Dream
Explore
Discover

You will be more disappointed by the things you didn’t do than by the ones you did. So throw off the bowlines. Sail away from the safe harbor. Catch the trade winds in your sails.

Indlæg med tagget ‘Det jeg elsker’

6. juli 2014
Hip hip hurra!

Tænk engang. For præcis et år siden satte jeg mig for første gang til tastaturet, og skrev mit allerførste blogindlæg nogensinde! Det var vist mest af alt ret fjollet, men slog nu egentlig tonen ret godt an. 🙂

Jeg ved godt, at det er en kæmpe kliché at sige, at tiden er fløjet forbi – men det er den vitterligt. Og så alligevel… Siden det første indlæg har jeg oplevet så mange ting, mødt så mange søde mennesker gennem bloggen, og ikke mindst flyttet hele mit liv til endnu et nyt land.  Og når jeg tænker på TwentyYearsFromNow føles det som om jeg altid har haft bloggen.

VægkunstGracia2

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke er (og nok heller aldrig bliver) en meget konsekvent og regelmæssig blogger – jeg bliver pludselig inspireret, og er virkelig ikke god til at planlægge indlæg eller have fast blogtid indlagt i min hverdag. Derfor kan der også godt være længere pauser mellem indlæggene, når verden pludselig kommer med uventede forhindringer, og mit fokus er andetsteds – specielt den seneste tid mens vi har flyttet og skullet vænne os til så meget nyt.
Men jeg holder så meget af at blogge herinde! I dag kan jeg slet ikke forestille mig ikke at have TwentyYearsFromNow, og hygger mig stadig med hvert indlæg, og elsker hver eneste kommentar.

For hvor hyggeligt det end er at have en blog, så er det selvfølgelig mere end noget andet interaktionen med mine kære læsere, der i virkeligheden gør det hele sjovt og værd at holde fast i! Så derfor:
Tusind tak til alle jer, som har fulgt med – hvad enten I har været med fra starten eller først er kommet til for nylig – og skrevet kommentarer, og generelt bare har givet mig lysten til at blive ved med at skrive. Lige nu er jeg sikker på, at bloggen kommer til at bestå til evig tid!

Blogfødselsdag

Så selvom det jo er bloggens fødselsdag, så vil jeg gerne lave en lille giveaway til mine dejlige læsere!
Som til en rigtig fødselsdag, så vil gavens indhold forblive en hemmelighed indtil en heldig vinder åbner den, men jeg kan sige så meget, at den vil indholde ting både fra min tid i Barcelona og her i Bruxelles –  lidt til ganen og lidt til sjælen. 😉

For at deltage skal I bare skrive en kommentar til indlægget med jeres navn og mail inden d. 11 juli kl. 21, og så må I også meget gerne komme med eventuelle forslag til hvis der er noget specifikt I kunne tænke jer at læse et indlæg om i bloggens næste leveår. Så vil jeg se hvad jeg kan gøre for at opfylde jeres ønsker.

Endnu en gang tusind tak!

25. april 2014
På nye eventyr…

Efter at have været ret fraværende det sidste stykke tid og teaset forleden om, at der foregår en masse spændende ting i Camilla-land, så er det vist på tide at løfte sløret for hvad jeg egentlig taler om.

For alle, der læser med herinde kan det næppe komme som en overraskelse, at jeg jo lider af en uhelbredelig udlængsel, og for evigt drømmer om at bo i alle verdens lande og opleve nye kulturer og sprog og… Og at selv den skønneste by ikke er nok til at få mig til at miste den eventyrlyst.

Så kort fortalt er det nu efter 5 fantastiske, spændende, utrolige og vidunderlige år tid til, at J og jeg pakker vores tasker (og lejlighed!) sammen, og tager videre på nye eventyr!

Den første gang jeg gav efter for udlængslen og rejste ud i den store verden på egen hånd var jo lige efter gynmasiet, hvor jeg var så heldig at ende hos en skøn familie i Bruxelles.

