Dream
Explore
Discover

You will be more disappointed by the things you didn’t do than by the ones you did. So throw off the bowlines. Sail away from the safe harbor. Catch the trade winds in your sails.

Indlæg med tagget ‘Livstanker’

14. august 2013
Hvorfor?

Baggrunden for denne blog er jo, at jeg har valgt at bosætte mig uden for Danmarks grænser, og når jeg fortæller, at vi valgte at tage springet for de der små 4 år siden, så er næste spørgsmål næsten altid: “Jamen, hvorfor valgte I at gøre det?”

Det er ikke noget nemt spørgsmål at svare på. Og så alligevel… Hvis man nogensinde selv har haft en drøm eller et ønske om at prøve at bo i et andet land, så er det slet ikke så svært at forklare: vi valgte at flytte til Barcelona, fordi det ganske enkelt kunne være spændende at bo i et andet land – og fordi jeg altid drømmer om at rejse, og bo i endnu et nyt land.
Og vi havde muligheden, og valgte at gå efter det – man kan utroligt meget, hvis man virkelig vil det. Og ikke mindst tør vove forsøget…

Men hvis man aldrig selv har overvejet det, så er det meget sværere at forklare hvorfor man på den måde vælger at rykke alt op, og bare satse på, at det nok skal gå, simpelthen fordi man virkelig gerne vil det. De samme mennesker (i min erfaring) forventer som regel, at jeg har en masse konkrete årsager til at have flyttet – at jeg eksempelvis elsker varmt vejr, blev nødt til at flytte pga. arbejde eller lignende – og for dem vil mit ærlige svar aldrig være tilfredsstillende. Vi føler det simpelthen forskelligt… og det er jo fantastisk, selvom vi aldrig vil kunne rigtigt forstå hinanden. Man kan ikke forklare følelser…

Ofte spørger de mennesker mig også, hvorfor jeg synes Barcelona er bedre end Danmark – og lige præcis dér rammer de hovedet på sømmet. For det er slet ikke en del af mit verdenssyn eller mine følelser – jeg er ikke flyttet udenlands, fordi jeg var/er utilfreds med Danmark! Jeg elsker mit land, og jeg er stolt af at være dansker, og vil aldrig kunne være andet, for det er der jeg kommer fra.
Men jeg kan sagtens føje til hvem jeg er – og det er dét jeg “leder” efter. Hvert land har sine kvaliteter og ulemper/ting man er uenig med, men for mig ligger det i oplevelsen – på godt og ondt at prøve noget andet og anderledes! Bare fordi det er anderledes, ikke fordi det er hverken bedre eller værre…

Jeg talte med en af mine venner den anden dag, om hvad man leder efter i en partner, og om det er urealistisk at have nogle ting, som man betragter som deal-breakers – ting, som man under ingen omstændigheder kunne acceptere uanset hvor fantastisk en person ellers måtte være.

Nu har jeg jo været så heldig at finde en mand i mere eller mindre første forsøg, der heldigvis godt kunne overtales til at tage med mig ud i verden på eventyr, så jeg har reelt aldrig stået i en situation, hvor jeg var dybt forelsket i en person, som var perfekt på alle andre måder, men som slet ikke kunne forestille sig at leve udenlands.
Men jeg føler mig meget overbevist om, at det virkelig er en deal-breaker for mig – jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde ikke har haft lysten til at rejse, opleve og ville dykke helt ned i hver enkel kultur jeg har besøgt.

Hver gang jeg oplever et nyt sted, drømmer jeg om at bo der, lære sproget, blive helt indfødt og vide hvordan hele kulturen fungerer… Og jeg bliver lige trist hver gang jeg indser, at det i virkeligheden slet ikke kan lade sig gøre. Jeg er nok nødt til at stille mig tilfreds med at have et godt kendskab til måske et par stykker.

CamillaFirenzeGlade dage i Firenze

CamillaNYCEn glad Camilla på besøg i New York for første gang!

CamillaSavoca
Utrolig udsigt fra “Godfather”-kirken i Savoca på Sicilien

CamillaAcapulco
På eventyr i Acapulcos gader – verdens bedste tacos!

Det blev et lidt længere indlæg end jeg lige havde planlagt, men som I kan se, så er det ikke nemt at “forklare” hvorfor jeg føler som jeg gør – hvorfor min udlængsel er så stærk, at den på ingen måde kan ignoreres. Den er en helt essentiel del af hvem jeg er, og jeg holder faktisk utroligt meget af den – og håber jeg kan blive ved med at stille den nogenlunde tilfreds 🙂

Camilla HighLine
Altid på vej mod nye eventyr…

2. august 2013
London calling?

Så er vi rejst fra London. Vi er lige nu på besøg hos J’s fætter på Fyn inden vi i morgen skal til bryllup. Derefter tilbringer vi et par dage i Århus, hvor vi flyver hjem fra i starten af næste uge.

