17. januar 2014
Velkommen til det nye årtusinde, Camilla!

Jeg er ret konservativ. I hvert fald når det kommer til moderne teknologi 😉

Jeg brugte 2 år på at overveje hvorvidt det ville starte Ragnarok, hvis jeg anskaffede mig en Kindle. Nægtede at få et mobildataabonnement, fordi “jeg ikke har brug for den slags”! Og stadig synes, at det er topmålet af teknisk modernitet, at jeg i skrivende stund både har Kindle, tablet og computer!

Og nu har jeg så også fået mig en mobil, som er ny og god nok til at kunne installere både det dér Instagram og Twitter på. Så det har jeg gjort – med megen indre “ej, hvad skal jeg overhovedet bruge det til?”
Men det er alligevel lidt sjovt – at følge med på, og poste lidt på…

Så derfor vil jeg bare sige “Velkommen” til det nye årtusinde til mig selv – og fortælle, at hvis I, kære læsere, skulle have lyst til at smugkigge med på noget af det jeg render rundt og laver, når jeg ikke skriver blogindlæg, så er der nu fine links til både Instagram og Twitter ude i sidebaren 🙂
Og er der nogen, der ligger inde med tips til hvem jeg bare SKAL følge, så tager jeg også meget gerne imod tips!

Barca view

Camilla
Kategorier: Tags: ,

4 kommentarer til “Velkommen til det nye årtusinde, Camilla!”

  1. Heidi B. siger:

    Ha! Det tager altid rigtig lang tid for mig, at acceptere at der er nogle ting der bare er smartere end andre. Jeg har holdt krampagtigt fast gamle telefoner, computere og lignende. Jeg er dog ikke hoppet på kindle og tablet bølgen (men det er kun fordi jeg ikke har råd).

    • Camilla siger:

      Jeg kender det SÅ godt! Og selv nu med alle de gadgets synes jeg tit det er lige i overkanten 🙂
      Og så er der netop det økonomiske aspekt i det også, når det i mine øjne alt sammen er mere eller mindre legetøj – jeg har fået en super mini-Google tablet, som koster 1/3 af en IPad, og en nu ældre Kindle, og de kan begge LIGE det jeg skal bruge 😉

  2. Eeyorenyk siger:

    Jeg kan alt for godt følge dig. Jeg var også LANG tid om at komme på Twitter og endnu længere tid om Goodreads fx. I dag elsker jeg begge steder og jeg har både en Kindle og en computer. 😛

Skriv en kommentar