Dream
Explore
Discover

You will be more disappointed by the things you didn’t do than by the ones you did. So throw off the bowlines. Sail away from the safe harbor. Catch the trade winds in your sails.

Arkiv for ‘Mit Barcelona’ Kategori

26. august 2013
Knald (på) køkkenet

Jeg er jo ret ny i blogverdenen, også som læser, så jeg har brugt en del tid på at sidde og finde interessante og finurlige blogs, som jeg har lyst til at følge med i, og jeg har konstateret, at der er virkelig mange mode/indretningsblogs i Danmark!

De indretningsblogs jeg faldt over, talte næsten allesammen om, at det vigtigste ved et lækkert/smart hjem ikke var hvor mange penge man brugte, men i stedet, at det var noget specielt, og jeg synes også, det lå lidt i formen, at det allerbedste er at have noget, som kun du har. Det kan jeg helt sikkert godt følge – jeg elsker at kende den dér lille butik, du ved, lige nede om hjørnet, som der ikke er så mange andre, der kender…

Lige på boligfronten er jeg dog nok desværre ikke rigtigt sådan en frontløber, der finder lækre marskandiserting, som jeg lige sætter i stand… Jeg er faktisk ikke særlig fiks til sådan noget.
Men! Så gik det heldigvis op for mig, at hvis det først og fremmest skal være specielt, og noget som ingen andre har, så har jeg faktisk det nogenlunde mest hippe køkken nogensinde!

Vi bor i en ældre spansk ejendom fra slut-tresserne, og jeg tror vores lejlighed er den sidste tilbage i opgangen, som ikke endnu har fået nyt køkken og badeværelse, men det er jeg faktisk ret glad for… For vores køkken er nu virkelig “one-of-a-kind”!
Jeg spekulerer tit over hvad der var for en spansk “indretnings”-person, der kiggede på planerne for denne bygning, og så sagde: “Orange og mørkeblåt er så toplækkert sammen! Dét skal vi ha’!”
Som sagt, så gjort:

Vægmedskabe Flot, ikke?
Den der skrå “låge” er faktisk emhætten, der larmer som en helikopter, og overhovedet ikke suger noget som helst…

Meget kan man sige om selve farvevalget, men det er gennemført: hele køkkenet er dækket fra gulv til loft med fliser, og alle skabe er ligeledes i orange/mørkeblå-combi’en!
Saltpepper
Derfor har jeg (selvfølgelig, hip som jeg jo er) følt mig nødsaget til at næsten kun købe tilbehør til køkkenet, som var farvekoordineret… Ærligt mest, fordi jeg synes vores stakkels køkken er blevet udsat for nok, sådan rent farvemæssigt….

toasterJeg vil dog ikke opgive min fine retro-toastmaskine, så vi har bare aftalt (altså toaster’en og jeg), at vi leger den er orange, når der er gæster

At jeg så personligt virkelig synes orange er en farve, som reelt kun gør sig godt på en appelsin (kan I huske ponchoen?!), betyder jo intet, når man kan have et sådant smart og virkelig spansk køkken!
Vægmønster

24. august 2013
Mit Barcelona – Santa Maria del Mar

Den 23. august 2009 landede jeg i Barcelona uden en returbillet – jeg havde intet job, tre måneders dagpenge at løbe på, og en lap papir med en adresse på en sød dansk dame, der havde sagt ja til, at jeg måtte bo hos hende i hvert fald den første uges tid.

Tilbage i Århus havde jeg efterladt J, som gik og pakkede den opsagte lejlighed færdig – jeg var udsendt på “spejder-mission”, som han sagde. Ude for at sondere terrænet… og forhåbentlig finde et job, så vi kunne blive i byen når dagpengene løb tør.

Jeg havde (meget rammende i dag) fundet min (senere) veninde Annette gennem hendes blog om at bo i Barcelona, og hun havde skrevet, at hun havde et ekstra værelse, som jeg gerne måtte leje på dagsbasis indtil jeg fandt et job og noget mere permanent at bo i. Jeg havde desuden en kontakt til en dansk veninde til en veninde, som havde sagt i telefonen en måneds tid tidligere, at hvis jeg kom til Barcelona, så kunne hun nok godt finde mig et job indenfor et par måneder – sikkert ikke drømmejobbet, men nok til at kunne starte et liv hernede.

Så dér stod jeg – og havde et par timer inden jeg kunne tage hjem til Annette, som var på arbejde. Og det første sted jeg tænkte på at tage hen var det allerførste sted jeg elskede i Barcelona.
Jeg havde nemlig været i byen 4 år tidligere med min mor, og boet lige ved siden af den mest fantastiske kirke – et sted, som jeg forelskede mig i, og følte et helt specielt tilhørsforhold til allerede første gang jeg satte mine fødder derinde.

Santa Maria del Mar

Indgang2

Jeg elsker kirker – det er mig sådan set ret ligegyldigt hvilken religion den tilhører. Jeg holder af stilheden, muligheden for at lukke hele verden ude, og bare sidde for sig selv med ro i hovedet. Der foregår som regel ret mange mere og mindre mærkelige ting inde i mit hoved på næsten alle tidspunkter, men så snart jeg træder ind i en kirke, så bliver der roligt… Stille og fredeligt.

Og af alle de smukke og utrolige og mægtige og hyggelige kirker jeg har været i rundt omkring i verden, så er Santa Maria del Mar mit bedste sted til stilhed.
Til at tænke over noget
Eller bare tænke på ingenting
Til at mindes og tale med de mennesker, som ikke længere er i mit liv, men nu er stjerner på himlen
Til bare at være Camilla…

Fra afstandIndgang3
Fra siden
Bagindgang
Fra afstand

(Jeg har med vilje ikke taget nogle billeder inde i kirken – dels fordi jeg ikke bryder mig om at tage billeder i kirker, men mest fordi ingen billeder nogensinde vil kunne gøre Santa Maria del Mar retfærdighed – og aldrig kunne vise jer hvorfor jeg elsker den så meget… Det kan mine ord knapt nok.)