Dream
Explore
Discover

You will be more disappointed by the things you didn’t do than by the ones you did. So throw off the bowlines. Sail away from the safe harbor. Catch the trade winds in your sails.

Arkiv for ‘Barcelona’ Kategori

19. juli 2013
Hvordan skal fløden skummes?

I løbet af de år vi har boet i Barcelona, har der været flere forskellige ting, som jeg ind imellem har savnet i forbindelse med mad. Der er selvfølgelig de åbenlyse som rugbrød, godt slik, leverpostej og remoulade 🙂

Til gengæld har vi jo så haft adgang til andre superlækre ting til billigere priser, og jeg har med tiden lært at lave mad, der passer til de råvarer vi kan få hernede, og så bare glæde sig ekstra meget over en leverpostejmad og Matadormix, når vi er i Danmark.

Det, der dog har været allersværest at undvære, er de forskellige mælkeprodukter vi er vant til i Danmark. Eksempelvis tog det mig næsten 2 år at finde noget, der bare mindede om kærnemælk (som i øvrigt kommer og går i de enkelte butikker, der har det), og det er kun 4 uger siden jeg endelig fandt en slags fromage frais, der kan bruges som natural yogurt uden alt for meget fedt.

Men mere end noget andet har jeg savnet frisk fløde! Altså, der er masser af fløde i supermarkederne, men når den bliver opbevaret udenfor køl og har en udløbsdato på en 3-4 måneder, så ved man godt, at det ikke kommer lige fra koen… Og UHT fløde er desuden så specielt, at det både smager spøjst og aldrig rigtigt bliver helt stift når man pisker det – det er ligesom om det mister enthusiasmen når det har stået bare 5 min…

Så jeg har ledt mange, mange steder – alle specialbutikkerne, alle de store supermarkeder, alle de lokale madmarkeder, og ofte når man lige at få en snert af triumf, når man ser en fin ordentlig flydende flaske på køl… Men ak, igen en udløbsdato på 3 måneder, og selvom ekspedienten insisterer på friskheden, så er jeg ikke helt overbevist… 🙁

Men nu! NU! Har jeg ENDELIG fundet rigtig, frisk piskefløde! Ingen UHT behandling, og en udløbsdato på et par dage!! Kan I tro det?!

fløde(Det er de kloge tyskere, der endelig har hjulpet mig!)

Problemet er så bare, at nu da den fantastiske fløde endelig findes i mit køleskab, så er jeg fuldstændig tom for idéer… Jeg bliver ved med at tænke på en lagkage, og det er måske lidt overdrevet nu, der ikke er nogen, der har fødselsdag, og det i øvrigt måske er lidt voldsomt at lave en hel lagkage til 2 personer… Ik? 🙂

Så derfor tænker jeg, at I må hjælpe mig (og få afprøvet det der fine kommentarlink i bunden):

Hvad siger I? Hvad skal jeg lave af lækre ting med mine 200 ml frisk piskefløde??

17. juli 2013
Det var lidt spøjst…

Der er to ting man skal vide om mig: (altså, der er nok mange flere, men nu leger vi lige, ik?)

1. jeg har bidt negle siden jeg var ret lille, og er først inden for de sidste år holdt (næsten) op

2. jeg har ikke sådan nogle lange, fine kvindehænder, men er i stedet udstyret med det, de fleste unægteligt ville kalde “pølsefingre”

Siden jeg stoppede med at gnaske i dem, har jeg (som regel forgæves) forsøgt at få bare nogenlunde pæne og lange negle, for det afhjælper lidt pølse-syndromet. Siden vi så flyttede til Barcelona har jeg dog haft betydeligt mere held med at få dem pæne, og selvom de stadig knækker ret tit – jeg bliver aldrig sådan én som tænker på at passe på dem, når nu den pokker dims skal åbnes! – er det blevet meget bedre.

Derfor har jeg selvfølgelig fortalt vidt og bredt (og lidt stolt) om den fantastiske nye “negle-hærder-den-gør-automatisk-dine-negle-fabulous” spanske neglelak jeg har opstøvet, og lidt om hvordan jeg nok bare var blevet mere kvindelig og voksen (du ved, de har nemlig pæne negle)

Alt det lige indtil veninde Louise i går som en sidebemærkning siger, at det gode ved al den pyha varme hernede jo er, at ens negle har så godt af det, og vokser meget hurtigere! What?! Det har jeg aldrig før hørt noget som helst om!

Men efter en hurtig konsultation med den alvidende onkel Google, så siger han altså det samme: det er noget med, at varme giver bedre blodomløb, og derfor vokser neglene hurtigere og har det generelt bedre. Der kan man bare se… Vidste du det?

Så altså, konklusionen må være, at jeg nok faktisk slet ikke er blevet hverken mere voksen eller kvindelig, men bare har fået en lille betaling for al det pokkers svederi.

Negle

 

 

(Ringfingerneglen knækkede af fredag, og er allerede ved at lave comeback – at varmen så gør, at jeg har medister i stedet for bare wiener er en helt anden sag!)

 

 

 

13. juli 2013
Madører og snakketøj

Som fortalt er min gode veninde Louise på besøg i disse dage, og vi hygger det bedste vi har lært. Dem der kender os vil vide, at ingen af os er det man ville kalde den stille type, så snakketøjet bliver flittigt brugt – og når J så kommer til, så kan det godt tage lidt overhånd, for vi er alle tre konstant klar med den næste spændende historie, og helt sikkert også en kommentar til den tidligere!