Og nu – knap 14 år senere – har livet valgt, at min rejse videre skal føre tilbage til netop den samme by, som jeg startede i!
Jeg har nemlig i forrige uge skrevet kontrakt på et nyt spændende job, som jeg glæder mig rigtig meget til, og skal begynde på allerede nu her i starten af maj i…. You guessed it:

BRUXELLES!

Brux3Et lille kig til Bruxelles’ hjerte – Grand Place

Det er unægteligt noget helt andet end Barcelona – som J for nylig beskrev det: Dårligere vejr og fodbold, og det er ikke Barcelona, men på plus-siden er der fantastisk øl, chokolade og ost! 🙂
Det bliver uden tvivl en omvæltning, og da jeg for et par uger siden fløj til Bruxelles til den endelige jobsamtale var det tydeligt, at byen er en anden, end den jeg kendte for 12-14 år siden. Men for mig gør det kun, at eventyret oprigtigt er nyt og spændende!

Brux2Bruxelles er fyldt med disse fine overdækkede arkader

Jeg glæder mig som et lille barn til at skulle finde et nyt hjem, finde steder der nu skal være “vores” steder, nye karriereudfordringer og kollegaer, have besøg af venner og familie og vise dem vores Bruxelles, og finde nye venner, og kæmpe nye kampe, som ofte kan ende i frustrerede tårer, men bagefter giver sejre for livet…

Brux4En meget træt, men glad, Camilla, der lige har fået nyt job, og hviler på Grand Place

Det bliver hårdt at sige farvel til Barcelona – vores lejlighed og hjem, som vi har boet i alle 5 år, vores venner, det skønne vejr, den afslappede kultur, og mest af alt byen selv. Barcelona er noget helt for sig, og den vil for evigt have en meget speciel plads i vores hjerter.
Så jeg vælger at se det mere som “på gensyn” end farvel… og der findes jo heldigvis masser af billige flybilletter 😉

Jeg håber på at kunne tage jer med på hele eventyret omkring flytning og farvel og nyt liv, og hvis internet-guderne er med mig, så kommer der den næste måneds tid garanteret masser af glade, frusterede, praktiske og lykkelige indlæg om vores nye eventyr!
Og så håber jeg selvfølgelig, at I har lyst til at blive ved med at følge med fremover på Twenty Years From Now – nu i Bruxelles!

Brux1Den smukke St. Michael og St. Gudula katedral i skumringen

18. februar 2014
Bogkærlighed

Jeg elsker bøger!
Elsker at læse, og eje smukke og nye og gamle bøger. At forsvinde ind i en anden verden. At være bogpusher og dele min kærlighed med alle omkring mig. 🙂
I den forbindelse har jeg gennem længere tid haft en voksende lyst til at skrive meget mere om bøger og min kærlighed til dem end jeg synes hører hjemme her på bloggen.

Derfor vil jeg i dag – efter lang tids overvejelser og summen og planlægning – præsentere min nye blog:

Girlwholoved

The Girl Who Loved To Read er en engelsk bogblog med fokus på min kærlighed til bøger og ønsket om at videregive tips og anbefalinger. Den kommer til at fokusere på anmeldelser, men der vil også være plads til alskens bog-nørderi i form af vlogs, giveaways og fokus på bøger og forfattere med særlig betydning for mig.

Twenty Years From Now kommer til at fortsætte på helt samme måde som den har gjort hidtil, og vil være fyldt med glimt af mit liv i Barcelona og de ting jeg kommer ud for og tænker over som udenlandsdansker.
Og så håber jeg, at I også har lyst til at komme forbi The Girl Who Loved To Read og tage del i min bogkærlighed!

bookssepia

24. januar 2014
Bag skærmen

Bloggen har været i gang et godt stykke tid nu, og jeg er lige blevet informeret af Bloglovin om, at vi er nået 40 faste læsere derinde! Ja, det er jo ikke enorme tal, men for mig er det et skønt tegn på, at der kommer læsere til, og det er vidunderligt uanset hvor mange det drejer sig om 🙂

Så derfor tænkte jeg det var på tide, at jeg måske fortæller lidt mere om mig selv, så without further ado:

 

20 random facts om mig

1. Jeg er meget socialt anlagt, og elsker at være i selskab med andre – samtidigt er det en livsnødvendighed for mig at have tid helt for mig selv, hvor jeg slet ikke skal tale med andre.