Jeg har gået meget siden vi ankom til London og tænkt og tænkt over hvad jeg egentlig synes om byen – ikke bare som feriested, men især i forhold til hvorvidt jeg kunne se mig selv bo der en dag… Og selv efter mange dages tankespind og flere dages radiostilhed, mens jeg har forsøgt at finde på noget klogt eller dybsindigt at skrive om hvad mine følelser er for byen, har jeg stadig meget svært ved at udtrykke præcis hvordan jeg har det. Så I må bære over med et endnu mere vrøvlet indlæg end ellers!

Først og fremmest, så havde vi en utroligt dejlig ferie – ingen tvivl om det! Vi hyggede, slappede meget af, og fik oplevet en masse. Så jeg er slet ikke i tvivl om hvorvidt jeg ville anbefale andre at tage til London på ferie, for om end det ikke er det billigste sted, så er der så meget at opleve, smage og indsnuse, at det i mine øjne er pengene værd.
“Problemet” opstår først når jeg skal forestille mig at bo i London. Vi boede jo i Bayswater området, som ligger op ad Notting Hill i West London, og det var et ganske hyggelig område med en fin “hovedgade” og mange restauranter og butikker. Men lige så snart man bevægede sig uden for de par gader, så var det alt sammen meget pæne, hvide, og tydeligvis meget dyre huse, der lå på række efter række hele vejen ind til centrum. Og fint som det var, så virkede det slet ikke som et sted hvor almindelige mennesker bor eller hvor man kan fornemme, at hér er der en lokal stemning, et sammenhold, der indikerer, at det betyder noget bestemt for folk at bo der… Og dét viser sig at være noget af det vigtigste for mig. Det var jeg måske godt klar over, men det har ikke tidligere været så tydeligt, som da vi vandrede gade op og gade ned, og ikke stødte på noget, der bare mindede om lokal stemning – faktisk var der ingen på gaderne overhovedet.

IMG_20130802_225144Utroligt kønt – men uden særligt meget sjæl

De dage vi tog ind til centrum, var det som sagt utroligt smukt, og en oplevelse, som er fin til ferie – men de eneste mennesker man mødte på gaden, var alle sammen turister ligesom os selv… Og selvom man så folk, der tydeligvis boede i byen, så havde jeg selv efter 3 dage overhovedet ingen fornemmelse af hvad en “rigtig” London’er var. Jeg er jo godt klar over, at store byer har forskellige dele, og dermed også mange forskellige typer mennesker, men både i Barcelona, Paris, København – ja, selv i New York følte jeg, at jeg fik en fornemmelse af hvordan indbyggerne generelt så sig selv, og jeg kunne selv se hvordan jeg kunne passe ind i den by… Alt i alt dermed ikke den mest positive oplevelse til trods for den gode mad og de smukke omgivelser.

Heldigvis (det er nemlig ikke alt sammen så trist og tragisk!) har J kontakt til sin tidligere frisør Lisa (don’t ask – han er også venner med sin nuværende, og meget bliver han altså heller ikke klippet!) fra Barcelona, som var flyttet tilbage til London, og som havde været så sød at gå med til at mødes med os og vise os lidt af hendes London.
Hun bor så i East London (omkring Brick Lane), og som hun selv sagde flere gange, så havde hun overhovedet ikke været i West London siden hun var flyttet tilbage for et år siden! Og selvom vi nok godt vidste, at der ville være forskel på de to dele, så var det alligevel utroligt hvor meget det føltes som en helt anden by! Hun tog os med på lokalt mad og artisan-marked, som var propfyldt med lokale, og ikke mindst på det (ret sindssyge, men samtidigt fantastiske) blomstermarked, der bliver holdt hver søndag på Columbia Road. Det var virkelig som at være i en anden by, og det viste sig, at denne by kunne jeg meget hurtigt se mig selv være en del af!
IMG_20130802_224405IMG_20130802_224438Hyggelige små gader og helt “almindelige” lejlighedskomplekser; børn, der legede på gaden; folk, der cyklede ned for at handle, og generelt bare den der følelse af et lokalsamfund, hvor beboerne havde en del af deres identitet i at komme fra lige deres område – som jeg efterhånden jo slet ikke troede fandtes i kæmpebyen London. IMG_20130802_224621IMG_20130802_224506

Vi taler stadig nu om, at selvom vi havde mange andre dejlige oplevelser (vi tog bl.a. i teateret igen, og mødtes med min au pair mor til middag), så var dagen sammen med Lisa den absolut bedste oplevelse på hele turen – den gav os begge et helt andet og langt mere balanceret og tiltalende billede af London.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at hvis vi nogensinde kommer til at skulle mod det britiske land, så skal vi have fundet os et sted i East London – det ligger ikke i kortene, at vi flytter dertil lige med det samme, men det er virkelig dejligt at føle, at jeg har fundet et sted hvor jeg tror jeg kunne komme til at have hjemme…

IMG_20130802_225047På vores sidste dag fandt vi endelig et godt sted hvor vi kunne få en dejlig afternoon tea – at det så var lige midt i den kæmpestore Waterstones gjorde det bare endnu bedre.

