28. september 2014 |
To blog or not to blog…
En impromptu og egentlig ret upassende blog-pause på næsten 3 måneder er det blevet til. Og ja, jeg har brugt noget af den til at tænke rigtigt meget over hvorvidt jeg kunne blive ved med at blogge fremover. Ikke hvorvidt jeg ville, for det har der aldrig været tvivl om, men hvorvidt der stadig er plads til Twenty Years From Now i den nye hverdag, jeg nu så småt er ved vænne mig til…
Jeg er vild med mit nye arbejde, der er spændende og udfordrer mig hver evig eneste dag, men det har været, og er stadig, en ubeskriveligt stor omvæltning fra mit arbejdsliv i Barcelona med hjemmearbejdsplads, meget frie rammer og et afslappet timetal til et job med stort ansvar for andre mennesker, højt tempo og meget lange dage, der dominerer mit liv.
Jeg har skullet gøre op med mig selv om jeg kan finde plads til bloggen – oveni alle de andre ting jeg så gerne vil bruge min efterhånden ret sparsomme fritid på. Og svaret er, at det vil jeg så uendeligt gerne! Det skærer i mit hjerte bare ved tanken om, at mit lille værested herinde ikke længere skulle eksistere, når jeg slet ikke er færdig, og elsker samværet med mine søde læsere.
Men jeg er træt af at lave løfter, der ikke bliver holdt (også selvom det nok mest er mig selv, der bliver skuffet), og holde bloggen over hovedet på mig selv som noget, der skal og bør laves. Det har altid været lysten, der drev værket, og nu må jeg så lære også at tage hensyn til overskuddet uden at have dårlig samvittighed.
Derfor prøver jeg nu i stedet at love mig selv ikke at have dårlig samvittighed, når der går længere tid imellem indlæg eller når jeg ikke lige har lyst til at sidde foran computeren om aftenen. Men i stedet at fokusere på min kærlighed til at skrive og interagere med mine kære læsere og fortælle om mit almindelige, men alligevel lidt anderledes liv.
Sikke en lang og ret sørgelig svada at komme ind til, når der endelig kommer et indlæg efter 3 måneder, hva? Jeg håber de af jer, der endnu ikke helt har opgivet mig stadig har lyst til at følge med herinde. Uden løfter, aftaler eller egentlige planer, men forhåbentlig stadig med et stort ønske om at dele mine oplevelser med jer.
(Bare for at gøre den dårlige samvittighed helt komplet, så “valgte” jeg jo at holde min uplanlagte pause lige efter at have annonceret en give-away! Virkelig dårlig stil, Camilla 🙁 Jeg trækker lige om lidt lod blandt de stakler, der nu har skulle vente ret længe på svar, og sender en ekstra god pakke.)
No stress – jeg nyder hvert et indlæg og venter pænt 😀
I øvrigt er jeg så småt begyndt at planlægge en sviptur til Barcelona til næste år. Sig til, hvis der er must-try-steder (om det så gælder seværdigheder, restauranter, barer og/eller boghandlere :-)).
Tusind tak! Jeg er glad for du stadig har lyst til at følge med 🙂
Jeg sender lige en mail en af dagene, da det ellers bliver lidt for langt! Jeg kan jo vrøvle om den by i evigheder 😉
Bare rolig og lad være med at stresse og give dig selv dårlig samvittighed. Os kære læsere skal nok blive hos dig og jeg er en af dem der stadig vil følge dig uanset hvor lang tid der går mellem dine indlæg.
Man kan jo blive nødt til at holde en pause når der er brug for det og det er forståeligt.
Glæder mig til flere indlæg fra din side af 🙂
Tak, Ingrid! Det er så overvældende at have så søde og loyale følgere! Det betyder så meget 🙂
Bloggen skal aldrig presse bloggeren. Du skriver, når DU vil, og vi læser med, når VI vil.
Og fedt, jo, at pausen skyldes, at du trives sådan.
Du har helt ret – det er jo sådan det skal være. Jeg tror bare jeg skal være bedre til at minde mig selv om det 🙂 Og ja, der kunne jo være meget værre årsager til at man ikke fik blogget!
Det de andre siger: ingen grund til dårlig samvittighed. Følger med og ser frem til et indlæg i ny og næ. Ingen stress! Det skal være hyggeligt at blogge 🙂
Tak, søde Søs! Det er nemlig rigtigt, at det skal være sjovt og hyggeligt. Jeg skal bare huske at minde mig selv om det :)’
P.S. Er iøvrigt vild med dit nye design og navn!
Du skal slet ikke stresse dig selv, vi skal nok følge med, når du har tid til at skrive blogindlæg, og jeg er glad for, at du ikke har besluttet dig for at stoppe, for jeg nyder virkelig dine blogindlæg det er så spændende at høre fra en, der arbejder og bor udenfor Danmark! 🙂
Tak, søde Mette! De fineste ord fra dig!
Jeg er så glad for, at jeg har sådan nogle fantastiske læsere! Det er uden tvivl mere end noget andet dét, der gør, at jeg slet ikke kan lade være med at blive ved med at blogge.
Åh jeg kender virkelig godt følelsen af bare ikke at have tid nok! Man vil så gerne .. men man vil så gerne også mange andre ting!
Men det vigtigste er, at du selv er glad. Jeg følger i hvert fald med hvad enten der kommer et indlæg om måneden, oftere eller sjældnere!
Ja, du kender det jo! Og det er nemlig nogle gange så svært at få det hele til at gå op i en højere enhed, men vi prøver 😉
Og mange tak for dine søde ord, kære Gitte!