Faktisk er det eneste tidspunkt vi ikke snakker når vi…  spiser! Og dét gør vi så også en hel del! Hvad siger du? Oral fiksering? Det kender jeg ikke noget til…

Mad og snak (og en del vandren) er det blevet til – men vi kommer reelt aldrig særligt langt omkring, for så kan man jo liiige sætte sig og få en kop kaffe (har de også hjemmelavet kage, siger du?), og så er der gået 3 timer mere.

Gulerodskage

Denne skønne gulerodskage (og Louise fik en meget spændende kage lavet med mørkt øl, chokolade og flødecreme) kom vi til at spise på en lille fin café i vores kvarter – altså efter vi havde spist frokost en time tidligere.

Mama's cafe(I kan lige skimte den meget hyggelige gårdhave hvor vi kom til at spise den dejlige kage – en nyopdagelse, men som helt sikkert skal besøges igen mange gange! Caféen hedder Mama’s Café)

Efter kagen, gik vi på madmarked, og så hjem for at klæde om til… aftensmaden!

——————————————————————————————-

Og der var vi meget hurtigt blevet enige om, at vi var nødt til at tage det selvudnævnte madøre med på en af vores absolut yndlingsrestauranter: La Cua Curta!

Restauranten er en lille familierestaurant, som specialiserer sig i ostefondue – og det er helt utroligt lækkert, og bliver styret med kyndig, men venlig hånd af værtinden, som altid er klar med et smil og en vin-anbefaling. At den så også ligger i en lille hemmelig gyde, gør den kun endnu mere hyggelig 🙂

Ostefondue

Efter al den fantastiske (men ikke specielt slankende) mad, vil vi i dag tage en tur til Sitges syd for Barcelona, og mødes med J’s fætter, og nyde stranden og det gode selskab. Madørerne on tour!

10. juli 2013
It’s getting hot in here…

Det er ikke nogen hemmelighed, at det generelt er noget varmere i Barcelona end i Danmark – og det nyder vi godt af det meste af året. Det er skønt med lune aftener, kold sangria og masser af lys.

Men når vi nærmer os juli og august, så bliver det faktisk så varmt, at denne her dansker i hvert fald synes, at man godt kunne skrue lidt ned for alt det svederi.

Og de sidste to dage har kraftigt signaleret, at vi nu er nået til den del af året hvor jeg de næste 2 måneder har tænkt mig (mindst 3 gange om dagen) at sige: “Puuuha, det’ alt for varmt til så’en som mig!” Og så i øvrigt have så lidt tøj på som overhovedet muligt når jeg er derhjemme – på den helt utroligt ufrække måde! Han er nu heldig, ham J 🙂

Heldigvis er det også kirsebærsæson, og nu man elsker alle former for bær (sådan som jeg gør), så er det et lille plaster på såret. Se bare her hvad jeg har købt (og i øvrigt allerede spist):

cherries

I aften får vi besøg af en af mine ældste veninder fra gymnasiet, som ikke har været hos os før, så jeg glæder mig meget til at vise hende “mit” Barcelona – og få vendt verdenssituationen et par gange.

8. juli 2013
Barrio priser

Vi bor i et barrio (kvarter), der er meget lokalt og er nok nogen af de eneste udlændinge – til gengæld bor vi så for foden af Carmel, som er det “bjerg”, der har Gaudis berømte Parc Güell på toppen. Og det betyder en lind strøm af turister næsten forbi vores hoveddør praktisk taget hele året rundt.

baixada de la gloria

Noget af det mest interessante ved at bo i en populær turistby er at opleve den enorme forskel mellem dem, der bor i byen, og dem der bare er på besøg – det kan jeg skrive rigtigt meget om, men lige i dag var det en af de mere åbenlyse forskelle jeg oplevede:

Der ligger flere små kiosker/minisupermarkeder på vejen op til parken, som først og fremmest sælger deres kolde drikkevarer og is til de varme turister – og det er ikke til særligt billige priser generelt. Samtidigt er butiksejerne bevidste om, at de lokale, der lige mangler et brød eller en sodavand efter 22 også er vigtige for forretningen, men ikke er villige til at betale 3 gange prisen… Dermed: Precios del barrio – kvarterspriser

I dag skulle jeg have en stor flaske vand og et baguette, og lige foran mig står der et ungt blondt par, som taler engelsk til min søde kioskmand. Mens han betjener dem, kommer hans kone med deres lille nyfødte ind i butikken. Vi hilser smilende og jeg spørger til babyen – og hører samtidigt, at turistparrets brød og vand koster 3.50 euros. Da det lige efter bliver min tur, bliver brødet slået ind til €0.60 og vandet til €0.70 mens kioskmanden og jeg smiler indforstået til hinanden…

Nogle vil måske mene, at det er snyd, men jeg kan faktisk godt lide, at spanierne på den måde tænker i kundepleje for faste kunder – for turisterne bliver ikke behandlet dårligere end jeg gør, og det har ikke noget med nationalitet at gøre, da jeg jo er mindst lige så lyshåret som dem, der er på besøg.

Det handler om, at man stadig har en meget stærk følelse af, at vi i kvarteret kender hinanden og betyder noget for hinanden – ganske enkelt fordi vi bor samme sted… El barrio