Dream
Explore
Discover

You will be more disappointed by the things you didn’t do than by the ones you did. So throw off the bowlines. Sail away from the safe harbor. Catch the trade winds in your sails.

Indlæg med tagget ‘Turist’

17. november 2013
Barcelona – tips & tricks?

Jeg holder uendeligt meget af Barcelona. Det er en skøn by, som jeg føler mig meget hjemme i, og som har en utrolig og nærmest utømmelig mængde tilbud – seværdigheder, mad, kultur, shopping og alt det andet.

PasseigdeGracia

Der er flere bloggere rundt omkring, som har lavet “Best of” eller tipsindlæg til deres yndlingsbyer/feriesteder, og kommet med såkaldte insidertips til hvad man skal se/spise/opleve. Og ikke mindst er jeg selv meget ofte (både online og personligt) blevet bedt om gode råd til spisesteder og “hvad SKAL jeg se på 3 dage”.

Bygning1

Hver gang giver jeg meget gerne råd – jeg holder af at dele steder som jeg er glad for med andre, og jeg har jo også valgt at lave en lille (og meget begrænset) underside her på bloggen med nogle af mine yndlingsspisesteder.
Men jeg har samtidig altid lidt ambivalent med at give den slags råd; der er jo ingen tvivl om, at jeg som bosiddende i byen nok kender flere steder end en person, der har været her på ferie i 3 dage – men betyder det, at mine råd er mere værd? Eller bedre?

Alt hvad jeg kan lide er jo langt hen af vejen baseret på mine personlige præferencer – hvad jeg synes er flot eller interessant eller smager godt – og det er jo i sig selv ingen garanti for, at andre vil synes det samme.
Det gør, at jeg ret bevidst har afholdt mig fra at lave indlæg, der decideret handler om “tips og tricks” eller “det skal du se”, for det vil altid være en reflektion af mine personlige interesser – eksempelvis vil jeg (hvis presset) kunne sige, at jeg rigtig godt kan lide Primark, og at jeg ved, der ligger nogle meget fine one-of-a-kind tøjbutikker rundt omkring, men mode og shopping som sådan er ikke noget jeg interesserer mig for, så jeg er nok ikke særlig god, hvis du glæder dig til at se på mode i Barcelona.

Og når det kommer til mad, synes jeg det er endnu sværere – jeg ved hvad jeg kan lide, og jeg er ikke kræsen, men jeg har jo prøvet en virkelig lille del af udvalget, og hvad nu hvis den bedste tapasrestaurant i Barcelona slet ikke er dem jeg elsker? Så er du gået glip af at have fundet den, fordi jeg kun kender til mit yndlingssted!

MercatGracia

En meget lang tankestrøm som munder ud i noget ganske enkelt:
Kan I, mine kære læsere, godt lide og bruge den slags anbefalinger og “tips og tricks”? Er det noget I “mangler” på en blog, der jo unægtelig handler om en meget populær rejsedestination for danskere ? Velvidende, at sådanne anbefalinger vil være mine helt personlige og subjektive holdninger?

17. september 2013
Rulletrappen

Den anden dag talte vi lidt om hvor utrolig smart jeg er. Sådan på den dér “jeg’-for-kendt-til-det-her-sted”-måde, og derfor på bedste indfødt-faker-vis nogen gange kommer til at blive lidt irritabel på de mange turister, der besøger Barcelona.

Som tidligere nævnt, bor vi lige på vejen op til byens efter sigende 3. største seværdighed, Park Güell. Helt velfortjent er parken et meget populært udflugtsmål, og det betyder, at der ca. 10 måneder om året er en lind strøm af turister, som tager metroen til “mit” stop Vallcarca, og tager turen op af bjerget til toppen, hvor parken ligger.

Mængden af turisttrafik og den noget stejle opstigning har resulteret i denne konstruktion:
Rulletrappe1Rulletrappe3Fint, ikke?

Det er jo ret sjovt, at der pludselig er en rulletrappe udendørs midt på en ellers helt normal vej! Og den første gang jeg drejede om hjørnet for at besøge parken, smilede jeg stort, stoppede op og tog selvfølgelig et billede. Fuldstændig som de turister jeg nu til hverdag mest er lidt for smart til… 🙂
Rulletrappe5
For jo, det er da ret træls, når man kommer fra arbejde i høje hæle med tunge indkøbsposer, at turistvenindeparret lige skal have et “se-hvor-lækre-vi-er-foran-den-sjove-rulletrappe”-selfie inden jeg kan komme videre… og at folk på mystisk vis ofte lader til at blive meget overraskede over, at man selv skal træde af oppe for toppen af trappen, så vi alle er ved at lave kluddermor med indholdet af indkøbsposerne! Hvad var det helt præcist du troede, der ville ske?

Rulletrappe4
Men når jeg husker at efterlade hende den smarte “jeg-bor-i-barcelona”-type derhjemme, så kan jeg jo sagtens se hvor sjovt og anderledes det faktisk er, at der kører en rulletrappe midt på en vej. Og så er det jeg også husker hvorfor jeg valgte at have en blog i første omgang: for netop at minde mig selv om, at jeg skal studse over og lægge mærke til de anderledes ting, der nemt bliver så hverdagsagtige, når man har boet et sted et stykke tid.
Og så glæde mig over, at jeg bor så tæt på et sted, der er så smukt, at folk kommer fra hele verden for at se det. Det er alligevel ikke så ringe…

Rulletrappe2

16. september 2013
Lidt smart er man vel altid

Jeg er nødt til at gå til bekendelse.

