Dream
Explore
Discover

You will be more disappointed by the things you didn’t do than by the ones you did. So throw off the bowlines. Sail away from the safe harbor. Catch the trade winds in your sails.

Indlæg med tagget ‘Sweet home of mine’

21. august 2016
Siden sidst…

Har jeg:

– Været på endnu en vidunderlig sommerferie i det vilde Vestjylland – 14 dage fyldt med dejlige mennesker, vandreture, smutture til Lemvig med VLTJ, voldsomme mængder af hjemmelavet syltetøj, læsning og generelt bare enorme mængder af alle de bedste ting ved dansk sommer.Sommerhus1

– Været på lang weekend i København efter næsten et år uden et besøg i min kære hjemby, hvor jeg fyldte dagene med de bedste venner, den skønneste familie og en uventet tur “down memory lane” henover Amager.

– Været på første retur-visit i Barcelona for at fejre mine nu 35 år på denne jord. En tur, der var fyldt med gensyn med alle vores steder, masser af gode venner, lidt tårer og en hel del mad og drikke. Reelt brugte vi 5 dage på at gå fra sted til sted, hvor vi enten spiste eller drak 🙂

– Været i gang med et kæmpeprojekt om at rydde ud i noget af vores habengut. Det er skræmmende hvor meget krims-krams og mærkelige sager, man kan samle sammen! Jeg er en af den slags mennesker, som er meget knyttet til nogle fysiske ejendele, men hvem har egentlig brug for 7 gamle sportstasker, 10 forskellige forvaskede pyjamastoppe eller 3 kæmpe kasser med cd’er, som jeg ikke har hørt i mindst 10 år?

London Mar 2016

– Været et par gange i London i forbindelse med arbejdet, og er blevet mere og mere glad for den skønne by.

– Været til den mest fantastiske koncert nogensinde med The Boss! Utroligt, at en mand på 66 kan have og give så utroligt meget energi!

– Brugt en del mere tid end tidligere på at værdsætte det faktum, at Bruxelles faktisk er en ganske hyggelig og fin by.

Bruxelles rainbow

– Planlagt snarligt kommende drømmeferie…

– Og i øvrigt fuldstændigt ignoreret, at jeg faktisk har en blog, men dog ikke stoppet med at skrive blogidéer ned, så jeg nu har 2 A4-siders ark. Hjælper I mig med at krydse fingre for, at jeg rent faktisk får skrevet bare nogle af dem?

25. april 2014
På nye eventyr…

Efter at have været ret fraværende det sidste stykke tid og teaset forleden om, at der foregår en masse spændende ting i Camilla-land, så er det vist på tide at løfte sløret for hvad jeg egentlig taler om.

For alle, der læser med herinde kan det næppe komme som en overraskelse, at jeg jo lider af en uhelbredelig udlængsel, og for evigt drømmer om at bo i alle verdens lande og opleve nye kulturer og sprog og… Og at selv den skønneste by ikke er nok til at få mig til at miste den eventyrlyst.

Så kort fortalt er det nu efter 5 fantastiske, spændende, utrolige og vidunderlige år tid til, at J og jeg pakker vores tasker (og lejlighed!) sammen, og tager videre på nye eventyr!

Den første gang jeg gav efter for udlængslen og rejste ud i den store verden på egen hånd var jo lige efter gynmasiet, hvor jeg var så heldig at ende hos en skøn familie i Bruxelles.

Og nu – knap 14 år senere – har livet valgt, at min rejse videre skal føre tilbage til netop den samme by, som jeg startede i!
Jeg har nemlig i forrige uge skrevet kontrakt på et nyt spændende job, som jeg glæder mig rigtig meget til, og skal begynde på allerede nu her i starten af maj i…. You guessed it:

BRUXELLES!