Se lige den scone!

23. juli 2013
London – here we come!

Vi holder utroligt meget af at bo i Barcelona – der er meget få ting vi reelt ikke er glade for. Alligevel har vi nok de sidste par år fundet ud af, at vi ikke skal blive her til evig tid. Det er svært at sætte ord på hvad præcist, der gør, at vi har det sådan – det er meget en (heldigvis) fælles følelse af, at selvom her er rigtig dejligt, så er det ikke et liv vi kan se os selv være i for altid.

Hvad så? Jamen, det er jo det! Vi tager det stille og roligt, og ser på de muligheder, der byder sig hen af vejen. Det primære handler om hvor jeg kan få et arbejde, som jeg vil være glad for, og føler er en udvikling i forhold til det nuværende. Det arbejder vi på…

Men alt det er bare en indledning til hvad indlægget reelt skal handle om: LONDON! Det er nemlig et af det steder vi har talt mest om i forhold til hvor i verden vi både kunne tænke os at bo, og som samtidigt giver mening i forhold til arbejde/sprog/leveomstændigheder. Men J har faktisk aldrig været i London, og jeg har ikke været der siden turen med gymnasiet i ’99 – så vi er ikke særligt London-hippe og inde i hvordan byen reelt er. Vi har dog mange gange fløjet igennem London – specielt da jeg boede i Skotland – men det tæller ligesom ikke rigtigt, vel?

Dét skal der nu laves om på!

Fordi jeg er så heldig at være udstyret med verdens bedste mor, fik vi 3 overnatninger i London i julegave, og de skal så bruges nu. Vi har føjet et par nætter mere til, så vi i alt har 6 dage i den engelske hovedstad – så skal der bare opleves og hygges løs!

Vi har absolut ingen planer for hvad vi skal – det bliver helt på frihjul, men jeg kan godt garantere, at der kommer til at indgå store mængder vandren, spisning og udforskning af hemmelige gyder 🙂

London alleywayVi har generelt været meget velsignede med muligheder for at rejse – både sammen med familie og på besøg hos venner rundt omkring i verden, og det er skønt at kunne rejse og være sammen med mennesker man holder af. Specielt når man ikke har dem tæt på i hverdagen – derfor er det også så dejligt, at vi så tit har besøg i huset, for så kan man “lege” lidt ferie weekenden over 🙂

Men nogle gange, så er det også ret skønt bare at være sig selv… Og det gik op for os, at det efterhånden er ret mange år siden vi bare har været på “rigtig” ferie kun os to… Faktisk ikke siden vi var i Rom i maj 2007, så det glæder vi os rigtigt meget til.

Vi tager afsted sent i morgen nat/torsdag morgen, så de næste par indlæg kommer nok til at være tosserne på tur – det skal nok blive interessant!

22. juli 2013
7 år, Niels!

I dag er det syv år siden J og jeg sagde officielt ja til at være hinandens.

Jeg har gået i løbet af dagen og forsøgt at finde på nogen bevingede ord om hvor utroligt det er, at man kan finde et andet menneske som man på den måde simpelthen bare passer sammen med… Men det er helt utroligt svært at sætte ord på hvorfor det lige skulle – og bliver ved med – at være ham, hvordan vi bare har det godt sammen og hvordan i alverden han som ingen anden kan se på mig,  så jeg føler mig som den smukkeste i verden…

Alt sammen meget mystisk, og helt og aldeles ubeskriveligt.

BryllupsdagFik ved et utroligt held fanget det her til vores bryllupsdagsmorgenmad på altanen – Sådan er det bare…

 

Camilla
| Skriv kommentar
Kategorier: Tags:
7. juli 2013
Hvorfor hedder bloggen ”Twenty Years from Now…”?

Det gør den, fordi det er den første sætning fra mit yndlingscitat, som jeg prøver at efterleve i de store beslutninger her i livet:

”Twenty years from now,
you will be more disappointed by the things that you didn’t do
than by the ones you did.
So throw off the bowlines.
Sail away from the safe harbor.
Catch the trade winds in your sails.
Explore. Dream. Discover.”

Citatet er fra en ukendt kilde (selvom det ofte bliver tilskrevet Mark Twain), og fra første gang jeg læste det har jeg følt, at det var utroligt rammende for hvordan jeg gerne vil leve mit liv.

Jeg er ikke typen, der bare springer ud i at prøve alt eller altid skal have gang i den – jeg elsker mere end noget andet at slappe af med en god bog, men for mig handler det om, at hvis man virkelig vil eller drømmer om noget, så skylder man sig selv i det mindste at prøve! Det kan aldrig gå værre end galt, og der vil altid komme en oplevelse ud af det…

Og så handler det også om, at noget af det vigtigste vi mennesker kan, er at drømme… Og det er ligegyldigt om din drøm er at blive sanger eller at rejse til Brasilien eller at blive en god mor eller… Bare man drømmer, bare man bliver ved med at have noget at stræbe mod…

Camilla
| Skriv kommentar
Kategorier: Tags: