Dream
Explore
Discover

You will be more disappointed by the things you didn’t do than by the ones you did. So throw off the bowlines. Sail away from the safe harbor. Catch the trade winds in your sails.

Indlæg med tagget ‘Kulturforskelle’

23. april 2014
Feliç diada de Sant Jordi!

Der har været meget stille på bloggen den sidste tid, men det er der en meget god grund til, som jeg lige om lidt kan løfte sløret for. Lad os bare sige, at der foregår ret store ting her i Camilla-land lige i øjeblikket 🙂

Men lige nu skal det handle om min yndlings-“helligdag” her i Barcelona: Sant Jordi.

Sant Jordi (eller Sankt Georg) var en fin fyr, som hjalp en landsby, der var meget plaget af en frygtelig drage! Landsbyboerne var nødt til at ofre mennesker for at få dragen til at lade dem være i fred, og en dag kom turen til prinsessen.
Heldigvis mødte hun på vejen den flinke Sant Jordi, som i stedet dræbte dragen, og frelste landsbyen! Og der hvor dragens blod ramte jorden, voksede der en smuk rose frem…
Sant Jordi1Derfor er hele Barcelona i dag fyldt til randen med roser! På alle gadehjørner står der boder med fint indbundne røde roser, og mange støtter lokale sportklubber eller velgørende formål.

Det er tradition, at alle mænd køber roser til deres elskede, som så til gengæld kvitterer med en bog til ære for Shakespeare og Miguel de Cervantes (Don Quixote), der henholdvis har fødsels – og dødsdag d. 23 april. Derfor er der også masser af “bog-boder” at finde rundt omkring i byens gader i dag.
Sant JordiSom regel køber man også gerne roser til piger og kvinder, som man holder af eller gerne vil vise taknemmelighed. Vi plejer eksempelvis at købe roser til de søde damer i vores lokale supermarked og vores veninde/udlejer, og på min gamle arbejdsplads havde chefen altid købt roser til alle de kvindelige medarbejdere på Sant Jordi.

Sant Jordi er desuden Cataloniens skytshelgen, så derfor er de fleste blomster og bøger indbundne i cellofan påtrykt det catalanske flag.

Personligt er jeg lidt misundelig på alle der herrer, der får boggaver i dag, men jeg har heldigvis fået den smukkeste hjemmegroede rose i dag, som dufter så skønt, så jeg klarer mig 😉Rose

19. marts 2014
Hvad siger I?

For nylig har jeg læst 2 meget interessante artikler, der endte med at inspirere mig til dette indlæg.
Den første handlede om danskernes mest populære rejsemål, og her lå Barcelona på en fin tredjeplads – hvilket slet ikke overrasker mig, for der er virkelig mange danskere hernede, og specielt inde i centrum bliver jeg tit overrasket over hvor mange der faktisk er! Og så sent som i går delte jeg metrovogn med en hel gymnasieklasse – det er ganske underholdende at sidde for sig selv, og pludselig høre
“2C, I skal blive sammen, og så skal vi af på det dér Diagonal-stop” 🙂

Street1

Den anden artikel handlede om en undersøgelse, der havde vist, at hver tredje dansker gerne vil bo i udlandet. Virkeligheden er dog, at det kun er ca. 3-4% af danskerne, som rent faktisk bor i udlandet, og ifølge artiklen skyldes det primært praktiske årsager – at folk når det kommer til stykket har meget svært ved at tage det sidste skridt, der resulterer i en international flytning.

Ud fra de to artikler mener jeg godt at kunne konkludere, at mange danskere drømmer om at flytte udenlands og/eller holder meget af Barcelona 🙂
Hvis det er rigtigt, så er der måske også nogen af jer som læser med herinde, der har nogle specifikke spørgsmål omkring det at bo hernede – så jeg tænkte, at det kunne være sjovt at høre, om der er noget bestemt I gerne ville have jeg skriver noget (mere) om.

Street2new

Er der nogen ting eller steder i Barcelona I kunne tænke jer at høre mere om? Nogle erfaringer eller tips til at være hernede? En top 5 liste over mine yndlingssteder? Hvilke tanker jeg gør mig om de praktiske aspekter af at bo i udlandet over længere tid? Eller måske hvordan det rent praktisk har fungeret for mig de gange jeg har flyttet udenlands?
Disse er allesammen ting jeg selv har tænkt på at lave indlæg om, og som jeg muligvis skriver uanset, men jeg synes det kunne være spændende og hyggeligt at høre lidt fra jer, om der er noget I kunne tænke jer at høre mere om.