Brux3Et lille kig til Bruxelles’ hjerte – Grand Place

Det er unægteligt noget helt andet end Barcelona – som J for nylig beskrev det: Dårligere vejr og fodbold, og det er ikke Barcelona, men på plus-siden er der fantastisk øl, chokolade og ost! 🙂
Det bliver uden tvivl en omvæltning, og da jeg for et par uger siden fløj til Bruxelles til den endelige jobsamtale var det tydeligt, at byen er en anden, end den jeg kendte for 12-14 år siden. Men for mig gør det kun, at eventyret oprigtigt er nyt og spændende!

Brux2Bruxelles er fyldt med disse fine overdækkede arkader

Jeg glæder mig som et lille barn til at skulle finde et nyt hjem, finde steder der nu skal være “vores” steder, nye karriereudfordringer og kollegaer, have besøg af venner og familie og vise dem vores Bruxelles, og finde nye venner, og kæmpe nye kampe, som ofte kan ende i frustrerede tårer, men bagefter giver sejre for livet…

Brux4En meget træt, men glad, Camilla, der lige har fået nyt job, og hviler på Grand Place

Det bliver hårdt at sige farvel til Barcelona – vores lejlighed og hjem, som vi har boet i alle 5 år, vores venner, det skønne vejr, den afslappede kultur, og mest af alt byen selv. Barcelona er noget helt for sig, og den vil for evigt have en meget speciel plads i vores hjerter.
Så jeg vælger at se det mere som “på gensyn” end farvel… og der findes jo heldigvis masser af billige flybilletter 😉

Jeg håber på at kunne tage jer med på hele eventyret omkring flytning og farvel og nyt liv, og hvis internet-guderne er med mig, så kommer der den næste måneds tid garanteret masser af glade, frusterede, praktiske og lykkelige indlæg om vores nye eventyr!
Og så håber jeg selvfølgelig, at I har lyst til at blive ved med at følge med fremover på Twenty Years From Now – nu i Bruxelles!

Brux1Den smukke St. Michael og St. Gudula katedral i skumringen

11. januar 2014
Vinterlækkerier

Nu bliver det jo heldigvis ikke rigtig vinter i Barcelona på samme måde som i Danmark. Det kan sagtens blive ret koldt både ude og inde, – vi har sågar oplevet sne hernede – men den største forskel er lyset.
Selv på årets korteste dag bliver solen på himlen i næsten 10 timer, og på langt de fleste dage skinner solen og giver varme og lys i sindet – og det er for mig en af de bedste ting ved at bo så langt sydpå. Jeg er ikke til høje varmegrader og solbadning, men mere sol og dagslys om vinteren gør for mig en kæmpe forskel!

Vallcarca sunVores kvarter taget fra metrostationen i går eftermiddags – vi bor i bygningerne oppe til højre på bjerget.

Men i dag minder mig om en rigtig dansk efterårsdag: helt overskyet og gråt, så det bedste man kan forestille sig at lave, er at krybe sammen under et tæppe med en varm kop te og en god bog. Og hvis der så også er lidt lækkert bliver det helt perfekt.

De sidste par jul har jeg lavet hjemmelavede karameller med min kusine – jeg elsker karameller, og i år prøvede vi os frem til nogle med lakridspulver, som efter min egen ydmyge mening var ret lækre.
Jeg har desværre ikke kunnet finde noget, der bare minder om sirup i Barcelona, så da jeg nu havde parallelimporteret lakridspulver med fra Danmark, blev jeg jo nødt til at finde en anden måde at lave karameller på, ik? 🙂

Så jeg fandt min gamle “Børnenes Koge- og Bagebog” frem, og minsandten om ikke der var en opskrift på flødekarameller med sukker? Det var om muligt endnu lettere end de opskrifter jeg kender fra Danmark med sirup, og de færdige karameller er efter min mening lige som de skal være: med masser af smag og en god fasthed uden at være hårde.

Så jeg tænkte, at I ikke skulle snydes for også at kunne lave fine vinterlækkerier!

