste foran computeren og undersøger og søger og drømmer – og får ikke lavet helt så meget arbejde og blog, som jeg burde og gerne vil… Henad aftenen er hovedet blevet så propfyldt og musearmen så træt, at det eneste, der hjælper er tv-serier og fjollede bøger…

Jeg vender stærkt tilbage med (forhåbentlig) interessante eller ligefrem sjove historier om livet i Barcelona meget snart – lige nu lever jeg bare mest i drømmeland…

3. oktober 2013
Et nyt sofabord… og en stor beslutning

I dag har jeg købt et nyt sofabord. Bordet i sig selv er der som sådan ikke noget specielt ved – det er fra Ikea, og helt magen til det, der allerede står i vores stue, bare meget pænere.

Sofabord

Den symbolske handling, der ligger i købet af et nyt sofabord i dag, er dog ret stor…
Jeg har længe godt vidst, at vi trængte (meget) til et nyt bord, da det gamle simpelthen er så grimt og slidt, men det der jeg har ventet på har betydet, at jeg hele tiden har udskydt det.

For der var nemlig en ret god sandsynlighed for, at vi skulle flytte til USA!
Og så var det jo fjollet at købe nyt sofabord, hvis man skulle over på den anden side af Atlanten lige om lidt…

BrooklynBridge

I december sidste år blev jeg tilbudt en ny stilling på den amerikanske østkyst – betinget af, at U.S. Immigration gik med til at give mig opholds- og arbejdstilladelse.
Det skal jeg hilse og sige ikke er nogen hverken nem eller hurtig proces, men efter i flere omgange at have samlet stakke efter stakke af dokumenter om alt fra eksamensbeviser til uflatterende billeder og rosende breve, skete der endelig noget 18. september klokken meget sent dansk/spansk tid.
Pludselig (altså så pludseligt, som det kan blive efter ca. 9 måneder!) stod der: “Your petition has been approved!” (udråbstegnet har jeg så selv tilføjet – den amerikanske immigrationstjeneste bruger ikke den slags følelser).

Store glædesudbrud fulgte – det er ret overvældende at pludselig få et svar, når det nærmest er blevet standard-indstilling, at man er i konstant venteposition!

De gode nyheder betød dog ikke, at det hele var på plads – der manglede et endeligt interview på ambassaden i Madrid, og ikke mindst en lønforhandling.
Eftersom vi reelt ingen idé havde om hvor meget det koster at bo i USA, hvad man skal betale i skat eller hvordan deres sygesikring fungerer, brugte vi de næste par uger på at få styr på alle de ting. Et budget, som så fornuftigt ud og mere viden om hvad vi skulle forvente os med hensyn til bil, lejlighed, indkøb og forsikring.
Man kunne nærmest se sig selv sidde i flyet – uden returbillet…

Approval letter

Som I nok kan gætte på indkøb af sofabord, så skal vi dog alligevel ikke med et envejs-fly i denne omgang. Virksomheden var ganske enkelt ikke villige til at betale den løn, som jeg synes, at jeg og mine evner er værd. Derfor har jeg i går – efter et par forhandlingssamtaler – takket pænt nej tak til jobbet.

Det var ikke nemt. Jeg har siden teenageårene haft en stor drøm om en dag at bo i USA, og det kræver mange kræfter at stå med en fin og færdigindpakket gave indholdende en stor drøm i hånden… Og så give den tilbage og sige nej tak.
Men det var det helt rigtige at gøre. Det er jeg heldigvis slet ikke i tvivl om – drømmen er intet værd, hvis man ikke har rammerne til reelt at kunne udleve den. Og den lever heldigvis videre i bedste velgående – det skulle bare ikke være lige nu…

Så nu endelig en forklaring på hvad jeg har ventet på meget længe, og ikke mindst hvorfor der har været lidt stille på bloggen de sidste par uger.

Det har krævet al min opmærksomhed, alle mine kræfter og en masse sjælesøgen at komme frem til en beslutning, som jeg var sikker på – og nu føler jeg at, der er løftet en kæmpe vægt fra mine skuldre! Det er superærgeligt, at det ikke blev til noget i denne omgang, men nu føler jeg mig fri – fri til at drømme om noget nyt og finde ud af hvad jeg så skal nu…

Drømmene står heldigvis i kø!
Sunset

1. oktober 2013
Inspiration…

Kan I huske det der vi venter på?

Lige pludselig i sidste uge skete der ting og sager! Efter næsten 9 måneders ventetid kom der endelig nyt – men det betød så reelt bare, at der nu var 10 nye ting, der skulle ordnes… Og så ventes på… Suk…

Og når hele verden pludselig drejer sig mere eller mindre om een ting, så kan det desværre godt være lidt svært at finde inspiration til sjove, anderledes og geniale indlæg (som jeg jo ellers plejer at smide omkring mig).