Så skriv endelig! Alle forslag eller ønsker er meget velkomne 🙂

9. januar 2014
Money, money, money, MONEY!

Da jeg var barn havde jeg en sparebøsse fra Privatbanken (som vistnok senere blev til Unibank og så til Nordea), der forestillede sådan en tællemaskine. Når man puttede mønten i foroven, så rullede den ned, og blev standset når den nåede det rum, der var forbeholdt den. Og ja, jeg er så gammel, at den både havde pladser til 5 og 10-øre (det var sådan nogle små brune nogle) 🙂

SparebøsseBillede fra www.nf-family.webbyen.dk

Jeg kan huske den sparebøsse så tydeligt, fordi jeg har et eller andet med at lave stabler og sortere – specielt ting med forskellig værdi og størrelse. Når vi plejer at spille poker i sommerhuset med J’s familie, kommenterer hans onkel (der til dagligt arbejder med folks hoveder), at det dog er helt utroligt som jeg knap har spillet et par jetoner, før de resterende bunker bliver sirligt lagt i orden igen. Det kan I så selv lægge i hvad I vil 🙂

Da vi først flyttede til Barcelona blev vi ret hurtigt trætte af at vandre rundt med de 5 kilo småpenge man hurtigt akkumulerer af en møntfod, som af uvisse, men helt sikkert absurde årsager, insisterer på at have både 1, 2, 5 og 10 “ører”, som mere eller mindre ingen reel værdi har!
Derfor installerede vi den lyserøde gris (som i hedengangne år var en kærlighedsgave til J) ovenpå køleskabet, hvor den kunne spise alle de små, dumme brune mønter indtil vi en dag kunne bruge dem på noget fornuftigt.

Så langt, så godt.

Efter nu ca. 4½ år besluttede jeg den anden dag, at vi efterhånden måtte have nok mønter til at få dem vekslet. Med min fine sortere-sparebøsse i tankerne – og dens storebror, som plejede at stå i Privatbankens hovedsæde, når det var tid at tømme den lille – hældte jeg de mange mønter i en plastikpose og satte mod banken.

Da jeg (efter to knækkede plastikhåndtag og en del banden) endelig kommer frem til kassen, ser den kære bankmand på mig som om jeg er rablende vanvittig, da jeg glad fortæller ham hvad posen indeholder, og spørger hvor jeg kan deponere den! Da jeg først tænker, at han bare ikke forstår mig, åbner jeg posen og spørger “maskine”? “Til forskellige mønter”? Ja?

Nej.

I stedet fik jeg udlevet stabler af små farverige plastikruller, som jeg pænt kunne tage med hjem (sammen med den infame og ca. 100 kg tunge pose!), og så kunne jeg ellers komme igen, når jeg selv havde sorteret alle mønterne og lagt dem i ruller! Derefter ville han  – måske – være så rar at veksle dem for mig.

Jeg tror, at jeg nu er kureret (i hvert fald de næste par år) for min sortere- og stabletrang…

Money3Money2Desværre var de flotteste farver til større mønter 🙁

Vores formue:

€47 

Money1

Nu skal vi bare finde ud af hvad dette utrolige beløb skal bruges til – når det har taget 4½ år at spare sammen til, så skal det bare være noget godt!

28. november 2013
Happy Thanksgiving!

Snoopy

I dag bliver der fejret Thanksgiving i USA. En dag, der for amerikanerne er næsten lige så traditionsfyldt og vigtig som julen. Centrum for dagen er jo den store kalkunmiddag med “all the trimmings” – et væld af lækkert tilbehør, der er lige så varierende som en familie.

Som tidligere fortalt fejrer vi Thanksgiving i stor stil herhjemme. Uden nogen anden “undskyldning” end, at vi kan kombinere to af de ting vi holder allermest af: NFL (amerikansk football) og god mad! 🙂
Derfor står hele dagen i dag på storstilet madlavning, der gerne skal kulminere i en masse lækker mad indtaget mens vi ser football i aften. Vi har besøg fra Danmark, så godt selskab bliver føjet til listen over hvorfor denne dag er så skøn og efterhånden er blevet en af mine yndlings-“helligdage” her i huset.

