Dream
Explore
Discover

You will be more disappointed by the things you didn’t do than by the ones you did. So throw off the bowlines. Sail away from the safe harbor. Catch the trade winds in your sails.

Indlæg med tagget ‘Barcelona’

8. august 2013
Hablo Español… Sort of

Jeg elsker at lære nye sprog, og sætter oftest en ære i at kunne de mest almindelige høflighedsfraser, når jeg rejser til andre lande. Jeg har et ganske godt sprogøre, og har efterhånden skrabet sammen til at kunne et par sprog til mere end bare husbehov, men en gang imellem ender jeg alligevel i situationer, hvor alt andet end flydende kun leder til frustrationer…

Når det kommer til det spanske, så er jeg desværre slet ikke så god, som jeg gerne ville være, og egentlig også burde være efter at have boet her i snart 4 år. Jeg undskylder mig tit med, at jeg altid arbejder på engelsk og taler dansk med J herhjemme, og at det primære sprog her i byen jo er catalansk, men reelt er det undskyldninger, for jeg kunne sagtens have valgt at bruge meget mere tid på at lære det spanske sprog.

Jeg klarer mig ganske godt med forståelsen og udtalen, men den der pokkers grammatik bliver jeg aldrig venner med! Og jeg er indrettet sådan, at jeg gerne bare plaprer løs på det spanske jeg nu kan, og som regel kan jeg sagtens gøre mig forståelig. Man kommer langt med forsøget og et stort, undskyldende smil.

Problemet opstår så når det pludselig er noget vigtigt, der skal kommunikeres, og der ikke er plads til misforståelser – det er ikke så galt at få vand med brus i stedet for uden, men det er ret problematisk, hvis man får den forkerte medicin med hjem fra apoteket.

Mit allerstørste problem er telefonen. Jeg har aldrig brudt mig om at skulle ringe til offentlige instanser, men når det så skal foregå på et sprog jeg bedst mestrer til at bestille mad og tale om vejret, så eskalerer det faktisk til angstfremkaldende og tudeværdigt.

Telefon2Den meget farlige telefon!

Så sent som i går blev jeg nødt til at ringe til det spanske skattevæsen Agencia Tributaria (!), da de havde skrevet, at de gerne ville give mig penge, og det ville jeg da meget gerne have, men jeg kunne ikke få lov til at sige pænt ja tak inde på deres hjemmeside. Allerede inden jeg blev nødt til at løfte røret, havde jeg virkelig forsøgt at finde en anden løsning – jeg fik ondt i maven, og var bogstavelig talt på grådens rand bare ved tanken om at skulle til at forklare og forstå noget som helst!

AgenciaMen der var ingen vej udenom; jeg ringede op, og fik fat i en umiddelbart sød dame, der informerede mig om, at nej, de havde ingen, der taler engelsk – det har de aldrig, men jeg håber altid alligevel, jubeloptimist som jeg er. Hun siger pænt, at hun sagtens kan forstå mig, og nok skal tale langsomt. Godt så!

Det gik sådan set også fint de første 5 minutter indtil hun skal forklare mig hvad præcis det er, som mangler i min opgørelse – damen bliver mere og mere irriteret over, at jeg simpelthen ikke forstår de ord hun siger – hun tænker øjensynligt, at hvis hun nu taler/råber højere, så vil jeg kunne høre det bedre… Nej, dame, jeg hører skam helt fint, men fatter simpelthen ikke hvad det betyder! Og det er lige netop dén situation jeg frygter når jeg får ondt i maven inden røret løftes – at vedkommende bliver vred og irriteret over min tilsynelandende enorme idioti, og jeg intet kan gøre, fordi jeg vitterligt ikke forstår hvad der bliver sagt.

Jeg anser mig selv som et relativ intelligent menneske, som generelt har nemt ved at forstå det meste, og det er noget af det værste jeg ved at stå i en situation, hvor jeg føler mig så dum – og bliver behandlet derefter. Jeg lukker helt ned, og bliver så ked af det, men man kan jo ikke tude i telefonen til skattedamen, så i stedet bliver jeg sur og tvær, og det går desværre mest ud over stakkels J, der sidder ved siden af og prøver at trøste.

Pingvinbillede

Det hele løste sig heldigvis (som det har gjort mange gange før) med lidt hjælp fra vores kære veninde og udlejer Neus, som ud fra min ret ubehjælpelige og fonetisk skrevne seddel alligevel forstod hvad, der manglede. Hurra for Neus!

Så nu kan jeg slappe af og vente på, at pengene står på kontoen – og den næste gang jeg igen skal udfolde mig på spansk over telefonen…

20. juli 2013
Lørdag i el barrio

I dag stod vi ret sent op efter jeg var ude med mine kollegaer til “Beer Club” i går aftes til kl. alt-for-sent – og så bliver man jo nødt til at få lidt frisk luft og måske en bid brunch et sted.

For et par måneder siden faldt vi pludselig over en virkelig hyggelig cafe/bar lige i vores kvarter, som har lækker american style brunch med bl.a. Eggs Benedict (som er J’s favorit), french toast og meget fluffy pancakes. Det er desuden et rigtigt sjovt indrettet sted med en masse dimser og dingenoter på vægge og hylder i hele lokalet. Og så ikke mindst en supergod betjening som allerede nu husker, at jeg gerne vil have min café con leche koffeinfri og med ekstra mælk 🙂

I dag fik jeg deres “El Americano”, som er scrambled eggs, bacon, pølser, ristede kartofler og en pancake – enkelt, men vellavet og lækkert. Desuden fik vi begge deres hjemmelavede lemonade i et glas fyldt med isterninger, og det var lige sagen i den her varme!

Jeg kom selvfølgelig først på, at jeg skulle tage et billede, da maden allerede var havnet i maven, så i stedet får I et par indtryk af den sjove indretning:

stukvæg

Hele den ene væg er fyldt med fin stuk og en slags “rammelampe” – og så har I lige fået J’s hårtop med også 🙂

Gaffel knage

En knagerække af gafler

AvenueToilet

På toilettet kan man lege ordleg 

kaffelampe

Denne fikse lampe hang over nabobordet – og ja, den er taget nedefra

kondiments

Til maden får man altid en kurv med brød, smør og syltetøj. Og alle de kondimenter man kan forestille sig!

AvenueSommerfugl

Efter jeg havde taget en del billeder, ville den søde tjener vise mig deres nyeste tilføjelse: en krukke med en fin blå sommerfugl over baren! Men bare rolig, den er selvfølgelig ikke levende, men bevæger sig når man rører krukken 🙂

———————————————–

På vejen hjem så vi, at der var marked på vores lokale plads med masser af madboder og artisans (som er hjemmelavet håndværk: smykker, lædervarer, legetøj og lignende)

Vi begrænsede os til at købe nogle specialøl, som skal nydes senere 🙂

MarkedLesseps

Når det er blevet lidt køligere, vil jeg gå på jagt efter nogle friske frugter – helst hindbær – og måske lidt marengs til min piskefløde, så jeg kan få lavet nogle af de fantastiske forslag jeg fik i går! TAK for dem!

Camilla
| Skriv kommentar
Kategorier: Tags: , , ,
19. juli 2013
Hvordan skal fløden skummes?

I løbet af de år vi har boet i Barcelona, har der været flere forskellige ting, som jeg ind imellem har savnet i forbindelse med mad. Der er selvfølgelig de åbenlyse som rugbrød, godt slik, leverpostej og remoulade 🙂

Til gengæld har vi jo så haft adgang til andre superlækre ting til billigere priser, og jeg har med tiden lært at lave mad, der passer til de råvarer vi kan få hernede, og så bare glæde sig ekstra meget over en leverpostejmad og Matadormix, når vi er i Danmark.

Det, der dog har været allersværest at undvære, er de forskellige mælkeprodukter vi er vant til i Danmark. Eksempelvis tog det mig næsten 2 år at finde noget, der bare mindede om kærnemælk (som i øvrigt kommer og går i de enkelte butikker, der har det), og det er kun 4 uger siden jeg endelig fandt en slags fromage frais, der kan bruges som natural yogurt uden alt for meget fedt.

