Dream
Explore
Discover

You will be more disappointed by the things you didn’t do than by the ones you did. So throw off the bowlines. Sail away from the safe harbor. Catch the trade winds in your sails.

Indlæg med tagget ‘Try something new’

25. september 2013
Prøv noget nyt

Der har været lidt stille på bloggen de sidste par dage – verdens bedste mutti var på besøg her i Vallcarca, og så er det lidt svært at finde tid til at lave indlæg, MEN der er til gengæld samlet ind til en masse nye 🙂

Vi har hygget helt utroligt, spist en masse god mad og sågar fået krydset et par ting af min Bucket List.

En af de ting, der er allerbedst ved at have besøg (udover at man jo altså ret godt kan lide de der mennesker, der kommer) er, at man kommer ud og prøve nogle ting, som man ikke ellers fik gjort.

Der er SÅ mange spændende steder i en så stor by, og selvom vi helt sikkert er bedre til at få prøvet nogle af dem end vi var i Danmark, så er de fleste dage jo hverdage selv i en fantastisk storby.
Man kommer meget på de samme restauranter, går de samme ture og køber de samme ting i supermarkedet. Og sådan må det gerne være, for rutiner og stamsteder giver en følelse af at høre til – at høre hjemme.
Men nogen gange kan man også komme til at sidde lidt fast i rutinerne og de samme 5-6 restauranter, som man ved er gode.

Så er det guld værd at have gæster, der giver et lille skub til at prøve noget nyt. Mutti er virkelig god til det – hun er den gæst, der har været her allerflest gange (tror vi nåede op på 9 besøg denne gang), så hun har efterhånden prøvet alle vores stamsteder, og bruger derfor gerne tid på at finde på noget nyt – specielt spisesteder!

Det resulterede denne gang i en af de bedste madoplevelser vi har haft længe – en nyåbnet tapasrestaurant i et kvarter vi aldrig havde været i før. Med superlækker mad, hyggelige omgivelser og ikke mindst en helt utrolig betjening – og alt sammen til ganske fornuftige priser. Og muligvis en ny arvtager til prisen “Barcelonas bedste patatas bravas”!

TablematTavleHele menuen står skrevet på den ene væg
Hjørne

Bambarol ser ikke ud af meget, men deres tapas er en blanding af klassisk og nytænkende – alt sammen friskt og meget smagfuldt – og serveret af den energiske og utroligt søde Flo. Som gennemgår hele menuen med dig (på perfekt engelsk), og anbefaler og hjælper. Lad mig sige det sådan her: Vi har aldrig givet så mange drikkepenge! Og det var fuldt fortjent!

SuppeMutti fik en eftersigende virkelig lækker hibiscus suppe til dessert
RegningManhattanOg middagen blev rundet af med drinks på en nærliggende bar

Så hvis I kommer forbi denne dejlige by, og gerne vil prøve nogle fantastiske tapas med super service, så smut en tur forbi Bambarol – husk dog at bestille bord!

11. september 2013
Mens vi venter…

Jeg venter.
Rigtig meget endda. På et svar, som efterhånden har været længe undervejs, og som potentielt kan betyde rigtigt meget for hvordan mit liv skal se ud fremover.
Venter1Uanset hvor meget jeg siger til mig selv, at svaret kommer når det kommer, og at jeg ingenting kan gøre for at fremskynde det, så ligger det hele tiden og lurer i baghovedet. Hvad nu hvis det er..? Men det kan jo også være det modsatte, og hvad betyder det så?

Jeg ved jo godt, at jo mere jeg tænker over det, og jo mere jeg “planlægger” alt efter hvilket svar jeg får, jo mere skuffet vil jeg blive, hvis det nu viser sig, at svaret er et andet end det jeg håber på. Men det er alt sammen noget som hjernen siger til sig selv og mig: “Find noget andet at tænke på – noget at lave, og LAD SÅ VÆRE med at tænke på det hele tiden!”