Da det stadig er ret usædvanligt med Thanksgiving i Danmark tænkte jeg, at jeg ville lave et løbende indlæg om hvordan sådan en dag forløber herhjemme.

Min Thanksgiving-middag består af en blanding af traditioner jeg har lånt fra amerikanske venner, og opskrifter jeg selv har læst mig til. I løbet af årene har jeg eksperimenteret med forskellige varianter og tilbehør – nogle er blevet klassikere, andre er røget ud efter et enkelt forsøg og andre ændrer sig lidt år efter år. I år er det 6. gang vi har lavet all-out stor middag med hel kalkun og all the trimmings!

Ingredienser

14.00: I køkkenet ligger de fleste ingredienser klar, men lige nu vil jeg smutte ind til det store madmarked  La Boqueria, hvor jeg har bestilt en helt frisk 13-punds kalkun. Vi ses senere!

16.00: Så er kalkunen kommet i ovnen – den kan liiige knap være der! Spanske ovne er ikke kendt for deres rummelighed.
Traditionelt set skal sådan en kalkun jo have stuffing (altså fyld) i sig, men jeg bryder mig ikke om brød-baseret stuffing inde i selve kalkunen, så fylder den i stedet med en masse selleri, frisk rosmarin og løg. Så laver jeg i stedet stuffingen ved siden af 🙂 Imens står cranberry-saucen og hygger sig.
Jeg skal i øvrigt hilse og sige, at man får en del blikke, når man tager metroen med en taske, hvorfra der stikker et par kalkunben ud! 🙂
doble

17.15: Der er begyndt at sprede sig en skøn duft af kalkun i huset. Sweet potatoes er klar, så jeg har sendt J ned at købe det sidste: marshmellows, der skal smeltes ovenpå – det er en af de mest traditionelle tilbehør herhjemme, som jeg lærte af en amerikansk veninde fra gymnasiet.
Så skal der ellers skrælles, hakkes og snittes grøntsager til den store guldmedalje, så jeg synes jeg har fortjent dagens første specialindkøbte Dr. Pepper – mere amerikansk bliver det ikke! Til dem, der ikke kender den: tænk cola med marcipansmag – det er overraskende godt! 😀
Sweetpotatoes

18.30: Kalkunen hygger sig fortsat i ovnen, alt tilbehøret er klar til at komme ind,
når den er færdig, og drengene har sat pre-game showet på inde i stuen.
Football er for mange en meget stor del af Thanksgiving – i USA kommer det jo om dagen, så helt klassisk ser mændene football mens kvinderne laver mad i køkkenet. I Europa starter den første kamp kl. 19, så for os passer det perfekt med, at vi kan spise under den første kamp. Som altid spilles på Detroit Lions’ hjemmebane – Lions er et af de hold, som jeg er ganske glad for, og jeg holder som regel med dem, medmindre de spiller mod et af yndlingsholdene – hvilket de så gør i dag! Faktisk spiller de mod Green Bey Packers, som er “mit” hold, så det skal nok blive en god kamp 😀
Desuden er der altid ekstra sjove specialreklamer (som altså ofte er ret underholdende) og ekstra stort anlagt half-time show – i år er det Selena Gomez, der skal levere underholdningen.

Football

20.15: SÅ spiser vi! 🙂
Det passer lige med 2. halvleg
DinnerDinner2

21.25: Vi er propmætte, men kan heldigvis bare blive siddende og hygge videre med mere football. I køkkenet venter desserten på, at der igen bliver plads i maverne (der går nok noget tid!).

Måltidet bestod af:
En hel 12-punds kalkun – i ovnen i ca. 4 timer
Mashed potatoes – helt enkel kartoffelmos med masser af muskatnød
Kold cranberry sauce –  lavet på friske tranebær, sukker og vand
Stuffing – med brød, champignoner, selleri, løg, gulerødder og valnødder
Sweet potatoes – bagt med hvidløg og rosmarin og ristet marshmellow-topping

23.59: Så er tiden inde til dessert: Banana Cream Pie! Der er heldigvis lige plads til et stykke her i halvlegen af aftenens anden kamp Oakland Raiders mod Dallas Cowboys

Banana

02.05: Aftenens anden kamp er slut, og vi er mætte, glade og søvnige. Heldigvis er der masser af al den gode mad til overs, så i morgen kommer sikkert til endnu en gang at blive brugt på god mad, NFL og hygge 🙂

13. november 2013
Winter is Coming

Det bliver aldrig ligeså koldt i Barcelona som i Danmark – det ved vi godt allesammen. Og vi har stadig sol de fleste dage, og specielt turister, der stadig mener, at man sagtens kan gå med shorts, men det er nu blevet betydeligt koldere.