2. Jeg elsker skumfliser! Og tyggekarameller!

3. Jeg synes Treo-tabletter er noget af det værste i hele verden! Dem har fanden skabt!

4. Som barn boede min mor og jeg hver sommer 3-4 måneder i et kolonihavehus på ca. 20 m2, som kun havde koldt vand og lokum, og det var det bedste i hele verden!

VennelystMidt under en vandkamp – det er selvfølgelig mig med baljen! (cirka 1986)

5. Jeg taler kun engelsk og dansk helt flydende, men kan klare mig ret godt på fransk, spansk, hollandsk og svensk.

6. Jeg snakker rigtig meget! Hele tiden… Og hvis der ikke er nogen at tale med, så kører der mindst 2-3 samtaler med fiktive personer i mit hoved 🙂

7. Jeg har ikke noget kørekort. Jeg har aldrig boet et sted hvor det var nødvendigt eller særligt praktisk, så…

8. Jeg går meget lidt op i mærkevarer – hvis noget er godt håndværk eller meget pænt, vil jeg gerne betale gode penge for det, men jeg gider ikke betale penge for et eller andet navn i nakken.

9. Som barn var jeg konkurrencesvømmer og trænede 2-3 timer hver anden dag. Senere blev det for meget, men jeg er stadig en kæmpe vandhund, og elsker at svømme!

VandStranden i Collioure nær Perpignan

10. Jeg er ret dårlig til at holde gejsten – jeg har enten masser af overskud og energi, eller har mest af alt bare lyst til at sidde i min egen boble og ikke blive forstyrret, mens jeg læser min bog.

11. Jeg er bidt af en gal spillefugl og ELSKER at spille brætspil og kortspil – jeg kan sagtens bruge en hel dag på ikke at lave andet, og er altid klar på et spil mere

12. Jeg kan være rigtig dårlig til at holde kontakten og skrive breve/mails/ringe.. Jeg tror dog heldigvis, at mine nærmeste efterhånden ved, at det ikke siger noget som helst om hvor meget jeg holder af dem

13. Jeg er på mange måder ret “barnlig” – jeg elsker at fjolle og lege, har en meget livlig fantasi, interagerer dagligt med mine bamser, elsker magi og eventyr, og bryder mig faktisk ikke om ordene “voksen” eller “moden” som indikatorer for hvordan man er som person. 

14. Jeg drømmer om et hjem i sirlig orden med blanke overflader, men jeg er et kæmpe rodehoved, der hellere vil hygge og læse end gøre rent, så….

AfslapningDet der med at slappe af og læse er tydeligvis ikke noget nyt… (cirka 1991)

15. Jeg samlede på sten som barn, havde virkelig mange og kunne bruge timer på at rengøre dem og arrangere dem. I dag har jeg kun et par stykker, som alle kommer fra specielle steder.

16. Jeg elsker at danse! Som barn dansede jeg hvorsomhelst og nårsomhelst – ved busstoppestedet, i frikvarteret, på cyklen (det kan lade sig gøre). I dag er jeg blevet bedre til at holde mig i ro når jeg går på gaden, men er der et dansegulv (eller bare et sted man kan dreje rundt), så er jeg klar!

17. Jeg har en ret eklektisk musiksmag, og holder lige meget af Phil Collins, Eminem, Queen, Johnny Cash, Beethoven, Depeche Mode og Volbeat.

18. Jeg er en “procrastinator” (altså udskyder?) af rang – hvis noget kan gøres senere, så bliver det gjort endnu senere… Jeg brugte eksempelvis det meste af min specialeskrivningstid på at se hele Buffy… Og Angel.

19. Jeg har så mange drømme om hvad jeg gerne vil opleve i mit liv, at mange af dem er direkte modstridende, og det kan godt en gang i mellem føre til lidt tristhed over, at jeg kun har det ene liv til at skulle “nå” det hele.. Men jeg tror dog mest på, at det er en god ting at drømme.