Jo tak, det er meget fint. Men I kender det godt, ik? Selvom man udmærket ved, at det kommer når det kommer, og at det er imod alle filosofiske idéer om, at man skal leve livet hver dag, og ikke hele tiden tænke på fremtiden, for pludselig er den kommet og gået igen… og så glemte man at leve imens. Jeg ved det jo godt. Og jeg er faktisk nået til det punkt (i hvert fald ca. hver anden dag), hvor jeg bare gerne vil have et svar – NU. Så er det næsten ligegyldigt hvad svaret er, bare jeg ikke skal gå og vente længere…

Nå, men det var så det mest tarvelige indlæg længe 🙂 Jeg tænker I kan gå og vente lidt sammen med mig, så er det måske ikke så slemt. Jeg lover, at jeg nok skal fortælle hvad svaret er, når det kommer… men indtil da må I lide i uvished ligesom mig 🙂

8. september 2013
Drøm!

Jeg har brugt en del af dovne/hyggeweekenden på at læse blogs – og særligt denne her: Dines the Infotainer.  Det er topsjovt og ofte utroligt vedkommende på samme tid, og der var så mange ting jeg gerne ville kommentere på. Og så lige i dag havde hun et indlæg om et tidligere indlæg (er I med så langt? :)), som handlede om en dame, der rykkede sin familie op med rode (og stik), og simpelthen flyttede ud i en svensk skov og slog sig ned. Der bor hun så endnu.

Indlægget (du kan se det her) handlede egentlig mest om, hvordan man alt for let kommer til at glemme eller slippe sine drømme og sin rastløshed, når “det voksne liv” kommer med sit ansvar, job, huskøb og forventninger til hvad det er man “bør”. Og at det ikke nødvendigvis betyder, at man ikke er glad og tilfreds med sit liv, men at man nogen gange kan komme til at tænke “jamen, var det dét? Hvad skal der så ske nu?”
Så kan man godt sidde og drømme lidt om at flytte ud i en svensk skov – bare fordi det ville være et aktivt valg, noget man havde sat sig for at gøre, og som ikke bare “skete”.

Jeg oplever ret tit, at folk, når de hører, at jeg er bosat hernede, siger “Ej, hvor er det flot, at I bare gjorde det”, og giver udtryk for, at de også har haft lignende drømme eller måske om andre ting, der har rumsteret i deres hoved i lang tid, men som de ikke føler rigtigt kan lade sig gøre “som tingene er”. Jeg kan sagtens forstå, at der er mange ting, som man drømmer om, men som ikke lige bliver til noget, fordi det egentlig mest er en drøm, som er hyggelig, men måske reelt ikke noget man kunne tænke sig i virkeligheden.
Men hvis drømmen er stærk og noget man virkelig gerne vil, så har jeg noget sværere ved at forstå hvorfor man ikke tager springet – selvom jeg godt ved, at det er et spring! Og det er ofte et såkaldt “leap of faith”, som mest af alt skal være funderet udelukkende på, at man virkelig vil det, og tror på, at det kan lade sig gøre!
Der er sjældent nogle nemme løsninger, når det kommer til drømme. Det kræver arbejde, og ofte både frustrationer og en masse tårer. Og det er desværre ikke altid det lykkes… Det er nok det sværeste, og det jeg tror afholder de fleste fra at overhovedet prøve – frygten for at mislykkes. For at have spillet fallit, og skulle stå til ansigt med sig selv og ikke mindst omverdenen og sige, at “jeg prøvede, men den gik ikke”…

Det er sindssygt svært, men uden at blive alt for klichéfyldt, så tror jeg personligt på, at selv mislykkede forsøg er meget mere værd end de uprøvede drømme. For jeg tror på, at drømme – hvadenten de lykkedes eller ej – altid bliver erstattet af nye, og ofte større, drømme; og har man først taget springet én gang, så har man mere erfaring med at vove skindet, og det bliver forhåbentlig nemmere at tage det første skridt næste gang.