Udenfor gør det ikke så meget, for som ægte vikinger ved vi naturligvis hvordan man klæder sig når det er koldt. Problemet opstår når man opdager, at det dér koncept med isolering, det er ikke noget spanierne gør særligt meget i…

Den første vinter vi boede hernede var rent ud sagt rigtig hård – vi frøs så meget hele tiden, at man nærmest vænnede sig til at have dobbelt lag tøj på, dyner i sofaen og stadig være konstant spændt i kroppen og frossen i fingerspidserne – indendørs!
Bedsteveninden kan stadig få kuldegysninger selv midt om sommeren, når man minder hende om den første vinter, hvor hun var på besøg i en uges tid – hun frøs konstant.

Teogtæppe

Vi købte en lille ynkelig elektrisk radiator, som lige kunne varme sig selv og ca. 2 cm ud op – jeg husker J siddende ved sin computer med sutsko, tæppe om benene og radiatoren stående under bordet… Og han frøs stadig lidt!

Vi lærte det på den hårde måde: ældre spanske bygninger er ikke konstruerede som danske, der er lavet til at holde på varmen. Når man kombinerer det med utætte vinduer, der kun består af et stykke glas, gulve lavet af sten og ingen centralvarme, så går man en meget kold indendørs vinter i møde, hvis man ikke tager sine forholdsregler.

Tæppe

Derfor har jeg brugt dagen på at finde sutskoene frem, lægge gulvtæpper på de største bare stengulve, være ekstra nøjsom med gardinerne foran den store rude i stuen, og tænde den fine (og ganske hyggelige) gasvarmer.

Vinduet i kontoret (som vi tilbringer de fleste timer foran) bliver tapet permanent vinterlukket med isoleringstape, der bliver brygget endnu mere te end normalt, og der er altid mindst 4-5 stearinlys tændt for varmens skyld – selvom det heldigvis også er ret hyggeligt.

Varmer

Og så er det i øvrigt blevet helt accepteret praksis at højt råbe “luk døren” efter hinanden, så snart man forlader eller kommer ind i et rum 🙂

7. oktober 2013
Sild og rabarbersaft

De fleste mennesker tager i Ikea for at købe møbler.

Den anden dag, da jeg tog turen til Ikea havde jeg da også et nyt sofabord med hjem, men det meste af turen foregik i en form for sindsyg sindstilstand, som startede det øjeblik jeg trådte ind i den svenske madbutik!

En butik, der er fyldt med mere eller mindre tilfældige udsnit af hvad en gennemsnitlig svensker spiser – og som uden undtagelse* får alle udenlandsskandinavere til at gå helt amok i “Jeg elsker sennepssild! Jeg køber 4 glas, så jeg har!”**
Silden får gerne følgeskab af pasta formet som elge (fordi alle ved, at pasta er vildt svensk), brunkager (de kan uden problemer spises året rundt), lingonbærsyltetøj (selvom jeg reelt ingen anelse har om hvordan pokker et lingonbær ser ud foruden billedet på etiketten), Kalles tubekaviar (det er og bliver det mystiske vores kære broderfolk har fundet på!) og diverse slik/chokolade (de har Daim og sliksnører!).

Nu sidder jeg her og laver grin med dem, der ikke kan styre sig når de ser et glas sild… Øhm, ja… Altså, jeg købte kun ét glas denne gang – til når jeg bager rugbrød. Det har jeg gjort… i hvert fald.. 5 gange på 4 år.
Og en flaske rabarbersaftevand (det var en nyhed!)
Og solbærsyltetøj (som de altså slet ikke har i nogen butikker!)
Og ristede løg (ellers kan man jo ikke lave hotdogs!)
Og så nogle ret klamme sne-skum-mænd, som smager helt afskyeligt (men se lige hvor fin og svensk posen er!)
(Og var i øvrigt grædefærdig, da jeg så, at de ikke havde flere karamelsnørebånd…)

Ikeafood

Endeligt fik jeg en helt forfærdelig kogt hotdog med ristede løg og syltede agurker(!) og et glas saftevand lavet af de ukendte lingonbær… Det skal jeg helt sikkert også have næste gang!

Jeg har ingen forklaring. Overhovedet ikke.
Midlertidig “mad-fra-næsten-mit-hjemland-sindssyge” er den bedste diagnose jeg kan komme på…

**Jeg lovede J at komme med en disclaimer: Det er ikke alle skandinavere, der går amok. Han siger, det kun er kvinder og muligvis meget sultne mænd…

22. august 2013
Se en Tiger!

For lidt tid siden drejede jeg om hjørnet på vej ned til min lørdagskaffe, og blev pludselig i tvivl om jeg på mystisk vis var endt tilbage i Danmark. For se lige hvad der nu ligger lige midt i Barcelona:

TigerfrontOg det er den helt “rigtige”: fyldt med mere eller mindre formålsløse dimser, og alt det du aldrig vidste du manglede. Men det koster desværre ikke en ti’er…

Nu har jeg været derinde et par gange, og hver gang går jeg og gnægger lidt for mig selv over hvor absurd nogle af tingene er – specielt, fordi alting er de oprindelige varer med dansk skrift. Og selvom der sikkert er sorteret i udvalget i forhold til de danske butikker, så har der alligevel sneget sig nogle meget interessante varer med til de stakkels spaniere…

AltmuligkludeSom de her altmuligklude, som meget pænt er blevet oversat til “køkken klude” – hvorfor dog det? Altmulig er da sådan et internationalt ord!

RugbrødspuslespilAlle spaniere ved hvor lækkert det er med et par rubbermadder med mystisk gul masse og tre-stjernet Salami!

Kagedåse
Hvis vi ikke allerede som nation havde forvirret de stakkels spaniere, så kommer her lige lidt danske kvali-varer sponsoreret af… Altså, det kan godt være den kære Margrethe ikke er verdens smukkeste kvinde, men det dér synes jeg alligvel er lidt tarveligt, hva? Men hun er tydeligvis helt tosset med vaniljekringler!

KongenafDanmark
Som slikhungrende dansker kan man heldigvis også finde lidt, der rigtigt er hjemmefra – Og selvom alle spanierne naturligvis er helt med på “Kongen af Danmark”-bolsjer, så er det godt, det er oversat til engelsk… Som de så heller ikke kan… Altså så… Bare prøv det – det smager dejligt!

Poncho

Lad os lige få noget på det rene: “Det er for vildt” er et utroligt nederen udtryk uanset hvor i verden man kommer fra, så hvorfor i alverden Tiger A/S nogensinde har valgt at sætte det i font size 2000 på ryggen af en ORANGE(!) poncho er ud over min forståelsesramme, men…. At man derudover også tænker “det er da oplagt at sælge i Barcelona – de er VILDE med den slags!” Really? Really?!
(“Nederen” er desuden – om muligt – et endnu mere tarveligt udtryk end “Det er for vildt”, men ham J fra Jydeland siger, at jeg som indfødt Kjøwenhavner skal bruge en vis kvote per år, så dermed: Min gave til jer! Det var så lidt!)

KærlighedspapirMen heldigvis (muligvis som kompensation for den orange poncho) får kunderne lidt kærlighed at pakke deres varer ind i…

15. august 2013
Kulturforskelle er nu fantastiske…

Det der med kulturforskelle er noget man hele tiden bliver mindet om når man bor i et land, der er anderledes end der hvor man selv er vokset op.
I kender det godt – selv når man er på ferie, kommer man i så mange situationer, hvor man reagerer næsten instinktivt på alt lige fra hvordan man klæder sig eller hvad man spiser til hvordan man opfører sig i trafikken.

En af vores italienske venner sendte denne video, som nok er en af de bedste reklamer, jeg kan huske at have set!
Utrolig morsom – og det allersjoveste er nok, at selv italienerne efter sigende synes, at den er spot-on!

Jeg vil også have en “Complementary, authentic backseat Italian family”! 😀

Hvad med jer? Hvad er jeres bedste “kulturforskelshistorie”?

9. august 2013
Mi barrio – Gràcia

Vi bor officielt i det barrio (kvarter), som hedder Vallcarca, men det ligger lige ovenfor Gràcia-kvarteret, som er Barcelonas bohemekvarter – fyldt med hyggelige pladser, små specialbutikker og plads til masser af forskellige typer mennesker. Det er klart min yndlingsdel af byen, og jeg elsker at vandre rundt i de små gader, få et par tapas på Plaça del Sol eller rode i secondhand-bogbutikken så ofte jeg kan komme til det.