20. En af mine allerstørste rejsedrømme er at tage på en meget lang roadtrip i USA.

Bonusinfo: Jeg elsker at møde nye mennesker og prøve nye ting! Så jeg mener det der med at give en kop kaffe, hvis I skulle komme forbi Barcelona 😉

6. januar 2014
Próspero Año Nuevo!

Helligtrekonger – dagen hvor julen officielt ender. Her i Barcelona er dagen i dag den vigtigste i hele julen (El Día de los Reyes Magos). Dagen, som børnene drømmer om og venter spændt på, hvor man mødes med familien, giver gaver og spiser til maven er propfuld.

I vores lille hjem er vi så småt ved at være helt udpakkede og føle, at vi er rigtigt hjemme igen. Helligdagen har resulteret i en ekstra lang weekend inden hverdagen igen begynder, og det er skønt.
December måned er fløjet forbi med hvad der føles som lynets hast – fyldt med varme, hygge, god mad og 14 dage i det danske med mange af dem vi holder allermest af.

Der var flere i Danmark, der (nogle lidt forsigtigt, andre mere bramfrie) spurgte til hvorfor der ikke havde været noget nyt på bloggen i næsten en måned (!) –  og mit svar er… at jeg simpelthen ikke ved det.
Jeg holder så meget af bloggen, og vil som det første forsikre eventuelle læsere, der stadig hænger ved om, at jeg ikke har tænkt mig at stoppe på nogen måde! Tværtimod kan jeg mærke, at min lille “pause” har givet mig ekstra blod på tanden.
Jeg tror ærligt talt bare tiden løb lidt fra mig, fordi december var fyldt med så meget liv og hygge, og så blev den stakkels blog forsømt… Jeg skal gøre mit bedste for, at det ikke sker så slemt igen 🙂

Jeg vil starte det nye år på bloggen med lidt billeder fra en skøn afslutning på det foregående – jeg håber, at I alle har haft en dejlig december, en hyggelig jul og et sjovt nytår – og at vi kommer til at se en masse mere til hinanden i 2014!

Barcelona var hele december klædt i de fineste farver!Portal d'Angel Barca Barcelona

Æbleskivepanden blev brugt meget flittigt!Æbleskiver

Indenfor i de danske hjem var der også pyntet så fint!Pynt

Og alle vores dage var fyldt med dansk kulde, men mest hygge og varme indendørs med vores kæreste.Lys

…Og med hjem til Barcelona kom masser af nye skatte! Heavy

28. november 2013
Happy Thanksgiving!

Snoopy

I dag bliver der fejret Thanksgiving i USA. En dag, der for amerikanerne er næsten lige så traditionsfyldt og vigtig som julen. Centrum for dagen er jo den store kalkunmiddag med “all the trimmings” – et væld af lækkert tilbehør, der er lige så varierende som en familie.

Som tidligere fortalt fejrer vi Thanksgiving i stor stil herhjemme. Uden nogen anden “undskyldning” end, at vi kan kombinere to af de ting vi holder allermest af: NFL (amerikansk football) og god mad! 🙂
Derfor står hele dagen i dag på storstilet madlavning, der gerne skal kulminere i en masse lækker mad indtaget mens vi ser football i aften. Vi har besøg fra Danmark, så godt selskab bliver føjet til listen over hvorfor denne dag er så skøn og efterhånden er blevet en af mine yndlings-“helligdage” her i huset.

Da det stadig er ret usædvanligt med Thanksgiving i Danmark tænkte jeg, at jeg ville lave et løbende indlæg om hvordan sådan en dag forløber herhjemme.

Min Thanksgiving-middag består af en blanding af traditioner jeg har lånt fra amerikanske venner, og opskrifter jeg selv har læst mig til. I løbet af årene har jeg eksperimenteret med forskellige varianter og tilbehør – nogle er blevet klassikere, andre er røget ud efter et enkelt forsøg og andre ændrer sig lidt år efter år. I år er det 6. gang vi har lavet all-out stor middag med hel kalkun og all the trimmings!

Ingredienser

14.00: I køkkenet ligger de fleste ingredienser klar, men lige nu vil jeg smutte ind til det store madmarked  La Boqueria, hvor jeg har bestilt en helt frisk 13-punds kalkun. Vi ses senere!

16.00: Så er kalkunen kommet i ovnen – den kan liiige knap være der! Spanske ovne er ikke kendt for deres rummelighed.
Traditionelt set skal sådan en kalkun jo have stuffing (altså fyld) i sig, men jeg bryder mig ikke om brød-baseret stuffing inde i selve kalkunen, så fylder den i stedet med en masse selleri, frisk rosmarin og løg. Så laver jeg i stedet stuffingen ved siden af 🙂 Imens står cranberry-saucen og hygger sig.
Jeg skal i øvrigt hilse og sige, at man får en del blikke, når man tager metroen med en taske, hvorfra der stikker et par kalkunben ud! 🙂
doble

17.15: Der er begyndt at sprede sig en skøn duft af kalkun i huset. Sweet potatoes er klar, så jeg har sendt J ned at købe det sidste: marshmellows, der skal smeltes ovenpå – det er en af de mest traditionelle tilbehør herhjemme, som jeg lærte af en amerikansk veninde fra gymnasiet.
Så skal der ellers skrælles, hakkes og snittes grøntsager til den store guldmedalje, så jeg synes jeg har fortjent dagens første specialindkøbte Dr. Pepper – mere amerikansk bliver det ikke! Til dem, der ikke kender den: tænk cola med marcipansmag – det er overraskende godt! 😀
Sweetpotatoes

18.30: Kalkunen hygger sig fortsat i ovnen, alt tilbehøret er klar til at komme ind,
når den er færdig, og drengene har sat pre-game showet på inde i stuen.
Football er for mange en meget stor del af Thanksgiving – i USA kommer det jo om dagen, så helt klassisk ser mændene football mens kvinderne laver mad i køkkenet. I Europa starter den første kamp kl. 19, så for os passer det perfekt med, at vi kan spise under den første kamp. Som altid spilles på Detroit Lions’ hjemmebane – Lions er et af de hold, som jeg er ganske glad for, og jeg holder som regel med dem, medmindre de spiller mod et af yndlingsholdene – hvilket de så gør i dag! Faktisk spiller de mod Green Bey Packers, som er “mit” hold, så det skal nok blive en god kamp 😀
Desuden er der altid ekstra sjove specialreklamer (som altså ofte er ret underholdende) og ekstra stort anlagt half-time show – i år er det Selena Gomez, der skal levere underholdningen.

Football

20.15: SÅ spiser vi! 🙂
Det passer lige med 2. halvleg
DinnerDinner2

21.25: Vi er propmætte, men kan heldigvis bare blive siddende og hygge videre med mere football. I køkkenet venter desserten på, at der igen bliver plads i maverne (der går nok noget tid!).

Måltidet bestod af:
En hel 12-punds kalkun – i ovnen i ca. 4 timer
Mashed potatoes – helt enkel kartoffelmos med masser af muskatnød
Kold cranberry sauce –  lavet på friske tranebær, sukker og vand
Stuffing – med brød, champignoner, selleri, løg, gulerødder og valnødder
Sweet potatoes – bagt med hvidløg og rosmarin og ristet marshmellow-topping

23.59: Så er tiden inde til dessert: Banana Cream Pie! Der er heldigvis lige plads til et stykke her i halvlegen af aftenens anden kamp Oakland Raiders mod Dallas Cowboys

Banana

02.05: Aftenens anden kamp er slut, og vi er mætte, glade og søvnige. Heldigvis er der masser af al den gode mad til overs, så i morgen kommer sikkert til endnu en gang at blive brugt på god mad, NFL og hygge 🙂

4. november 2013
Bruxelles

This train

“This train has previously stopped in…” er indlæg, der fokuserer på de fantastiske oplevelser jeg har haft tidligere – i de lande jeg har boet i, besøgt og elsket. Indlæggene kan handle generelt om et sted jeg har boet, en rejse, en specifik oplevelse eller en sjov ting i et land, jeg har besøgt.

——————————

Jeg blev IB student i juni 2000. Efter 3 år omgivet af folk fra hele verden havde min medfødte udlængsel kun vokset sig endnu større, og jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg ville tage et sabbatår i udlandet.

Jeg havde et par krav: jeg var ikke villig til at skulle knokle på et eller andet job i et halvt år inden jeg kunne komme afsted, jeg ville gerne rigtigt bo i et land og ikke bare på 3 måneders sprogskole eller lignende, og jeg ville gerne et sted hen, hvor jeg kunne forbedre mit franske. Når man samtidig ikke har specielt mange penge at gøre godt med, så  blev det hurtigt klart, at et år som au pair oplagt for mig.

Jeg kom i kontakt med en fransk/dansk familie over nettet, og endte faktisk med at bo i et sommerhus i Nordsjælland sammen med dem i en uge, men kemien var ikke 100 %, og der var problemer med hvor jeg skulle bo hos dem i Paris, så det endte med at falde igennem. Så der stod jeg i midten af august, og havde ingen familie.

Så ringede telefonen, og det var Jill. En amerikansk kvinde gift med hollandske Jan, som boede i Bruxelles med deres 2 børn. De kunne ikke tilbyde at jeg skulle tale fransk i huset, men da vi allerede ved første samtale talte sammen i over to timer om alt mellem himmel og jord, vidste jeg, at det skulle være dem. De var selv blevet brændt af af en pige, så det var ren held i uheld, at vi begge var “frie” så sent på sommeren.

2 uger senere landede jeg i Zaventeem lufthavn udenfor Bruxelles med et billede af familien i hånden, så jeg kunne finde dem – Jan og Saskia på 4 fandt mig i mylderet, og kort efter mødte jeg både Jill og familiens yngste Sibrand på 1½. De boede i et dejligt hus i udkanten af Bruxelles, og jeg fik husets bedste værelse med balkon.

HusetDer var rigtig mange trapper i det hus! 
Udsigt
Udsigten fra mit værelse

Der gik heldigvis ikke lang tid før vi alle var enige om, at vi passede perfekt sammen – ingen af os var interesserede i, at jeg skulle være “ansat”, men i stedet en del af familien, som indgik i hverdagen på lige fod med Jill og Jan. Selvom jeg næsten altid havde fri i weekenden, så brugte jeg de fleste søndage sammen med ungerne – ofte med tømmermænd, for der var også fuld forståelse for, at jeg tog ud med vennerne, og kom hjem når jeg ville.

MitværelseMit værelse var indrettet med alt hvad man kunne have brug for – og ude i gangen lå familiens bibliotek!

Da jeg kom ind på universitetet i Skotland mens jeg var i Bruxelles, satte Jan mig ned og sagde: “Nu skal du være universitetsstuderende i Skotland, og så skal du lære 2 ting: at drikke kaffe og drikke whisky!” Så det brugte vi de næste par måneder på – hver morgen fik jeg en større og større kop kaffe, og hver weekend prøvede vi nye single malt whiskyer sammen.
Da jeg var tvivl om hvad jeg skulle kalde Jans meget distingverede mor (for det virkede lidt for meget at kalde hende “Fru”, og man kaldte hende helt sikkert ikke ved hendes fornavn – selv Jan tiltalte hende med “De”), så sagde hun, som var det det mest åbenlyse i verden, “Jamen, du skal da bare kalde mig “Oma” (Bedstemor).

MimosasVi boede på Rue de Mimosas, og når træerne sprang ud, var det utroligt smukt! Stakkels Sibrand er ikke glad for at skulle være model 😉

Jeg har så mange minder derfra, at det føles som om jeg må have været der i årevis – og jeg lærte så meget om mig selv, og ikke mindst det at leve i et andet land. Bruxelles er ikke nogen fantastisk by at besøge som turist, men den er rigtig fin og hyggelig at bo i.
Mest af alt gav det år mig en ekstra familie – og jeg var lykkelig for at komme tilbage 2 år senere i 3 måneder henover sommeren, da vi bød et nyt medlem velkommen. Det var mig, der fik lov at fortælle “mine” to unger, at de var blevet storebror og storesøster til lille Fiona, da de vågnede om morgenen efter Jill havde født.

SofamFiona
Da jeg skulle hjem efter det første år fik jeg en lille bitte gave indeholdende min egen nøgle til huset.

Jeg har lige set Jill, da vi var i London, og jeg regner stærkt med at skulle besøge dem i starten af næste år. Uanset hvor længe der går mellem vi ses, så er jeg så heldig at have en ekstra amerikansk/hollandsk familie 🙂

(Billedkvaliteten er ikke den bedste, da alle billederne oprindeligt blev taget med verdens dårligste analoge kamera!)

25. oktober 2013
Venskab

Lige nu sidder manden i mit liv og bedsteveninden inde i stuen og snakker og snakker… Der er skænket rødvin, vi har spist helt uhyggelige mængder af Matador Mix siden hun kom i går, og lige om lidt skal vi hyggespise ost, chorizo og brød.

Venskab

Jeg er velsignet med mange gode venner – fra forskellige tidspunkter i mit liv og som er vidunderlige mennesker, der giver mig noget unikt og uundværligt i mit liv.

Det er noget helt fantastisk at have fundet et andet menneske, som man har lukket ind og delt glæder, sorger og alt det ind imellem med. At der findes et andet menneske (flere hvis man er heldig), som kender én; ved hvorfor man tænker som man gør. Som man bare kan fortælle ting til uden at skulle forklare, men som ved hvad Tante Oda hedder og hvorfor det er så sjovt med hendes tarteletter. Som kan huske hvor kikset/sej man var i sine selvsyede hippiebukser i 8. klasse. Som kan trøste og forstå når der sker små ting som virker ubetydelige for andre. Som er den familie man selv har valgt.

BukserFlot, ikke? Jeg har selv syet dem

Lige om lidt har vi været hinandens familie i 20 år. Det er lang tid… Vi ved hvorfor noget er trist og hvorfor noget er det sjoveste i verden – og elsker ubetinget. For sådan er det med familie – også dem man ikke deler gener med…

Kat&MillaGlade grise på den årlige Tivoli-tur! Der skal løbes mellem forlystelserne!

21. oktober 2013
Go Team!

Fra september til februar er søndag aften synonymt med amerikansk football herhjemme. Klokken 19.00 sidder vi foran skærmen og gør klar til aftenens første kamp.

Det er efterhånden en del år siden jeg første gang så en football kamp og begyndte at interesse mig for sporten.
I Danmark blev NFL gjort populært af Claus Elming og Jimmy Bøjgaard, som hver søndag aften havde fået et spot på Zulu, som man sikkert ikke vidste hvad man ellers skulle bruge til – og langsomt fik programmet flere og flere seere. Claus og Jimmy opførte sig, som om de sad hjemme i deres dagligstue og hyggede sig, og brugte de mange amerikanske reklamepauser på at forklare de utallige  regler og spil (plays) – og det var så hyggeligt!

Claus og JimmyVar de ikke fine? (Billede fra TV2)

For når man første gang ser en football kamp, giver det ingen mening! Hvad laver alle de mennesker, hvad er formålet og sker der reelt særligt meget på de der 3+ timer?!
Ja, det gør der helt sikkert – men det er en eksplosiv sport, hvor der som regel foregår rigtigt meget samtidigt i 30-40 sekunder, og så er der pause, og så kører vi igen. Jeg synes faktisk det er optimalt, at man ikke behøver at være 100% opmærksom hele tiden, men kan sidde og hygge og snakke mens kampen kører.

