 |
8. september 2013 |
 |
Drøm!
Jeg har brugt en del af dovne/hyggeweekenden på at læse blogs – og særligt denne her: Dines the Infotainer. Det er topsjovt og ofte utroligt vedkommende på samme tid, og der var så mange ting jeg gerne ville kommentere på. Og så lige i dag havde hun et indlæg om et tidligere indlæg (er I med så langt? :)), som handlede om en dame, der rykkede sin familie op med rode (og stik), og simpelthen flyttede ud i en svensk skov og slog sig ned. Der bor hun så endnu.
Indlægget (du kan se det her) handlede egentlig mest om, hvordan man alt for let kommer til at glemme eller slippe sine drømme og sin rastløshed, når “det voksne liv” kommer med sit ansvar, job, huskøb og forventninger til hvad det er man “bør”. Og at det ikke nødvendigvis betyder, at man ikke er glad og tilfreds med sit liv, men at man nogen gange kan komme til at tænke “jamen, var det dét? Hvad skal der så ske nu?”
Så kan man godt sidde og drømme lidt om at flytte ud i en svensk skov – bare fordi det ville være et aktivt valg, noget man havde sat sig for at gøre, og som ikke bare “skete”.
Jeg oplever ret tit, at folk, når de hører, at jeg er bosat hernede, siger “Ej, hvor er det flot, at I bare gjorde det”, og giver udtryk for, at de også har haft lignende drømme eller måske om andre ting, der har rumsteret i deres hoved i lang tid, men som de ikke føler rigtigt kan lade sig gøre “som tingene er”. Jeg kan sagtens forstå, at der er mange ting, som man drømmer om, men som ikke lige bliver til noget, fordi det egentlig mest er en drøm, som er hyggelig, men måske reelt ikke noget man kunne tænke sig i virkeligheden.
Men hvis drømmen er stærk og noget man virkelig gerne vil, så har jeg noget sværere ved at forstå hvorfor man ikke tager springet – selvom jeg godt ved, at det er et spring! Og det er ofte et såkaldt “leap of faith”, som mest af alt skal være funderet udelukkende på, at man virkelig vil det, og tror på, at det kan lade sig gøre!
Der er sjældent nogle nemme løsninger, når det kommer til drømme. Det kræver arbejde, og ofte både frustrationer og en masse tårer. Og det er desværre ikke altid det lykkes… Det er nok det sværeste, og det jeg tror afholder de fleste fra at overhovedet prøve – frygten for at mislykkes. For at have spillet fallit, og skulle stå til ansigt med sig selv og ikke mindst omverdenen og sige, at “jeg prøvede, men den gik ikke”…
Det er sindssygt svært, men uden at blive alt for klichéfyldt, så tror jeg personligt på, at selv mislykkede forsøg er meget mere værd end de uprøvede drømme. For jeg tror på, at drømme – hvadenten de lykkedes eller ej – altid bliver erstattet af nye, og ofte større, drømme; og har man først taget springet én gang, så har man mere erfaring med at vove skindet, og det bliver forhåbentlig nemmere at tage det første skridt næste gang.
Hold da op, jeg har godt nok fået brugt en helt fantastisk mængde metaforer og fortærskede “tag springet”-klichéer, hva? 🙂
Jeg synes det er SÅ svært at skrive fornuftigt om alle de følelser! Jeg tænker næsten hele tiden over drømme – om hvad de betyder for mig selv, for dem jeg holder af, og for mennesker generelt. Om hvad der sker hvis vi prøver at følge dem, hvad der sker når det lykkes, når det ikke gør, men mest af alt hvad der sker med mennesker, der aldrig har forsøgt…
Jeg er ikke stærkere eller bedre eller visere end så mange andre, og jeg har ikke noget svar, der er mere rigtigt eller revolutionerende. Men jeg tror mere end noget andet på, at det er vores drømme, som gør os til mennesker – at (og nu bliver det storladent) meningen med livet reelt er at gøre sit ypperste for at gøre præcis det man har lyst til! Inden for lovens grænser, og uden at gøre andre fysisk fortræd naturligvis, men i mit hoved er det de eneste begrænsninger. Man kan godt elske, og være et godt menneske, og samtidigt gøre fuldstændig som man vil uden skelen til hvad omverdenen mener.
Hvis du synes det er rigtigt, og spændende, og lige dét du vil med dit liv, så er der ingen årsag til ikke at forsøge. Det behøver ikke være lige nu, jeg ved jo godt, at der er ting, der skal passe sammen og falde på plads – men man skal holde fast i, at drømmen skal prøves! Man skal skubbe lidt til sig selv i den retning man drømmer om, og så tage springet. For der findes ikke noget bedre og mere levende end at se drømmen blive til virkelighed…
Twenty years from now,
you will be more disappointed by the things you didn’t do
than the ones you did
So throw off the bowlines
Sail away from the safe harbour
Catch the trade winds in your sails
Explore. Dream. Discover.
Camilla
Inspirerende indlæg og jeg er enig med, hvad du skriver. Jeg er faktisk midt i et udleve min drøm om at bo i udlandet og at starte som selvstændig, før jeg slår mig ned med forhåbentlig mand og børn (hvis alt går efter mit hoved):)Jeg synes, at det er spændende og jeg oplever en frihed og får mere selvtillid af bare at tage springet.. Men det er heller ikke uden “omkostninger”, da det for mit vedkommende har vendt lidt op og ned på nogle ting i forhold til mine relationer. Når folk ikke kan sætte en i bås som hende der har dét der genkendelige job og som omgiver sig med folk med den samme kultur, kan det godt blive lidt for eksotisk for nogle. Jeg har oplevet bekymring og skepsis, men drømme er jo unikke og derfor kan manglende forståelse fra omverden være noget, man må tage med.. Men når det er sagt, er der selvfølgelig også mange der støtter op og synes det er modigt – som du også er inde på, at I har fået at vide. Respekt til jer, at I udlever jeres drøm. Det lyder også rigtig spændende:)
Tak! Jeg er helt enig i alt hvad du skriver – jeg synes jeg var nødt til at begrænse mig lidt, men tænker allerede over et indlæg, der netop handler om det, du beskriver: at tage et stort spring kan tit også forandre ens relationer til de nærmeste, på godt og ondt.
Jeg tror det er en del af processen, og også at det er en primært god ting – det giver på en eller anden måde endnu mere frihed nogle gange netop ikke at være hende, man kan regne med hvad gør – så har man i stedet lidt friere tøjler til at gøre som man vil, fordi “hun er alligevel lidt anderledes” 🙂
Ja, lige præcis;) Jeg tror også, at det er sundt for alle parter at ruske lidt op i de der forventninger;)Fx synes jeg, at jeg har fået et bedre forhold til min familie, trods afstanden, ironisk nok;) Vi respekterer mere hinandens forskelle liv, så det er dejligt. Enkelte personer, som jeg var meget tæt på, er jeg ikke så tæt på mere, så ja, det vender op og ned på nogle ting, på godt og ondt. Jeg glæder mig til dit næste indlæg:)
Fantastisk indlæg – glad for jeg lige brugte kaffepausen her på din dejlige blog 😉
Tusind tak, Maja! 🙂