Hold da op, jeg har godt nok fået brugt en helt fantastisk mængde metaforer og fortærskede “tag springet”-klichéer, hva? 🙂

Jeg synes det er SÅ svært at skrive fornuftigt om alle de følelser! Jeg tænker næsten hele tiden over drømme – om hvad de betyder for mig selv, for dem jeg holder af, og for mennesker generelt. Om hvad der sker hvis vi prøver at følge dem, hvad der sker når det lykkes, når det ikke gør, men mest af alt hvad der sker med mennesker, der aldrig har forsøgt…

Jeg er ikke stærkere eller bedre eller visere end så mange andre, og jeg har ikke noget svar, der er mere rigtigt eller revolutionerende. Men jeg tror mere end noget andet på, at det er vores drømme, som gør os til mennesker – at (og nu bliver det storladent) meningen med livet reelt er at gøre sit ypperste for at gøre præcis det man har lyst til! Inden for lovens grænser, og uden at gøre andre fysisk fortræd naturligvis, men i mit hoved er det de eneste begrænsninger. Man kan godt elske, og være et godt menneske, og samtidigt gøre fuldstændig som man vil uden skelen til hvad omverdenen mener.

Hvis du synes det er rigtigt, og spændende, og lige dét du vil med dit liv, så er der ingen årsag til ikke at forsøge. Det behøver ikke være lige nu, jeg ved jo godt, at der er ting, der skal passe sammen og falde på plads – men man skal holde fast i, at drømmen skal prøves! Man skal skubbe lidt til sig selv i den retning man drømmer om, og så tage springet. For der findes ikke noget bedre og mere levende end at se drømmen blive til virkelighed…

Sail away

Twenty years from now,
you will be more disappointed by the things you didn’t do
than the ones you did
So throw off the bowlines
Sail away from the safe harbour
Catch the trade winds in your sails
Explore. Dream. Discover.

Camilla
27. august 2013
Barcelona Bucket List

Jeg har jo lige fejret 4-års dag med Barcelona, og jeg holder uendeligt meget af byen. Fyldt med varme, skønhed og spændende oplevelser.
Passeig del Born Alligevel ved jeg, at jeg ikke kommer til at bo her altid – det har jeg faktisk vidst i længere tid. Selvom Barcelona er et skønt sted, og jeg er/har været meget glad for at bo her, så er der rent karriere og livsmæssigt nogle flere ting, som jeg drømmer om og aspirerer efter, og det kan desværre ikke blive her… Og det er helt ok!

Det er ikke til at sige hvor længe vi bliver i Barcelona endnu, men jeg ved, at jeg før er blevet “fanget” i at tro, at jeg har masser af tid til at nå alt det jeg gerne vil opleve et sted. Derfor har jeg besluttet mig for at lave en “Barcelona Bucket List”, som indeholder de ting jeg endnu ikke har oplevet i Barcelona og omegn, men som jeg hermed lover mig selv at opleve inden jeg tager videre…
(Hvis I ikke kender udtrykket, så er en “bucket list” normalt en liste man laver over de ting man vil nå at opleve i sit liv inden man dør.)

Vi har i årenes løb haft rigtig mange gæster, og jeg elsker at flakke rundt på må og få i weekenden, så jeg har efterhånden oplevet rigtig mange af de ting man “skal” se i Barcelona – så min Bucket List har fokus på både seværdigheder, men også mindre ting, jeg har tænkt på.

Camillas Barcelona Bucket List:

Besøge Montserrat
Montserrat er egentlig en bjergkæde, der ligger en times tid udenfor Barcelona, men stedet er mest kendt for et benediktinerkloster, Santa Maria de Montserrat, som huser den “Sorte Madonna”, og som i følge nogle sagn gemmer på den hellige gral! Mest af alt skulle det være en helt fantastisk naturoplevelse at vandre op til klosteret og rundt i området.
Montserrat

Tage en tur i svævebanen
Over Barcelonas havn mellem Barceloneta og Montjuïc hænger en gammel svævebane, som blev bygget i forbindelse med Verdensudstillingen i 1929. Den kan ses fra det meste af byen, og skulle give en helt unik udsigt over byen ude fra vandet. Og så spiller den en stor rolle i en bog af en af mine yndlingsforfattere (The Angel’s Game af Carlos Ruiz Zafón)
Teleferico

Spise patatas bravas på Bar Thomas
Patatas bravas (modige kartofler) er en af de mest typiske tapas, og fås i uendelige mængder og variationer i hele Spanien. Og der er ENORMT forskel på en portion gode bravas, og dem man eksempelvis får på Ramblaen, der egentlig bare er skæve pomfritter med mayonnaise. Jeg mener jo, at byens bedste bravas fås på Plaza del Sol, men efter sigende serverer Bar Thomas i Sarria-området de allerbedste. Dét må jeg helt sikkert ned og prøve!
Bravas
Disse patatas bravas er fra Café Bubo, der ligger i skyggen af Santa Maria del Mar