J så football, da jeg i 2003 flyttede til Århus, og jeg har den generelle holdning til mange ting, at hvis man ved hvad det går ud på, så bliver det som oftest meget  mere interessant og sjovere. Så søndag efter søndag sad vi sammen, og jeg lærte hvorfor dommerne laver virkelig mærkelige fagter og kaster gule klude ind på banen midt under det hele, hvad et punt fake er, og hvordan man løber en slant rute. Og det er så sjovt og hyggeligt…

NFLI går så kampen mellem Dallas Cowboys og Philadelphia Eagles

Jeg har nogle enkelte hold og spillere, som jeg (af uvisse årsager) har en forkærlighed for (som Green Pay Packers og Baltimore Ravens), men som oftest ser vi bare de kampe, som lader til at blive mest interessante 🙂

Og hvert år når det er Thanksgiving (4. torsdag i november) i USA er der kampe – og Jimmy og Claus sad i studiet og smovsede lækker turkey-dinner, og blev ofte lidt halvsnalrede på live fjernsyn inden den sidste kamp var forbi 🙂 Så efter et par år lavede jeg et par kalkunbryster, lidt kartoffelmos og en banana cream pie til bare os to – året efter blev det til en lille kalkun med “all the trimmings” og et par gæster. De sidste par år har jeg lavet en 11-pound turkey (ca. 5 kg) til mindst 4-5 mennesker, som bliver indtaget foran fjernsynet, og det er blevet et af årets højdepunkter!
Og når Superbowl (som er den endelige finale mellem de 2 bedste hold) så kommer i starten af februar bevæbner vi os med gode venner, ALT for meget guf og en masse amerikansk mad 🙂
Tænk, at en sport fra den anden ende af verden kan komme til at betyde så meget og give så mange gode stunder…

PotatoI går fik der sneget sig lidt spicy buffalo chicken med blue cheese dressing, og loaded potatoskins med til kampen 🙂

8. oktober 2013
Det er altså smart

Jeg bor ca. 2000 km fra størstedelen af de mennesker jeg holder af. Jeg kan ikke lige ringe til bedsteveninden, og høre om ikke vi skal mødes på Baresso i morgen eller tage forbi verdens bedste mutti og spise aftensmad.
Men jeg kan ringe til dem, og få vendt hele verdenssituationen – flere gange om dagen, hvis det skulle være nødvendigt. Og uden at det koster mig eller dem en eneste krone!


Onkel Google siger, at der helt præcist er 2,101 km, og at det lige nu ville tage ca. 20 timer at komme til eftermiddagskaffe med bedsteveninden på Baresso…

Jeg tænker ikke længere over at aftale Skype-dates med veninderne eller lige chatte med mutti på Facebook om hvordan hendes dag er gået – selvom jeg sidder 2000 km væk. Det er en utrolig gave at kunne holde den næsten daglige kontakt med ens kæreste, selvom man ikke kan være fysisk sammen i hverdagen. Og jeg tænker så sjældent over det!

Uden at virke alt for gammel, så husker jeg tydeligt hvordan det var for ikke så længe siden – da jeg efter gymnasiet var au pair i Bruxelles købte jeg internationale telefonkort, hvor man skulle skrabe et felt fri, og så indtaste en kode inden man ringede til det ønskede nummer. For 200 belgiske franc (som var ca. 35 kr) kunne jeg tale med familie og venner i ca. 2 timer – så kom der en dame og fortalte, at nu var det på tide at lægge på. Og SÅ gammel er jeg altså heller ikke! 😉

calling-cardsSkrabe, skrabe – det var nok det sjoveste ved kortet

Da J og jeg først blev kærester boede jeg stadig i Skotland, og hver måned sad min veninde og jeg med hver vores farve tusch, og gennemgik hele 10-siders telefonregningen – der var sjældent nogen tvivl om hvem, der var ansvarlig for de mange +45 opkald…
Hvis man skulle skrive en mail eller havde en chataftale, så gik man over på universitetets bibliotek – jeg kendte ingen, der havde internet derhjemme.

Når jeg husker at huske på det, så gør det mig endnu mere lykkelig for, at vi har de kommunikationsmuligheder, der er så selvfølgelige i dag. At jeg ikke skal spekulere over hvor længe jeg nu har tilbage på kontoen, hvis verden driller, og det kun er bedstevenindens råd der dur. Det gør sådan en ældre dame som mig meget glad 🙂

SkypebilledeOg så smuk man jo er med headset…

Ældre Indlæg