Dream
Explore
Discover

You will be more disappointed by the things you didn’t do than by the ones you did. So throw off the bowlines. Sail away from the safe harbor. Catch the trade winds in your sails.

Arkiv for ‘Oplevelser’ Kategori

14. januar 2014
Det der med at blogge…

Jeg er blevet ret glad for bloggen – det er forhåbentlig ikke nogen hemmelighed. Jeg holder meget af at finde på indlæg at dele med jer, og modtage jeres kommentarer og ikke mindst selv udforske de spændende, anderledes, sjove og triste blogs, der findes rundt omkring.

Jeg har egentlig aldrig forventet at få andet “ud” af bloggen end interaktion og nogle hyggelige timer – men i går oplevede jeg den fine bonus, der åbenbart også kan være ved at have en blog: jeg tilbragte dagen sammen med et nyt og interessant menneske, som jeg aldrig ville have mødt hvis ikke det var for bloggen!

Hende her er lige kommet til Barcelona, og skal tilbringe de næste 5 måneder i byen – og jeg har flere gange tilbudt at mødes til en kop kaffe og en snak, hvis hun skulle have lyst.
I går blev en hurtig kop kaffe pludselig til 7 timers tapas, vandretur, en del drinks og aftensmad – alt sammen akkompagneret af en frygtelig masse snakken om alt mellem himmel og jord!

Mad

Det er stadig ret utrolig for mig, at en lille “fritidssyssel” på den måde kan give sådanne hyggelige oplevelser! Flere af dem, tak – så I slipper nok ikke for mig lige med det samme. Og jeg giver SÅ gerne en kop kaffe næste gang I kigger forbi Barcelona! 🙂

1. november 2013
El día de Todos los Santos

I dag er det Allehelgensdag her i Spanien, og det betyder først og fremmest fridag!

Efter et skønt besøg fra bedsteveninden, og efterfølgende vildt travle dage på arbejdet, har jeg nu fundet lidt tid til at pleje bloggen – og ikke mindst rode lidt med et nyt projekt, som jeg forhåbentlig snart kan løfte sløret for.

Hvad har jeg så lavet? Jamen, jeg har:

  • Været tilbage på den nye yndlingsrestaurant Bambarol, som levede fuldt op til sit ry
  • Spillet Settlers med bedsteveninden og blind tredjemakker, der hed Johnny (og tabt til Johnny, men det fortæller vi ikke til nogen, vel?)
  • Været på amerikansk diner, og få en fantastisk burger og vaniliemilkshake!
  • Købt fin ny vinterfrakke, som jeg allerede glæder mig til at tage på (ved godt jeg ikke må brokke mig over, at det endnu er for varmt…)
  • Været på kursus om forandringsmanagement og stressmanagement, som begge var ganske interessante og givende, omend ikke ligefrem revolutionerende
  • Fundet en ny yndlingscafé, der laver lækre sandwiches, smækre kager og en skøn chai frappé! Mums!
  • Haft min anden “intercambio” med min nye spanske veninde (hvor vi taler om alt mellem himmel og jord over en kop kaffe – den ene time på spansk, den anden på engelsk)
  • Slet ikke læst nok taget i betragtning de mange fine nye bøger jeg har stående på hylden, men det skal jeg nok få rådet bod på her i den lange weekend
  • Set en frygtelig masse af serien “New Girl”, som er så sjov, at jeg decideret sidder og hulker af grin (i går var jeg ved at falde af motionscyklen, fordi jeg grinte så meget – måske jeg skal se noget mindre morsomt mens jeg cykler…)

Chai latteFrakkeNew Girl

Alt i alt er jeg, trods forsømt blog, ganske godt tilfreds 🙂

November kommer til at handle om fokus på det spanske (nu skal jeg blive bedre!), hyggelige besøg fra det danske, den efterhånden traditionelle og stort anlangte Thanksgiving middag med dertilhørende football, sikkert en masse arbejde, og helt sikkert en masse læsning og blogning.

Hvad med jer? Hvad har I brugt den sidste uge i oktober på? Og hvad står der i kalenderen for november?

29. september 2013
Klosteret på bjerget

Verdens bedste mutti sagde allerede da jeg første gang fortalte om min Barcelona Bucket Liste, at næste gang hun kom på besøg, så skulle vi have streget et par ting.
Som sagt, så gjort!