Der er relativt få turister i Gràcia, og selvom det er dejligt nok, at det ikke vrimler med turister, så synes jeg det er synd at gå glip af dette dejlige kvarter. Fordi det ligger i den nordlige del af byen, og der ikke er nogen seværdigheder som sådan, så ender de fleste med at tage turistbussen eller metroen direkte forbi hele kvarteret for at komme op til Parc Güell. Men hvis man har lyst til at opleve lidt mere lokalt liv, så er det virkelig tiden værd at lægge et besøg forbi Gràcia.

Vi har besøg af vores gode ven i denne uge, og så er man jo nødt til at gå tur i kvarteret – og måske komme til at spise en is eller 2 🙂 Det gjorde vi i går, så nu tænkte jeg det var tid til at vise jer lidt mere af vores ‘hood.

altancatalanskflagMan kan ikke være i Barcelona særligt længe uden at se de rød/gulstribede flag hænge fra alle altaner – det catalanske flag er utroligt vigtigt for catalanerne, som 100% betragter sig selv som en separat nation. De er ikke alle enige om hvorvidt de reelt vil være uafhængige, men deres nationalfølelse er der ingen tvivl om!
Kunne I forestille jer, at man gjorde sådan med Dannebrog?

Sant Joan kirken
Den store Sant Joan kirke våger over  Plaça de la Virreina

Damefountain1
I kirkens skygge passer denne fine frøken på vandposten –

Damefountain2
– mens de lokale børn gør klar til vandkamp!

Graciastreet1
Selv midt i august er der mange lokale, der holder af at vandre rundt i kvarteret eller få sig en kold øl.

AnneFrank1AnneFrank2Over indgangen til Gràcias bibliotek ligger Anne Frank og drømmer sig væk…

lagkagehusplacadelsol
Plaça del Sol er omgivet af fine huse i meget varierende højder, men denne fine “kage”-bygning tager prisen for både højde og udsmykning

Palme

8. juli 2013
Barrio priser

Vi bor i et barrio (kvarter), der er meget lokalt og er nok nogen af de eneste udlændinge – til gengæld bor vi så for foden af Carmel, som er det “bjerg”, der har Gaudis berømte Parc Güell på toppen. Og det betyder en lind strøm af turister næsten forbi vores hoveddør praktisk taget hele året rundt.

baixada de la gloria

Noget af det mest interessante ved at bo i en populær turistby er at opleve den enorme forskel mellem dem, der bor i byen, og dem der bare er på besøg – det kan jeg skrive rigtigt meget om, men lige i dag var det en af de mere åbenlyse forskelle jeg oplevede:

Der ligger flere små kiosker/minisupermarkeder på vejen op til parken, som først og fremmest sælger deres kolde drikkevarer og is til de varme turister – og det er ikke til særligt billige priser generelt. Samtidigt er butiksejerne bevidste om, at de lokale, der lige mangler et brød eller en sodavand efter 22 også er vigtige for forretningen, men ikke er villige til at betale 3 gange prisen… Dermed: Precios del barrio – kvarterspriser

I dag skulle jeg have en stor flaske vand og et baguette, og lige foran mig står der et ungt blondt par, som taler engelsk til min søde kioskmand. Mens han betjener dem, kommer hans kone med deres lille nyfødte ind i butikken. Vi hilser smilende og jeg spørger til babyen – og hører samtidigt, at turistparrets brød og vand koster 3.50 euros. Da det lige efter bliver min tur, bliver brødet slået ind til €0.60 og vandet til €0.70 mens kioskmanden og jeg smiler indforstået til hinanden…

Nogle vil måske mene, at det er snyd, men jeg kan faktisk godt lide, at spanierne på den måde tænker i kundepleje for faste kunder – for turisterne bliver ikke behandlet dårligere end jeg gør, og det har ikke noget med nationalitet at gøre, da jeg jo er mindst lige så lyshåret som dem, der er på besøg.

Det handler om, at man stadig har en meget stærk følelse af, at vi i kvarteret kender hinanden og betyder noget for hinanden – ganske enkelt fordi vi bor samme sted… El barrio