Opskrift på flødekarameller med lakridsdrys
250 g sukker (rørsukker giver en ekstra god “mørk” smag og farve, men man kan sagtens bruge alm. sukker)
2 1/2 dl fløde (jeg brugte ved en fejl alm. madfløde 18%, selvom opskriften sagde piskefløde, og det fungerede perfekt, så man kan jo ligeså godt spare lidt på fedtet)
25 gram smør
1 knsp salt (jeg puttede en strøgen tsk i, men jeg kan også godt lide det ret salt)
2-3 spsk rålakridspulver

Karamel

– Smelt sukkeret i en gryde sammen med smøret. Når det er smeltet helt, så hæld langsomt fløden i mens du rører, så sukkeret ikke størkner.
– Tilsæt salt og eventuelle smagsstoffer (eks. vanilie/lakrids)
– Lad massen koge på lavt blus indtil boblerne begynder at hænge sammen, og massen bliver tydeligt grødet i konsistensen. Hvis du har et sukker/stegetermometer, er det rigtigt fint at bruge – massen skal helst være mellem 125 og 130 grader.
– Hvis du ikke har et termometer (som mig), så lav “karamelprøven” ind imellem: dryp et par mindre klumper af karamellen i et glas koldt vand, og rul det mellem fingrene. Når det kan blive til en sammenhængende klump med den konsistens du vil have, er karamellen klar.
– Regn med, at det varer mindst en halv time før massen er klar.
– Hæld massen ud i et fad/form dækket med bagepapir (jeg brugte et lasagnefad, der måler ca. 18×27 cm).
– Drys et fint lag lakridspulver over hele massen.
– Stil fadet/formen koldt i mindst et par timer til den er helt stivnet.

Herefter kan du skære karamellerne ud i firkanter. Hvis de er for hårde (så de splitter), så lad massen stå ved stuetemperatur i et kvarters tid og prøv igen. Pak til sidst karamellerne ind i små stykker bagepapir eller cellofan.

Og nyd! 🙂

LakridsJeg synes lakridspulveret giver en fantastisk kontrast til den meget søde karamel, men man kan sagtens lave dem uden – eller måske med et drys saltflager?

 

26. november 2013
Hvad vil du være når du bliver stor?

Der har været (alt for) stille på bloggen den sidste tid, og det er jeg slet ikke glad for. Men den der virkelige verden har hele tiden maset sig på og stillet krav og bedt om at komme først i rækken over ting min tid skal bruges på. Dumme den!

Specielt arbejdet har fyldt rigtigt meget de sidste par uger, da der er sket en masse ændringer, masser af vigtige møder og oplæring af nye kollegaer. Jeg arbejder normalt hjemmefra, så en hel uge med 8-9 timers dage på kontoret med 1 times transport hver vej oveni rykker altså lidt tænder ud, når man vant til at være så forkælet som mig på den front 🙂

TastaturDet er ren luksus at kunne arbejde hjemmefra!

I den forbindelse tænkte jeg, at det måske kunne være sjovt at fortælle lidt om hvad jeg egentlig laver, da jeg ikke selv anede, at det overhovedet var noget man kunne arbejde med inden jeg selv faldt over jobbet, og de fleste har lidt samme reaktion: “Kan man arbejde med det?”
Desuden har jeg aldrig haft et godt eller bare nogenlunde fornuftigt svar på det evige spørgsmål “Hvad vil du så lave når du bliver stor?”/”Hvad kan man så blive med den uddannelse?”, så jeg anser mig selv som ret heldig i at være faldet over en branche, som jeg synes er utrolig spændende at arbejde med.