Når man bor i en by, hvor der er rigtigt mange turister – nogen gange så mange, at man er sikker på, at der er flere af dem end folk, der bor i byen, så kan man godt komme til at blive lidt smart i det.
Jo, den er god nok.

Så bliver man sådan én, der mopset og lidt “jeg’-for-kendt-til-det-her-sted” ruller med øjnene, når turisterne stopper op, åh’er og ih’er, og tager kameraet frem. Lidt tvært siger “pardona”, selvom man godt kan høre, at et “excuse me” måske ville være mere passende, og ignorerer det faktum, at man jo også selv taler bedre engelsk end spansk…

Jeg er ikke helt sikker på (jo, jeg er så) hvorfor det forholder sig sådan. Det er nok noget med, at det er lidt sejere at være “sådan én”, der bor i en cool by, hvor alle de andre har lyst til at komme på ferie. “Gaudi, siger du? Ja, ja, jeg går forbi hver dag, lægger nærmest ikke mærke til det længere…” (Jo, jeg gør så) Bare ikke på samme “stop-op-og-peg/tag billede”-måden som turisterne gør – jeg er jo meget coolere. Den er I med på, ik?

Jeg læste engang et blogindlæg af en dansker, der boede i New York, der kom til at gå til en koncert, hvor der primært var andre danskere – og hun havde meget den samme oplevelse. Elevatorblikke og trykket stemning – ikke fordi, de som sådan ikke kunne lide deres landsmænd, men fordi “danskere som tager til New York (os selv inklusive) selv synes, at de er sådan lidt seje. Altså ikke sådan overlegne-jeg-er-for-smart-til-mit-eget-navn-seje, men bare sådan lidt “I did this (and YOU didn’t, sucker).” 

Jeg har desuden bemærket, at mine udlændingevenner også er dem, der brokker sig mest over turisterne. Meget mere end eksempelvis min catalanske veninde, som har boet lige i centrum af byen hele sit liv. Det handler nok også om, at man som udlænding meget gerne vil indgå på lige fod med lokalbefolkningen, og så føles det meget vigtigt ikke nogensinde at blive associateret med turisterne. Det kan dog ærligt talt være lidt svært, når man er blåøjet blondine, der er nærmest kridhvid (eller hummerrød) hele året rundt.
Jeg har derfor i stædig barnetrods flere gange ladet som om, jeg slet ikke forstår engelsk, når manden på Starbucks prøver at tage min bestilling på engelsk…

ariel

Sådan kan jeg nemlig komme til at være lidt (for) smart… Men jeg prøver at lade være. Det gør jeg virkelig. At huske på, at hele årsagen til jeg flyttede hertil var, fordi jeg selv engang blev ligeså betaget af hvor hyggelig byen er, hvor lækker maden er og hvor helt utroligt smukke Gaudis konstruktioner er… Og i øvrigt stadig bliver betaget hver dag.

8. juli 2013
Barrio priser

Vi bor i et barrio (kvarter), der er meget lokalt og er nok nogen af de eneste udlændinge – til gengæld bor vi så for foden af Carmel, som er det “bjerg”, der har Gaudis berømte Parc Güell på toppen. Og det betyder en lind strøm af turister næsten forbi vores hoveddør praktisk taget hele året rundt.

baixada de la gloria

Noget af det mest interessante ved at bo i en populær turistby er at opleve den enorme forskel mellem dem, der bor i byen, og dem der bare er på besøg – det kan jeg skrive rigtigt meget om, men lige i dag var det en af de mere åbenlyse forskelle jeg oplevede:

Der ligger flere små kiosker/minisupermarkeder på vejen op til parken, som først og fremmest sælger deres kolde drikkevarer og is til de varme turister – og det er ikke til særligt billige priser generelt. Samtidigt er butiksejerne bevidste om, at de lokale, der lige mangler et brød eller en sodavand efter 22 også er vigtige for forretningen, men ikke er villige til at betale 3 gange prisen… Dermed: Precios del barrio – kvarterspriser

I dag skulle jeg have en stor flaske vand og et baguette, og lige foran mig står der et ungt blondt par, som taler engelsk til min søde kioskmand. Mens han betjener dem, kommer hans kone med deres lille nyfødte ind i butikken. Vi hilser smilende og jeg spørger til babyen – og hører samtidigt, at turistparrets brød og vand koster 3.50 euros. Da det lige efter bliver min tur, bliver brødet slået ind til €0.60 og vandet til €0.70 mens kioskmanden og jeg smiler indforstået til hinanden…

Nogle vil måske mene, at det er snyd, men jeg kan faktisk godt lide, at spanierne på den måde tænker i kundepleje for faste kunder – for turisterne bliver ikke behandlet dårligere end jeg gør, og det har ikke noget med nationalitet at gøre, da jeg jo er mindst lige så lyshåret som dem, der er på besøg.

Det handler om, at man stadig har en meget stærk følelse af, at vi i kvarteret kender hinanden og betyder noget for hinanden – ganske enkelt fordi vi bor samme sted… El barrio