Besøge Museo Nacional d’Art de Catalunya (MNAC)
Cataloniens nationalmuseum – det siger vel sig selv. Jeg holder meget af at gå på museum, men har endnu ikke formået at komme herind – og det ligger ovenikøbet i et slot! Så der er jo ingen undskyldninger…
MNAC

Spise på Espai Sucre
En restaurant, der kun serverer desserter! Need I say more?!
Det er dog ikke helt billigt, og jeg er så uheldig, at jeg helst ikke må spise chokolade (ja, jeg ved godt det er vildt synd for mig!), så det er noget jeg lige skal have undersøgt om egentlig kan lade sig gøre og blive en så fed oplevelse, som jeg tror det er.
espaisucre_cursos_matricula

Svømme i den olympiske pool
På siden af Montjuïc (som er det bjerg, der afgrænser Barcelona midtby mod syd) ligger 2 kæmpe badebassiner som en del af den olympiske by. Fordi de ligger på siden af bjerget har de en helt fantastisk udsigt over hele byen. Jeg har været forbi flere gange, men aldrig inde og svømme – og jeg er jo verdens største vandhund, så det er helt tosset!
Piscina Montjuic

Sådan en bucket list er jo heldigvis aldrig færdigskrevet, men ovenstående er oplevelser, som jeg ville være ked af at være flyttet fra Barcelona uden at have prøvet.

Har I noget i jeres egen by, som I tit har tænkt på at opleve, men ikke rigtigt har fået gjort endnu?

14. august 2013
Hvorfor?

Baggrunden for denne blog er jo, at jeg har valgt at bosætte mig uden for Danmarks grænser, og når jeg fortæller, at vi valgte at tage springet for de der små 4 år siden, så er næste spørgsmål næsten altid: “Jamen, hvorfor valgte I at gøre det?”

Det er ikke noget nemt spørgsmål at svare på. Og så alligevel… Hvis man nogensinde selv har haft en drøm eller et ønske om at prøve at bo i et andet land, så er det slet ikke så svært at forklare: vi valgte at flytte til Barcelona, fordi det ganske enkelt kunne være spændende at bo i et andet land – og fordi jeg altid drømmer om at rejse, og bo i endnu et nyt land.
Og vi havde muligheden, og valgte at gå efter det – man kan utroligt meget, hvis man virkelig vil det. Og ikke mindst tør vove forsøget…

Men hvis man aldrig selv har overvejet det, så er det meget sværere at forklare hvorfor man på den måde vælger at rykke alt op, og bare satse på, at det nok skal gå, simpelthen fordi man virkelig gerne vil det. De samme mennesker (i min erfaring) forventer som regel, at jeg har en masse konkrete årsager til at have flyttet – at jeg eksempelvis elsker varmt vejr, blev nødt til at flytte pga. arbejde eller lignende – og for dem vil mit ærlige svar aldrig være tilfredsstillende. Vi føler det simpelthen forskelligt… og det er jo fantastisk, selvom vi aldrig vil kunne rigtigt forstå hinanden. Man kan ikke forklare følelser…

Ofte spørger de mennesker mig også, hvorfor jeg synes Barcelona er bedre end Danmark – og lige præcis dér rammer de hovedet på sømmet. For det er slet ikke en del af mit verdenssyn eller mine følelser – jeg er ikke flyttet udenlands, fordi jeg var/er utilfreds med Danmark! Jeg elsker mit land, og jeg er stolt af at være dansker, og vil aldrig kunne være andet, for det er der jeg kommer fra.
Men jeg kan sagtens føje til hvem jeg er – og det er dét jeg “leder” efter. Hvert land har sine kvaliteter og ulemper/ting man er uenig med, men for mig ligger det i oplevelsen – på godt og ondt at prøve noget andet og anderledes! Bare fordi det er anderledes, ikke fordi det er hverken bedre eller værre…

Jeg talte med en af mine venner den anden dag, om hvad man leder efter i en partner, og om det er urealistisk at have nogle ting, som man betragter som deal-breakers – ting, som man under ingen omstændigheder kunne acceptere uanset hvor fantastisk en person ellers måtte være.

