18. februar 2014
Bogkærlighed

Jeg elsker bøger!
Elsker at læse, og eje smukke og nye og gamle bøger. At forsvinde ind i en anden verden. At være bogpusher og dele min kærlighed med alle omkring mig. 🙂
I den forbindelse har jeg gennem længere tid haft en voksende lyst til at skrive meget mere om bøger og min kærlighed til dem end jeg synes hører hjemme her på bloggen.

Derfor vil jeg i dag – efter lang tids overvejelser og summen og planlægning – præsentere min nye blog:

Girlwholoved

The Girl Who Loved To Read er en engelsk bogblog med fokus på min kærlighed til bøger og ønsket om at videregive tips og anbefalinger. Den kommer til at fokusere på anmeldelser, men der vil også være plads til alskens bog-nørderi i form af vlogs, giveaways og fokus på bøger og forfattere med særlig betydning for mig.

Twenty Years From Now kommer til at fortsætte på helt samme måde som den har gjort hidtil, og vil være fyldt med glimt af mit liv i Barcelona og de ting jeg kommer ud for og tænker over som udenlandsdansker.
Og så håber jeg, at I også har lyst til at komme forbi The Girl Who Loved To Read og tage del i min bogkærlighed!

bookssepia

Camilla

9 kommentarer til “Bogkærlighed”

  1. Rikke siger:

    Åh hvor er det dog fint! Jeg vil elske at følge med i dit bogunivers 😀

  2. Eeyorenyk siger:

    Åh, jeg er aldrig udpræget fan af det der med folk der har flere blogge. Mest fordi det som regel holder tre måneder, og så lukker den nye blog og “flytter over” til den gamle. Siger min erfaring i hvert fald. Haha. 😉

    Men når det nu er dig, må man jo hellere gøre en undtagelse. Du plejer at have god smag, stil og vilje. Bliv nu lige den første til at få det til at fungere, det der med at have to blogs, okay? <3

    • Camilla siger:

      Jeg lover at gøre mit allerbedste! 🙂 Det er noget jeg har rodet med længe, og selvom jeg selvfølgelig kun bliver ved så længe jeg synes det er sjovt, så tror jeg på, at det kan lade sig gøre 😉
      Det vigtigste for mig er at sætte nogle fornuftige forventninger for mig selv, så jeg ikke går kold i at ville for meget hele tiden. Men der vil sikkert komme perioder hvor den ene blog er sjovere end den anden 🙂

      Tak for tilliden trods alt 😉

  3. Juhu! Den vil jeg straks følge! Vil du helst have kommentarer på dansk eller engelsk på bogbloggen – eller er det lige meget?

    • Camilla siger:

      Hov, jeg havde slet ikke set, at du havde skrevet! Tusind tak! Jeg har faktisk fået lidt mod på at springe ud i det, fordi jeg i hvert fald kender dig, der formår at have to gode blogge samtidigt! 🙂

      Det er helt ligemeget om man kommenterer på dansk eller engelsk på bloggen – det skal man gøre lige som man føler for det 🙂

  4. Gitte siger:

    Jubiiiii!!!
    Ja jeg tilslutter mig Den lille bogblogs spørgsmål (og tilføjer et lille ‘hvordan kan det være du har besluttet at blogge på engelsk?’ :))

    • Camilla siger:

      Tusind tak, søde Gitte! 🙂

      Jamen, jeg har valgt at skrive på engelsk primært, fordi jeg jo læser 95% på engelsk, og så er det mere naturligt for mig, at efterfølgende skrive på engelsk.

      Desuden giver en engelsk blog flere muligheder for at interagere med hele verden, og samtidigt de danske bogbloggere, som jeg allerede følger 🙂 Men som jeg har svaret til Denlillebogblog, så er det HELT fint at kommentere derinde på dansk!
      Jeg vil langt hellere have at folk kommenterer på det sprog de føler sig bedst tilpas på end at undlade at kommentere, fordi det engelske virker afskrækkende 🙂

      Jeg glæder mig til endnu flere bogdiskussioner 😉

Skriv en kommentar