Min stillingsbetegnelse er Research Editor – det siger jo ikke meget, men helt basalt er jeg ansvarlig for at dække en portefølje af lande, som jeg dagligt researcher indenfor finansiel kriminalitet, korruption, organiseret kriminalitet, ulovlig handel af både narko, mennesker og våben (såkaldt trafficking) og terror.
Jeg finder navne på personer i medierne, som er involverede i en af de ting (arresterede, tiltalte eller dømte), og skriver så profiler om dem, som tilføjes til vores database, som kunder kan bruge til screening. Vi fokuserer kun på “de store fisk” – så vi har et vist niveau man skal være over, før vi interesserer os for det.
Desuden laver jeg regelmæssigt større, specialbestilte rapporter om specifikke virksomheder eller personer med samme fokus.

Jeg dækker først og fremmest de lande, som matcher mine sprogkundskaber, men derudover også størstedelen af sydøst-Asien (bl.a. Thailand, Philippinerne, Malaysia og Indonesien), Nigeria og Puerto Rico. Og det er ret interessant (og lidt sært) , at man kan sidde et sted i verden og have ret stor viden om det juridiske system og den politiske situation i lande, som man aldrig har sat sin fod i…

KortDette kort over Asien hænger over computeren – en del af verden, som jeg ikke kendte særligt godt inden jeg fik mit job.

Jeg synes det er superspændende at arbejde med – at bruge det meste af min dag på at læse nyheder fra hele verden, og være en (omend meget lille) del af kampen mod bl.a. korruption, som er en af de største årsager til fattigdom og ulighed i mange lande.

Eftersom det meste af arbejdet består i at researche og skrive, så kan man mere eller mindre udføre det hvor som helst jeg har min computer med mig. Derfor har jeg som fortalt den store luksus at kunne arbejde hjemmefra – og ikke mindst tage på besøg i Danmark i længere tid uden altid at skulle bruge en masse feriedage.

MithjørneMit lille arbejdshjørne – fyldt med bøger og Disney/Tweety/Mummi!

Det er meget kort fortalt lidt om hvad jeg bruger min tid på, når jeg ikke skriver blogindlæg 🙂

21. oktober 2013
Go Team!

Fra september til februar er søndag aften synonymt med amerikansk football herhjemme. Klokken 19.00 sidder vi foran skærmen og gør klar til aftenens første kamp.

Det er efterhånden en del år siden jeg første gang så en football kamp og begyndte at interesse mig for sporten.
I Danmark blev NFL gjort populært af Claus Elming og Jimmy Bøjgaard, som hver søndag aften havde fået et spot på Zulu, som man sikkert ikke vidste hvad man ellers skulle bruge til – og langsomt fik programmet flere og flere seere. Claus og Jimmy opførte sig, som om de sad hjemme i deres dagligstue og hyggede sig, og brugte de mange amerikanske reklamepauser på at forklare de utallige  regler og spil (plays) – og det var så hyggeligt!

Claus og JimmyVar de ikke fine? (Billede fra TV2)

For når man første gang ser en football kamp, giver det ingen mening! Hvad laver alle de mennesker, hvad er formålet og sker der reelt særligt meget på de der 3+ timer?!
Ja, det gør der helt sikkert – men det er en eksplosiv sport, hvor der som regel foregår rigtigt meget samtidigt i 30-40 sekunder, og så er der pause, og så kører vi igen. Jeg synes faktisk det er optimalt, at man ikke behøver at være 100% opmærksom hele tiden, men kan sidde og hygge og snakke mens kampen kører.

J så football, da jeg i 2003 flyttede til Århus, og jeg har den generelle holdning til mange ting, at hvis man ved hvad det går ud på, så bliver det som oftest meget  mere interessant og sjovere. Så søndag efter søndag sad vi sammen, og jeg lærte hvorfor dommerne laver virkelig mærkelige fagter og kaster gule klude ind på banen midt under det hele, hvad et punt fake er, og hvordan man løber en slant rute. Og det er så sjovt og hyggeligt…