Sidste søndag tog vi derfor mod Plaza Espanya hvorfor toget mod Montserrat afgår – det første halvanden år vi boede i Barcelona tog jeg den samme vej på arbejde, så det var helt ligesom i gamle dage. Omend noget hyggeligere, med færre skubbende mennesker og mindre “nu er jeg for sent på den IGEN!”-følelse.

Togturen tager ca. 1 time (61 min helt præcist), og når først man kommer ud af de underjordiske tunneller lige omkring byen, så er det faktisk en rigtig fin tur med smukke landskaber. Når man køber sin billet skal man med det samme bestemme sig for, om man vil tage det sidste stykke med kabelbane eller slæbebane op af bjerget – aeri eller funicular.

AeriMan kan ane klosteret oppe på bjerget til højre

Vi besluttede os for at tage kabelbanen – og det var virkelig en stor del af oplevelsen! Nu er der heldigvis ingen af os, der er bange for højder, men man får alligevel noget af et sug i maven, når man ret hurtigt befinder sig i en lille gul metalkasse med 10 andre hængende i et kabel – direkte over en enorm kløft!

Aeri2Sådan så det ud nedefra lige inden vi selv gik ind i metalkassen
Aeri3Og nu inde i metalkassen…

Sikkert oppe på bjerget (og det var sikkert. Det ved jeg, fordi hvis jeg nogensinde bliver det mindste nervøs i sådanne situationer, ser jeg altid bare på den konduktør/vagt, der er med ombord – jo mere han ser ud, som om han røvkeder sig, jo mere sikker føler jeg mig – og det var helt sikkert en meget sikker tur!), blev jeg noget overrasket over hvor relativt turistet det lige så ud. Der var både butikker, flere spisesteder, isbutikker og et lille tog, der kunne give dig en tur rundt i området. Men det var faktisk ikke så slemt – det er sådan set fint nok, at klosteret har taget ansvar for, at der kommer så mange mennesker.

Vi besluttede os for at spise lidt mad (hvis der stadig er nogen, der er i tvivl, så er mad noget vi bruger en del tid på), og endte med at vælge klosterets restaurant, som faktisk var med rigtig fin mad, fornuftige priser (for sådan et sted) og den smukkeste udsigt over hele bjerget.

Mont1Mont4

Montserrats mest kendte “beboer” er jo Den Sorte Madonna”, som i følge legenden blev stjålet, var forsvundet i mange år indtil nogle munke en dag udforskede nogle grotter længere nede i bjerget, hvor hun så pludselig sad igen! Nu sidder hun på hæderspladsen midt i kirken – vi så en relativt lang kø udenfor som ledte ind til hende, og tænkte “ej, det skal vi altså, så må vi vente de 15-20 min”.
Hvor naiv kan man være? Da vores del af køen endelig bevægede sig ind i selve kirken (man går i en aflukket del i den ene side) gik det op for os, at de 10 meter kø udenfor kirken kun var ca. 5% af den egentlige kø! Heldigvis kom vi igennem hele kirken, og fik dermed også set den samtidigt, og det var virkelig en utrolig smuk og anderledes udsmykket kirke, så selvom det var meget lang tid, så synes vi egentlig, at vi havde brugt vores tid godt.

Mont2Pladsen foran klosteret
Kirke1Den indre gård med selve kirkens indgang og de smukke bjergformationer i baggrundenLysNår man kom ud af kirken var der en lang naturlig gang fyldt med lys – så smukt!

Vi havde helt sikkert fejlberegnet hvor lang tid det ville tage, så da vi endelig kom ud af kirken igen, var der ikke lang tid til den sidste kabelbane afgik – men vi følte heldigvis, at vi havde set det vigtigste.
Selve bjerget og den omkringliggende natur er for mig noget af det allersmukkeste – så vi talte om, at vi en dag godt kunne tænke os at tage derop med et par gode vandresko på fødderne, og så fokusere mere på at vandre rundt på bjerget.

Mont3J står og ser på endnu en slæbebane, som man kan komme endnu længere op på bjerget med

Alt i alt var det første kryds på min Bucket Liste en rigtig dejlig dag, og det er klart en tur jeg vil anbefale hvis man er i Barcelona mere end et par dage, og måske vil opleve noget andet end selve byen.