Det havde jeg faktisk ikke regnet med, troede jeg havde vænnet mig til venteposition, men når svaret venter lige om hjørnet i stedet for “inden for det næste halve år”, så fylder det på mystisk vis en del mere.

Jeg lover, at så snart jeg ved hvad der skal ske, så skal jeg nok vende tilbage, og komme med (mere eller mindre ufrivilligt) underholdende anekdoter og tanker, men lige nu håber jeg I bærer over med mig og min ensporede hjerne.

(Hvis I i øvrigt ikke ved hvem manden øverst i indlægget er, så er det Dr. Cox fra serien “Scrubs” – en af de sjoveste karakterer nogensinde skabt til TV!)

11. september 2013
Mens vi venter…

Jeg venter.
Rigtig meget endda. På et svar, som efterhånden har været længe undervejs, og som potentielt kan betyde rigtigt meget for hvordan mit liv skal se ud fremover.
Venter1Uanset hvor meget jeg siger til mig selv, at svaret kommer når det kommer, og at jeg ingenting kan gøre for at fremskynde det, så ligger det hele tiden og lurer i baghovedet. Hvad nu hvis det er..? Men det kan jo også være det modsatte, og hvad betyder det så?

Jeg ved jo godt, at jo mere jeg tænker over det, og jo mere jeg “planlægger” alt efter hvilket svar jeg får, jo mere skuffet vil jeg blive, hvis det nu viser sig, at svaret er et andet end det jeg håber på. Men det er alt sammen noget som hjernen siger til sig selv og mig: “Find noget andet at tænke på – noget at lave, og LAD SÅ VÆRE med at tænke på det hele tiden!”

Jo tak, det er meget fint. Men I kender det godt, ik? Selvom man udmærket ved, at det kommer når det kommer, og at det er imod alle filosofiske idéer om, at man skal leve livet hver dag, og ikke hele tiden tænke på fremtiden, for pludselig er den kommet og gået igen… og så glemte man at leve imens. Jeg ved det jo godt. Og jeg er faktisk nået til det punkt (i hvert fald ca. hver anden dag), hvor jeg bare gerne vil have et svar – NU. Så er det næsten ligegyldigt hvad svaret er, bare jeg ikke skal gå og vente længere…

Nå, men det var så det mest tarvelige indlæg længe 🙂 Jeg tænker I kan gå og vente lidt sammen med mig, så er det måske ikke så slemt. Jeg lover, at jeg nok skal fortælle hvad svaret er, når det kommer… men indtil da må I lide i uvished ligesom mig 🙂

9. september 2013
Mandagshygge

Mandag har været ret vægelsindet – den er gået fra “tænd stearinlys”-mørke ved middagstid til varmende eftermiddagssolskin til tusmørke med nye regnvejrstunge skyer på vej over himlen.

Den sidste mandag var ret meget en b*tch, der bare kørte på mig, så for ikke at blive snigløbet af denne mandags skiftende humør, tog jeg foranstaltninger: en gåtur ned til yndlingspladsen. En god kop kaffe akkompagneret af pladsens residente jam-session gruppe Mænd Der Har Røget, Drukket Og Spillet Guitar De Sidste 40 År:

MusikPlazadelSolCafePlazadelSolMen hold nu fast, de kan spille, så man tror det er Santana (eller hans glemte fætter), der lige har lagt vejen forbi Plaza del Sol!

Vejen hjem ledte forbi endnu en lille påmindelse om, at der er masser af fine og overraskende ting selv på en humørsyg mandag – nogen gange lige om hjørnet.
VægkunstGraciaVægkunstGracia2

Håber I alle har haft en dejlig mandag – selv med efterårets regnfyldte indtog. Personligt glæder jeg mig over undskyldningen for at finde sutsko, varmt tæppe og den gode tekop frem fra skabene 🙂

8. september 2013
En af de dér

PizzaDet har været en af de dér weekender, hvor der er pizzaæsker i stedet for rigtig madlavning…

En af de dér weekender, hvor der er blevet tulret rundt i stedet for at lægge vasketøj sammen….

En af de dér weekender, hvor man sidder og ser på regnen med en bog i stedet for at gå en tur…

En af de dér weekender, hvor man vil det hele og gider absolut ingenting på samme tid…

En af de dér weekender, hvor der bliver læst bøger og set tv-serier i stedet for at skrive blogindlæg…

 

Men jeg kommer tilbage lige om lidt… Det lover jeg 🙂