Men mere end noget andet har jeg savnet frisk fløde! Altså, der er masser af fløde i supermarkederne, men når den bliver opbevaret udenfor køl og har en udløbsdato på en 3-4 måneder, så ved man godt, at det ikke kommer lige fra koen… Og UHT fløde er desuden så specielt, at det både smager spøjst og aldrig rigtigt bliver helt stift når man pisker det – det er ligesom om det mister enthusiasmen når det har stået bare 5 min…

Så jeg har ledt mange, mange steder – alle specialbutikkerne, alle de store supermarkeder, alle de lokale madmarkeder, og ofte når man lige at få en snert af triumf, når man ser en fin ordentlig flydende flaske på køl… Men ak, igen en udløbsdato på 3 måneder, og selvom ekspedienten insisterer på friskheden, så er jeg ikke helt overbevist… 🙁

Men nu! NU! Har jeg ENDELIG fundet rigtig, frisk piskefløde! Ingen UHT behandling, og en udløbsdato på et par dage!! Kan I tro det?!

fløde(Det er de kloge tyskere, der endelig har hjulpet mig!)

Problemet er så bare, at nu da den fantastiske fløde endelig findes i mit køleskab, så er jeg fuldstændig tom for idéer… Jeg bliver ved med at tænke på en lagkage, og det er måske lidt overdrevet nu, der ikke er nogen, der har fødselsdag, og det i øvrigt måske er lidt voldsomt at lave en hel lagkage til 2 personer… Ik? 🙂

Så derfor tænker jeg, at I må hjælpe mig (og få afprøvet det der fine kommentarlink i bunden):

Hvad siger I? Hvad skal jeg lave af lækre ting med mine 200 ml frisk piskefløde??

Camilla
| Skriv kommentar
Kategorier: Tags: , ,
8. juli 2013
Barrio priser

Vi bor i et barrio (kvarter), der er meget lokalt og er nok nogen af de eneste udlændinge – til gengæld bor vi så for foden af Carmel, som er det “bjerg”, der har Gaudis berømte Parc Güell på toppen. Og det betyder en lind strøm af turister næsten forbi vores hoveddør praktisk taget hele året rundt.

baixada de la gloria

Noget af det mest interessante ved at bo i en populær turistby er at opleve den enorme forskel mellem dem, der bor i byen, og dem der bare er på besøg – det kan jeg skrive rigtigt meget om, men lige i dag var det en af de mere åbenlyse forskelle jeg oplevede:

Der ligger flere små kiosker/minisupermarkeder på vejen op til parken, som først og fremmest sælger deres kolde drikkevarer og is til de varme turister – og det er ikke til særligt billige priser generelt. Samtidigt er butiksejerne bevidste om, at de lokale, der lige mangler et brød eller en sodavand efter 22 også er vigtige for forretningen, men ikke er villige til at betale 3 gange prisen… Dermed: Precios del barrio – kvarterspriser

I dag skulle jeg have en stor flaske vand og et baguette, og lige foran mig står der et ungt blondt par, som taler engelsk til min søde kioskmand. Mens han betjener dem, kommer hans kone med deres lille nyfødte ind i butikken. Vi hilser smilende og jeg spørger til babyen – og hører samtidigt, at turistparrets brød og vand koster 3.50 euros. Da det lige efter bliver min tur, bliver brødet slået ind til €0.60 og vandet til €0.70 mens kioskmanden og jeg smiler indforstået til hinanden…

Nogle vil måske mene, at det er snyd, men jeg kan faktisk godt lide, at spanierne på den måde tænker i kundepleje for faste kunder – for turisterne bliver ikke behandlet dårligere end jeg gør, og det har ikke noget med nationalitet at gøre, da jeg jo er mindst lige så lyshåret som dem, der er på besøg.

Det handler om, at man stadig har en meget stærk følelse af, at vi i kvarteret kender hinanden og betyder noget for hinanden – ganske enkelt fordi vi bor samme sted… El barrio

Camilla
| Skriv kommentar
Kategorier: Tags: , ,