NFLI går så kampen mellem Dallas Cowboys og Philadelphia Eagles

Jeg har nogle enkelte hold og spillere, som jeg (af uvisse årsager) har en forkærlighed for (som Green Pay Packers og Baltimore Ravens), men som oftest ser vi bare de kampe, som lader til at blive mest interessante 🙂

Og hvert år når det er Thanksgiving (4. torsdag i november) i USA er der kampe – og Jimmy og Claus sad i studiet og smovsede lækker turkey-dinner, og blev ofte lidt halvsnalrede på live fjernsyn inden den sidste kamp var forbi 🙂 Så efter et par år lavede jeg et par kalkunbryster, lidt kartoffelmos og en banana cream pie til bare os to – året efter blev det til en lille kalkun med “all the trimmings” og et par gæster. De sidste par år har jeg lavet en 11-pound turkey (ca. 5 kg) til mindst 4-5 mennesker, som bliver indtaget foran fjernsynet, og det er blevet et af årets højdepunkter!
Og når Superbowl (som er den endelige finale mellem de 2 bedste hold) så kommer i starten af februar bevæbner vi os med gode venner, ALT for meget guf og en masse amerikansk mad 🙂
Tænk, at en sport fra den anden ende af verden kan komme til at betyde så meget og give så mange gode stunder…

PotatoI går fik der sneget sig lidt spicy buffalo chicken med blue cheese dressing, og loaded potatoskins med til kampen 🙂

17. september 2013
Rulletrappen

Den anden dag talte vi lidt om hvor utrolig smart jeg er. Sådan på den dér “jeg’-for-kendt-til-det-her-sted”-måde, og derfor på bedste indfødt-faker-vis nogen gange kommer til at blive lidt irritabel på de mange turister, der besøger Barcelona.

Som tidligere nævnt, bor vi lige på vejen op til byens efter sigende 3. største seværdighed, Park Güell. Helt velfortjent er parken et meget populært udflugtsmål, og det betyder, at der ca. 10 måneder om året er en lind strøm af turister, som tager metroen til “mit” stop Vallcarca, og tager turen op af bjerget til toppen, hvor parken ligger.

Mængden af turisttrafik og den noget stejle opstigning har resulteret i denne konstruktion:
Rulletrappe1Rulletrappe3Fint, ikke?

Det er jo ret sjovt, at der pludselig er en rulletrappe udendørs midt på en ellers helt normal vej! Og den første gang jeg drejede om hjørnet for at besøge parken, smilede jeg stort, stoppede op og tog selvfølgelig et billede. Fuldstændig som de turister jeg nu til hverdag mest er lidt for smart til… 🙂
Rulletrappe5
For jo, det er da ret træls, når man kommer fra arbejde i høje hæle med tunge indkøbsposer, at turistvenindeparret lige skal have et “se-hvor-lækre-vi-er-foran-den-sjove-rulletrappe”-selfie inden jeg kan komme videre… og at folk på mystisk vis ofte lader til at blive meget overraskede over, at man selv skal træde af oppe for toppen af trappen, så vi alle er ved at lave kluddermor med indholdet af indkøbsposerne! Hvad var det helt præcist du troede, der ville ske?

Rulletrappe4
Men når jeg husker at efterlade hende den smarte “jeg-bor-i-barcelona”-type derhjemme, så kan jeg jo sagtens se hvor sjovt og anderledes det faktisk er, at der kører en rulletrappe midt på en vej. Og så er det jeg også husker hvorfor jeg valgte at have en blog i første omgang: for netop at minde mig selv om, at jeg skal studse over og lægge mærke til de anderledes ting, der nemt bliver så hverdagsagtige, når man har boet et sted et stykke tid.
Og så glæde mig over, at jeg bor så tæt på et sted, der er så smukt, at folk kommer fra hele verden for at se det. Det er alligevel ikke så ringe…

Rulletrappe2

26. august 2013
Knald (på) køkkenet

Jeg er jo ret ny i blogverdenen, også som læser, så jeg har brugt en del tid på at sidde og finde interessante og finurlige blogs, som jeg har lyst til at følge med i, og jeg har konstateret, at der er virkelig mange mode/indretningsblogs i Danmark!