Nu har jeg jo været så heldig at finde en mand i mere eller mindre første forsøg, der heldigvis godt kunne overtales til at tage med mig ud i verden på eventyr, så jeg har reelt aldrig stået i en situation, hvor jeg var dybt forelsket i en person, som var perfekt på alle andre måder, men som slet ikke kunne forestille sig at leve udenlands.
Men jeg føler mig meget overbevist om, at det virkelig er en deal-breaker for mig – jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde ikke har haft lysten til at rejse, opleve og ville dykke helt ned i hver enkel kultur jeg har besøgt.

Hver gang jeg oplever et nyt sted, drømmer jeg om at bo der, lære sproget, blive helt indfødt og vide hvordan hele kulturen fungerer… Og jeg bliver lige trist hver gang jeg indser, at det i virkeligheden slet ikke kan lade sig gøre. Jeg er nok nødt til at stille mig tilfreds med at have et godt kendskab til måske et par stykker.

CamillaFirenzeGlade dage i Firenze

CamillaNYCEn glad Camilla på besøg i New York for første gang!

CamillaSavoca
Utrolig udsigt fra “Godfather”-kirken i Savoca på Sicilien

CamillaAcapulco
På eventyr i Acapulcos gader – verdens bedste tacos!

Det blev et lidt længere indlæg end jeg lige havde planlagt, men som I kan se, så er det ikke nemt at “forklare” hvorfor jeg føler som jeg gør – hvorfor min udlængsel er så stærk, at den på ingen måde kan ignoreres. Den er en helt essentiel del af hvem jeg er, og jeg holder faktisk utroligt meget af den – og håber jeg kan blive ved med at stille den nogenlunde tilfreds 🙂

Camilla HighLine
Altid på vej mod nye eventyr…

21. juli 2013
When life gives you lemons…

Efter de mundvands-øgende kommentarer om hvad jeg skulle stille op med min fløde, tog jeg på marked i går eftermiddag, og endte med at få nogle dejlige hindbær med hjem. Jeg var blevet lidt hooked på idéen om at lave noget med marengs, men bageren var desværre ikke så samarbejdsvillig.

Vi er jo så heldige at have en ældre spansk gasovn, som har indstillingerne: lille flamme nedefra, stor flamme nedefra eller “Ring of FIRE!”, som griller ovenfra – dejligt til pizzaer og gratinering, mindre godt til ting, der skal bages eller varmes på under 170 grader…

Jeg valgte dog at lade tvivlen komme min kære ovn til gode, og forsøgte mig med hjemmelavede marengs for første gang i mit liv. Der stod i opskriften, at de skulle have ca. 50 min ved 100 grader, så jeg tænkte lille flamme, kig til dem efter 20 min… Da der var gået et kvarter, siger J: “Der lugter brændt – har du noget i ovnen?” Suk…. Meget fine lysbrune i toppen, mere sådan blækfarvede i bunden…

Men så kan man bare spise det øverste! 🙂 Sådan her så de ud inden de blev hevet fra hinanden:

hindbærmarengs

Fløden blev pisket, og vi endte med at få en virkelig lækker “Hindbær Eton Mess à la Camilla”.

———————————————–

I dag har vi så været til 1-års fødselsdag hos nogle gode venner, og det var rigtig hyggeligt – masser af varme, små børn og god mad. Jeg overvejede flere gange at hoppe i det lille oppustelige badebassin sammen med ungerne.

Fødselsdagsbarnets far laver en fantastisk lemonade på citroner fra et stort træ på deres terrasse, og jeg fik lov at plukke så mange jeg kunne komme til – og de er ikke små!

citronerMin høst – og ja, det er alle sammen citroner!

Så nu er der hjemmelavet lemonade til de næste par dage! Utroligt nemt at lave, og så smager det super friskt og lækkert.

LemonadeDen fine flaske er fra den typiske katalanske “danskvand” Vichy Catalan, som hvert år laver specielle jubilæumsflasker.