De indretningsblogs jeg faldt over, talte næsten allesammen om, at det vigtigste ved et lækkert/smart hjem ikke var hvor mange penge man brugte, men i stedet, at det var noget specielt, og jeg synes også, det lå lidt i formen, at det allerbedste er at have noget, som kun du har. Det kan jeg helt sikkert godt følge – jeg elsker at kende den dér lille butik, du ved, lige nede om hjørnet, som der ikke er så mange andre, der kender…

Lige på boligfronten er jeg dog nok desværre ikke rigtigt sådan en frontløber, der finder lækre marskandiserting, som jeg lige sætter i stand… Jeg er faktisk ikke særlig fiks til sådan noget.
Men! Så gik det heldigvis op for mig, at hvis det først og fremmest skal være specielt, og noget som ingen andre har, så har jeg faktisk det nogenlunde mest hippe køkken nogensinde!

Vi bor i en ældre spansk ejendom fra slut-tresserne, og jeg tror vores lejlighed er den sidste tilbage i opgangen, som ikke endnu har fået nyt køkken og badeværelse, men det er jeg faktisk ret glad for… For vores køkken er nu virkelig “one-of-a-kind”!
Jeg spekulerer tit over hvad der var for en spansk “indretnings”-person, der kiggede på planerne for denne bygning, og så sagde: “Orange og mørkeblåt er så toplækkert sammen! Dét skal vi ha’!”
Som sagt, så gjort:

Vægmedskabe Flot, ikke?
Den der skrå “låge” er faktisk emhætten, der larmer som en helikopter, og overhovedet ikke suger noget som helst…

Meget kan man sige om selve farvevalget, men det er gennemført: hele køkkenet er dækket fra gulv til loft med fliser, og alle skabe er ligeledes i orange/mørkeblå-combi’en!
Saltpepper
Derfor har jeg (selvfølgelig, hip som jeg jo er) følt mig nødsaget til at næsten kun købe tilbehør til køkkenet, som var farvekoordineret… Ærligt mest, fordi jeg synes vores stakkels køkken er blevet udsat for nok, sådan rent farvemæssigt….

toasterJeg vil dog ikke opgive min fine retro-toastmaskine, så vi har bare aftalt (altså toaster’en og jeg), at vi leger den er orange, når der er gæster

At jeg så personligt virkelig synes orange er en farve, som reelt kun gør sig godt på en appelsin (kan I huske ponchoen?!), betyder jo intet, når man kan have et sådant smart og virkelig spansk køkken!
Vægmønster

7. august 2013
Home, sweet home!

Så er vi endelig hjemme!

Vi har som fortalt haft en dejlig tur til London, været et smut i Danmark til et fint bryllup (det skal jeg nok lige fortælle lidt mere om senere), og formåede faktisk på knap 5 dage at være i Odense, Ejby, Aalborg og Århus (for sådan staves det nemlig, blev der sagt!).

Men det er altid dejligt at komme hjem til sig selv – sin egen seng, sit eget køkken og sit eget enorme rod.

Jeg synes det er så dejligt at komme hjem, at det er helt ok, at kufferterne ser ud som om de har kastet deres indhold op ud over hele stue – OG soveværelsesgulvet. Det er så skønt at kunne drikke kaffe af sit eget Mummi-krus, at det slet ikke gør noget, at det meste af køleskabets indhold er uniformt muggrønt, og at vi skal drikke mindst 1½ liter mælk og spise 8 bægre yogurt inden i morgen. Og det er så vidunderligt at kunne stene de sidste par afsnit af yndlingsserierne i min egen sofa, at de 300+ arbejdsmails da sagtens kan få lov at passe sig selv lidt endnu… Ik?

Suitcase